+Artikel 24 Generelle principper og oplysninger til kunder
---+Artikel 24 1.
---+Artikel 24 2.
---+Artikel 24 3.
---+Artikel 24 3a.
---+Artikel 24 3b.
---+Artikel 24 3c.
---+Artikel 24 3d.
---+Artikel 24 3e.
---+Artikel 24 4.
---+Artikel 24 5.
---+Artikel 24 5a.
---+Artikel 24 6.
---+Artikel 24 7.
---+Artikel 24 8.
---+Artikel 24 9.
---+Artikel 24 9a.
---+Artikel 24 10.
---+Artikel 24 11.
---+Artikel 24 12.
---+Artikel 24 13.
---+Artikel 24 14.
|
Artikel 24 Generelle principper og oplysninger til kunder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 24 1.
|
Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, når det yder kunder investeringsservice eller, når det er relevant, accessoriske tjenesteydelser, handler ærligt, redeligt og professionelt i sine kunders bedste interesse, og navnlig overholder de i denne artikel og i artikel 25 omhandlede principper.
|
|
Artikel 24 2.
|
Investeringsselskaber, der producerer finansielle instrumenter med henblik på salg til kunder, sikrer, at disse finansielle instrumenter er udformet således, at de opfylder behovene hos en afgrænset målgruppe af slutkunder i den relevante kundekategori, at strategien for distribution af de finansielle instrumenter er i overensstemmelse med den afgrænsede målgruppe, og at investeringsselskabet tager rimelige skridt til at sikre, at det finansielle instrument distribueres til den afgrænsede målgruppe. Et investeringsselskab skal forstå de finansielle instrumenter, selskabet tilbyder eller anbefaler, vurdere de finansielle instrumenters opfyldelse af behovene hos de kunder, selskabet yder investeringsservice, bl.a. under hensyntagen til den afgrænsede målgruppe af slutkunder som omhandlet i artikel 16, stk. 3a, og sikre, at der kun tilbydes eller anbefales finansielle instrumenter, når dette er i kundens interesse.
|
|
Artikel 24 3.
|
Alle oplysninger, herunder markedsføringsmateriale, hvorved investeringsselskabet henvender sig til kunder eller potentielle kunder, skal være reelle, klare og ikkevildledende. Markedsføringsmateriale skal tydeligt fremstå som sådant.
|
|
Artikel 24 3a.
|
Analyser, der er udarbejdet af investeringsselskaber eller af tredjeparter og anvendes af eller distribueres til investeringsselskaber, deres kunder eller potentielle kunder, skal være fair, klare og ikkevildledende. Analyser skal klart kunne identificeres som sådanne eller tilsvarende, forudsat at alle betingelser, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (
13
), og som gælder for analyser, er opfyldt.
|
|
Artikel 24 3b.
|
Investeringsselskaber, der yder porteføljepleje eller anden investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser, sikrer, at de analyser, de distribuerer til kunder eller potentielle kunder, og som betales helt eller delvist af en udsteder, kun betegnes som »udstedersponsoreret analyse«, hvis de er udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analyser omhandlet i stk. 3c.
|
|
Artikel 24 3c.
|
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge en EU-adfærdskodeks for udstedersponsorerede analyser. Denne adfærdskodeks skal fastsætte standarder for uafhængighed og objektivitet og præcisere procedurer og foranstaltninger til effektiv identifikation, forebyggelse og offentliggørelse af interessekonflikter. Ved udarbejdelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analyser tager ESMA hensyn til indholdet af og parametrene for adfærdskodekser for udstedersponsorerede analyser, der er fastlagt på nationalt plan forud for datoen for anvendelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder, navnlig hvor sådanne kodekser nyder bred opbakning og overholdes. ESMA tager også, hvis det er relevant, hensyn til de relevante forpligtelser og standarder for investeringsanbefalinger, der er fastsat i artikel 20 i forordning (EU) nr. 596/2014. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 5. december 2025. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analyser offentliggøres på ESMA's websted. ESMA vurderer mindst hvert femte år efter vedtagelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, om EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analyser skal ændres, og forelægger i så fald Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at investeringsselskaber, der udarbejder eller distribuerer udstedersponsorerede analyser, har indført organisatoriske ordninger for at sikre, at sådanne analyser udarbejdes i overensstemmelse med EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analyser og overholder stk. 3a, 3b og 3e.
