14. Der nedsættes et netadministrationsorgan med henblik på at sikre passende styring af udførelsen af netfunktionerne.
Netadministrationsorganet er ansvarligt for:
|
a)
|
at tillade eller godkende foranstaltninger, der er truffet eller foreslået af netforvalteren i overensstemmelse med den i stk. 15 omhandlede gennemførelsesretsakt
|
|
b)
|
at godkende de nærmere detaljer for den høring og de detaljerede samarbejdsordninger, der er omhandlet i stk. 12 og 13
|
|
d)
|
at godkende NSP'en efter høring af og under hensyntagen til medlemsstaternes udtalelse, og inden den godkendes af Kommissionen
|
|
e)
|
at overvåge gennemførelsen af netfunktioner og for at afgive udtalelser eller anbefalinger om specifikke spørgsmål, og
|
|
f)
|
enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for gennemførelsen af styringsmekanismerne.
|
Kommissionens godkendelse af NSP'en skal tage form af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 3.
Netadministrationsorganet har medlemmer med og uden stemmeret. Det sammensættes af repræsentanter for de operationelle interessenter, repræsentanter for Kommissionen, repræsentanter for netforvalteren og repræsentanter for Eurocontrol.