|
+BILAG V |
BILAG V
BILAG V
1. TILSTAND FOR OVERFLADEVAND 1.1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand 1.1.1. Vandløb Biologiske elementer Den akvatiske floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Hydrologisk regime vandstrømnings volumen og dynamik forbindelse til grundvandsforekomster Vandløbskontinuitet Morfologiske forhold variation i vandløbsdybde og -bredde bundforhold (struktur og substrat) bredzonens struktur Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Termiske forhold Iltforhold Salinitet Forsuringstilstand Næringsstofforhold 1.1.2. Søer Biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Hydrologisk regime vandstrømnings volumen og dynamik opholdstid forbindelse til grundvandsforekomster Morfologiske forhold variation i sødybde volumen og bundforhold (struktur og substrat) søbreddens struktur Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Sigtdybde Termiske forhold Iltforhold Salinitet Forsuringstilstand Næringsstofforhold 1.1.3. Overgangsvande Biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning og tæthed Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Morfologiske forhold dybdevariation volumen og bundforhold (struktur og substrat) tidevandszonens struktur Tidevandsregime ferskvandsstrømning bølgeeksponering Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Sigtdybde Termiske forhold Iltforhold Salinitet Næringsstofforhold 1.1.4. Kystvande Biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Morfologiske forhold dybdevariation bundforhold (struktur og substrat) tidevandszonens struktur Tidevandsregime dominerende strømmes retning bølgeeksponering Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Sigtdybde Termiske forhold Iltforhold Salinitet Næringsstofforhold 1.1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest. 1.2. Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand Tabel 1.2. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande
Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand for hver kategori overfladevand er anført i tabel 1.2.1-1.2.4 nedenfor.
Vandområder, der har en tilstand under moderat, klassificeres som ringe eller dårlige: Vandområder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, klassificeres som ringe. Vandområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, ikke forekommer, klassificeres som dårlige. 1.2.1. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb
Biologiske kvalitetselementer
Hydromorfologiske kvalitetselementer
Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
1.2.2. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer
Biologiske kvalitetselementer
Hydromorfologiske kvalitetselementer
Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
1.2.3. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande
Biologiske kvalitetselementer
Hydromorfologiske kvalitetselementer
Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
1.2.4. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande
Biologiske kvalitetselementer
Hydromorfologiske kvalitetselementer
Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
1.2.5. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder
▼M8 ————— 1.3. Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand Overvågningsnettet for overfladevand oprettes i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen. På grundlag af den karakterisering og vurdering af miljøvirkninger, der foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan, et kontrolovervågningsprogram og et operationelt overvågningsprogram. Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for at udarbejde undersøgelsesovervågningsprogrammer. Medlemsstaterne overvåger parametre, der er indikatorer for tilstand for alle relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificerer medlemsstaterne det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over pålideligheden og præcisionen af overvågningsprogrammernes resultater. Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservation og telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, skal overvågningsnettets kort indeholde oplysninger om de kvalitetselementer og vandområder eller grupper af vandområder, der er blevet overvåget ved hjælp af sådanne overvågningsmetoder. Der henvises til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, som er anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagnings- og målesteder. Medlemsstaterne kan anvende passive prøveudtagningsmetoder til overvågning af kemiske forurenende stoffer, hvor det er relevant, navnlig med henblik på screening og langsigtet vurdering, forudsat at disse prøveudtagningsmetoder ikke undervurderer de koncentrationer af forurenende stoffer, for hvilke der gælder miljøkvalitetskrav, og således på pålidelig vis identificerer »manglende opnåelse af god tilstand«, og at der foretages kemisk analyse af vand-, biota- eller sedimentprøver i overensstemmelse med de anvendte miljøkvalitetskrav, uanset hvor sådanne mangler konstateres. Medlemsstaterne kan også anvende effektbaserede overvågningsmetoder på samme betingelser. 1.3.1. Udformning af kontrolovervågning Mål Medlemsstaterne udarbejder kontrolovervågningsprogrammer, der skal levere information med henblik på:
—
supplering og validering af proceduren for vurdering af miljøvirkninger beskrevet i bilag II
—
en effektiv udformning af fremtidige overvågningsprogrammer
—
vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold, og
—
vurdering af langtidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet.
Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med miljøvurderingsproceduren beskrevet i bilag II til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandområdeplaner. Udvælgelse af overvågningspunkter Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af disse vandområder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at overvågningen foretages på punkter:
—
hvor vandføringen er signifikant inden for vandområdedistriktet som helhed, herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2 500 km2
—
hvor vandvoluminet er signifikant inden for vandområdedistriktet, herunder store søer og reservoirer
—
hvor betydelige vandområder krydser en medlemsstats grænse
—
på steder, der er udpeget i henhold til beslutning 77/795/EØF om udveksling af oplysninger, og
på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning der føres over medlemsstaters grænser, og hvor stor en mængde, der føres ud i havmiljøet. Udvælgelse af kvalitetselementer Kontrolovervågning udføres for hvert overvågningssted i en periode på et år i den periode, der er omfattet af en vandområdeplan. Kontrolovervågningen skal omfatte følgende:
a)
parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer
b)
parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer
c)
parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
d)
prioriterede stoffer, der udledes eller på anden måde tilføres i vandoplandet eller delvandoplandet
e)
vandområdespecifikke forurenende stoffer. Hvis den foregående kontrolovervågning imidlertid har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og undersøgelsen af påvirkninger fra menneskelig aktivitet omhandlet i bilag II ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret, skal der foretages kontrolovervågning én gang i løbet af den periode, der er omfattet af tre på hinanden følgende vandområdeplaner. 1.3.2. Udformning af operationel overvågning Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af enten vurderingen af miljøvirkninger i overensstemmelse med bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes eller på anden måde tilføres prioriterede stoffer, eller i hvilke der udledes eller på anden måde tilføres vandområdespecifikke forurenende stoffer i betydende mængder. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:
—
at fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål, og
—
at vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne.
Programmet kan ændres i løbet af perioden for vandområdeplanen på grundlag af informationer, der modtages i forbindelse med kravene i bilag II eller dette bilag, navnlig med henblik på at muliggøre en nedbringelse af frekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøvirkning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet. Udvælgelse af overvågningssteder Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af miljøvurderingen i henhold til bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til direktivets artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes stoffer fra listen over prioriterede stoffer. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:
—
for vandområder, der er i fare som følge af signifikante punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne. Når et vandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed
—
for vandområder, der er i fare som følge af signifikante diffuse belastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand
—
for vandområder, der er i fare som følge af en signifikant hydromorfologisk belastning, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne skal være karakteristisk for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle vandområderne er udsat for.
Udvælgelse af kvalitetselementer For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåger medlemsstaterne alt efter relevans:
—
parametre, der er indikatorer for det eller de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, vandområderne er udsat for
—
alle prioriterede stoffer, der udledes eller på anden måde tilføres i vandområder, og alle vandområdespecifikke forurenende stoffer, der udledes eller på anden måde tilføres i vandområder i betydende mængder
—
parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning.
1.3.3. Udformning af undersøgelsesovervågning Mål Undersøgelsesovervågning udføres:
—
når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt
—
når kontrolovervågningen viser, at de mål, der er fastsat for et vandområde i henhold til direktivets artikel 4, sandsynligvis ikke kan opfyldes, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere vandområder ikke opfylder miljømålene, eller
—
for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser
og skal være grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opfyldelse af miljømålene samt af specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningerne af et forureningsuheld. 1.3.4. Overvågningsfrekvens I kontrolovervågningsperioden gælder de frekvenser, der er anført nedenfor, for overvågningsparametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden. Operationel overvågning: frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for alle parametre, fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i overvågningssystemet. Overvågningsfrekvenser tilpasses om nødvendigt for at tage hensyn til variabiliteten i parametre, der er et resultat af variation i både menneskelige og naturlige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at der tages hensyn til virkningen af sæsonvariationer i anvendelsen af stoffer eller vandniveauerne på overvågningsresultaterne, og det dermed sikres, at resultaterne effektivt afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes menneskelige belastninger og klimavariation. For så vidt angår prioriterede stoffer, hvis koncentration kan forventes at toppe i korte perioder som følge af sæsonudsving i anvendelsen heraf, foretages overvågningen i disse perioder med høje koncentrationer om nødvendigt hyppigere end for andre stoffer for at sikre, at der indhentes tilstrækkelige oplysninger om koncentrationen af disse stoffer.
1.3.5. Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder Ovennævnte overvågningsprogrammer suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav: Drikkevandsindvindingssteder Overfladevandområder udpeget i henhold til direktivets artikel 7 (drikkevandsindvinding), hvorfra der gennemsnitligt frembringes mere end 100 m3 om dagen, udpeges som overvågningssteder og underkastes supplerende overvågning i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kravene i nævnte artikel. Sådanne vandområder overvåges for alle prioriterede stoffer, der udledes, og alle andre stoffer udledt i signifikante mængder, der kan være af betydning for vandområdets tilstand, og som kontrolleres i henhold til bestemmelserne i drikkevandsdirektivet. Overvågningen udføres med de frekvenser, der er angivet nedenfor:
Habitat- og artsbeskyttelsesområder Vandområder, der udgør sådanne områder, omfattes af ovennævnte operationelle overvågningsprogram, hvis de på grundlag af miljøvurderingen og kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i henhold til direktivets artikel 4. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante belastninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene herfor i henhold til direktivets artikel 4. 1.3.6. De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor i det omfang de omfatter overvågning, eller med andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed. Standarder for prøvetagning af biologiske kvalitetselementer Generiske metoder, der anvendes med de specifikke metoder, som er angivet i standarderne for de følgende biologiske kvalitetselementer:
Standarder for fytoplankton
Standarder for makrofyter og bundvegetation
Standarder for bentiske invertebrater
Standarder for fisk
Standarder for hydromorfologiske parametre
Standarder for fysisk-kemiske parametre Alle relevante CEN/ISO-standarder 1.4. Klassificering og præsentation af økologisk tilstand 1.4.1. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed
i)
Medlemsstaterne opretter overvågningssystemer med det formål at vurdere værdierne for de biologiske kvalitetselementer, der er specificeret for hver kategori overfladevand eller for stærkt modificerede og kunstige overfladevandområder. Ved anvendelse af den nedenfor anførte procedure på stærkt modificerede eller kunstige vandområder, opfattes udtrykket »økologisk tilstand« som »økologisk potentiale«. Disse systemer kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed.
ii)
For at overvågningssystemerne kan være sammenlignelige, skal resultaterne af de systemer, medlemsstaterne anvender, udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer med henblik på klassificering af økologisk tilstand. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul.
iii)
For hver kategori overfladevand inddeler hver medlemsstat skalaen for den økologiske kvalitetsratio i dens overvågningssystem i fem klasser gående fra høj til dårlig økologisk tilstand, som defineret i punkt 1.2, idet hver af grænselinjerne mellem klasserne tildeles en talværdi. Værdien for grænselinjen mellem klasserne høj og god tilstand og værdien for grænselinjen mellem god og moderat tilstand fastsættes ved den interkalibrering, der er beskrevet nedenfor.
iv)
Kommissionen skal lette denne interkalibrering med henblik på at sikre, at grænselinjerne mellem klasser fastsættes i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2, og at der er sammenlignelighed mellem medlemsstaterne indbyrdes.
v)
I forbindelse med interkalibreringen skal Kommissionen fremme en informationsudveksling mellem medlemsstaterne, der skal føre til identifikation af en række lokaliteter i hver økoregion i Fællesskabet; disse lokaliteter skal udgøre et interkalibreringsnetværk. Netværket skal bestå af lokaliteter udvalgt blandt en række overfladevandområdetyper, der findes inden for hver økoregion. For hver udvalgt type overfladevandområde skal netværket bestå af mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af høj og god tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af god og moderat tilstand. Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner og anden til rådighed værende information.
vi)
Hver medlemsstats overvågningssystem anvendes på de lokaliteter i interkalibreringsnetværket, der både befinder sig i økoregionen og er af en type overfladevand, hvorpå systemet anvendes i medfør af kravene i dette direktiv. Resultaterne af denne anvendelse benyttes til fastsættelse af talværdierne for de relevante grænselinjer mellem klasserne i hver medlemsstats overvågningssystem.
vii)
Kommissionen udarbejder et udkast til register over de lokaliteter, der skal udgøre interkalibreringsnetværket. ►M8 ————— ◄ ▼M8 —————
ix)
Resultaterne af interkalibreringsarbejdet og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med nr. i)-viii) offentliggøres inden for seks måneder efter vedtagelsen af gennemførelsesretsakten i henhold til artikel 21. 1.4.2. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale
i)
For de forskellige kategorier overfladevandområder repræsenteres den økologiske tilstandsklassifikation ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabellen nedenfor. Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser den økologiske tilstandsklassifikation for hvert vandområdeillustreret med farvekoder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor for at vise det pågældende vandområdes økologiske tilstandsklassifikation:
ii)
For stærkt modificerede og kunstige vandområder repræsenteres klassifikationen af det økologiske potentiale ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer klassificeret som angivet i første kolonne i tabellen nedenfor. Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser klassifikationen af det økologiske potentiale for hvert vandområde illustreret med farvekoder, for kunstige vandområder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor og for stærkt modificerede vandområder som angivet i tabellens tredje kolonne.
iii)
Medlemsstaterne angiver ligeledes med en sort prik på kortet de vandområder, hvor manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende vandområde med hensyn til specifikke syntetiske og ikke-syntetiske forurenende stoffer (ifølge medlemsstatens egne regler).
iv)
Medlemsstaterne kan fremlægge yderligere kort, der viser oplysningerne om økologisk kvalitet særskilt for et eller flere af følgende kvalitetselementer:
—
biologiske elementer
—
hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
—
fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer.
Medlemsstaterne kan også fremlægge kort eller tabeller med angivelse af graden af ændringer for disse kvalitetselementer i forhold til den foregående planlægningscyklus. 1.4.3. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand Det registreres, at et vandområde har opnået god kemisk tilstand, hvis det har god kemisk tilstand for overfladevand som defineret i artikel 2, nr. 24). Er det ikke tilfældet, registreres det, at god kemisk tilstand ikke er opnået.
Medlemsstaterne udarbejder et kort for hvert vandområdedistrikt, der viser den kemiske tilstand for hvert vandområde illustreret med farvekoder som angivet i anden kolonne i tabellen nedenfor med det formål at vise det pågældende vandområdes kemiske tilstand:
Medlemsstaterne kan fremlægge yderligere kort, der viser oplysningerne om kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer adskilt fra oplysningerne om resten af de stoffer, som er anført i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF:
a)
prioriterede stoffer, der er identificeret i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF som stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende persistente bioakkumulerende og toksiske stoffer (uPBT'er)
b)
nyligt identificerede prioriterede stoffer i den seneste revision, som Kommissionen har foretaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 16, stk. 2
c)
prioriterede stoffer, for hvilke der er fastsat reviderede og strengere miljøkvalitetskrav ved den seneste revision i overensstemmelse med dette direktivs artikel 16, stk. 2
d)
stoffer, der er identificeret som vandområdespecifikke forurenende stoffer i henhold til artikel 8d i direktiv 2008/105/EF, og på grundlag af den vurdering af belastninger og indvirkninger på overfladevandområder, der foretages i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv. Medlemsstaterne kan også vise omfanget af en eventuel afvigelse fra miljøkvalitetskravet for de stoffer, som er omhandlet i første afsnits litra a)-d), i vandområdeplanerne. Medlemsstater, der fremlægger sådanne yderligere kort, søger at sikre, at de er indbyrdes sammenlignelige på vandoplandsplan og EU-plan. 2. GRUNDVAND 2.1. Grundvands kvantitative tilstand 2.1.1. Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand Ændringer af grundvandsstanden 2.1.2. Definition af god kvantitativ tilstand
2.2. Overvågning af grundvands kvantitative tilstand 2.2.1. Overvågningsnet for grundvandsstanden Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet i vandområdeplanen. Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservationsmetoder eller telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, henvises der til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, der er blevet anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagningssteder. 2.2.2. Overvågningstæthed Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre:
—
at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes
—
at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, er tilstrækkelig mange overvågningssteder til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.
2.2.3. Overvågningsfrekvens Observationsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre, at der:
—
for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, måles tilstrækkelig hyppigt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes
—
for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.
2.2.4. Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand De resultater, som overvågningsnettet giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser denne vurdering af grundvandets kvantitative tilstand med nedenstående farvekoder: God : grøn Ringe : rød 2.3. Grundvands kemiske tilstand 2.3.1. Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand Ledningsevne Koncentrationer af forurenende stoffer
2.3.2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand
2.4. Overvågning af grundvands kemiske tilstand 2.4.1. Grundvandsovervågningsnet Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres. På grundlag af den karakterisering og miljøvurdering, der gennemføres i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver gyldighedsperiode for en vandområdeplan et program for kontrolovervågning, som anvendes i resten af planperioden. I planen anføres der skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er. Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservation og telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, henvises der til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, som er blevet anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagningssteder. 2.4.2. Kontrolovervågning Formål Kontrolovervågning gennemføres for at:
—
supplere og validere fremgangsmåden ved miljøvurderingen
—
fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet.
Udvælgelse af overvågningssteder Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder til hver af følgende typer grundvandsforekomster:
—
forekomster, som på grundlag af den karakterisering, der er foretaget i henhold til bilag II, anses for at være truet
—
forekomster, som krydser en medlemsstats grænse.
Udvælgelse af parametre I alle udvalgte grundvandsforekomster overvåges følgende sæt af centrale parametre:
—
iltindhold
—
pH-værdi
—
ledningsevne
—
nitrat
—
ammonium
For forekomster, hvor der på grundlag af bilag II er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger. For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen. 2.4.3. Operationel overvågning Formål Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for at:
—
konstatere den kemiske tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som anses for at være truet
—
konstatere, om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til stigning i koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer.
Udvælgelse af overvågningssteder Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til bilag II, og ved kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i direktivets artikel 4. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster. Overvågningsfrekvens Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af relevante belastninger kan registreres, herunder, hvor det er relevant, sæsonvariation i anvendelsen af stoffer, og af kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, som kan påvirke parametrene for kemisk tilstand, og mindst en gang om året, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger, navnlig hvis det kan vises, at der i løbet af en række på hinanden følgende år ikke er konstateret nogen overskridelse eller vedvarende opadgående tendens for en bestemt parameter. 2.4.4. Bestemmelse af udviklingstendenser for forurenende stoffer Medlemsstaterne benytter data fra både kontrolovervågning og operationel overvågning til at bestemme langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser. Det skal fremgå, hvilket basisår eller hvilken basisperiode der danner udgangspunkt for beregningen af udviklingstendenser. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant, en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk, og identifikationens pålidelighedsgrad skal anføres. 2.4.5. Fortolkning og præsentation af grundvands kemiske tilstand Ved vurderingen af grundvands kemiske tilstand aggregeres resultaterne fra de enkelte overvågningssteder i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes for følgende parametre:
a)
kemiske parametre, for hvilke der er fastsat kvalitetskrav i bilag I til direktiv 2006/118/EF
b)
kemiske parametre, for hvilke der er fastsat nationale tærskelværdier i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/118/EF
c)
kemiske parametre, for hvilke der er fastsat EU-dækkende tærskelværdier i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 2006/118/EF. De middelværdier, der er omhandlet i første afsnit, anvendes til at påvise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand defineret ved henvisning til de kvalitetskrav og tærskelværdier, som er omhandlet i første afsnit. Med forbehold af punkt 2.5 fremlægger medlemsstaterne et kort over grundvands kemiske tilstand med følgende farvekoder: ringe: rød
god: grøn.
Medlemsstaterne kan fremlægge yderligere kort, der viser oplysningerne om kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer adskilt fra oplysningerne om resten af de stoffer, som er anført i direktiv 2006/118/EF:
a)
nyligt identificerede stoffer i den seneste revision i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2006/118/EF
b)
stoffer, for hvilke der er fastsat reviderede og strengere kvalitetskrav eller tærskelværdier i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2006/118/EF. Medlemsstaterne kan også vise omfanget af en eventuel afvigelse fra kvalitetskravet eller tærskelværdien for de stoffer, som er omhandlet i første afsnits litra a) og b), i vandområdeplanerne. Medlemsstater, der fremlægger sådanne yderligere kort, søger at sikre, at disse er indbyrdes sammenlignelige på vandoplandsplan og EU-plan. Med en sort prik på kortet viser medlemsstaterne desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en væsentlig og vedvarende opadgående tendens i de koncentrationer af eventuelle forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Vending af en sådan tendens anføres med en blå prik på kortet. Disse kort skal indgå i vandområdeplanerne. 2.5. Præsentation af grundvandets tilstand Medlemsstaterne forelægger i vandområdeplanen et kort, der for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster viser såvel den kvantitative tilstand som den kemiske tilstand med farvekoder som anført i punkt 2.2.4 og 2.4.5. Medlemsstaterne kan vælge ikke at forelægge særskilte kort i henhold til punkt 2.2.4 og 2.4.5, men i så fald skal de på det kort, der kræves i nærværende punkt, også vise, hvilke forekomster der er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer eller for ændringer i en sådan tendens, på den måde, der er anført i punkt 2.4.5. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||