+Artikel 6 1
|
Artikel 6 1
1. Hver driftsleder for et anlæg, hvor der foregår en eller flere af de i bilag I opførte aktiviteter i et omfang, der opfylder eller overskrider de gældende kapacitetstærskler angivet i nævnte bilag, og som enten udleder et eller flere af de forurenende stoffer, der er opført i bilag II, i en mængde, der overstiger de gældende tærskler, eller overskrider de affaldstærskler, der er fastsat i dette stykkes litra b), rapporterer årligt mindst følgende oplysninger og data til den kompetente myndighed, med mindre sådanne oplysninger eller data allerede er tilgængelige for den kompetente myndighed:
|
a)
|
data om udledningen til luft, vand og jord af ethvert af de forurenende stoffer, der er opført i bilag II, og som overskrider tærsklen angivet i nævnte bilag
|
|
b)
|
data om overførsel væk fra virksomhedens område af farligt affald i mængder på mere end 2 ton om året pr. virksomhed eller af ikkefarligt affald i mængder på mere end 2 000 ton om året pr. virksomhed med henblik på enhver nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation med undtagelse af behandling i jordmiljø eller indsprøjtning i dybtliggende formationer, jf. bilag I til direktiv 2008/98/EF, med angivelsen af »R« eller »D«, alt efter om affaldet er bestemt til henholdsvis nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, og for grænseoverskridende transport af farligt affald, navn og adresse på det foretagende, der gennemførte de nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, der omfattede affaldet, og det faktiske område for nyttiggørelses- eller bortskaffelsesprocesserne; affald, som overføres til bortskaffelse ved behandling i jordmiljø eller indsprøjtning i dybtliggende formationer rapporteres kun som udledning til jord af driftslederen for det anlæg, som affaldet stammer fra
|
|
c)
|
data om overførsel af ethvert af de forurenende stoffer, der er opført i bilag II, væk fra virksomhedens område via spildevand, der udledes til spildevandsbehandling, når tærsklen angivet i kolonne 1b i nævnte bilag er overskredet
|
|
d)
|
data om anvendelsen af vand, energi og relevante råstoffer som fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i andet afsnit
|
|
e)
|
oplysninger, der gør det muligt at sætte data rapporteret under litra a)-d), herunder produktionsmængde og antal driftstimer, i en specifik kontekst
|
|
f)
|
oplysninger om, hvorvidt anlægget er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (27), direktiv 91/271/EØF, direktiv 2010/75/EU, direktiv 2012/18/EU, direktiv (EU) 2015/2193 eller enhver anden EU-miljøret, der er udpeget i det rapporteringsformat, der er omhandlet i denne forordnings artikel 7
|
|
g)
|
oplysninger om, hvilken virksomhed anlægget tilhører.
|
Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste over relevante råstoffer, der skal rapporteres i henhold til dette stykkes første afsnit, litra d), med angivelse af typer og enheder på grundlag af referencedokumenterne om den bedste tilgængelige teknik (BAT) som defineret i artikel 3, nr. 11), i direktiv 2010/75/EU. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 17, stk. 2. Kommissionen gennemgår disse gennemførelsesretsakter og reviderer dem, hvor det er relevant.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|