+BILAG X POTENTIALE FOR VARME- OG KØLEEFFEKTIVITET

BILAG X POTENTIALE FOR VARME- OG KØLEEFFEKTIVITET



BILAG X

POTENTIALE FOR VARME- OG KØLEEFFEKTIVITET

Den omfattende vurdering af nationale varme- og kølepotentialer i henhold til artikel 25, stk. 1, skal omfatte og skal være baseret på følgende:

Del I

ET OVERBLIK OVER OPVARMNING OG NEDKØLING

1. varme- og kølebehovet, dvs. den anslåede nytteenergi ( 20 ) og det kvantificerede slutforbrug af energi i GWh/år ( 21 ) fordelt efter sektor:

a) 

beboelse

b) 

tjenester

c) 

industri

d) 

andre sektorer, der isoleret set forbruger mere end 5 % af den samlede nationale nytteenergi til varme- og kølebehov

2. identifikationen af eller, for så vidt angår litra a), nr. i), identifikationen af eller et overslag over den nuværende varme- og køleforsyning:

a) 

identifikationen af teknologier, i GWh/år ( 22 ), hvis det er muligt indenfor de i punkt 1 omhandlede sektorer, idet der skelnes mellem energi fra fossile energikilder og vedvarende energikilder:

i) 

der stilles til rådighed på stedet på beboelses- eller tjenestelokaliteter i form af:

— 
kedler, der kun producerer varme
— 
højeffektiv kraftvarmeproduktion
— 
varmepumper
— 
andre teknologier og kilder på stedet
ii) 

der stilles til rådighed på stedet på andre lokaliteter end tjeneste- eller beboelseslokaliteter i form af:

— 
kedler, der kun producerer varme
— 
højeffektiv kraftvarmeproduktion
— 
varmepumper
— 
andre teknologier og kilder på stedet
iii) 

der stilles til rådighed udefra i form af:

— 
højeffektiv kraftvarmeproduktion
— 
►C3  overskudsvarme ◄
— 
andre teknologier og kilder udefra
b) 

identifikationen af anlæg, der producerer ►C3  overskudsvarme ◄ eller -kulde, og disses potentielle varme- eller køleforsyning, i GWh/år:

i) 

termiske kraftproduktionsanlæg, som kan levere eller opgraderes til at levere ►C3  overskudsvarme ◄ med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 50 MW

ii) 

kraftvarmeanlæg, som anvender de teknologier, der er anført i del II i bilag II, med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW

iii) 

affaldsforbrændingsanlæg

iv) 

anlæg, som producerer vedvarende energi, med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, med undtagelse af de anlæg, der er omhandlet i nr. i) og ii), som producerer varme eller kulde fra energi fra vedvarende kilder

v) 

industrianlæg med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, som kan levere ►C3  overskudsvarme ◄

c) 

den indberettede andel af energi fra vedvarende energikilder og fra ►C3  overskudsvarme ◄ og -kulde af slutforbruget af energi for sektoren for fjernvarme og fjernkøling ( 23 ) de sidste fem år, jf. direktiv (EU) 2018/2001

3. aggregerede data om kraftvarmeenheder i eksisterende fjernvarme- og fjernkølenet i fem kapacitetsintervaller, der omfatter:

a) 

primærenergiforbrug

b) 

samlet effektivitet

c) 

primærenergibesparelser

d) 

CO2-emissionsfaktorer

4. aggregerede data om eksisterende fjernvarme- og fjernkølenet leveret fra kraftvarmeproduktion i fem kapacitetsintervaller, der omfatter:

a) 

samlet primærenergiforbrug

b) 

kraftvarmeenheders primærenergiforbrug

c) 

andel af kraftvarmeproduktion i fjernvarme- eller fjernkøleforsyningen

d) 

tab i fjernvarmesystemet

e) 

tab i fjernkølesystemet

f) 

tilslutningstæthed

g) 

andele af systemer for hver driftstemperaturgruppe

5. et kort over hele det nationale territorium, der, samtidig med at forretningsmæssigt følsomme oplysninger beskyttes, angiver:

a) 

varme- og kølebehovsområder, jf. punkt 1, idet der anvendes konsekvente kriterier, der koncentrerer de energitætte områder i kommuner og bysammenvoksninger

b) 

eksisterende varme- og køleforsyningspunkter, jf. punkt 2, litra b), og fjernvarmetransmissionsanlæg

c) 

planlagte varme- og køleforsyningspunkter, jf. punkt 2, litra b), og kortlagte nye områder for fjernvarme og fjernkøling

