+Artikel 52 Rapporter og revision
---+Artikel 52 1.
---+Artikel 52 2.
---+Artikel 52 3.
---+Artikel 52 4.
---+Artikel 52 5.
---+Artikel 52 6.
---+Artikel 52 7.
---+Artikel 52 8.
---+Artikel 52 9.
---+Artikel 52 10.
---+Artikel 52 14.
---+Artikel 52 14a.
---+Artikel 52 14b.
---+Artikel 52 14c.
---+Artikel 52 15.

Artikel 52 Rapporter og revision

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 52 1.
Senest den ►M1  3. marts 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen i praksis af de krav til gennemsigtighed, der er fastsat i henhold til artikel 3-13, navnlig om virkningerne af den i artikel 5 beskrevne volumenbegrænsningsmekanisme, herunder i henseende til handelsomkostningerne for godkendte modparter og professionelle kunder samt til små og mid cap-selskabers aktiehandel, om, hvor effektivt den sikrer, at brugen af de relevante dispensationer ikke skader prisdannelsen, om, hvordan en passende mekanisme til pålæggelse af sanktioner for overtrædelser af volumenbegrænsningen kan fungere, og om anvendelsen og den fortsatte hensigtsmæssighed af de dispensationer fra førhandelsgennemsigtighedskrav, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 2-5.
Artikel 52 2.

Rapporten omhandlet i stk. 1 skal omfatte virkningen på de europæiske aktiemarkeder af anvendelsen af dispensationen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), og litra b), nr. i), og volumenbegrænsningsmekanismen i artikel 5, særlig:

a) 

niveauet for og tendensen inden for usynlig ordrebogshandel i Unionen siden indførelsen af denne forordning

b) 

virkningen på gennemsigtige noterede førhandelsspreads

c) 

virkningen af synlige ordrebøger på likviditetsdybden

d) 

virkningen på konkurrencen og på investorer i Unionen

e) 

virkningen på små og mid cap-selskabers aktiehandel

f) 

udviklingen på internationalt plan og drøftelserne med tredjelande og internationale organisationer.

Artikel 52 3.
Hvis rapporten konkluderer, at anvendelsen af dispensationen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), og litra b), nr. i), er skadelig for prisdannelsen eller små og mid cap-selskabers aktiehandel, fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, forslag, herunder til ændringer af denne forordning, om anvendelsen af disse dispensationer. Sådanne forslag skal omfatte en konsekvensanalyse af de foreslåede ændringer og tage hensyn til denne forordnings formål og virkningerne i form af markedsforstyrrelser og på konkurrencen samt den potentielle indvirkning på investorer i Unionen.
Artikel 52 4.
Senest den ►M1  3. marts 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 26, herunder om, hvorvidt indholdet og formatet af de transaktionsindberetninger, der modtages af og udveksles mellem kompetente myndigheder, gør det muligt på fyldestgørende vis at overvåge investeringsselskabers aktiviteter i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1. Kommissionen kan fremsætte passende forslag, herunder for transaktioner, der bør indberettes til et system, der udpeges af ESMA, i stedet for til de kompetente myndigheder, og som giver de relevante kompetente myndigheder adgang til alle de oplysninger, der er indberettet i henhold til denne artikel, med henblik på anvendelse af denne forordning og direktiv 2014/65/EU og opdagelse af insiderhandel og markedsmisbrug i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 596/2014.
Artikel 52 5.
Senest den ►M1  3. marts 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om passende løsninger til at mindske forskellene i informationer mellem markedsdeltagerne samt redskaber til forbedring af myndighedernes overvågning af budaktiviteterne på markedspladserne bedre. Denne rapport skal som minimum vurdere muligheden for at udvikle et europæisk »best bid and offer«-system for konsoliderede prisstillelser for at opfylde disse målsætninger.
Artikel 52 6.
Senest den ►M1  3. marts 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter at have hørt ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at flytte handelen med standardiserede OTC-derivater til børser eller elektroniske handelsplatforme i henhold til artikel 25 og 28.
Artikel 52 7.
Senest den ►M1  3. juli 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i priserne for før- og efterhandelsgennemsigtighedsoplysninger for regulerede markeder, MHF'er, OHF'er, APA'er og CTP'er.
Artikel 52 8.
Senest den ►M1  3. juli 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om revision af bestemmelserne om interoperabilitet i artikel 8 og 36 i forordning (EU) nr. 648/2012.
Artikel 52 9.
Senest den ►M1  3. juli 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 35 og 36 i nærværende forordning og af artikel 7 og 8 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Senest den ►M1  3. juli 2022 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 37 i nærværende forordning og artikel 8 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 52 10.
Senest den ►M1  3. juli 2020 ◄ forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen af artikel 35 og 36 på nyligt oprettede CCP'er med tilladelse, jf. artikel 35, stk. 5, og markedspladser, der er tæt knyttet til disse CCP'er, og om, hvorvidt den overgangsordning, der er fastsat i artikel 35, stk. 5, skal forlænges, idet de mulige fordele for forbrugerne i form af øget konkurrence og omfanget af markedsdeltagernes valgmuligheder afvejes i forhold til den mulige uforholdsmæssige virkning af disse bestemmelser på nyligt oprettede CCP'er med tilladelse og lokale markedsdeltageres vanskeligheder ved at få adgang til globale CCP'er samt markedets tilfredsstillende funktion.

Med forbehold af konklusionerne i denne rapport kan Kommissionen vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50 for at forlænge overgangsperioden i henhold til artikel 35, stk. 5, med højst 30 måneder.

Artikel 52 14.
Senest den 30. juni 2026 vurderer ESMA i tæt samarbejde med den ekspertinteressentgruppe, der er nedsat i henhold til artikel 22b, stk. 2, markedsefterspørgslen på den konsoliderede løbende handelsinformation for aktier og ETF'er, indvirkningen af denne konsoliderede løbende handelsinformation på EU-markedernes og -virksomhedernes funktion, tiltrækningskraft og internationale konkurrenceevne, og hvorvidt den konsoliderede løbende handelsinformation har opfyldt sit mål om at mindske informationsasymmetrier mellem markedsdeltagere og gøre Unionen til et mere attraktivt sted at investere. ESMA rapporterer til Kommissionen om hensigtsmæssigheden af at tilføje yderligere elementer til den konsoliderede løbende handelsinformation, såsom formidling af markedsidentifikatorkoden for førhandelsdata. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 52 14a.

Tre år efter den første godkendelse af en konsolideret løbende handelsinformation forelægger Kommissionen efter høring af ESMA og den ekspertinteressentgruppe, der er nedsat i henhold til artikel 22b, stk. 2, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om følgende:

a) 

de aktivklasser, der er omfattet af konsolideret løbende handelsinformation

b) 

rettidighed og kvaliteten af de data, der overføres til CTP'en

c) 

rettidigheden af formidlingen og kvaliteten af de centrale markedsdata og reguleringsmæssige data

d) 

den rolle, som centrale markedsdata og reguleringsmæssige data spiller med hensyn til at mindske skred (implementation shortfall)

e) 

antallet af brugere af konsoliderede markedsdata pr. aktivklasse

f) 

virkningen af centrale markedsdata og reguleringsmæssige data på afhjælpning af informationsasymmetrier mellem forskellige kapitalmarkedsdeltagere

g) 

hensigtsmæssigheden af de transmissionsprotokoller, der anvendes til overførsel af data til CTP'en

h) 

hensigtsmæssigheden og funktionen af ordningen for omfordeling af indtægter, navnlig for så vidt angår dataleverandører, der er små markedspladser

i) 

virkningerne af de centrale markedsdata og reguleringsmæssige data på investeringer i SMV'er.

Artikel 52 14b.
Senest den 29. marts 2025 vurderer Kommissionen i tæt samarbejde med ESMA muligheden for at udvide kravene i denne forordnings artikel 26 til FAIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU og administrationsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF, der leverer investeringsservice og -aktiviteter, og som udfører transaktioner med finansielle instrumenter. Kommissionen skal i vurderingen navnlig medtage en cost-benefit-analyse og en evaluering af rækkevidden af en sådan udvidelse.

På grundlag af denne vurdering og under hensyntagen til målene for kapitalmarkedsunionen tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at ændre denne forordning ved at udvide kravene i artikel 26 i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit.

Artikel 52 14c.
Senest den 29. marts 2028 forelægger ESMA Kommissionen en rapport med en vurdering af hensigtsmæssigheden af den volumenbegrænsning, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, og nødvendigheden af at fjerne den eller udvide den til at omfatte andre handelssystemer eller handelssteder, der afleder deres priser fra en referencepris, under hensyntagen til international bedste praksis, Unionens finansielle markeders konkurrenceevne og virkningerne af denne volumenbegrænsning på den redelige og velordnede handel på markederne og på effektiviteten af prisdannelsen.
Artikel 52 15.

►M8  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 50 for at supplere denne forordning ved at angive foranstaltninger med henblik på at: ◄

▼M8

e) 

sikre, at de centrale markedsdata og reguleringsmæssige data leveres på rimelige handelsmæssige vilkår og opfylder behovene hos brugerne af disse data i hele Unionen

▼M8 —————

▼M8

g) 

angive de ordninger, der finder anvendelse, hvis CTP'en ikke længere opfylder udvælgelseskriterierne

h) 

angive de ordninger, hvorunder en CTP fortsat kan drive konsolideret løbende handelsinformation, forudsat at ingen ny enhed er godkendt gennem udvælgelsesproceduren.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav