+BILAG I KRAV FOR BYSPILDEVAND

BILAG I KRAV FOR BYSPILDEVAND




BILAG I

KRAV FOR BYSPILDEVAND

Del A

Kloaknet

Kloaknet skal tage hensyn til kravene til byspildevandsrensning.

Kloaknet skal udformes, anlægges og vedligeholdes i overensstemmelse med den mest avancerede tekniske viden — dog uden at det medfører urimelige udgifter — navnlig med hensyn til:

— 
mængden af byspildevand og dets beskaffenhed
— 
forebyggelse af byspildevandslækager, infiltration og fejl i tilslutningen for tilstrømning til kloaknettet
— 
begrænsning af forureningen af vandrecipienter som følge af overløb efter voldsomt uvejr under hensyntagen til de relevante krav i artikel 5 og bilag V.

Del B

Udledning fra rensningsanlæg for byspildevand til vandrecipienter

1. Rensningsanlæg for byspildevand skal udformes eller ændres således, at der kan udtages repræsentative prøver af det tilledte spildevand og af det rensede spildevand, før det udledes til vandrecipienter.

2. Udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand og rensningsanlæg for byspildevand, der betjener byområder, som omhandlet i artikel 6, 7 og 8, skal opfylde de i tabel 1 i dette bilag anførte krav.

3. Udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand som omhandlet i artikel 7, stk. 1, eller fra rensningsanlæg for byspildevand, der betjener byområder, som omhandlet i artikel 7, stk. 3, skal ud over kravene i punkt 2 opfylde de i tabel 2 i dette bilag anførte krav, undtagen i de tilfælde, hvor artikel 7, stk. 8, finder anvendelse.

4. Udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller fra rensningsanlæg for byspildevand, der betjener byområder, som omhandlet i artikel 8, stk. 4, skal opfylde kravene i tabel 3 i dette bilag.

5. Forudgående bestemmelser og særlige godkendelser til udledning fra rensningsanlæg for byspildevand, der anvender bæremedier, skal omfatte:

— 
en beskrivelse af de teknologier, der involverer bæremedier, og som anvendes i den rensning, som foretages af rensningsanlægget for byspildevand, herunder typen og mængden af bæremedier, der anvendes i anlægget, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at undgå udledning af bæremedier til miljøet
— 
en forpligtelse til permanent at overvåge og forebygge enhver udledning af bæremedier til miljøet
— 
en forpligtelse til straks at rapportere enhver betydelig udledning af bæremedier til vandrecipienter til de kompetente myndigheder.

6. Der skal stilles strengere krav end de i tabel 1, 2 og 3 anførte, hvis det er nødvendigt for at sikre, at kravene til vandrecipienterne i direktiverne 2000/60/EF, 2008/56/EF, 2008/105/EF og 2006/7/EF kan opfyldes.

7. Udledningsstederne for byspildevand skal i videst muligt omfang vælges således, at de har mindst mulig skadelig indvirkning på vandrecipienterne.

Del C

Metoder til brug ved overvågning og evaluering af resultater

1. Medlemsstaterne sikrer, at der anvendes en overvågningsmetode, som opfylder kravene i punkt 2-5. Alle analysemetoder skal, hvor det er relevant, opfylde de samme mindstekrav til ydeevne som dem, der er defineret i direktiv 2009/90/EF og andre relevante regler.

Alternative metoder til de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede kan anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der opnås tilsvarende resultater.

Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger om den anvendte overvågningsmetode.

2. Der indsamles flowproportionale eller tidsproportionale 24-timers prøver på samme veldefinerede sted ved udløbet fra og om nødvendigt ved indløbet til rensningsanlægget for byspildevand. Alle tidsproportionale prøver til overvågning af mikroforurenende stoffer skal dog være 48-timers prøver.

Der skal gøres brug af afprøvet international laboratoriepraksis for at begrænse forringelsen af prøverne mest muligt i tidsrummet fra indsamlingen til gennemførelsen af analysen.

