+BILAG II Skabelon til de nationale planer for renovering af bygninger

BILAG II Skabelon til de nationale planer for renovering af bygninger




BILAG II

Skabelon til de nationale planer for renovering af bygninger

(jf. artikel 3)



Dette direktivs artikel 3

Obligatoriske indikatorer

Valgfrie indikatorer

a)  Oversigt over den nationale bygningsmasse

Antal bygninger og samlet etageareal (m2):

— pr. bygningstype (herunder offentlige bygninger og socialt boligbyggeri)

— pr. energiklasse

— næsten energineutrale bygninger

— bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne (inkl. en definition)

— de 43 % beboelsesbygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

— vurdering af andelen af bygninger, der er undtaget i henhold til artikel 9, stk. 6, litra b)

Antal bygninger og samlet etageareal (m2):

— pr. bygningsalder

— pr. bygningsstørrelse

— pr. klimazone

— nedrivning (antal og samlet etageareal (m2))

Antal energiattester:

— pr. bygningstype (herunder offentlige bygninger)

— pr. energiklasse

Antal energiattester:

— pr. opførelsesperiode

Årlig renoveringsprocent: antal bygninger og samlet etageareal (m2)

— pr. bygningstype

— på niveau med næsten energineutrale bygninger og/eller nulemissionsbygninger

— pr. renoveringsomfang (vægtet gennemsnitlig renovering)

— offentlige bygninger

 

Primærenergiforbrug og endeligt årligt energiforbrug (ktoe):

— pr. bygningstype

— pr. slutanvendelse

Energibesparelser (ktoe):

— beboelsesbygninger

— ikke-beboelsesbygninger

— offentlige bygninger

Gennemsnitligt primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år for beboelsesbygninger

Andelen af vedvarende energi i bygningssektoren (installeret MW eller produceret GWh):

— til forskellige anvendelser

Reduktion af energiomkostninger (EUR) pr. husholdning (gennemsnit)

Primærenergiforbrug i en bygning, der svarer til de 15 % med bedst ydeevne (tærskel for væsentligt bidrag) og de 30 % med bedst ydeevne (tærskel for ikke at gøre væsentlig skade) ud af bygningerne i den nationale bygningsmasse, jf. delegerede forordning (EU) 2021/2139

Andelen af varmeanlæg i bygningssektoren pr. kedel-/varmeanlægstype

Andelen af vedvarende energi i bygningssektoren (installeret MW eller produceret GWh):

— på stedet

— eksternt

Årlige driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Årlig reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Nye bygningers GWP i hele livscyklussen (kgCO2eq/m2):

— pr. bygningstype

Markedshindringer og -svigt (beskrivelse):

— skæv incitamentsfordeling

— kapaciteten inden for bygge- og energisektoren

Evaluering af kapaciteten inden for byggesektoren og sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi

Markedshindringer og -svigt (beskrivelse):

— administrative

— finansielle

— tekniske

— oplysningsmæssige

— andre

Antal:

— energitjenesteselskaber

— byggefirmaer

— arkitekter og ingeniører

— faglærte arbejdere

— one-stop-shops

— SMV'er i bygge- og renoveringssektoren

— VE-fællesskaber og borgerstyrede renoveringsinitiativer

Prognose for arbejdsstyrken i byggesektoren:

— arkitekter/ingeniører/faglærte arbejdere, der går på pension

— arkitekter/ingeniører/faglærte arbejdere, der træder ind på arbejdsmarkedet

— unge, der arbejder inden for sektoren

— kvinder, der arbejder inden for sektoren

Oversigt over og prognose for udviklingen i priserne på byggematerialer og udviklingen på de nationale markeder

Energifattigdom (definition):

— procentdel af personer ramt af energifattigdom

— andel af en husholdnings disponible indkomst, der går til energi

— personer, der lever under utilstrækkelige boligforhold (f.eks. utætte tage) eller med utilstrækkelig termisk komfort

 

Primærenergifaktorer:

— pr. energibærer

— primærenergifaktor for ikkevedvarende energi

— primærenergifaktor for vedvarende energi

— samlet primærenergifaktor

 

Definitionen af »næsten energineutral bygning« for nye og eksisterende bygninger

Overblik over den retlige og administrative ramme

Omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne til nye og eksisterende bygninger

 

b)  Køreplan for 2030, 2040 og 2050

Mål for den årlige renoveringsprocent: antal bygninger og samlet etageareal (m2):

— pr. bygningstype

— bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

— de 43 % beboelsesbygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

Oplysninger i henhold til artikel 9, stk. 1:

— kriterier for at undtage individuelle ikke-beboelsesbygninger

— anslået andel af undtagne ikke-beboelsesbygninger

— vurdering af tilsvarende forbedringer af den energimæssige ydeevne som følge af undtagne ikke-beboelsesbygninger

Mål for forventet andel (%) af renoverede bygninger:

— pr. bygningstype

— pr. renoveringsomfang

Mål for forventet primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug (ktoe):

— pr. bygningstype

— pr. slutanvendelse

Forventede energibesparelser:

— pr. bygningstype

Mål for forøgelse af andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med artikel 15a i direktiv (EU) 2018/2001

Numeriske mål for udbredelsen af solenergi i bygninger

Andel af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren (installeret MW eller produceret GWh)

Mål for forventede driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Mål for forventet reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner (%):

— pr. bygningstype

Opdeling mellem emissioner, der er omfattet af kapitel III [stationære anlæg] og kapitel IVa [emissionshandelssystem for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer] i direktiv 2003/87/EF, og andre emissionskilder

Mål for forventede drivhusgasemissioner i nye bygningers samlede livscyklus (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Forventede mere generelle fordele:

— procentvis reduktion af antallet af personer ramt af energifattigdom

— Skabelse af nye arbejdspladser

— Stigning i BNP (andel og mia. EUR)

Medlemsstatens bidrag til Unionens energieffektivitetsmål i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791, der tilskrives renovering af dens bygningsmasse (andel og tal i ktoe)

 

Medlemsstatens bidrag til Unionens mål for vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, der tilskrives renovering af dens bygningsmasse (andel, installeret MW eller produceret GWh)

 

c)  Oversigt over gennemførte og planlagte politikker og foranstaltninger

Politikker og foranstaltninger vedrørende følgende elementer:

a)  kortlægning af omkostningseffektive renoveringsmetoder for forskellige bygningstyper og klimazoner under hensyntagen til de potentielle relevante tærskelpunkter i en bygnings livscyklus

b)  nationale minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i henhold til artikel 9 samt andre politikker og foranstaltninger rettet mod de segmenter i den nationale bygningsmasse, der har den dårligste energimæssige ydeevne, herunder sikkerhedsforanstaltninger som omhandlet i artikel 17, stk. 19

c)  fremme af gennemgribende renovering af bygninger, herunder gennemgribende renovering i etaper

d)  styrkelse og beskyttelse af sårbare kunder og afhjælpning af energifattigdom, herunder politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 24 i direktiv (EU) 2023/1791, samt beboelsesbygninger til en overkommelig pris

e)  oprettelse af one-stop-shops eller lignende mekanismer i henhold til artikel 18 til sikring af teknisk, administrativ og finansiel rådgivning og bistand

f)  dekarbonisering inden for opvarmning og køling, herunder gennem fjernvarme- og fjernkølingsnet, og udfasning af fossile brændsler inden for opvarmning og køling med henblik på en fuldstændig udfasning af kedler til fossile brændsler senest i 2040

g)  forebyggelse og højkvalitetsbehandling af bygge- og nedrivningsaffald i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF, navnlig for så vidt angår affaldshierarkiet og målene for den cirkulære økonomi

h)  fremme af vedvarende energikilder i bygninger i overensstemmelse med det vejledende mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren, der er fastsat i artikel 15a, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

i)  etablering af solenergianlæg på bygninger

j)  reduktion af drivhusgasemissionerne i en bygnings samlede livscyklus i forbindelse med opførelse, renovering, drift og bortskaffelse af bygninger samt udbredelse af CO2-optag

k)  fremme af distrikts- og bydelsstrategier og integrerede renoveringsprogrammer på distriktsplan, som kan løse spørgsmål såsom energi, mobilitet, grøn infrastruktur, affalds- og vandbehandling og andre aspekter af byplanlægning og tage hensyn til lokale og regionale ressourcer, cirkularitet og tilstrækkelighed

l)  forbedring af bygninger, der ejes af offentlige organer, herunder politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 5, 6 og 7 i direktiv (EU) 2023/1791

m)  fremme af intelligente teknologier og infrastruktur for bæredygtig mobilitet i bygninger

n)  håndtering af markedshindringer og -svigt

o)  udligning af kvalifikationskløften og fremme af uddannelse, målrettet uddannelse, opkvalificering og omskoling inden for bygningssektoren og sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi (uanset om offentlige eller private) med henblik på at sikre, at der er en tilstrækkeligt stor arbejdsstyrke med det krævede niveau af færdigheder, der svarer til behovene i bygningssektoren, med særligt fokus på de underrepræsenterede grupper

p)  oplysningskampagner og andre rådgivningsværktøjer og

q)  fremme af modulbaserede og industrielle løsninger til byggeri og bygningsrenovering.

For alle politikker og foranstaltninger:

— politikkens eller foranstaltningens navn

— kort beskrivelse (nærmere angivelse af anvendelsesområde, mål og betingelser for anvendelse)

— kvantificeret mål

— type politik eller foranstaltning (f.eks. lovgivningsmæssig, økonomisk, skattemæssig, uddannelsesmæssig eller oplysningsmæssig)

— planlagt budget og finansieringskilder

— enheder med ansvar for at gennemføre politikken

— forventede virkninger

— status for gennemførelsen

— ikrafttrædelsesdato

— gennemførelsesperiode

Politikker og foranstaltninger vedrørende følgende elementer:

a)  øget modstandsdygtighed i bygninger over for klimaændringer

b)  fremme af markedet for energitjenester

c)  øget brandsikkerhed

d)  øget modstandsdygtighed over for katastroferisici, herunder risici forbundet med kraftig seismisk aktivitet

e)  fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest

f)  tilgængelighed for personer med handicap

g)  den rolle, som VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber spiller i distrikts- og bydelsstrategier

h)  udligning af misforholdet for så vidt angår menneskelige ressourcer og færdigheder og

i)  tilgang til forbedring af indeklimaets kvalitet.

For alle politikker og foranstaltninger:

— administrative ressourcer og kapacitet

— det eller de omfattede områder:

— bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

— minimumsstandarder for energimæssig ydeevne

— energifattigdom og socialt boligbyggeri

— offentlige bygninger

— beboelsesbygninger (enfamilie-, flerfamilie-)

— ikke-beboelsesbygninger

— industri

— vedvarende energikilder

— udfasning af fossile brændsler inden for opvarmning og køling

— drivhusgasemissioner i en bygnings samlede livscyklus

— cirkulær økonomi og affald

— one-stop-shops

— renoveringspas

— intelligente teknologier

— bæredygtig mobilitet i bygninger

— distrikts- og bydelsstrategier

— færdigheder og uddannelse

— oplysningskampagner og rådgivningsværktøjer

d)  Oversigt over investeringsbehov, budgetkilder og administrative ressourcer

— Samlede investeringsbehov for 2030, 2040 og 2050 (i mio. EUR)

— Offentlige investeringer (i mio. EUR)

— Private investeringer (i mio. EUR)

— Budgetmidler

 

e)  Tærskler for nye og renoverede nulemissionsbygninger, jf. artikel 11

— Tærskler vedrørende driftsrelaterede drivhusgasemissioner for nye nulemissionsbygninger

— Tærskler vedrørende driftsrelaterede drivhusgasemissioner for renoverede nulemissionsbygninger

— Tærskler vedrørende årligt primærenergiforbrug for nye nulemissionsbygninger

— Tærskler vedrørende årligt primærenergiforbrug for renoverede nulemissionsbygninger

 

f)  Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger

— Maksimumstærskler for energimæssig ydeevne i henhold til artikel 9, stk. 1

 

g)  Den nationale forløbskurve for renovering af beboelsesbygningsmassen

— Den nationale forløbskurve for den progressive renovering af beboelsesbygningsmassen, herunder delmålene for 2030 og 2035 for gennemsnitligt primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år, i henhold til artikel 9, stk. 2

 

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav