+Artikel 7
---+Artikel 7 1.
---+Artikel 7 2.
---+Artikel 7 3.
---+Artikel 7 4.
---+Artikel 7 5.
---+Artikel 7 6.
---+Artikel 7 7.
---+Artikel 7 8.
|
Artikel 7
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 7 1.
|
Produkterne skal opfylde oplysningskravene vedrørende produktaspekterne, som fastsat i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 4.
|
|
Artikel 7 2.
|
Oplysningskravene skal:
a)
som minimum omfatte krav vedrørende det digitale produktpas, der er fastsat i kapitel III, og krav vedrørende problematiske stoffer, der er fastsat i stk. 5
b)
i givet fald også indeholde krav om, at produkterne ledsages af:
i)
oplysninger om produktets ydeevne i forhold til en eller flere af de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, herunder en reparerbarhedsscore, en holdbarhedsscore eller CO2-aftryk eller miljøaftryk
ii)
oplysninger til kunder og andre aktører om, hvordan produktet installeres, anvendes, vedligeholdes og repareres med henblik på at minimere dets miljøpåvirkning og sikre optimal holdbarhed, om, hvordan der installeres operativsystemer fra tredjeparter, hvor det er relevant, samt om indsamling med henblik på istandsættelse eller genfremstilling og om, hvordan produktet returneres eller håndteres, når det er udtjent
iii)
oplysninger til behandlingsanlæg om demontering, genbrug, istandsættelse, genanvendelse eller bortskaffelse, når produktet er udtjent
iv)
andre oplysninger, der kan påvirke kundernes valg af bæredygtige produkter og den måde, hvorpå produktet håndteres af andre parter end fabrikanten, med henblik på at lette hensigtsmæssig anvendelse, værdifastholdelse og korrekt behandling, når produktet er udtjent
c)
være klare, letforståelige og skræddersyet til de pågældende produktgruppers særlige karakteristika og de tiltænkte modtagere af oplysningerne.
Der kan fastsættes et oplysningskrav for en specifik produktparameter, uanset om der er fastsat et ydeevnekrav for den specifikke produktparameter. Hvis en delegeret retsakt indeholder horisontale krav til miljøvenligt design, finder dette stykkes litra a) ikke anvendelse.
|
|
Artikel 7 3.
|
Oplysningskrav baseret på produktparameteren i bilag I, litra f), må ikke vedrøre mærkning af stoffer eller blandinger, som primært vedrører deres sundheds- eller miljøfarer.
|
|
Artikel 7 4.
|
Ved fastsættelsen af de oplysningskrav, der er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. i), fastsætter Kommissionen, hvor det er relevant i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for produktgruppen, ydeevneklasser. Kommissionen kan basere ydeevneklasserne på enkelte parametre eller på aggregerede bedømmelser. Sådanne ydeevneklasser kan være udtrykt i absolutte tal eller i enhver anden form, der gør det muligt for potentielle kunder at vælge produkterne med den bedste ydeevne. Disse ydeevneklasser skal svare til signifikante forbedringer af ydeevneniveauet. Hvis ydeevneklasser er baseret på parametre, for hvilke der er fastsat ydeevnekrav, skal den laveste klasse svare til den minimumsydeevne, der kræves på det tidspunkt, hvor ydeevneklasserne begynder at finde anvendelse.
|
|
Artikel 7 5.
|
Medmindre andet er fastsat i stk. 6, litra b), skal oplysningskravene gøre det muligt at spore de problematiske stoffer i hele de pågældende produkters livscyklus, medmindre en sådan sporing allerede er muliggjort i henhold til de oplysningskrav, som er fastsat i en anden delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, der dækker de pågældende produkter, og skal mindst omfatte følgende:
a)
navnet på eller den numeriske kode for de problematiske stoffer i produktet som følger:
i)
navn i IUPAC-nomenklaturen (Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi) eller et andet internationalt navn, hvis IUPAC-navnet ikke er tilgængeligt
ii)
andre navne, herunder sædvanligt navn, handelsnavn, forkortelse
iii)
Det Europæiske Fællesskabs (EF's) nummer som angivet i den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer (EINECS), den europæiske liste over anmeldte kemiske stoffer (ELINCS) eller No Longer Polymer (NLP)-listen eller nummeret tildelt af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), hvis et sådant findes, og det er relevant
iv)
Chemical Abstracts Services (CAS') navn og nummer, hvis det foreligger
b)
placeringen af de problematiske stoffer i produktet
c)
koncentrationen, den maksimale koncentration eller koncentrationsområdet for de problematiske stoffer på produktets niveau, dets relevante hovedkomponenter eller reservedele
d)
relevante anvisninger for sikker anvendelse af produktet
e)
oplysninger, der er relevante for demontering, forberedelse med henblik på genbrug, genbrug, genanvendelse og miljømæssigt forsvarlig håndtering af produktet, når det er udtjent.
Kommissionen kan, hvor det er relevant for den pågældende produktgruppe, fastsætte tærskler for, hvornår oplysningskravet vedrørende problematiske stoffer skal finde anvendelse.
|
|
Artikel 7 6.
|
Hvis Kommissionen fastsætter oplysningskrav i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, skal den, hvor det er relevant:
a)
fastsætte anvendelsesdatoer for sådanne oplysningskrav, der er omhandlet i stk. 5, første afsnit, idet der differentieres mellem problematiske stoffer, hvor det er nødvendigt
b)
fastsætte behørigt begrundede undtagelser for problematiske stoffer eller informationselementer fra sådanne oplysningskrav, der er omhandlet i stk. 5, første afsnit, på grundlag af den tekniske gennemførlighed eller relevans af at spore problematiske stoffer, eksistensen af analytiske metoder til at påvise og kvantificere disse stoffer, behovet for at beskytte fortrolige forretningsoplysninger eller i andre behørigt begrundede tilfælde; problematiske stoffer som omhandlet i artikel 2, nr. 27), litra a), må ikke undtages, hvis de er til stede i produkter, deres relevante komponenter eller reservedele i en koncentration på over 0,1 % vægtprocent, og
c)
sikre overensstemmelse med eksisterende oplysningskrav i henhold til EU-retten og minimere den administrative byrde, herunder gennem passende tekniske løsninger.
|
|
Artikel 7 7.
|
Oplysningskravene skal angive, hvordan de krævede oplysninger skal stilles til rådighed. Når et digitalt produktpas er tilgængeligt, skal de krævede oplysninger angives deri og, hvor det er nødvendigt, også gives på én eller flere af følgende måder:
c)
på et mærke som omhandlet i artikel 16
d)
i en brugervejledning eller anden dokumentation, der ledsager produktet
e)
på et websted eller i en applikation med gratis adgang.
Oplysninger, der gør det muligt at spore problematiske stoffer i henhold til stk. 5, skal enten gives på produktet eller være tilgængelige via en databærer, der er indeholdt i produktet.
|
|
Artikel 7 8.
|
De oplysninger, der skal gives i henhold til oplysningskravene, skal gives på et for kunder letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, på hvis marked produktet skal gøres tilgængeligt, eller i hvilken det skal tages i brug.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|