|
|
Artikel 24 3d.
|
Medlemsstaterne sikrer, at enhver udsteder kan indsende sine udstedersponsorerede analyser, jf. denne artikels stk. 3b, til det relevante indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (
14
). Ved indsendelse af disse analyser til indsamlingsorganet sikrer udstederen, at de ledsages af metadata, der præciserer, at oplysningerne er i overensstemmelse med EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analyser. Sådanne analyser anses ikke for at være regulerede oplysninger som omhandlet i direktiv 2004/109/EF eller investeringsanalyser som omhandlet i nærværende direktiv og underlægges derfor ikke samme grad af forskriftsmæssig kontrol som regulerede oplysninger eller investeringsanalyser.
|
|
Artikel 24 3e.
|
For analyser, der er betegnet som »udstedersponsorerede analyser«, skal det på forsiden klart og tydeligt angives, at de er udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analyser. Eventuelt andet analysemateriale, som helt eller delvis er betalt af udstederen, men som ikke er udarbejdet i overensstemmelse med nævnte EU-adfærdskodeks for udstedersponsorerede analyser, skal betegnes som markedsføringsmateriale.
|
|
Artikel 24 4.
|
Der skal i god tid gives relevante oplysninger til kunder eller potentielle kunder om investeringsselskabet og dets tjenesteydelser, finansielle instrumenter og foreslåede investeringsstrategier, handelssteder og alle omkostninger og dertil knyttede gebyrer. Disse oplysninger skal omfatte følgende:
a)
investeringsselskabet skal i god tid, inden det yder investeringsrådgivningen, meddele kunden:
i)
om rådgivningen ydes på uafhængigt grundlag eller ej
ii)
om rådgivningen er baseret på en generel eller på en mere begrænset analyse af forskellige typer finansielle instrumenter, og navnlig om udvalget er begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller leveres af enheder, der har nære forbindelser til investeringsselskabet eller andre juridiske eller økonomiske forbindelser som f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, der er så tæt, at den indebærer en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning
iii)
om investeringsselskabet vil give kunden en periodisk vurdering af de til den pågældende kunde anbefalede finansielle instrumenters egnethed
b)
oplysninger om finansielle instrumenter og foreslåede investeringsstrategier; dette bør omfatte relevant vejledning og relevante advarsler om de risici, der er forbundet med investering i de pågældende instrumenter eller i forbindelse med særlige investeringsstrategier, og om det finansielle instrument er tiltænkt detailkunder eller professionelle kunder, under hensyntagen til den afgrænsede målgruppe, jf. stk. 2
c)
oplysninger om alle omkostninger og tilknyttede gebyrer skal omfatte oplysninger vedrørende både investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser, hvilket skal omfatte rådgivningsomkostninger og, hvor det er relevant, omkostninger i forbindelse med de anbefalede eller markedsførte finansielle instrumenter, og oplysning om, hvordan kunden kan betale dem, herunder også eventuelle tredjepartsbetalinger
Oplysningerne om alle omkostninger og gebyrer, herunder omkostninger og gebyrer i forbindelse med investeringsservicen og det finansielle instrument, som ikke skyldes tilstedeværelsen af underliggende markedsrisici, sammenfattes, så kunden får et overblik over de samlede omkostninger og den kumulerede effekt på afkastet af investeringen og, hvis kunden måtte anmode herom, skal en specificeret opgørelse forelægges. Hvor det er relevant, stilles disse oplysninger til rådighed for kunden regelmæssigt og mindst en gang om året i investeringens levetid. Hvor aftalen om at købe eller sælge et finansielt instrument indgås ved hjælp af fjernkommunikation, som forhindrer den forudgående indgivelse af oplysninger om omkostninger og gebyrer, kan investeringsselskabet give oplysninger om omkostninger og gebyrer enten i elektronisk format eller på papir, hvis en detailkunde anmoder herom, uden unødig forsinkelse efter transaktionens gennemførelse, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
i)
kunden har indvilliget i at modtage oplysningerne uden unødig forsinkelse efter gennemførelsen af transaktionen
ii)
investeringsselskabet har givet kunden mulighed for at udskyde gennemførelsen af transaktionen, indtil kunden har modtaget oplysningerne.
Ud over kravene i tredje afsnit er investeringsselskabet forpligtet til at give kunden mulighed for at modtage oplysninger om omkostninger og gebyrer over telefonen, inden transaktionen gennemføres.
|
|
Artikel 24 5.
|
De i stk. 4 og 9 omhandlede oplysninger skal gives i en form, som er forståelig, på en sådan måde, at kunder eller potentielle kunder i rimeligt omfang kan forstå investeringsservicens og den tilbudte specifikke type finansielt instruments art og risici og dermed kan træffe investeringsbeslutninger på informeret grundlag. Medlemsstaterne kan tillade, at disse oplysninger gives i et standardiseret format.
|
|
Artikel 24 5a.
|
Investeringsselskaber giver alle de oplysninger, der kræves givet i henhold til dette direktiv, til kunder eller potentielle kunder i elektronisk format, medmindre kunden eller den potentielle kunde er en detailkunde eller en potentiel detailkunde, som har anmodet om at modtage oplysningerne på papir, i hvilket tilfælde disse oplysninger gives på papir, gratis. Investeringsselskaber oplyser detailkunder eller potentielle detailkunder om, at de har mulighed for at modtage oplysningerne på papir. Investeringsselskaber oplyser eksisterende detailkunder, som modtager de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, på papir om, at de vil modtage disse oplysninger i elektronisk format, mindst otte uger inden de sender disse oplysninger i elektronisk format. Investeringsselskaber oplyser disse eksisterende detailkunder om, at de kan vælge enten fortsat at modtage oplysninger på papir eller skifte til oplysninger i elektronisk format. Investeringsselskaber oplyser også eksisterende detailkunder om, at der vil ske et automatisk skift til det elektroniske format, hvis de ikke anmoder om fortsat levering af oplysningerne på papir inden for denne periode på otte uger. Der er ikke pligt til at informere eksisterende detailkunder, som allerede modtager de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, i elektronisk format.
|
|
Artikel 24 6.
|
Hvis en investeringsservice indgår som en del af et finansielt produkt, som allerede er omfattet af andre bestemmelser om oplysningskrav i EU-lovgivningen vedrørende kreditinstitutter og forbrugerkredit, omfattes denne service ikke tillige af de i stk. 3, 4og 5 omhandlede forpligtelser.
|
|
Artikel 24 7.
|
Hvis et investeringsselskab meddeler kunden, at der ydes investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag:
a)
skal det pågældende investeringsselskab vurdere et tilstrækkeligt udvalg af finansielle instrumenter, der findes på markedet, og som skal være tilstrækkeligt forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere til at sikre, at kundens investeringsmål kan opfyldes på passende vis, og ikke må være begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller udbydes af
i)
investeringsselskabet selv eller af enheder, som har tætte forbindelser med investeringsselskabet, eller
ii)
af andre enheder, som investeringsselskabet har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med som f.eks. kontraktmæssige forbindelser, at det kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning
b)
må det pågældende investeringsselskab ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til kunder. Mindre naturalieydelser, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til en kunde, og som er af et sådant omfang og en sådan art, at de ikke anses for at kunne forhindre investeringsselskabet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse, skal tydeligt oplyses og er ikke omfattet af dette litra.
|
|
Artikel 24 8.
|
Når investeringsselskabet yder porteføljepleje, må det ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til kunder. Mindre naturalieydelser, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til en kunde, og som er af et sådant omfang og en sådan art, at de ikke anses for at kunne forhindre investeringsselskabet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse, skal tydeligt oplyses og er ikke omfattet af dette stykke.
|
|
Artikel 24 9.
|
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne i de tilfælde, hvor disse betaler gebyrer til enhver anden person end kunden eller en person på kundens vegne eller modtager gebyrer eller provisioner, eller hvor de betaler eller modtager naturalieydelser i forbindelse med leveringen af en investeringsydelse eller en accessorisk tjenesteydelse, fra andre end kunden eller en person på kundens vegne, ikke anses for at opfylde deres forpligtelser efter artikel 23 og efter nærværende artikels stk. 1, medmindre betalingen eller ydelsen
a)
skal øge kvaliteten af den relevante service til kunden, og
b)
ikke svækker overholdelsen af investeringsselskabets forpligtelse til at handel ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundernes bedste interesse.
Kunden er klart blevet oplyst om, at der foreligger et gebyr eller en ydelse, jf. første afsnit, eller hvis det ikke er muligt at konstatere beløbets størrelse, hvilken metode der er anvendt til beregning heraf, på en omfattende, nøjagtig og forståelig måde, før den pågældende investeringsservice er ydet eller de accessoriske tjenesteydelser leveret. Hvor det er relevant, informerer investeringsselskabet også kunden om mekanismer til overførsel til kunden af gebyrer, provisioner og penge- og naturalieydelser, der modtages i forbindelse med ydelsen af investeringsservicen eller leveringen af den accessoriske tjenesteydelse. Betalingen eller ydelsen, som gør det muligt eller er nødvendig med henblik på at yde investeringsservice, såsom opbevaringsgebyrer, afviklings- og vekslingsgebyrer, lovbestemte afgifter og salærer, og som på grund af deres art ikke kan give anledning til interessekonflikter med investeringsselskabets pligt til at handle ærligt, redeligt og professionelt i sine kunders bedste interesse, er ikke omfattet af kravene i første afsnit.
|
|
Artikel 24 9a.
|
Tredjeparters levering af analyser til et investeringsselskab, der yder porteføljepleje eller anden investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til kunder, anses for at opfylde forpligtelserne i stk. 1, hvis:
a)
der er indgået en aftale mellem investeringsselskabet og tredjepartsudbyderen af ordreudførelsestjenesteydelser og analyser, hvori der fastlægges en metode for aflønning, herunder hvordan der generelt tages hensyn til de samlede omkostninger ved analyser ved fastsættelsen af de samlede gebyrer for investeringsservice
b)
investeringsselskabet underretter sine kunder om sit valg om at betale enten samlet eller særskilt for ordreudførelsestjenesteydelser og analyser og giver dem adgang til sin politik for betalinger for ordreudførelsestjenesteydelser og analyser, herunder hvilken type oplysninger der kan gives afhængigt af selskabets valg af betalingsmetode, og, hvis det er relevant, hvordan investeringsselskabet forebygger eller håndterer interessekonflikter i henhold til artikel 23, når der anvendes en metode for samlet betaling for ordreudførelsestjenesteydelser og analyser
c)
investeringsselskabet på årsbasis vurderer kvaliteten, anvendeligheden og værdien af de anvendte analyser samt de anvendte analysers evne til at bidrage til bedre investeringsbeslutninger; ESMA kan udarbejde retningslinjer for investeringsselskaber med henblik på at foretage disse vurderinger
d)
investeringsselskabet, hvor det vælger at betale særskilt for ordreudførelsestjenesteydelser og tredjepartsanalyser, modtager tredjeparters levering af analyser til investeringsselskabet til gengæld for en af følgende:
i)
direkte betalinger fra investeringsselskabet ud af dets egne midler
ii)
betalinger fra en særskilt analysebetalingskonto kontrolleret af investeringsselskabet.
▼M8
Med henblik på denne artikel forstås ved analyser analysemateriale eller -tjenesteydelser i forbindelse med et eller flere finansielle instrumenter eller andre aktiver eller udstedere eller potentielle udstedere af finansielle instrumenter, eller analysemateriale eller -tjenesteydelser tæt knyttet til en specifik branche eller et specifikt marked, således at det informerer opfattelsen af finansielle instrumenter, aktiver eller udstedere inden for den pågældende branche eller det pågældende marked.
Analyser omfatter også materiale eller tjenesteydelser, som eksplicit eller implicit indeholder anbefalinger eller forslag til en investeringsstrategi og giver en begrundet udtalelse om finansielle instrumenters eller aktivers aktuelle eller fremtidige værdi eller pris eller på anden måde indeholder analyser og genuin viden og når konklusioner baseret på nye eller eksisterende oplysninger, der kan bruges til at informere en investeringsstrategi og være relevante og i stand til at tilføje merværdi til investeringsselskabets beslutninger på vegne af kunder, der betaler for analyserne.
Med henblik på denne artikel betragtes handelskommentarer og andre skræddersyede handelsrådgivningstjenesteydelser, der er uløseligt knyttet til gennemførelsen af en transaktion i finansielle instrumenter, ikke som analyser. Hvis et investeringsselskab modtager analyser fra en analyseudbyder, der ikke foretager ordreudførelsestjenesteydelser og ikke er en del af en finansiel koncern, som omfatter et investeringsselskab, der tilbyder ordreudførelses- eller mæglertjenesteydelser, anses levering af sådanne analyser til investeringsselskabet for at opfylde forpligtelserne i stk. 1. I sådanne tilfælde skal investeringsselskabet opfylde kravet i nærværende stykkes første afsnit, litra c). Hvis de har kendskab hertil, fører investeringsselskaberne et register over de samlede omkostninger, der kan henføres til tredjepartsanalyser, som de modtager. Efter anmodning stilles sådanne oplysninger på årlig basis til rådighed for investeringsselskabets kunder. Senest den 5. december 2028 udarbejder ESMA en rapport med en omfattende vurdering af markedsudviklingen vedrørende analyser som omhandlet i denne artikel. Denne vurdering skal som minimum omfatte børsnoterede selskabers analysedækning, udviklingen af omkostningerne ved og kvaliteten af disse analyser, virkningen af samlede betalinger på kvaliteten af udførelsen, andelen af særskilte og samlede betalinger, som investeringsselskaber foretager til tredjepartsudbydere for ordreudførelsestjenesteydelser og analyser, og graden af investorers og andre køberes opfyldelse af efterspørgslen efter analyser. På grundlag af denne rapport kan Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om ændringer af de regler, der er fastsat i dette direktiv vedrørende analyser.
|
|
Artikel 24 10.
|
Et investeringsselskab, der yder investeringsservice til kunder, skal sikre, at det ikke honorerer eller vurderer sine medarbejderes indsats på en måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. Det må navnlig ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kunne give en tilskyndelse for dets ansatte til at anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når investeringsselskabet kunne tilbyde et andet finansielt instrument, der ville dække den pågældende kundes behov bedre.
|
|
Artikel 24 11.
|
Når en investeringsservice tilbydes sammen med en anden tjenesteydelse eller et andet produkt som en del af en pakke eller som en betingelse for samme aftale eller pakke, skal investeringsselskabet meddele kunden, om de forskellige komponenter kan købes separat, og fremlægge separat dokumentation af omkostninger og afgifter i forbindelse med hver enkelt komponent. Når det er sandsynligt, at de risici, der er forbundet med en sådan aftale eller pakke, der tilbydes en detailkunde, vil være forskellige fra de risici, der er forbundet med komponenterne enkeltvis, skal investeringsselskabet fremlægge en tilstrækkelig beskrivelse af de forskellige komponenter i aftalen eller pakken og af, hvordan samspillet ændrer risiciene. ESMA udarbejder og ajourfører periodisk i samarbejde med EBA og EIOPA senest den 3. januar 2016 retningslinjer for vurdering af og tilsyn med krydssalg, idet myndigheden navnlig angiver, i hvilke situationer krydssalg ikke er forenelig med forpligtelserne fastsat i stk. 1.
|
|
Artikel 24 12.
|
Medlemsstaterne kan i ekstraordinære tilfælde pålægge investeringsselskaber yderligere krav vedrørende de spørgsmål, der er omfattet af denne artikel. Sådanne krav skal være objektivt begrundet og stå i et rimeligt forhold til imødegåelsen af de specifikke risici mod beskyttelsen af investorerne eller mod markedets integritet, der af særlig betydning i lyset af den pågældende medlemsstats markedsstruktur. Medlemsstaterne skal uden unødig forsinkelse og senest to måneder inden den dato, der er fastsat for kravets ikrafttrædelse, underrette Kommissionen om ethvert krav, som de agter at pålægge i overensstemmelse med dette stykke. Underretningen skal indeholde en begrundelse for dette krav. Alle yderligere krav må ikke begrænse eller på anden måde påvirke investeringsselskabernes rettigheder i medfør af artikel 34 og 35 i dette direktiv. Kommissionen skal inden to måneder efter den underretning, der er omhandlet i det andet afsnit, afgive udtalelse om det forholdsmæssige i og begrundelsen for de yderligere krav. Kommissionen underretter medlemsstaterne om de yderligere krav, der pålægges i overensstemmelse med dette stykke, og offentliggør dem på sit websted. Medlemsstaterne kan bibeholde supplerende krav, der meddeltes Kommissionen i medfør af artikel 4 i direktiv 2006/73/EF inden den 2. juli 2014, forudsat at betingelserne i nævnte artikel er opfyldt.
|
|
Artikel 24 13.
|
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89, der skal sikre, at investeringsselskaber efterlever de i denne artikel fastlagte principper, når de yder investeringsservice eller leverer accessoriske tjenesteydelser til deres kunder, herunder:
a)
de betingelser, som oplysningerne skal opfylde for at være reelle, klare og ikkevildledende
b)
en præcisering af indholdet af og formatet for oplysningerne til kunder om kundekategorisering, investeringsselskaber og deres tjenesteydelser, finansielle instrumenter, omkostninger og gebyrer
c)
kriterierne for vurdering af en række finansielle instrumenter, der tilbydes på markedet
d)
samt kriterierne for vurdering af, hvorvidt selskaber, der modtager tilskyndelser, opfylder deres pligt til at handle ærligt, redeligt og professionelt i kundens bedste interesse.
Ved udformningen af kravene til oplysninger om finansielle instrumenter vedrørende stk. 4, litra b), skal oplysninger om produktets struktur medtages, hvor det er relevant, under hensyntagen til relevante standardiserede oplysninger, der kræves i medfør af EU-lovgivningen.
|
|
Artikel 24 14.
|
De i stk. 13 omhandlede delegerede retsakter skal tage hensyn til:
a)
den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte eller leverede tjenesteydelsers art, idet der tages hensyn til transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b)
arten og omfanget af de produkter, der tilbydes eller påtænkes, herunder de forskellige typer finansielle instrumenter
c)
om kunden eller de potentielle kunder er detailinvestor(er) eller professionel(le) investor(er) eller, i forbindelse med stk. 4 og 5, om de er klassificeret som godkendte modparter.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 06.06.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32014L0065
- EULAW_ET -
EULAW_ET
|