+Artikel 21 Præstationsordning
---+Artikel 21 1
---+Artikel 21 2
---+Artikel 21 3
---+Artikel 21 4
---+Artikel 21 5
---+Artikel 21 6
---+Artikel 21 7

Artikel 21 Præstationsordning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 21 1

1.   For at forbedre luftfartstjenesters og netforvaltningens præstationer i det fælles europæiske luftrum anvendes en præstationsordning for luftfartstjenester og netforvaltningen i henhold til denne artikel og artikel 22-28.

Artikel 21 2

2.   Nærværende artikel og artikel 22-28 finder ikke anvendelse på tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udøves i lufthavne, som er beliggende på de medlemsstaters område, hvor traktaten finder anvendelse, med mindre end 80 000 IFR-flybevægelser om året. En medlemsstat kan dog beslutte, at sådanne tårn- og indflyvningskontroltjenester er omfattet af disse artikler.

Artikel 21 3

3.   Præstationsordningen gennemføres over referenceperioder, som skal vare mindst 3 og højst 5 år. Præstationsordningen omfatter:

a)

de centrale præstationsområder klima og miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet

b)

EU-dækkende præstationsmål for overflyvningsluftfartstjenester inden for de centrale præstationsområder, der er nævnt i litra a), for hver referenceperiode

c)

præstationsplaner, herunder for hver referenceperiode:

i)

bindende præstationsmål og, hvor det er relevant, incitamentsordninger for overflyvningsluftfartstjenester på de i litra a) nævnte centrale præstationsområder

ii)

bindende præstationsmål og, hvor det er relevant, incitamentsordninger for tårn- og indflyvningskontroltjenester på de centrale præstationsområder omkostningseffektivitet og kapacitet, og

iii)

hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt, der fastsætter centrale præstationsindikatorer for tårn- og indflyvningskontroltjenester på det centrale præstationsområde klima og miljø på grundlag af artikel 28, litra g), på de deri fastsatte betingelser, bindende præstationsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester på det centrale præstationsområde klima og miljø og, hvor det er relevant, incitamentsordninger

d)

periodisk gennemgang og overvågning af præstationer på de centrale præstationsområder, der er anført i litra a), og af de relevante sikkerhedsindikatorer, der fastlægges i koordination med agenturet.

Artikel 21 4

4.   Den i stk. 1 og 3 omhandlede præstationsordning baseres på:

a)

indsamling, validering, undersøgelse, evaluering og udbredelse af relevante data om luftfartstjenesters og netforvaltningens præstationer fra alle relevante parter, herunder luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere, lufthavnsoperatører, nationale tilsynsmyndigheder, kompetente nationale myndigheder og andre nationale myndigheder, agenturet, netforvalteren og Eurocontrol

b)

centrale præstationsindikatorer med henblik på at fastsætte mål inden for de centrale præstationsområder omhandlet i denne artikels stk. 3, litra a), jf. dog denne artikels stk. 3, litra c), nr. iii), og artikel 28, litra g)

c)

indikatorer for overvågning af præstationen på de centrale præstationsområder omhandlet i stk. 3, litra a), og de relevante sikkerhedsindikatorer, der fastlægges i koordination med agenturet

d)

en metode til at beregne værdifordelinger

e)

procedurer for udarbejdelse og revision af præstationsplaner og præstationsmål for luftfartstjenester og for netforvaltningen samt skabelonerne for, indholdet af og tidsplanerne for sådanne planer

f)

en vurdering af udkastene til præstationsplaner og mål for luftfartstjenester og netforvaltningen

g)

overvågning af præstationsplaner, herunder passende varslingsmekanismer for revision af præstationsplaner og -mål og for revision af EU-dækkende præstationsmål i løbet af en referenceperiode

h)

benchmarking af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, hvor det er relevant

i)

incitamentsordninger, herunder både økonomiske positive incitamenter og økonomiske incitamenter med afskrækkende virkning

j)

risikodelingsmekanismer i forbindelse med trafik og omkostninger

k)

tidsplaner for fastsættelse af mål, vurdering af præstationsplaner og -mål, overvågning og benchmarking

l)

de generelle principper, der er fastlagt af Kommissionen, om en proportional fordeling af de omkostninger, der er fælles for overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, på de to kategorier af tjenester

m)

mekanismer til at håndtere uforudsete og betydningsfulde begivenheder, der har væsentlig indflydelse på gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne.

De økonomiske positive incitamenter og de økonomiske incitamenter med afskrækkende virkning, der er omhandlet i litra i), skal stå i et rimeligt forhold til, hvor meget den opnåede præstation afviger fra målet. De skal tage hensyn til indvirkningen på nettet og til, i hvilket omfang luftfartstjenesteudøveren har rimelige midler til at afbøde virkningen af eksterne faktorer. Incitamenterne og incitamenterne med afskrækkende virkning fastsættes på et niveau, der effektivt fremmer levering af tjenestekvalitet, og må ikke forringe luftfartstjenesteudøverens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/1139, herunder med hensyn til finansiel robusthed.

Med henblik på at fastlægge de generelle principper, der er omhandlet i litra l), gennemgår Kommissionen de eksisterende nationale kriterier for fordeling af omkostninger, der er fælles for overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, og hører de nationale tilsynsmyndigheder og interessenter. På grundlag af denne gennemgang fastlægger eller, hvis det er relevant, ajourfører Kommissionen disse generelle principper senest 12 måneder før påbegyndelsen af hver referenceperiode.

Artikel 21 5

5.   Ved fastsættelsen af præstationsmålene i præstationsplanerne, ved udarbejdelsen og vurderingen af udkastene til præstationsplaner og ved overvågningen og benchmarkingen af luftfartstjenesternes og netforvaltningens præstationer tages der hensyn til virkningen af lokale forhold samt eksterne faktorer, som luftfartstjenesteudøveren ikke har rimelige midler til at afbøde, hvor det er relevant.

Virkningen af lokale forhold, der allerede er taget i betragtning ved fastsættelsen af EU-dækkende præstationsmål i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra d), og ved fastsættelsen af værdifordelinger, der er fastsat i henhold til artikel 22, stk. 1, tages efterfølgende ikke i betragtning ved vurderingen af overensstemmelsen mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplanen og de EU-dækkende præstationsmål med henblik på at begrunde disse førstnævnte måls afvigelse fra disse sidstnævnte mål. Virkningen af lokale forhold, der allerede er taget i betragtning ved fastsættelsen af præstationsmålene i udkastet til præstationsplanen, tages efterfølgende ikke i betragtning ved overvågningen af opfyldelsen af disse mål.

Artikel 21 6

6.   Niveauet for de i stk. 3, litra c), nr. iii), omhandlede præstationsmål fastsættes under hensyntagen til lokale forhold, navnlig lokale miljøpolitiske krav.

Artikel 21 7

7.   Med henblik på gennemførelsen af den præstationsordning, der oprettes i henhold til denne forordning, tages der hensyn til, at overflyvningsluftfartstjenester, tårn- og indflyvningskontroltjenester og netfunktioner har forskellige karakteristika og derfor skal behandles i overensstemmelse hermed, herunder om nødvendigt med henblik på præstationsvurdering.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav