3. Indtil EU-registret er oprettet, opretter og fører en certificeringsordning på behørig vis et certificeringsregister med henblik på at gøre oplysningerne vedrørende certificeringsprocessen offentligt tilgængelige på en sikker måde, herunder overensstemmelsescertifikater og ajourførte overensstemmelsescertifikater, der som minimum angiver de oplysninger, der er fastsat i bilag III, for at gøre det muligt at spore antallet af enheder, der er certificeret i overensstemmelse med artikel 9.
Et certificeringsregister anvender automatiserede systemer, herunder elektroniske skabeloner, og er interoperabelt med andre anerkendte certificeringsordningers registre for at undgå dobbelttælling.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte strukturen, formatet og de tekniske detaljer for certificeringsregistrene og for registrering af, ejerskab over eller anvendelse af certificeringsenheder, herunder som omhandlet i dette stykke. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17.