+Artikel 21 4
|
Artikel 21 4
4. Den i stk. 1 og 3 omhandlede præstationsordning baseres på:
|
a)
|
indsamling, validering, undersøgelse, evaluering og udbredelse af relevante data om luftfartstjenesters og netforvaltningens præstationer fra alle relevante parter, herunder luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere, lufthavnsoperatører, nationale tilsynsmyndigheder, kompetente nationale myndigheder og andre nationale myndigheder, agenturet, netforvalteren og Eurocontrol
|
|
b)
|
centrale præstationsindikatorer med henblik på at fastsætte mål inden for de centrale præstationsområder omhandlet i denne artikels stk. 3, litra a), jf. dog denne artikels stk. 3, litra c), nr. iii), og artikel 28, litra g)
|
|
c)
|
indikatorer for overvågning af præstationen på de centrale præstationsområder omhandlet i stk. 3, litra a), og de relevante sikkerhedsindikatorer, der fastlægges i koordination med agenturet
|
|
d)
|
en metode til at beregne værdifordelinger
|
|
e)
|
procedurer for udarbejdelse og revision af præstationsplaner og præstationsmål for luftfartstjenester og for netforvaltningen samt skabelonerne for, indholdet af og tidsplanerne for sådanne planer
|
|
f)
|
en vurdering af udkastene til præstationsplaner og mål for luftfartstjenester og netforvaltningen
|
|
g)
|
overvågning af præstationsplaner, herunder passende varslingsmekanismer for revision af præstationsplaner og -mål og for revision af EU-dækkende præstationsmål i løbet af en referenceperiode
|
|
h)
|
benchmarking af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, hvor det er relevant
|
|
i)
|
incitamentsordninger, herunder både økonomiske positive incitamenter og økonomiske incitamenter med afskrækkende virkning
|
|
j)
|
risikodelingsmekanismer i forbindelse med trafik og omkostninger
|
|
k)
|
tidsplaner for fastsættelse af mål, vurdering af præstationsplaner og -mål, overvågning og benchmarking
|
|
l)
|
de generelle principper, der er fastlagt af Kommissionen, om en proportional fordeling af de omkostninger, der er fælles for overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, på de to kategorier af tjenester
|
|
m)
|
mekanismer til at håndtere uforudsete og betydningsfulde begivenheder, der har væsentlig indflydelse på gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne.
|
De økonomiske positive incitamenter og de økonomiske incitamenter med afskrækkende virkning, der er omhandlet i litra i), skal stå i et rimeligt forhold til, hvor meget den opnåede præstation afviger fra målet. De skal tage hensyn til indvirkningen på nettet og til, i hvilket omfang luftfartstjenesteudøveren har rimelige midler til at afbøde virkningen af eksterne faktorer. Incitamenterne og incitamenterne med afskrækkende virkning fastsættes på et niveau, der effektivt fremmer levering af tjenestekvalitet, og må ikke forringe luftfartstjenesteudøverens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/1139, herunder med hensyn til finansiel robusthed.
Med henblik på at fastlægge de generelle principper, der er omhandlet i litra l), gennemgår Kommissionen de eksisterende nationale kriterier for fordeling af omkostninger, der er fælles for overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester, og hører de nationale tilsynsmyndigheder og interessenter. På grundlag af denne gennemgang fastlægger eller, hvis det er relevant, ajourfører Kommissionen disse generelle principper senest 12 måneder før påbegyndelsen af hver referenceperiode.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|