3. Det antal prøver, der mindst skal tages pr. år, fastsættes i forhold til rensningsanlæggets størrelse, og prøverne tages med regelmæssige mellemrum i årets løb efter følgende regler:



1 000 -9 999 PE:

Én prøve pr. måned (jf. note 1)

10 000 -49 999 PE:

To prøver pr. måned

Én prøve for mikroforurenende stoffer pr. måned

50 000 -149 999 PE:

Én prøve pr. uge

To prøver for mikroforurenende stoffer pr. måned

150 000 PE eller derover:

To prøver pr. uge

To prøver for mikroforurenende stoffer pr. måned

Note 1: For byområder, der er berørt af sæsonbetinget aktivitet, accepteres mellemrum på højst to måneder uden prøveudtagning, forudsat at der tages yderligere prøver i månederne med sæsonbetinget aktivitet. Der skal sammenlagt tages 12 prøver i årets løb.

4. Renset byspildevand skal anses for at overholde de relevante parametre, hvis spildevandsprøverne viser, at vandet for hver relevant parameter isoleret betragtet er i overensstemmelse med den relevante parameterværdi efter følgende retningslinjer:

a) 

For de parametre, der er anført i tabel 1 og 3, er det største tilladte antal prøver, der ikke opfylder kravene, udtrykt i koncentration eller i procentvis reduktion, eller begge dele, angivet i tabel 4.

b) 

For de parametre, der er anført i tabel 1 og udtrykt i koncentration, må prøver, der ikke opfylder kravene, under normale driftsvilkår ikke afvige fra parameterværdierne med mere end 100 %, undtagen for parameterværdierne for suspenderet stof, hvor afvigelser på indtil 150 % kan accepteres.

c) 

For de parametre, der er anført i tabel 2, er det årlige gennemsnit for prøverne for hver enkelt parameter i overensstemmelse med de relevante parameterværdier i nævnte tabel; koncentrationen eller den mindste procentvise reduktion anvendes.

d) 

For de parametre, der er anført i tabel 3, betyder den prøveudtagningshyppighed, der er omhandlet i del C, punkt 3, at der udtages en prøve ved indløbet til og en prøve ved udløbet fra rensningsanlægget for byspildevand for at kontrollere, at minimumsprocentsatsen for fjernelse i tabel 3, overholdes; den gennemsnitlige procentsats for fjernelse af alle de stoffer, der anvendes i beregningen, anvendes til at vurdere, om den påkrævede minimumsprocentsats for fjernelse på 80 % er nået.

5. Prøverne udtages på en sådan måde, at de afspejler forureningen ved tørvejrsafstrømning. Ekstreme værdier for den pågældende vandkvalitet tages ikke i betragtning, når de skyldes usædvanlige omstændigheder forårsaget af kraftige regnskyl.

6. Analyser af udledninger efter behandling i laguner skal udføres på grundlag af filtrerede prøver — dog må koncentrationen af suspenderet stof i prøver af ufiltreret vand fra sådanne udledninger ikke overstige 150 mg/l.



Tabel 1: Krav gældende for udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand i henhold til dette direktivs artikel 6. Koncentrationen eller den procentvise reduktion skal anvendes.

Parameter

Koncentration

Mindste procentvise reduktion (jf. note 4)

Referencemålemetode

Biokemisk iltforbrug (BOD5 ved 20 oC) uden nitrifikation (jf. note 1)

25 mg/l O2

70-90

40 i medfør af artikel 6, stk. 4

Homogeniseret, ufiltreret, udekanteret prøve. Måling af opløst ilt før og efter fem døgns inkubation ved 20 oC ± 1 oC i fuldstændigt mørke. Tilsætning af en nitrifikationsinhibitor

Kemisk iltforbrug (COD) (jf. note 2)

125 mg/l O2

75

Homogeniseret, ufiltreret, udekanteret prøve. Kaliumdikromatmetode

Totalt organisk kulstof (jf. note 2)

37 mg/l

75

EN 1484

Suspenderet stof

35 mg/l (jf. note 3)

90 (jf. note 3)

— Filtrering af en repræsentativ prøve gennem en 0,45  μm filtermembran Tørring ved 105 oC og vejning

— Centrifugering af en repræsentativ prøve (i mindst fem minutter med gennemsnitsacceleration på 2 800 -3 200  g), tørring ved 105 oC og vejning

Note 1: Denne parameter kan erstattes af en anden parameter: totalt organisk kulstof i vandet (TOC) eller totalt iltforbrug (TOD), hvis der kan fastslås en sammenhæng mellem BOD5 og erstatningsparameteren.

Note 2: Medlemsstaterne måler enten kemisk iltforbrug (COD) eller totalt organisk kulstof.

Note 3: Dette krav er fakultativt.

Note 4: Reduktion i forhold til belastningen i det tilledte spildevand.



Tabel 2: Krav til tertiær rensning af udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand som omhandlet i artikel 7, stk. 1, eller fra rensningsanlæg for byspildevand, der betjener byområder som omhandlet i artikel 7, stk. 3. Ved udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand som omhandlet i artikel 7, stk. 1, finder begge parametre anvendelse. Ved byområder som omhandlet i artikel 7, stk. 3, anvendes den ene eller begge parametre afhængigt af de lokale forhold. Koncentrationen eller den procentvise reduktion skal anvendes.

Parameter

Koncentration

Mindste procentvise reduktion

(jf. note 1 og 2)

Referencemålemetode

Total fosfor (jf. note 4)

0,7  mg/l (10 000 PE og derover, men under 150 000  PE)

0,5  mg/l (150 000 PE og derover)

87,5 (10 000 PE og derover, men under 150 000 PE)

90 (150 000 PE og derover)

Molekylabsorptionsspektrofotometri

Totalt kvælstof (jf. note 4)

10 mg/l (10 000 PE og derover, men under 150 000 PE)

8 mg/l (150 000 PE og derover)

(jf. note 5)

80

(jf. note 3)

Molekylabsorptionsspektrofotometri

Note 1: Reduktion i forhold til belastningen i det tilledte spildevand eller den belastning, der genereres i et byområde, hvis samme miljøbeskyttelsesniveau kan sikres.

Note 2: Hvis en del af det rensede byspildevand anvendes til vanding i landbruget, kan næringsstofferne i denne del medtages i beregningen af belastningen i det tilledte spildevand og udelades fra den udledte belastning.

▼C1

Note 3: I ekstraordinære situationer som følge af særlige lokale forhold kan der i medlemsstater, hvor der er taget hensyn til naturlig kvælstofbinding ved beregningen af den mindste procentvise reduktion af kvælstof, jf. bilag I, tabel 2, i direktiv 91/271/EØF, og hvor det er påvist, at en del af det kvælstof, der stammer fra byspildevand, kan fjernes i vandrecipienterne, ved beregningen af den mindste procentvise reduktion tages hensyn til naturlig kvælstofbinding indtil den 31. december 2045 ved beregningen af den mindste procentvise reduktion af kvælstof, jf. nærværende bilags tabel 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

▼B

1) 

Den gennemsnitlige hydrauliske opholdstid for det udledte spildevand er mindst 1,5 år, inden det når det kvælstoffølsomme område, som er udpeget i medfør af artikel 7, stk. 2.

2) 

Der sikres et program til løbende overvågning og vurdering af de samlede kvælstofparametre:

a) 

ved udløbene fra alle rensningsanlæg for byspildevand og, hvis det er relevant, ved byoverfladevand fra byområder med 10 000 PE og derover beliggende i indvindingsoplandet for det område, som er udpeget som følsomt over for kvælstof i medfør af artikel 7, stk. 2

b) 

ved de relevante indløb i det område, som er udpeget i medfør af artikel 7, stk. 2

c) 

ved de repræsentative prøveudtagningssteder i de vandrecipienter og relevante vandområder i indvindingsoplandet for det område, som er udpeget i medfør af artikel 7, stk. 2.

3) 

Den mindste procentvise reduktion for kvælstof i tabel 2 er opfyldt; denne procentsats beregnes på grundlag af de data, der indsamles fra programmet til løbende overvågning og vurdering, jf. punkt 2.

4) 

Det kan påvises, at kvælstofudledninger fra rensningsanlæg for byspildevand i indvindingsoplandet ikke er skadelige for miljøet, herunder biodiversiteten, og menneskers sundhed og ikke ændrer økosystemet.

5) 

Koncentrationen af næringsstoffer i de områder, der er omhandlet i betingelse 2), litra c), overholder de betingelser, der er fastsat i medfør af bilag V.1.2.1 til direktiv 2000/60/EF, for definitionen af god økologisk tilstand i disse områder.

6) 

Anvendelsen af naturlig kvælstofbinding indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra a), samt til potentielt berørte nabomedlemsstater sammen med alle de elementer, der er nødvendige for at kontrollere, at betingelse 1), 2), 3), 4) og 5) er opfyldt.

Note 4: Dette krav finder anvendelse den 1. januar 2025 på eksisterende rensningsanlæg for byspildevand, som er forpligtede til at overholde de frister, der er fastsat i medfør af artikel 7, stk. 1, og på byområder i medfør af artikel 7, stk. 3. Indtil disse frister overholdes, finder forpligtelserne i artikel 32, stk. 3, anvendelse på disse rensningsanlæg for byspildevand.

Note 5: Hvis spildevandstemperaturen i den biologiske reaktor er under 12 oC, kan prøveresultaterne udelades fra beregningen af det årlige gennemsnit af kvælstof, jf. dette bilags del C, punkt 4, litra c), hvis alle følgende forhold kan påvises:

1) 

Det er sikret, at der ikke er nogen negativ indvirkning på miljøet.

2) 

Det kræver urimeligt høje omkostninger eller et urimeligt stort energiforbrug at nå kvælstofværdierne i tabel 2.

Hvis spildevandstemperaturen i den biologiske reaktor er under 5 oC, kan prøveresultaterne udelades fra beregningen af det årlige gennemsnit af kvælstof, jf. dette bilags del C, punkt 4, litra c).



Tabel 3: Krav til kvaternær rensning af udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand som omhandlet i artikel 8, stk. 1, og/eller fra rensningsanlæg for byspildevand, der betjener byområder, som omhandlet i artikel 8, stk. 4.

Indikatorer

Minimumsprocentsatsen for fjernelse i forhold til belastningen i det tilledte spildevand

Stoffer, der kan forurene vand selv ved lave koncentrationer (jf. note 1)

80 % (jf. note 2)

Note 1: Koncentrationen af de organiske forbindelser, der er omhandlet i litra a) og b), skal måles.

a) 

Kategori 1 (stoffer, der let kan renses for):

i) 

amisulprid (CAS-nr. 71675-85-9)

ii) 

carbamazepin (CAS-nr. 298-46-4)

iii) 

citalopram (CAS-nr. 59729-33-8)

iv) 

clarithromycin (CAS-nr. 81103-11-9)

v) 

diclofenac (CAS-nr. 15307-86-5)

vi) 

hydrochlorthiazid (CAS-nr. 58-93-5)

vii) 

metoprolol (CAS-nr. 37350-58-6)

viii) 

venlafaxin (CAS-nr. 93413-69-5).

b) 

Kategori 2 (stoffer, der let kan bortskaffes):

i) 

benzotriazol (CAS-nr. 95-14-7)

ii) 

candesartan (CAS-nr. 139481-59-7)

iii) 

irbesartan (CAS-nr. 138402-11-6)

iv) 

blanding af 4-methylbenzotriazol (CAS-nr. 29878-31-7) og 5-methyl-benzotriazol (CAS-nr. 136-85-6).

Note 2: Procentsatsen for fjernelse beregnes ved tørvejrsafstrømning for mindst seks stoffer. Der skal være dobbelt så mange stoffer i kategori 1 som i kategori 2. Hvis der kan måles færre end seks stoffer i tilstrækkelige koncentrationer, vælger den kompetente myndighed andre stoffer til beregning af minimumsprocentsatsen for fjernelse, når det er nødvendigt. Den gennemsnitlige specifikke procentsats for fjernelse af alle de individuelle stoffer, der anvendes i beregningen, skal anvendes til at vurdere, om den påkrævede minimumsprocentsats for fjernelse på 80 % er nået.



Tabel 4: Krav til prøver

Serier af prøver taget i et givet år

Største tilladte antal prøver, der ikke opfylder kravene

4-7

1

8-16

2

17-28

3

29-40

4

41-53

5

54-67

6

68-81

7

82-95

8

96-110

9

111-125

10

126-140

11

141-155

12

156-171

13

172-187

14

188-203

15

204-219

16

220-235

17

236-251

18

252-268

19

269-284

20

285-300

21

301-317

22

318-334

23

335-350

24

351-365

25

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav