|
+Artikel 14 6. |
Artikel 14 6.For at de kompetente myndigheder og Kommissionen kan vurdere gasforsyningssikkerhedssituationen på nationalt, regionalt og EU-niveau, meddeler hver naturgasvirksomhed:
a)
den berørte kompetente myndighed følgende oplysninger om gasforsyningskontrakter med en grænseoverskridende dimension og en varighed på mere end et år, som den har indgået med henblik på indkøb af gas:
i)
kontraktens varighed
ii)
årlige kontraherede mængder
iii)
de kontraherede maksimumsmængder på dagsbasis i tilfælde af en alarmering eller en nødsituation
iv)
kontraktmæssige leveringssteder
v)
minimumsgasmængderne på dags- og månedsbasis
vi)
betingelserne for suspension af gasleverancer
vii)
om kontrakten alene eller kumulativt sammen med virksomhedens kontrakter med den samme leverandør eller dennes tilknyttede selskaber svarer til eller overskrider den tærskel på 28 %, der er omhandlet i stk. 6, litra b), i den mest påvirkede medlemsstat.
b)
straks efter kontrakternes indgåelse eller ændring den kompetente myndighed i den mest påvirkede medlemsstat dens gasforsyningskontrakter med en varighed på mere end et år, der indgås eller ændres den 1. november 2017 eller derefter, og som alene eller kumulativt sammen med dens kontrakter med den samme leverandør eller dennes tilknyttede selskaber svarer til 28 % eller mere af det årlige gasforbrug i denne medlemsstat, som beregnes på grundlag af de seneste foreliggende oplysninger. Desuden giver naturgasvirksomhederne senest den 2. november 2018 den kompetente myndighed meddelelse om alle eksisterende kontrakter, der opfylder de samme betingelser. Meddelelsespligten omfatter ikke prisoplysninger og gælder ikke for ændringer, der udelukkende vedrører gasprisen. Meddelelsespligten gælder også for alle kommercielle aftaler, der er relevante for opfyldelsen af gasforsyningskontrakten, bortset fra prisoplysninger.
c)
kommissionen og de berørte kompetente myndigheder følgende oplysninger vedrørende gasforsyningskontrakter for gas, der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation:
i)
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/261 ( 8 ).
ii)
oplysninger om de mængder, der skal leveres og modtages, herunder eventuel fleksibilitet i henhold til take or pay-bestemmelser eller deliver or pay-bestemmelser
iii)
leveringsplaner (LNG) eller nomineringer (rørledningsgas)
iv)
eventuel kontraktmæssig fleksibilitet med hensyn til de årlige kontraherede mængder, herunder erstatningsmængder
v)
betingelserne for suspension eller standsning af gasleverancer, herunder bestemmelser om force majeure
vi)
oplysninger om, hvilken ret der gælder for kontrakten, og hvilken voldgiftsmekanisme der er valgt
vii)
centrale elementer i andre kommercielle aftaler, der er relevante for gennemførelsen af gasforsyningskontrakten, undtagen prisoplysninger. Den kompetente myndighed meddeler Kommissionen de i første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger i anonymiseret form. Hvis der indgås nye kontrakter, eller der foretages ændringer af eksisterende kontrakter, meddeles alle oplysninger senest ved udgangen af september det relevante år. Hvor den kompetente myndighed er i tvivl om, hvorvidt en bestemt kontrakt, der er modtaget i henhold til første afsnit, litra b), udgør en risiko for gasforsyningssikkerheden i en medlemsstat eller en region, giver den Kommissionen meddelelse om kontrakten. De oplysninger, der er omhandlet i første afsnits litra c), gives senest den 4. marts 2026 og for hver kontrakt i et opdelt format, herunder den fuldstændige ordlyd af relevante tekstdele, undtagen prisoplysninger, navnlig hvor det fulde kendskab til kontraktbestemmelsernes udformning er afgørende for vurderingen af gasforsyningssikkerheden, eller hvor visse kontraktbestemmelser er indbyrdes forbundne. Udbydere af LNG-terminaltjenester giver Kommissionen oplysninger om tjenester bestilt af kunder fra Den Russiske Føderation eller af kunder kontrolleret af virksomheder fra Den Russiske Føderation, herunder kontraherede tjenester, berørte mængder og kontraktvarighed. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|