+Artikel 10 Tandfyldningsamalgam
---+Artikel 10 1.
---+Artikel 10 2.
---+Artikel 10 2a.
---+Artikel 10 3.
---+Artikel 10 4.
---+Artikel 10 5.
---+Artikel 10 6.
---+Artikel 10 7.
|
Artikel 10 Tandfyldningsamalgam
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 10 1.
|
Fra den 1. januar 2019 må tandfyldningsamalgam udelukkende anvendes i forhåndsdoseret, indkapslet form. Tandlægers anvendelse af kviksølv i løs vægt er forbudt.
|
|
Artikel 10 2.
|
Fra den 1. juli 2018 må tandfyldningsamalgam ikke anvendes til tandbehandling af mælketænder, af børn under 15 år og af gravide eller ammende kvinder, medmindre tandlægen finder, at det er strengt nødvendigt på grundlag af patientens særlige medicinske behov.
|
|
Artikel 10 2a.
|
Fra den 1. januar 2025 må tandfyldningsamalgam ikke anvendes til tandbehandling i Unionen, medmindre tandlægen finder, at det er strengt nødvendigt på grundlag af patientens særlige medicinske behov. Med fuld respekt for medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet og uanset første afsnit kan tandfyldningsamalgam i en medlemsstat, i hvilken tandfyldningsamalgam i henhold til national ret er det eneste materiale med en offentlig godtgørelsessats på mindst 90 % for patienter, som ikke kommer i betragtning til andre godtgørelsesberettigede tandfyldningsmaterialer, og personer med lav indkomst rammes socioøkonomisk uforholdsmæssigt hårdt af udfasningsdatoen den 1. januar 2025, anvendes til tandbehandling indtil den 30. juni 2026. Medlemsstaterne fremlægger og offentliggør begrundede redegørelser for anvendelsen af undtagelsen, herunder de passende foranstaltninger, der skal gennemføres senest den 30. juni 2026, og underretter Kommissionen herom senest den 31. august 2024.
|
|
Artikel 10 3.
|
Hver medlemsstat skal senest den 1. juli 2019 udarbejde en national plan vedrørende de foranstaltninger, den påtænker at gennemføre for gradvist at nedsætte anvendelsen af tandfyldningsamalgam. Medlemsstaterne gør deres nationale planer offentligt tilgængelige på internettet og fremsender dem til Kommissionen senest en måned efter vedtagelsen af dem.
|
|
Artikel 10 4.
|
Fra den 1. januar 2019 skal operatører af tandklinikker, hvori der anvendes tandfyldningsamalgam eller fjernes fyldninger med tandfyldningsamalgam eller tænder, der indeholder sådanne fyldninger, sikre, at deres faciliteter er udstyret med amalgamfiltre, der tilbageholder og indsamler amalgampartikler, herunder dem der er indeholdt i brugt vand. Sådanne operatører skal sikre, at:
a)
amalgamfiltre, der tages i brug fra den 1. januar 2018, sørger for et tilbageholdelsesniveau på mindst 95 % af amalgampartiklerne
b)
alle amalgamfiltre, der anvendes, fra den 1. januar 2021 sørger for det tilbageholdelsesniveau, der er angivet i litra a).
Amalgamfiltre skal vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger for at sikre det højest mulige tilbageholdelsesniveau.
|
|
Artikel 10 5.
|
Kapsler og amalgamfiltre, der opfylder europæiske standarder eller andre nationale eller internationale standarder, som giver et tilsvarende kvalitets- og tilbageholdelsesniveau, formodes at opfylde kravene fastsat i stk. 1 og 4.
|
|
Artikel 10 6.
|
Tandlæger skal sikre, at deres amalgamaffald, herunder amalgamrester, -partikler og -fyldninger, og tænder eller dele heraf, der er forurenet med tandfyldningsamalgam, håndteres og indsamles af et godkendt affaldshåndteringsanlæg eller en godkendt affaldshåndteringsvirksomhed. Tandlæger må under ingen omstændigheder direkte eller indirekte frigive sådant amalgamaffald i miljøet.
|
|
Artikel 10 7.
|
Fra den 1. januar 2025 er eksport af tandfyldningsamalgam forbudt. Fra den 1. juli 2026 er import og fremstilling af tandfyldningsamalgam forbudt. Uanset dette stykkes andet afsnit er import og fremstilling af tandfyldningsamalgam tilladt til særlige medicinske behov som omhandlet i stk. 2a, første afsnit.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|