+Artikel 4 Definitioner
---+Artikel 4 1)
---+Artikel 4 2)
---+Artikel 4 3)
---+Artikel 4 4)
---+Artikel 4 5)
---+Artikel 4 6)
---+Artikel 4 7)
---+Artikel 4 8)
---+Artikel 4 9)
---+Artikel 4 10)
---+Artikel 4 11)
---+Artikel 4 12)
---+Artikel 4 13)
---+Artikel 4 14)
---+Artikel 4 15)
---+Artikel 4 16)
---+Artikel 4 17)
---+Artikel 4 18)
---+Artikel 4 19)
---+Artikel 4 20)
---+Artikel 4 21)
---+Artikel 4 22)
---+Artikel 4 23)
---+Artikel 4 24)
---+Artikel 4 25)
---+Artikel 4 26)
---+Artikel 4 27)
---+Artikel 4 28)
---+Artikel 4 29)
---+Artikel 4 30)
---+Artikel 4 31)
---+Artikel 4 32)
---+Artikel 4 33)
---+Artikel 4 34)
---+Artikel 4 35)
---+Artikel 4 36)
---+Artikel 4 37)
---+Artikel 4 38)
---+Artikel 4 39)
---+Artikel 4 40)
---+Artikel 4 41)
---+Artikel 4 42)
---+Artikel 4 43)
---+Artikel 4 44)
---+Artikel 4 45)

Artikel 4 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 4 1)

»luft«: udeluft i troposfæren, undtagen på arbejdspladser, som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 89/654/EØF (19), hvor bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder anvendelse, og hvor befolkningen ikke regelmæssigt har adgang

Artikel 4 2)

»luftkvalitetsnormer«: grænseværdier, målværdier, forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering, mål for gennemsnitlig eksponeringskoncentration, kritiske niveauer, varslingstærskelværdier, informationstærskelværdier og langsigtede mål

Artikel 4 3)

»forurenende stof«: et stof i luften, som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet

Artikel 4 4)

»niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid

Artikel 4 5)

»samlet deposition«: den samlede masse af forurenende stoffer, der overføres fra atmosfæren til overflader, såsom jord, vegetation, vand og bygninger, i et bestemt område inden for en bestemt tid

Artikel 4 6)

»PM10« : de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10, EN 12341, med 50 % effektiv afskæring ved 10 μm aerodynamisk diameter

Artikel 4 7)

»PM2,5« : de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5, EN 12341, med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 μm aerodynamisk diameter

Artikel 4 8)

»nitrogenoxider«: summen af blandingsforholdet i volumen (ppbv) af nitrogenmonoxid (nitrogenoxid) og nitrogendioxid, udtrykt som enheder af massekoncentration af nitrogendioxid (μg/m3)

Artikel 4 9)

»arsen«, »cadmium«, »bly«, »nikkel« og »benzo(a)pyren«: det samlede indhold af disse stoffer og forbindelser i PM10-fraktionen

Artikel 4 10)

»polycykliske aromatiske kulbrinter«: organiske forbindelser, der består af mindst to kondenserede aromatiske ringe og kun indeholder carbon og hydrogen

Artikel 4 11)

»kviksølv på dampform i alt«: dampe af frit kviksølv (Hg0) og reaktivt kviksølv på dampform, dvs. vandopløselige kviksølvforbindelser med et så højt damptryk, at de kan eksistere i gasfasen

Artikel 4 12)

»flygtige organiske forbindelser« eller »VOC«: organiske forbindelser fra antropogene og biogene kilder, bortset fra metan, som kan danne fotokemiske oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys

Artikel 4 13)

»ozonprækursorer«: stoffer, der bidrager til dannelse af ozon ved jordoverfladen

Artikel 4 14)

»sodpartikler« eller »BC«: kulsyreholdige aerosoler målt ved lysabsorption

Artikel 4 15)

»ultrafine partikler« eller »UFP«: partikler med en diameter på mindre end eller lig 100 nm, hvor UFP måles som partikelantalkoncentrationer pr. kubikcentimeter for et størrelsesområde med en nedre grænse på 10 nm og for et størrelsesområde uden en begrænset øvre grænse

Artikel 4 16)

»partikeloxidativt potentiale«: et mål for partikelstoffers evne til at oxidere potentielle målmolekyler

Artikel 4 17)

»zone«: en del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvalitet

Artikel 4 18)

»regional enhed med gennemsnitlig eksponering«: en del af en medlemsstats område udpeget af den pågældende medlemsstat med henblik på at bestemme indikatoren for gennemsnitlig eksponering svarende til en NUTS 1- eller NUTS 2-region som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (20) eller en kombination af to eller flere tilstødende NUTS 1- eller NUTS 2-regioner, forudsat at deres samlede størrelse er mindre end hele den pågældende medlemsstats område og ikke er større end 85 000 km2

Artikel 4 19)

»bymæssigt område«: et byområde med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250 000 indbyggere eller derunder, med en befolkningstæthed pr. km2, som medlemsstaterne fastsætter

Artikel 4 20)

»vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af niveauer

Artikel 4 21)

»vurderingstærskel«: det niveau, der bestemmer den krævede vurderingsordning til at vurdere luftkvaliteten

Artikel 4 22)

»faste målinger«: målinger, der foretages på prøvetagningssteder, enten kontinuerligt eller ved stikprøver, på faste steder i mindst ét kalenderår til bestemmelse af niveauerne i overensstemmelse med de relevante datakvalitetsmål

Artikel 4 23)

»indikative målinger«: målinger, der foretages enten med regelmæssige mellemrum i løbet af et kalenderår eller ved stikprøver for at bestemme niveauerne i overensstemmelse med datakvalitetsmål, som er mindre strenge end dem, der kræves ved faste målinger

Artikel 4 24)

»modelleringsprogram«: anvendelse af et modelleringssystem forstået som en kæde af modeller og undermodeller, herunder alle nødvendige inputdata, og eventuel efterbehandling

Artikel 4 25)

»objektiv estimering«: oplysninger om koncentrationen af eller depositionsniveauet for et bestemt forurenende stof, som er opnået ved hjælp af ekspertanalyse, og som kan omfatte anvendelse af statistiske værktøjer

Artikel 4 26)

»geografisk repræsentativitet«: en vurderingsmetode, hvor de luftkvalitetsparametre, der observeres på et prøvetagningssted, er repræsentative for et udtrykkeligt afgrænset geografisk område, i det omfang luftkvalitetsparametrene inden for det pågældende område ikke afviger mere end en foruddefineret tolerancetærskel fra de parametre, der er observeret på prøvetagningsstedet

Artikel 4 27)

»luftforureningshotspots«: steder i en zone med de højeste koncentrationer, som befolkningen sandsynligvis bliver direkte eller indirekte eksponeret for i en periode, der er væsentlig i forhold til midlingstiden for grænseværdierne eller målværdierne, herunder hvor forureningsniveauet er stærkt påvirket af emissionerne fra kilder til kraftig forurening såsom nærliggende overbelastede og stærkt trafikerede veje, en enkelt industrikilde eller et industriområde med mange kilder, havne, lufthavne, intensiv boligopvarmning eller en kombination heraf

Artikel 4 28)

»bybaggrundsstationer«: steder i by- og forstadsområder, hvor niveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings eksponering

Artikel 4 29)

»landbaggrundsstationer«: steder i landområder med lav befolkningstæthed, hvor niveauerne er repræsentative for den almene landbobefolknings, vegetationens og de naturlige økosystemers eksponering

Artikel 4 30)

»overvågningssupersite«: en overvågningsstation ved en bybaggrundsstation eller en landbaggrundsstation, der kombinerer flere prøvetagningssteder med henblik på indsamling af langsigtede data om flere forurenende stoffer

Artikel 4 31)

»grænseværdi«: et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, og som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået

Artikel 4 32)

»målværdi«: et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag for at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, og som så vidt muligt skal nås over en given periode

Artikel 4 33)

»indikator for gennemsnitlig eksponering« eller »AEI«: et gennemsnitsniveau, der er fastsat på grundlag af målinger på bybaggrundsstationer i hele den regionale enhed med gennemsnitlig eksponering, eller, hvis der ikke er noget byområde i den regionale enhed, på landbaggrundsstationer, og som afspejler befolkningens eksponering og benyttes til kontrol af, om forpligtelsen til reduktion af den gennemsnitlige eksponering og målet for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration for den regionale enhed er opfyldt

Artikel 4 34)

»forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering«: en procentvis reduktion af den gennemsnitlige eksponering af en befolkning, udtrykt som en indikator for en regional enhed med gennemsnitlig eksponering, der fastsættes med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som skal nås over en given periode og ikke må overskrides, når den er nået

Artikel 4 35)

»mål for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration«: et niveau for indikatoren for gennemsnitlig eksponering, der skal nås, med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed

Artikel 4 36)

»kritisk niveau«: et niveau, over hvilket der kan optræde direkte skadelige virkninger for visse receptorer såsom træer, andre planter eller naturlige økosystemer, men ikke på mennesker

Artikel 4 37)

»varslingstærskelværdi«: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning af befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger

Artikel 4 38)

»informationstærskelværdi«: et niveau, over hvilket der er en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for særligt følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger

Artikel 4 39)

»langsigtet mål«: det niveau, der skal nås på lang sigt med henblik på effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger

Artikel 4 40)

»bidrag fra naturlige kilder«: emissioner af forurenende stoffer, som hverken direkte eller indirekte skyldes menneskelige aktiviteter, herunder naturbegivenheder såsom vulkanudbrud, seismisk aktivitet, geotermisk aktivitet, naturbrande, storme, støvregn fra havet eller atmosfærisk ophvirvling af partikler eller transport af naturlige partikler fra tørre områder

Artikel 4 41)

»luftkvalitetsplan«: en plan, hvori der fastsættes politikker og foranstaltninger med henblik på at overholde grænseværdier, målværdier eller forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering, når disse er blevet overskredet

Artikel 4 42)

»luftkvalitetskøreplan«: en luftkvalitetsplan, der er vedtaget forud for fristen for opfyldelse af grænseværdier og målværdier, og som gør rede for politikker og foranstaltninger med henblik på at overholde disse grænseværdier og målværdier inden for fristen for opfyldelse

Artikel 4 43)

»kortsigtet handlingsplan«: en plan, der redegør for nødforanstaltninger, som skal træffes på kort sigt for at mindske den umiddelbare risiko for eller reducere varigheden af overskridelsen af varslingstærskelværdierne

Artikel 4 44)

»følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper«: befolkningsgrupper, der permanent eller midlertidigt er mere følsomme eller mere sårbare over for virkningerne af luftforurening end den gennemsnitlige befolkning på grund af særlige karakteristika, der gør de sundhedsmæssige virkninger af eksponering mere udtalte, eller fordi de har en højere følsomhed eller en lavere tærskel for sundhedsmæssige virkninger eller har en nedsat evne til at beskytte sig selv

Artikel 4 45)

»den berørte offentlighed«: en eller flere fysiske eller juridiske personer, der er berørt af eller kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocedurerne i forbindelse med gennemførelsen af artikel 9, 19 eller 20; i forbindelse med denne definition anses ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og som opfylder alle krav i henhold til national ret, for at have en interesse.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav