Preamble: 1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 (5) er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør de nævnte forordninger af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Med Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af den første lovpakke om et fælles europæisk luftrum, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 (6) er der fastlagt et solidt retsgrundlag for et homogent og sikkert lufttrafikstyringssystem (ATM-system). Vedtagelsen af den anden lovpakke, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 (7), styrkede initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum yderligere i kraft af indførelsen af koncepterne »præstationsordning« og »netforvalter«, som skulle forbedre det europæiske ATM-nets præstation yderligere. Forordning (EF) nr. 552/2004 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (8), da de nødvendige bestemmelser til sikring af interoperabilitet mellem ATM-systemer, -komponenter og -procedurer er indarbejdet i forordning (EU) 2018/1139.

(3)

For at tage hensyn til de ændringer, der er indført ved forordning (EU) 2018/1139, er det nødvendigt at tilpasse nærværende forordning til nævnte forordning og ændre sidstnævnte.

(4)

De nærmere regler for udnyttelse af luftrummet, operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer samt regler og procedurer for udformning af luftrumsstrukturer er reguleret i forordning (EU) 2018/1139, mens klassificeringen af luftrummet bør reguleres i henhold til nærværende forordning.

(5)

I artikel 1 i konventionen angående international civil luftfart undertegnet i Chicago den 7. december 1944 (»Chicagokonventionen«) anerkender de kontraherende stater, at »enhver stat har fuldstændig og udelukkende suverænitet over luftrummet over dens territorium«. Det er inden for rammerne af denne suverænitet, at Unionens medlemsstater med forbehold af gældende internationale konventioner udøver en offentlig myndigheds beføjelser, når de kontrollerer lufttrafikken.

(6)

Denne forordning bør ikke berøre medlemsstaternes rettigheder og ansvar i henhold til Chicagokonventionen.

(7)

Gennemførelsen af den fælles transportpolitik kræver et effektivt lufttrafiksystem, der gør det muligt at afvikle lufttrafikken sikkert, regelmæssigt og bæredygtigt, idet anvendelsen af luftrummet og kapaciteten optimeres, der bidrages til luftfartens bæredygtighed, og den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser lettes.

(8)

Den samtidige forfølgelse af målene om at øge sikkerhedsstandarderne for lufttrafikken og forbedre den generelle præstation for ATM og luftfartstjenester (ANS) for almen lufttrafik i Europa gør det påkrævet, at der tages højde for den menneskelige faktor. Derfor bør medlemsstaterne værne om principperne om en åben rapporteringskultur (»just culture«). Udtalelserne og anbefalingerne fra Kommissionens Ekspertgruppe vedrørende det Fælles Europæiske Luftrums Menneskelige Dimension, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse (EU) 2023/2109 (9), bør overvejes og tages i betragtning.

(9)

Forbedringer af ATM's klima- og miljøpræstationer bidrager også til at opfylde målsætningerne i Parisaftalen, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (10), i Rådets konklusioner om Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet og i den digitale dagsorden for Europa, navnlig ved at nedbringe luftfartens emissioner.

(10)

En mere effektiv udnyttelse af luftrummet, der giver flere muligheder med hensyn til optimale flyveveje, vil føre til øget brændstofeffektivitet og lavere emissioner. Der bør også tages hensyn til forskellige klima- og miljøelementer ved optimering af flyveveje og flyveprofiler med henblik på at reducere emissioner og luftforurenende stoffer. Der bør udvikles en metode til, hvordan der tages hensyn til disse forskellige elementer og deres indbyrdes sammenhæng, navnlig ved udformningen af præstationsindikatorer.

(11)

Luftrummet er en fælles ressource for alle brugerkategorier, som bør udnyttes fleksibelt af dem alle for at sikre lige adgang og gennemskuelige vilkår, idet der dog må tages hensyn til medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsbehov og til deres forpligtelser i internationale organisationers regi.

(12)

I 2004 vedtog medlemsstaterne en generel erklæring om militære spørgsmål i forbindelse med det fælles europæiske luftrum (11), som de har gentaget. I henhold til nævnte erklæring bør medlemsstaterne navnlig udvide det civile/militære samarbejde og, hvis og i den udstrækning alle berørte medlemsstater anser det for nødvendigt, lette samarbejdet mellem deres væbnede styrker i alle sager i forbindelse med lufttrafikstyring.

(13)

Beslutninger vedrørende indholdet, omfanget og gennemførelsen af militære operationer og militær træningsflyvning henhører ikke under Unionens beføjelser i henhold til artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(14)

Artikel 9a i forordning (EF) nr. 550/2004 fastsatte, at medlemsstaterne etablerer funktionelle luftrumsblokke med henblik på at styrke samarbejdet mellem luftfartstjenesteudøvere for at forbedre præstationerne og skabe synergier, og regulerede sådanne luftrumsblokke. Medlemsstaterne kan opretholde samarbejdet og koordineringen inden for sådanne tidligere etablerede luftrumsblokke med henblik på at fremme lufttrafikstyringsnettets præstationer inden for det fælles europæiske luftrum, navnlig ved at forelægge fælles præstationsplaner, forudsat at dette navnlig ikke påvirker den effektive gennemførelse af denne forordning.

(15)

Medlemsstaterne bør udpege en national tilsynsmyndighed til at varetage de opgaver, som påhviler en sådan myndighed i henhold til denne forordning. For at sikre et sammenhængende og forsvarligt tilsyn med luftfartstjenesterne i Europa bør de nationale tilsynsmyndigheder garanteres en tilstrækkelig uafhængighed og tilstrækkelige midler. Finansieringen af disse myndigheder bør navnlig garantere deres uafhængighed og sætte dem i stand til at operere i overensstemmelse med principperne om rimelighed, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og proportionalitet. Dette bør hverken forhindre, at en national tilsynsmyndighed forenes med en anden regulerende myndighed såsom den kompetente nationale myndighed eller den nationale konkurrencemyndighed, hvis den fælles myndighed opfylder uafhængighedskravene, og forudsat at afgørelserne vedrørende de opgaver, der er pålagt den nationale tilsynsmyndighed i henhold til denne forordning, træffes uafhængigt af andre opgaver, der er pålagt den fælles myndighed.

(16)

Passende procedurer for udnævnelse af de nationale tilsynsmyndigheders personale bør bidrage til at sikre disse myndigheders uafhængighed. De nationale tilsynsmyndigheders personale bør handle uafhængigt, og de bør navnlig undgå interessekonflikter mellem udøvelsen af luftfartstjenester og udførelsen af deres opgaver. Reglerne om interessekonflikter for personale og personer, der træffer beslutninger om udøvelse af de beføjelser, der er defineret i denne forordning, bør også forhindre eventuelle interessekonflikter som følge af deres aktive hverv i en national tilsynsmyndighed i forbindelse med en ny stilling i en reguleret enhed i perioden umiddelbart efter afslutningen af deres hverv i den pågældende nationale tilsynsmyndighed.

(17)

Der bør indføres procedurer for at sikre samarbejde og udveksling af oplysninger mellem den nationale tilsynsmyndighed og den kompetente nationale myndighed med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning.

(18)

Kravene til udstedelse af en certificering vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning samt ejerforhold og organisationsstruktur har en stærk forbindelse til sikkerhedskravene i forbindelse med levering af tjenester og til det operationelle og tekniske tilsyn, der skal udføres af en kompetent national myndighed. For så vidt angår certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med de krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur, der er anført i punkt 7 i bilag VIII til forordning (EU) 2018/1139, bør medlemsstaterne tilrettelægge deres administrative processer i overensstemmelse med deres nationale ordninger for at sikre, at opgaverne udføres korrekt og effektivt af både de kompetente nationale myndigheder og de nationale tilsynsmyndigheder.

(19)

De nationale tilsynsmyndigheder spiller en central rolle i gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, og de bør derfor samarbejde indbyrdes for at muliggøre udveksling af oplysninger om deres arbejde og principper for beslutningstagning, bedste praksis og procedurer samt med hensyn til anvendelsen af denne forordning og udvikle en fælles strategi, herunder gennem øget samarbejde på regionalt plan. Dette samarbejde bør foregå regelmæssigt inden for rammerne af Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder.

(20)

Samarbejdet mellem luftfartstjenesteudøvere er et vigtigt redskab til at forbedre det europæiske ATM-systems præstation og bør fremmes.

(21)

En luftfartstjenesteudøver bør tillades at udbyde sine tjenester i Unionen på ikkediskriminerende vilkår, hvis vedkommende er i besiddelse af et certifikat eller en erklæring i henhold til artikel 41 i forordning (EU) 2018/1139.

(22)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1139 og på de deri fastsatte betingelser bør medlemsstaterne kunne tillade, at militæret leverer de luftfartstjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2018/1139, og som hører under deres ansvarsområde, uden certificering, hvis militæret primært udbyder sådanne tjenester til anden flyvning end almen lufttrafik. I sådanne tilfælde bør den berørte medlemsstat underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sin beslutning.

(23)

Denne forordning kræver ikke certificering af signaler fra globale satellitnavigationssystemer (GNSS).

(24)

Der bør ikke finde nogen forskelsbehandling sted mellem luftrumsbrugere for så vidt angår adgang til ækvivalente luftfartstjenester.

(25)

Lufttrafiktjenester bør udøves med eneret. Udøvere af sådanne tjenester bør være underlagt krav om udpegelse og krav med hensyn til almenhedens interesse. I den forbindelse bør der tages hensyn til, at udøvelsen af lufttrafiktjenester, som er forbundet med udøvelse af en offentlig myndigheds beføjelser, og som ikke er af økonomisk art, ikke er omfattet af anvendelsen af traktatens konkurrenceregler.

(26)

Der bør ved udpegelsesprocessen tages hensyn til behovet for lufttrafiktjenesteudøveres driftskontinuitet og langsigtede investeringsplanlægning. Uanset ovenstående kræver den hastige udvikling inden for luftfart, at der foretages overvågning af udpegede lufttrafiktjenesteudøveres rettigheder og forpligtelser for at sikre, at disse rettigheder og forpligtelser fortsat finder fuld anvendelse, og at de pågældende forpligtelser opfyldes. Hvis medlemsstaterne finder det nødvendigt at iværksætte en ny udpegelsesproces i forbindelse med deres overvågning, bør de kunne udpege den samme lufttrafiktjenesteudøver i overensstemmelse med national ret.

(27)

Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale ret ikke er til hinder for udpegelsen af en lufttrafiktjenesteudøver, navnlig med den begrundelse at den berørte tjenesteudøver har sit hovedforretningssted i en anden medlemsstat eller er ejet af statsborgere i denne anden medlemsstat, såfremt anvendelsen af sådan national ret indebærer en ubegrundet hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, hvilket bør vurderes i den enkelte sag i lyset af alle relevante omstændigheder.

(28)

Lufttrafiktjenesteudøvere kan udbudsindkøbe kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester (CNS), luftfartsinformationstjenester (AIS), lufttrafikdatatjenester (ADS) eller meteorologiske tjenester (MET) i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har udpeget en MET-udøver, på markedsvilkår eller i henhold til andre former for aftaler, hvor direktiv 2014/24/EU (12) og direktiv 2014/25/EU (13) ikke finder anvendelse, under hensyntagen til særlige situationer såsom mangel på tilgængelige løsninger på markedet og overvejelser vedrørende offentlighedens interesser. Medlemsstaterne kan tillade lufthavnsoperatører eller en gruppe af lufthavnsoperatører at udbudsindkøbe tårn- og indflyvningskontroltjenester til tårnkontrol eller lufttrafiktjenester til indflyvningskontrol på markedsvilkår.

(29)

Når lufttrafiktjenester til tårnkontrol og indflyvningskontrol udbudsindkøbes, bør de ikke være omfattet af den fastsættelse af præstationsmål, som er fastsat i denne forordning. Tjenesteudøverne bør dog levere data om luftfartstjenesternes præstationer. Hvis der udbudsindkøbes lufttrafiktjenester til tårnkontrol og indflyvningskontrol, bør de tekniske krav i udbudsbetingelserne omfatte krav til servicekvalitet.

(30)

Luftfartstjenesteudøvere bør føre særskilte regnskaber over hver luftfartstjeneste, således som de ville være forpligtede til, hvis disse tjenester blev udført af adskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.

(31)

Hvis det er relevant, bør udbudsindkøb af luftfartstjenester gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU, direktiv 2014/25/EU og principperne om ligebehandling, ikkediskrimination og gennemsigtighed samt de gældende bestemmelser i traktaten, navnlig traktatens regler om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed. Udbudsprocedurerne med henblik på at udbudsindkøbe tjenester bør være udformet således, at konkurrerende udøvere reelt kan deltage i disse procedurer, herunder gennem regelmæssig iværksættelse af nye udbudsrunder.

(32)

Trafikstyringen af ubemandede luftfartøjer forudsætter, at fælles informationstjenester (CIS) står til rådighed. Når CIS leveres af en enkelt CIS-udøver, der er udpeget af medlemsstaten for et specifikt U-space-luftrum, bør priserne på CIS reguleres for at begrænse omkostningerne ved en sådan trafikstyring. Priserne for CIS bør derfor være baseret på omkostningerne samt en rimelig fortjeneste, og de bør underlægges de nationale tilsynsmyndigheders godkendelse. Hvis CIS ikke leveres af en enkelt CIS-udøver, bør de individuelle CIS være gratis. CIS-udøvere bør gives adgang til relevante operationelle data på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, således at det bliver muligt at udøve tjenesten.

