|
+BILAG II |
BILAG II
BILAG II 1. OVERFLADEVAND 1.1. Karakterisering af typer af overfladevandområder Medlemsstaterne angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Medlemsstaterne kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.
i)
Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande eller kystvande, eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.
ii)
For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type. Typerne er de vandområder, der defineres ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i punkt 1.2.
iii)
Benyttes system A, henføres overfladevandområderne i vandområdedistriktet først til de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder, som anført i punkt 1.2 og vist på det relevante kort i bilag XI. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i system A's tabeller.
iv)
Benyttes system B, skal medlemsstaterne mindst præstere samme opdelingsgrad, som de ville have opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.
v)
Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde.
vi)
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et eller flere kort (i GIS-format), der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A. 1.2. Økoregioner og typer af overfladevandområder 1.2.1. Vandløb
System A
System B
1.2.2. Søer
System A
System B
1.2.3. Overgangsvande
System A
System B
1.2.4. Kystvande
System A
System B
1.3. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder
i)
For hver type overfladevandområde, der karakteriseres i overensstemmelse med punkt 1.1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2.
ii)
Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette punkt, anvendes på stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i bilag V, punkt 1.2.5. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.
iii)
Typespecifikke forhold for så vidt angår nr. i) og ii) og typespecifikke biologiske referenceforhold kan enten bygge på rumlige forhold eller på modeller, eller de kan beregnes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan medlemsstaterne benytte ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan fastlægges ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.
iv)
For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, opretter medlemsstaterne et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til nr. v.
v)
Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type overfladevand.
vi)
Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type overfladevandområde på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand. Under sådanne omstændigheder anfører medlemsstaterne grundene til denne udeladelse i vandområdeplanen. 1.4. Identifikation af belastninger Medlemsstaterne indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i hvert vandområdedistrikt vil kunne blive udsat for; oplysningerne skal navnlig omfatte: Vurdering og identifikation af signifikant punktkildeforurening, navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:
i)
artikel 15 og 17 i direktiv 91/271/EØF
ii)
artikel 9 og 15 i direktiv 96/61/EF ( 27 ) og med henblik på den første vandområdeplan:
iii)
artikel 11 i Rådets direktiv 76/464/EØF og Vurdering og identifikation af signifikant forurening fra diffuse kilder navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri-, landbrugsanlæg og andre anlæg eller aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:
i)
artikel 3, 5 og 6 i direktiv 91/676/EØF ( 30 )
ii)
artikel 7 og 17 i direktiv 91/414/EØF
iii)
direktiv 98/8/EF og med henblik på den første vandområdeplan:
iv)
direktiv 75/440/EØF, 76/160/EØF, 76/464/EØF, 78/659/EØF og 79/923/EØF. Vurdering og identifikation af signifikant indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene. Vurdering og identifikation af virkningerne af betydende regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed. Identifikation af signifikante morfologiske forandringer af vandområder. Vurdering og identifikation af andre signifikante menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand. Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove. 1.5. Vurdering af miljøvirkninger Medlemsstaterne vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger. Medlemsstaterne udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af artikel 4. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering. Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 8, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 11. 2. GRUNDVAND 2.1. Første karakterisering Medlemsstaterne foretager en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene for alle grundvandsforekomster i henhold til direktivets artikel 4. Med henblik på denne første karakterisering kan medlemsstaterne samle grundvandsforekomster i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:
—
grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser
—
den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.:
—
diffuse forureningskilder
—
punktforureningskilder
—
indvinding
—
kunstig infiltration
—
karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand
—
de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.
2.2. Yderligere karakterisering Efter den første karakterisering foretager medlemsstaterne en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til direktivets artikel 11. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:
—
grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type
—
grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype
—
karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber
—
lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet
—
en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med
—
skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer, og
—
tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt
—
karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Medlemsstaterne kan bruge typologier for grundvandskarakterisering, når de fastlægger de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster.
2.3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 2.1, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. direktivets artikel 4, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:
a)
beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, der anvendes til indvinding af vand, med undtagelse af
—
vandindvindinger på gennemsnitligt under 10 m3 pr. dag, eller
—
drikkevandsindvindinger på gennemsnitligt under 10 m3 pr. dag, eller som forsyner under 50 personer
b)
den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder
c)
den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten
d)
beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte
e)
udledningens omfang disse steder
f)
den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten og
g)
arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder, fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer af tilførselskarakteristika, f.eks. afledning af regnvand og afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning. 2.4. Vurdering af virkningerne af ændringer i grundvandsstanden Medlemsstaterne identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for:
i)
overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer
ii)
vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse samt dræning
iii)
menneskelig udvikling. 2.5. Vurdering af virkningerne af forurening på grundvandskvaliteten Medlemsstaterne identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, stk. 5, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|