6. en prognose over tendenserne for varme- og kølebehovet med henblik på at få et overblik over de næste 30 år, angivet i GWh, og idet der især tages højde for fremskrivningerne for de næste 10 år, ændringerne i behovet i bygninger og forskellige sektorer i industrien og virkningen af politikker og strategier vedrørende efterspørgselsstyring, såsom de langsigtede renoveringsstrategier for bygninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 ( 24 ).

Del II

MÅLSÆTNINGER, STRATEGIER OG POLITIKTILTAG

7. medlemsstatens planlagte bidrag til dens nationale målsætninger, mål og bidrag i relation til energiunionens fem dimensioner, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2018/1999, der nås ved hjælp af varme- og køleeffektivitet, jf. navnlig artikel 4, litra b), nr. 1)-4), og artikel 15, stk. 4, litra b), i nævnte forordning, idet det præciseres, hvilke af disse elementer der supplerer den integrerede nationale energi- og klimaplan meddelt i henhold til artikel 3 samt artikel 7-12 i nævnte forordning

8. et generelt overblik over eksisterende politikker og foranstaltninger som beskrevet i den seneste rapportering i henhold til artikel 3, 20 og 21 og artikel 27, litra a) i forordning (EU) 2018/1999

Del III

ANALYSE AF DET ØKONOMISKE POTENTIALE FOR VARME- OG KØLEEFFEKTIVITET

9. analyse af det økonomiske potentiale ( 25 ) for forskellige varme- og køleteknologier, som dækker hele det nationale territorium, og som udarbejdes ved hjælp af den cost-benefit-analyse, der er omhandlet i artikel 25, stk. 3. Analysen skal identificere alternative scenarier med henblik på mere effektive teknologier til opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder, idet der skelnes mellem energi fra fossile energikilder og vedvarende energikilder, hvis det er relevant.

Følgende teknologier bør analyseres:

a) 

industriel ►C3  overskudsvarme ◄ og -kulde

b) 

affaldsforbrænding

c) 

højeffektiv kraftvarmeproduktion

d) 

andre vedvarende energikilder såsom geotermisk energi, solvarmeenergi og biomasseenergi end dem, der anvendes til højeffektiv kraftvarmeproduktion

e) 

varmepumper

f) 

reduktion af varme- og kuldetabet på eksisterende fjernvarmenet

g) 

fjernvarme og fjernkøling

10. analysen af det økonomiske potentiale skal omfatte følgende trin og overvejelser:

a) 

Overvejelser:

i) 

Cost-benefit-analyser med henblik på artikel 25, stk. 3, skal omfatte en økonomisk analyse af de samfundsøkonomiske og miljømæssige faktorer ( 26 ) og en finansiel analyse med henblik på at vurdere projekterne fra investors synsvinkel, idet såvel den økonomiske som den finansielle analyse anvender et nettonutidsværdikriterium med henblik på vurderingen.

ii) 

Grundscenariet bør fungere som referencepunkt og tager højde for de politikker, der er gældende på det tidspunkt, den omfattende vurdering udarbejdes ( 27 ), og er knyttet til de data, der indsamles med henblik på del I og del II, punkt 6, i dette bilag.

iii) 

Alternative scenarier til grundscenariet skal tage hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og vedvarende energi i forordning (EU) 2018/1999, idet hvert scenarie omfatter følgende elementer sammenlignet med grundscenariet:

— 
det økonomiske potentiale undersøgt ved anvendelse af nettonutidsværdikriteriet
— 
reduktion af drivhusgasemissioner
— 
primærenergibesparelser i GWh pr. år
— 
virkningen for andelen af vedvarende energi i det nationale energimiks.

Scenarier, der af tekniske eller finansielle årsager eller på grund af national lovgivning ikke er gennemførlige, kan udelukkes i en tidlig fase af cost-benefit-analysen, hvis det kan begrundes i nøje, klare og veldokumenterede overvejelser.

Vurderingen og beslutningstagningen bør tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.

b) 

Omkostninger og fordele:

De omkostninger og fordele, der er omhandlet i litra a), skal mindst omfatte følgende:

i) 

omkostninger:

— 
kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr
— 
kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet
— 
variable og faste driftsomkostninger
— 
energiomkostninger
— 
miljø-, sundheds- og sikkerhedsomkostninger i det omfang, det er muligt
— 
arbejdsmarkedsomkostninger, energisikkerhed og konkurrenceevne i det omfang, det er muligt.
ii) 

fordele:

— 
værdien af produktionen for forbrugeren (varme, køling og elektricitet)
— 
eksterne fordele såsom fordele med hensyn til miljø, drivhusgasemissioner samt sundhed og sikkerhed i det omfang, det er muligt
— 
indvirkninger på arbejdsmarkedet, energisikkerhed og konkurrenceevne i det omfang, det er muligt.
c) 

Scenarier, der er relevante for grundscenariet:

Alle scenarier, der er relevante for grundscenariet, skal overvejes, herunder den rolle som individuel varme- og køleeffektivitet spiller. Cost-benefit-analysen kan omfatte enten en vurdering af et projekt eller en gruppe projekter eller en bredere lokal, regional eller national vurdering med det formål at fastlægge den mest omkostningseffektive og fordelagtige mulighed for opvarmning eller køling sammenlignet med et grundscenarie for et bestemt geografisk område med henblik på planlægning.

d) 

Grænser og integreret tilgang:

i) 

Den geografiske grænse skal dække et passende og veldefineret geografisk område.

ii) 

Cost-benefit-analyserne skal tage hensyn til alle relevante centraliserede og decentraliserede forsyningskilder, som er tilgængelige inden for systemet og den geografiske grænse, herunder teknologierne i del III, punkt 9, i dette bilag, og til tendenser i og karakteristikaene for varme- og kølebehov.

e) 

Antagelser:

i) 

Medlemsstaterne anslår med henblik på cost-benefit-analyserne priserne på væsentlige input- og outputfaktorer og kalkulationsrenten.

ii) 

Den kalkulationsrente, der anvendes til beregning af nettonutidsværdien i den økonomiske analyse, vælges ud fra europæiske eller nationale retningslinjer.

iii) 

Medlemsstaterne anvender nationale, europæiske eller internationale prognoser for udviklingen i energipriserne, hvis det er hensigtsmæssigt i deres nationale, regionale eller lokale kontekst.

iv) 

De priser, der anvendes i den økonomiske analyse, skal afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger og fordele. Eksterne omkostninger, f.eks. miljø- og sundhedsmæssige virkninger, bør omfattes i det omfang, det er muligt, dvs. når en markedspris foreligger, eller når den allerede indgår i europæisk eller national lovgivning.

f) 

Følsomhedsanalyse: Der skal foretages en følsomhedsanalyse for at vurdere omkostningerne og fordelene ved et projekt eller en gruppe projekter på grundlag af variable faktorer, der har væsentlig indflydelse på resultatet af beregningerne, såsom forskellige energipriser, efterspørgsel, kalkulationsrenter og andre.

Del IV

POTENTIELLE NYE STRATEGIER OG POLITIKTILTAG

11. et overblik over nye lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politiktiltag ( 28 ) med henblik på at realisere det økonomiske potentiale, der er identificeret i punkt 9 og 10, sammen med en prognose over:

a) 

reduktion af drivhusgasemissioner

b) 

primærenergibesparelser i GWh pr. år

c) 

virkning for andelen af højeffektiv kraftvarmeproduktion

d) 

virkning for andelen af vedvarende energi i det nationale energimiks og i varme- og kølesektoren

e) 

forbindelse til de nationale finansieringsprogrammer og omkostningsbesparelser for det offentlige budget og markedsdeltagerne

f) 

anslåede offentlige støtteordninger, hvis sådanne findes, og deres årsbudget samt identifikation af det potentielle støtteelement.

1. Oversigt

,

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav

3. Relaterede standarder

Standarder