(33)

Adgang til relevante operationelle data for så vidt angår den almene lufttrafik har afgørende betydning for en fleksibel udøvelse af lufttrafikdatatjenester på tværs af landegrænser og på EU-plan. Sådanne data bør derfor stilles til rådighed for relevante interessenter, herunder for enheder, der har en dokumenteret interesse i at overveje at udøve luftfartstjenester, på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Præcise informationer, herunder om luftrumsstatus og de enkelte lufttrafiksituationer, og rettidig formidling heraf til civile og militære flyveledere har direkte indvirkning på operationernes sikkerhed og effektivitet, herunder flyvningernes miljøeffektivitet. Rettidig adgang til opdaterede informationer om luftrumsstatus er væsentlig for alle parter, der ønsker at udnytte disponible luftrumsstrukturer, når de indleverer eller genindleverer deres flyveplan.

(34)

Præstations- og afgiftsordningerne bør ikke finde anvendelse på tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udøves i lufthavne med mindre end 80 000 flybevægelser om året udført ved hjælp af instrumentflyveregler (IFR). Fastsættelsen af præstationsmål for sådanne tjenester vil have ringe merværdi, da sådanne mål i de fleste tilfælde vil være tæt på nul. Desuden vil det medføre en uforholdsmæssig stor administrativ og økonomisk byrde at lade disse tjenester være omfattet af de præstations- og afgiftsordninger, der oprettes ved denne forordning, sammenlignet med de forventede fordele i form af præstationsforbedring og bedre servicekvalitet. Medlemsstaterne kan dog beslutte, at sådanne tårn- og indflyvningskontroltjenester er omfattet af præstations- og afgiftsordningerne.

(35)

Militære tjenester, der primært leverer luftfartstjenester til anden flyvning end almen lufttrafik, herunder finansieringen heraf, bør ikke være omfattet af de præstations- og afgiftsordninger, der indføres ved denne forordning. Derfor bør omkostningerne ved deres tjenester ikke betragtes som fastlagte omkostninger i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne kan dog beslutte at anvende disse ordninger på militære tjenester, der leverer sådanne tjenester. Præstations- og afgiftsordningerne bør gælde for militære tjenester, der primært leverer luftfartstjenester til almen lufttrafik.

(36)

Præstations- og afgiftsordningerne bør sikre en effektiv, bæredygtig og løbende drift af det europæiske ATM-system og har også til formål at gøre luftfartstjenester, som udøves på andre vilkår end markedsvilkår, mere omkostningseffektive og fremme en bedre servicekvalitet. Med dette sigte bør de omfatte relevante og egnede incitamenter. I lyset af denne målsætning bør præstationsordningen ikke omfatte tjenester, der leveres på markedsvilkår. Præstationsordningen bør omfatte alle luftfartstjenester, som en udpeget lufttrafiktjenesteudøver udøver eller udbudsindkøber fra andre tjenesteudøvere, herunder hvor den pågældende tjenesteudøver udøver luftfartstjenester og lufttrafiktjenester.

(37)

Medlemsstaterne kan udarbejde fælles præstationsplaner for luftfartstjenester med henblik på at forbedre lufttrafikstyringens præstationsniveau ud over det niveau, der kan opnås i den enkelte medlemsstat, og som mindst dækker referenceperiodens varighed. Medlemsstaterne bør i disse fælles planer medtage mindst ét fælles mål og initiativer vedrørende grænseoverskridende samarbejde, samtidig med at der tages hensyn til merværdien af at fastsætte andre fælles mål, gennemføre fælles udbudsindkøb og indføre fælles forvaltning.

(38)

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte incitamentsordninger, bør den definere anvendelsen af sådanne ordninger i situationer, hvor luftfartstjenesteudøvere overskrider eller ikke overholder de relevante bindende præstationsmål for luftfartstjenester i referenceperioden. Uden at det berører de foranstaltninger, som lufttrafiktjenesteudøveren skal gennemføre for at afbøde virkningerne af sådanne hændelser, bør der med anvendelseskriterierne tages behørigt hensyn til uforudsigelige og væsentlige hændelser uden for lufttrafiktjenesteudøverens kontrol. De pågældende præstations- og afgiftsordninger bør med henblik på at fremme en bedre servicekvalitet omfatte relevante og passende incitamenter. Der bør fastsættes finansielle incitamenter med sigte på at tilskynde til bedre præstationer inden for luftfartstjenester på en afbalanceret måde ved at belønne eller strafpålægge de faktiske præstationer i forbindelse med de bindende præstationsmål.

(39)

Indtægterne fra de afgifter, der pålægges luftrumsbrugerne, kan udmønte sig i finansielle overskud eller tab for luftfartstjenesteudøvere som følge af anvendelsen af incitamentsordningerne og risikodelingsmekanismerne.

(40)

Der bør oprettes et præstationsvurderingsorgan med henblik på at rådgive og bistå Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne. Oprettelsen af præstationsvurderingsorganet bør garantere, at dets opgaver udføres med den nødvendige ekspertise og uafhængigt af offentlige eller private interesser, og at det kan gøre brug af øremærkede ressourcer. Præstationsvurderingsorganet bør erstatte og efterfølge det præstationsvurderingsorgan, der er oprettet i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004.

(41)

Præstationsvurderingsorganet bistås af et sekretariat, som varetages af Kommissionen. Med henblik på udarbejdelse af indholdet af og retningslinjerne for præstationsvurderingsorganets udtalelser, anbefalinger, rapporter og vejledningsmateriale bør sekretariatet handle uden at modtage instrukser, undtagen fra præstationsvurderingsorganet selv, således at præstationsvurderingsorganet kan udfylde sin rådgivende rolle og for at sikre præstationsvurderingsorganets uafhængighed. Sekretariatets hovedopgave bør være at bidrage til den uafhængige udførelse af præstationsvurderingsorganets opgaver.

(42)

Sekretariatets personale er underlagt reglerne om tavshedspligt og interessekonflikter i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (14), som sikrer dets uafhængighed. Udvælgelsesprocessen og egnethedskriterierne bør beskrives nærmere i en gennemførelsesretsakt, som ikke bør omfatte udnævnelsen af specifikke medlemmer af præstationsvurderingsorganet eller på nogen måde gøre udnævnelsen betinget af medlemsstaternes godkendelse.

(43)

Da udøvelsen af luftfartstjenester i sagens natur rummer grænseoverskridende og netrelaterede elementer, bør overflyvningspræstationerne vurderes i forhold til de unionsdækkende præstationsmål.

(44)

De nationale mål for udøvelse af tårn- og indflyvningskontroltjenester bør føre til forbedringer af disse tjenesters præstationer over tid og muliggøre en gate-to-gate-tilgang til regulering af luftfartstjenester.

(45)

Medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen bør have klart definerede opgaver i præstations- og afgiftsordningerne, navnlig med hensyn til udarbejdelse af præstationsplaner, godkendelse af disse planer og overvågning af luftfartstjenesteudøveres præstationer.

(46)

Det centrale præstationsområde klima og miljø bør imødegå luftfartens indvirkning på klimaet og miljøet, der kan påvirkes af luftfartstjenesteudøverne, navnlig CO2-emissionerne. Præstationsplanerne bør for hver referenceperiode indeholde overflyvningspræstationsmål, der stemmer overens med de EU-dækkende præstationsmål for de centrale præstationsområder klima og miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet, samt præstationsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester for de centrale præstationsområder kapacitet og omkostningseffektivitet. På datoen for vedtagelsen af denne forordning er det med de eksisterende tilgængelige data ikke muligt på det centrale præstationsområde klima og miljø at fastsætte centrale præstationsindikatorer for tårn- og indflyvningskontroltjenester, som er gyldige, pålidelige og målbare og gør det muligt at måle virkninger på det pågældende område, som kan påvirkes direkte af luftfartstjenesteudøvere. Medlemsstaterne bør derfor først være forpligtet til i præstationsplanerne at medtage bindende mål for tårn- og indflyvningskontroltjenester på det centrale præstationsområde klima og miljø, når Kommissionen i en gennemførelsesretsakt har kunnet fastsætte de centrale præstationsindikatorer, der opfylder disse betingelser. Ved fastsættelsen af bindende præstationsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester i præstationsplanen bør der tages hensyn til lokale forhold, navnlig lokale miljøpolitiske krav.

(47)

Netfunktionernes præstation bør underlægges kriterier, der er specifikke for funktionerne, idet der tages hensyn til disse funktioners særlige karakter. Disse netfunktioner bør underlægges præstationsmål på de centrale præstationsområder klima og miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet.

(48)

Den afgiftsordning, der indføres ved denne forordning, bør stemme overens med bl.a. Chicagokonventionens artikel 15. Denne ordning bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at finansiere udøvelsen af luftfartstjenester, der er omfattet af denne forordning, med offentlige midler, for så vidt som den er i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler, hvor det er relevant.

(49)

Afgiftsordningen bør baseres på princippet om, at luftrumsbrugerne bør betale omkostningerne i forbindelse med tjenester og funktioner til fordel for luftrumsbrugere, som ikke dækkes på anden måde. Omkostninger ved medlemsstaternes nationale myndigheders, herunder de nationale kompetente myndigheders og de nationale tilsynsmyndigheders samt Eurocontrols og netforvalterens udøvelse af luftfartstjenester, kan medtages i de fastlagte omkostninger, der kan opkræves hos luftrumsbrugerne. Afgifterne bør fremme en sikker, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig udøvelse af luftfartstjenester med sigte på at opnå et højt sikkerhedsniveau samt omkostningseffektivitet og opfylde præstationsmålene, og de bør støtte en reduktion af luftfartens miljøvirkninger.

(50)

Omkostninger som følge af den internationale Eurocontrolkonvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed som senest ændret kan medtages i de fastlagte omkostninger, da alle de aktiviteter, der er omfattet af konventionen på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse, anses for at vedrøre luftfartstjenester.

(51)

Kommissionen bør foretage en gennemførlighedsundersøgelse af indvirkningen af en graduering af afgifterne på lufttrafikken, udøvelse af tjenester, administrative omkostninger og interessenter samt af bidraget fra denne graduering til opnåelsen af målene med det fælles europæiske luftrum. På grundlag af denne undersøgelse bør Kommissionen afgøre, hvorvidt der skal vedtages en gennemførelsesretsakt med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af graduering af afgifter, der skal tilskynde luftrumsbrugerne til at medvirke til at forbedre klima- og miljøpræstationerne, navnlig ved anvendelse af den mest brændstofeffektive tilgængelige ruteføring og øget anvendelse af alternative rene fremdriftsteknologier, herunder bæredygtige alternative brændstoffer, samtidig med at et optimalt sikkerhedsniveau opretholdes. Selv om Kommissionen ikke vedtager en sådan gennemførelsesretsakt bør medlemsstaterne have ret til at graduere afgifterne for at tilskynde lufttrafiktjenesteudøvere og luftrumsbrugere til at medvirke til at forbedre servicekvaliteten, f.eks. ved øget kapacitet, færre forsinkelser og bæredygtig udvikling.

(52)

I tilfælde af en netkrise såsom en geopolitisk konflikt, en sundhedskrise eller en naturkatastrofe, der forhindrer, at der kan laves pålidelige trafikprognoser, bør Kommissionen kunne vedtage overgangsbestemmelser, herunder midlertidig suspension eller tilpasning af præstationsordningen, indtil netkrisen ophører, og de nye, pålidelige prognoser er tilgængelige.

(53)

Med forbehold af proceduren i artikel 258 i TEUF bør Kommissionen regelmæssigt vurdere medlemsstaternes overholdelse af denne forordning. Kommissionen bør ved udførelsen af denne vurdering vurdere, hvorvidt medlemsstaterne sikrer, at luftfartstjenesteudøverne overholder deres forpligtelser.

(54)

Der bør stilles krav om gennemsigtighed i luftfartstjenesteudøvernes regnskaber for derigennem at forebygge krydssubsidiering og deraf følgende konkurrenceforvridning.

(55)

ATM-netfunktionerne bør bidrage til en bæredygtig udvikling af lufttransportsystemet og støtte opfyldelsen af de EU-dækkende præstationsmål. De bør føre til en bæredygtig, effektiv og miljømæssigt optimal udnyttelse af luftrummet og af de knappe ressourcer, afspejle de operationelle behov i forbindelse med implementeringen af den europæiske ATM-netinfrastruktur og yde støtte i tilfælde af netkriser.

(56)

En række netfunktioner såsom lufttrafikregulering skal koordineres centralt af en enkelt instans til støtte for foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne og de relevante operationelle interessenter. Derfor bør en række opgaver, der bidrager til udførelsen af disse funktioner, udføres af en netforvalter, og dennes aktiviteter bør inddrage alle de berørte operationelle interessenter. Netforvalterens specifikke opgaver bør fastsættes i denne forordning. Netforvalteren bør udnævnes af Kommissionen.

(57)

I 2011 og 2019 udnævnte Kommissionen Eurocontrol til netforvalter. For at sikre driftskontinuitet i udførelsen af ATM-netfunktionerne kan mandatet fornyes på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

(58)

Hvis netforvalteren er hjemmehørende i en anden enhed, bør der være funktionel og hierarkisk adskillelse samt regnskabsmæssig adskillelse fra denne enhed.

(59)

Operationelle interessenter, der skal gennemføre netfunktioner på lokalt og operationelt plan, og medlemsstaterne bør inddrages fuldt ud i gennemførelsen af disse funktioner og i beslutningstagningsprocessen. I overensstemmelse hermed bør netforvalteren træffe foranstaltninger gennem fælles beslutningstagning, navnlig på grundlag af høring af operationelle interessenter og medlemsstaterne samt detaljerede samarbejdsordninger og -processer med henblik på operation. I en sådan fælles beslutningstagningsproces bør parterne i videst muligt omfang handle med henblik på at forbedre nettets funktion og præstation, herunder opfyldelsen af EU-dækkende præstationsmål på det centrale præstationsområde klima og miljø, og nettets interesser bør have forrang, uden at dette berører sikkerheds- og forsvarsbehov, og den fælles beslutningstagningsproces bør være af en sådan art, at problemer løses, og der opnås konsensus, så vidt dette er muligt. I forbindelse med den fælles beslutningstagningsproces for udførelsen af netfunktionerne bør medlemsstaterne sikre passende koordinering på nationalt plan med de civile og militære operationelle interessenter. For at sikre passende styring for så vidt angår udførelsen af netfunktionerne bør der endvidere nedsættes et netadministrationsorgan, der skal sikre en passende repræsentation af alle inddragede aktørers, navnlig de operationelle interessenters, interesser i gennemførelsen af disse funktioner. Uden at dette berører høringen af netadministrationsorganet om reguleringsmæssige eller strategiske beslutninger såsom godkendelse af netstrategiplanen, bør de foranstaltninger, der vedtages gennem fælles beslutningstagning og af netadministrationsorganet, være af operationel eller teknisk karakter og sikre den daglige operation af nettet i overensstemmelse med målene i denne forordning.

(60)

For at styrke lufttrafiktjenesteudøvernes kundefokus bør relevante interessenter høres i forbindelse med lufttrafiktjenesteudøvernes vigtige operationelle beslutninger.

(61)

Tilvejebringelsen af komplet og tidstro luftfartsinformation af høj kvalitet har væsentlig indflydelse på sikkerheden og letter adgangen til Unionens luftrum og bevægelsesmulighederne inden for dette. Adgangen til disse data bør derfor lettes ved hjælp af en passende informationsinfrastruktur.

(62)

En sikker og effektiv udnyttelse af luftrummet kan kun opnås gennem et tæt samarbejde mellem civile og militære luftrumsbrugere, hvilket i praksis hovedsagelig baseres på konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet og effektiv civil/militær koordinering som fastlagt af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af dette koncept bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter inden for rammerne af den fælles transportpolitik, og uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for deres luftrum.

(63)

Forskningsprojektet i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) tilsigter at åbne mulighed for en sikker, effektiv og miljømæssigt bæredygtig lufttransport ved at modernisere det europæiske og globale ATM-system. For at bidrage til dettes fulde effektivitet bør der sikres en passende koordinering af projektets faser. SESAR-definitionsfasen bør munde ud i den europæiske ATM-masterplan, og den bør bidrage til at nå de EU-dækkende præstationsmål. Europa-Kommissionen og SESAR-implementerings- og infrastrukturpartnerskabet (SDIP) — et konsortium bestående af 20 større europæiske luftrumsbrugere, luftfartstjenesteudøvere og lufthavnsoperatører samt Eurocontrol som netforvalter — undertegnede for perioden 2022-2027 en langsigtet partnerskabsrammeaftale, således at SDIP kan udføre opgaver i forbindelse med rettidig og synkron gennemførelse af fælles projekter (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/116 (15) ) og overvågning ved at koordinere og støtte de berørte interessenter.

(64)

Konceptet med fælles projekter bør på en rettidig, koordineret og synkron måde tilstræbe at gennemføre de væsentlige operationelle ændringer, som er fastlagt i den europæiske ATM-masterplan, og som har en indvirkning på hele nettet og har nået en tilstrækkelig modenhed til at blive gennemført. Fælles projekter bør navnlig fremme og fremskynde udbredelsen af nye digitale teknologier. Kommissionen bør have til opgave at foretage en cost-benefit-analyse af finansieringen af gennemførelsen af fælles projekter med henblik på at fremskynde implementeringen af SESAR-projektet.

(65)

Overensstemmelse med kravene til ATM-systemer og -komponenter, der er fastsat ved forordning (EU) 2018/1139, bør sikre interoperabilitet mellem disse systemer og komponenter til gavn for det fælles europæiske luftrum.

(66)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til præstationsvurderingsorganet, gennemførelse af præstations- og afgiftsordningerne, herunder fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål og supplerende referenceværdier, varslingstærskelværdier, værdifordelinger og benchmarkgrupper, fastsættelse af præstationsmål og kriterier og betingelser for vurdering heraf, udarbejdelse, vurdering, godkendelse og revision af præstationsplanerne, herunder fælles præstationsplaner, og præstationsmålene, overvågning af præstationer, herunder udførelsen af netfunktioner, fordelingen af omkostninger mellem overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, fastsættelse af centrale præstationsindikatorer og indikatorer for overvågning, metoden til benchmarking og incitamentsordninger, regler om ændring af en tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone, bestemmelser om forelæggelse af oplysninger om omkostninger og afgifter, indholdet og fastlæggelsen af omkostningsgrundlaget for afgifter og fastsættelse af enhedsrater for luftfartstjenester, incitamentsordninger og risikodelingsmekanismer, graduering af afgifter, regler om de nærmere bestemmelser for de nationale tilsynsmyndigheders indberetning af data til Kommissionen, en mekanisme til håndtering af uforudsete og betydningsfulde begivenheder, der har væsentlig indflydelse på gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne, bestemmelser om udførelse af netfunktionerne, om udnævnelse af netforvalteren og om vilkårene og betingelserne for dennes udnævnelse samt netforvalterens opgaver og funktion, om netadministrationsorganet, om den fælles beslutningstagningsproces og netforvaltningsordningerne, krav vedrørende tilgængeligheden af operationelle data, anvendelse af konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet og fastlæggelse af fælles projekter og de styringsmekanismer, der finder anvendelse på dem, samt gennemførelse af ICAO's luftrumsklassifikation. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16). Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, bør Kommissionen ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt.

(67)

Henholdsvis de arbejdsmarkedsrelaterede og faglige personalesammenslutninger bør høres om alle foreslåede foranstaltninger, der har vigtige sociale eller teknologiske virkninger eller virkninger relateret til den menneskelige dimension eller præstation. På EU-plan bør Sektordialogudvalget, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF (17), og Kommissionens Ekspertgruppe vedrørende det Fælles Europæiske Luftrums Menneskelige Dimension ligeledes høres.

(68)

De sanktioner, der gælder for overtrædelse af denne forordning, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning uden at begrænse sikkerheden.

(69)

Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte vitale sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser. Desuden berører den ikke medlemsstaternes beføjelse til at fastsætte bestemmelser om organisationen af deres væbnede styrker. Denne beføjelse kan foranledige medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at deres væbnede styrker har tilstrækkeligt luftrum til at opretholde et passende uddannelses- og træningsberedskab. Der bør derfor fastsættes en beskyttelsesklausul, der gør det muligt at udøve denne beføjelse.

(70)

Det er hensigtsmæssigt at indarbejde de krav, der er forbundet med certificering af luftfartstjenesteudøvere, og som tidligere var fastsat i forordning (EF) nr. 550/2004, i forordning (EU) 2018/1139 for at give mulighed for at forenkle rammebestemmelserne for certificering og en fælles certificeringsproces. Det er navnlig hensigtsmæssigt at fastsætte, at udøvere af lufttrafikstyring/luftfartstjenester (ATM/ANS) med henblik på at blive certificeret bør påvise tilstrækkelig finansiel robusthed og opnå en passende ansvars- og forsikringsdækning, overholde de gældende krav til ejerforhold og organisatorisk struktur og forvalte sikkerhedsrisici. De betingelser, der kan finde anvendelse på de udstedte certifikater, bør også præciseres.

(71)

De væsentlige krav, der gælder for ATM/ANS og flyveledere, bør desuden suppleres med hensyn til de krav, der gælder for lufttrafikdatatjenester.

(72)

Med henblik på udførelsen af certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver i forbindelse med de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur bør den kompetente myndighed basere sig på den nationale tilsynsmyndigheds vurderinger, medmindre den pågældende kompetente nationale myndighed er ansvarlig for alle certificeringsopgaver.

(73)

Da forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004 og (EF) nr. 551/2004 erstattes og ophæves af nærværende forordning, bør henvisningerne i forordning (EU) 2018/1139 til forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004 og (EF) nr. 551/2004 ajourføres.

(74)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1139, navnlig med hensyn til de betingelser, der kan gælde for certifikaterne for leverandører af ATM/ANS, og vedrørende reglerne og procedurerne for den nationale tilsynsmyndigheds vurdering af og tilsyn med disse udbyderes overholdelse af de væsentlige krav vedrørende finansiel robusthed, ansvar, forsikringsdækning, ejerforhold og organisationsstruktur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(75)

Forordning (EU) 2018/1139 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(76)

Målet for denne forordning, nemlig gennemførelsen af et fælles europæisk luftrum, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens grænseoverskridende omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —