+Artikel 13 Gennemførelse af forbuddene mod markedsmisbrug
---+Artikel 13 1.
---+Artikel 13 2.
---+Artikel 13 3.
---+Artikel 13 4.
---+Artikel 13 5.
---+Artikel 13 6.
---+Artikel 13 7.
---+Artikel 13 8.
---+Artikel 13 9.
---+Artikel 13 10.
---+Artikel 13 11.
---+Artikel 13 12.

Artikel 13 Gennemførelse af forbuddene mod markedsmisbrug

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 13 1.
De nationale regulerende myndigheder sørger for, at de forbud, der er fastsat i artikel 3 og 5, og at de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, 7c, 8, 9 og 15, overholdes og håndhæves.

De nationale regulerende myndigheder har kompetence til at undersøge alle handlinger, der gennemføres på deres nationale engrosenergimarkeder, og håndhæve denne forordning, uanset hvor den markedsdeltager, som gennemfører disse handlinger, er registreret eller er forpligtet til at registrere sig i henhold til artikel 9, stk. 1.

Hver medlemsstat sikrer, at dens nationale regulerende myndighed har de undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er nødvendige for udøvelsen af de i første og andet afsnit omhandlede funktioner. Disse beføjelser udøves på en forholdsmæssig måde.

Disse beføjelser kan udøves:

a) 

direkte

b) 

i samarbejde med andre myndigheder

c) 

ved begæring til de kompetente nationale retslige myndigheder, eller

d) 

efter henstilling fra agenturet.

Hvor det er relevant, kan de nationale regulerende myndigheder udøve deres undersøgelsesbeføjelser i samarbejde med organiserede markeder, handelssystemer (»trade matching«-systemer) eller andre personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, jf. artikel 8, stk. 4, litra d).

Artikel 13 2.

De i stk. 1 omhandlede undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser skal begrænses til undersøgelsens formål. De udføres i henhold til national ret og omfatter retten til at:

a) 

få adgang til ethvert relevant dokument i enhver form og at modtage en kopi deraf

b) 

indhente oplysninger hos en hvilken som helst relevant person, herunder dem, der senere er involveret i afgivelsen af ordrer eller udførelse af de pågældende operationer, og deres principaler, og eventuelt indkalde en sådan person eller principal til høring

c) 

gennemføre kontrolundersøgelser på stedet

d) 

kræve oplysninger om foreliggende telefonsamtaler og foreliggende datatrafik

e) 

kræve ophør med en praksis, der strider mod bestemmelserne i denne forordning eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf

f) 

anmode en domstol om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver

g) 

anmode en domstol eller enhver kompetent myndighed om at nedlægge midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed.

Artikel 13 3.
For at bekæmpe overtrædelser af denne forordning, støtte og supplere de nationale regulerende myndigheders håndhævelsesaktiviteter og bidrage til en ensartet anvendelse af denne forordning i hele Unionen kan agenturet i et tæt og aktivt samarbejde med de relevante nationale regulerende myndigheder gennemføre undersøgelser ved at udøve de beføjelser, det er tillagt ved og i overensstemmelse med artikel 13a, 13b og 13c.
Artikel 13 4.

I tilstrækkelig god tid inden udøvelsen af de i stk. 3 omhandlede beføjelser inden for en medlemsstats jurisdiktion, hvor agenturet har en begrundet mistanke om, at der gennemføres handlinger, som udgør en overtrædelse af denne forordning, underretter agenturet den nationale regulerende myndighed og andre berørte myndigheder i den pågældende medlemsstat. Agenturet kan udøve sine beføjelser inden for den pågældende jurisdiktion, medmindre den nationale regulerende myndighed gør indsigelse med den begrundelse, at den:

a) 

formelt har indledt eller foretager en undersøgelse af de samme forhold, eller

b) 

har foretaget en undersøgelse af de samme forhold og fastslået, at der foreligger eller ikke foreligger en overtrædelse.

Agenturet kan fortsat udøve sine beføjelser i de resterende jurisdiktioner for de nationale regulerende myndigheder, der ikke har gjort indsigelse i henhold til første afsnit, litra a). Agenturet udøver ikke sine beføjelser, hvis der allerede er foretaget en undersøgelse af de samme forhold, og denne har konkluderet, at der foreligger eller ikke foreligger en overtrædelse.

Den nationale regulerende myndighed underretter inden for tre måneder efter, at den er blevet informeret i henhold til første afsnit, agenturet om sin indsigelse. I sådanne tilfælde samarbejder den nationale regulerende myndighed med agenturet, herunder ved at:

a) 

udveksle oplysninger og resultater, som er relevante for, at agenturet kan udøve sine beføjelser i henhold til stk. 3 i andre relevante berørte jurisdiktioner, og

b) 

deltage efter anmodning fra agenturet i en undersøgelsesgruppe, der oprettes i henhold til artikel 16, stk. 4, litra c).

Agenturet underretter Kommissionen om oprettelsen af undersøgelsesgruppen, og efter anmodning fra en af de berørte nationale regulerende myndigheder kan agenturet opfordre Kommissionen til at deltage som observatør i denne undersøgelsesgruppe.

Artikel 13 5.

Agenturet kan udøve sine beføjelser for at sikre, at de forbud, der er fastsat i artikel 3 og 5, håndhæves i tilfælde, hvor:

a) 

der er ved at blive eller er blevet gennemført handlinger vedrørende engrosenergiprodukter, der skal leveres i mindst to medlemsstater

b) 

den kompetente nationale regulerende myndighed ikke træffer de nødvendige foranstaltninger hurtigst muligt for at efterkomme anmodningen fra agenturet, jf. artikel 16, stk. 4, litra b), hvor der er grænseoverskridende indvirkning, jf. dog undtagelserne i artikel 16, stk. 5

c) 

den nationale regulerende myndighed anmoder agenturet om at udøve sine beføjelser med hensyn til handlinger, der, selv om de ikke falder ind under anvendelsesområdet for dette stykkes litra a) eller b), har grænseoverskridende indvirkning, jf. dog stk. 4.

Artikel 13 6.
Agenturet kan udøve sine beføjelser for at sikre, at forpligtelserne i artikel 4 opfyldes, når den relevante interne viden sandsynligvis mærkbart vil påvirke priserne på engrosenergiprodukter, der skal leveres i mindst to medlemsstater.
Artikel 13 7.

Agenturet kan udøve sine beføjelser for at sikre, at forpligtelserne i artikel 8 opfyldes i tilfælde, hvor:

a) 

en formodet overtrædelse påvirker agenturets overvågning, jf. artikel 7, af handelsaktiviteten inden for engrosenergiprodukter i mindst to medlemsstater, eller

b) 

en formodet overtrædelse påvirker kvaliteten af den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, i mindst to medlemsstater.

Artikel 13 8.
Agenturet kan udøve sine beføjelser for at sikre, at forpligtelserne i artikel 15 opfyldes, når de i nævnte artikel omhandlede personer som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter, der skal leveres i mindst to medlemsstater.
Artikel 13 9.
Agenturet kan ved udøvelsen af sine beføjelser i henhold til stk. 5-8 prioritere de sager, der har den største grænseoverskridende indvirkning. Med henblik herpå fastlægger agenturet efter høring af og i samarbejde med de nationale regulerende myndigheder kriterierne for at identificere de sager, der har den største grænseoverskridende indvirkning.
Artikel 13 10.
Med henblik på at fastslå, om betingelserne for udøvelsen af agenturets beføjelser, jf. stk. 5, litra a) og b), og stk. 6, 7 og 8, er opfyldt, betragtes levering af engrosenergiprodukter inden for et budområde eller en balanceringszone, der omfatter mindst to medlemsstaters område, som levering i en enkelt medlemsstat.

Dette stykke berører ikke en berørt national regulerende myndigheds mulighed for at indgive en anmodning i henhold til stk. 5, litra c), eller gøre indsigelse i henhold til stk. 4.

Artikel 13 11.
Når agenturet har afsluttet de foranstaltninger, det har truffet for at udøve sine beføjelser i henhold til stk. 5-8, udarbejder det en undersøgelsesrapport med sine resultater. Undersøgelsesrapporten skal også indeholde al dokumentation, som resultaterne bygger på. Hvis agenturet i undersøgelsesrapporten finder, at der er sket en overtrædelse af denne forordning, underretter det de nationale regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater herom og kræver, at de træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder efter omstændighederne i overensstemmelse med artikel 18. Agenturet kan i undersøgelsesrapporten også anbefale visse opfølgningsforanstaltninger til de relevante nationale regulerende myndigheder og om nødvendigt underrette Kommissionen. Senest tre måneder efter modtagelsen af undersøgelsesrapporten meddeler de relevante nationale regulerende myndigheder agenturet og om nødvendigt Kommissionen, hvilke foranstaltninger de anser for at være nødvendige.
Artikel 13 12.
Agenturet forelægger regelmæssigt og under alle omstændigheder mindst en gang om året Europa-Parlamentet og Rådet sammenfatninger af de rapporter, det har udarbejdet, i samlet og anonymiseret form. Disse sammenfatninger og deres indhold behandles fortroligt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav