Artikel 29
Ændringer af attesterne og formularerne
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilag I, II, III, V og VI for effektivt at imødekomme et eventuelt behov for forbedringer af indholdet af EPOC- og EPOC-PR-formularerne og af de formularer, der skal anvendes til at oplyse om, hvorfor det ikke er muligt at fuldbyrde en EPOC eller en EPOC-PR, til at bekræfte fremsættelsen af en anmodning om edition efter en europæisk sikringskendelse og til at forlænge sikringen af elektronisk bevismateriale.