Artikel 9 Målinger og metoder

1.   Medlemsstaterne fastlægger antallet og beliggenheden af prøvetagningssteder ved hjælp af den metode, der er fastsat i bilag II, del A.

Med henblik på første afsnit forsyner Kommissionen medlemsstaterne med relevante kort over jordbundsdeskriptorer, de første prøvetagningssteder og de relevante data, der er knyttet til prøvetagningssteder, og som er indsamlet i forbindelse med tidligere LUCAS-jordbundsundersøgelser.

2.   Efter fastlæggelsen af antallet af prøvetagningssteder og disses beliggenhed og forud for foretagelsen af stikprøveundersøgelsen underretter medlemsstaterne Kommissionen om et eventuelt behov for støtte til prøvetagning i felten og jordbundsanalyse samt eventuelle andre behov i forbindelse med stikprøveundersøgelsen.

Kommissionen vurderer disse behov og fastsætter et passende niveau for støtte i samarbejde med de berørte medlemsstater.

I tilfælde af at Kommissionen yder støtte i henhold til dette stykke, tilpasser den berørte medlemsstat stikprøveundersøgelsen i overensstemmelse hermed. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen fastsætter den praktiske tilrettelæggelse af sådan støtte i en skriftlig aftale.

I tilfælde af at Kommissionen yder støtte til prøvetagning i felten, sikrer den pågældende medlemsstat, at Kommissionen har mulighed for at foretage in situ-jordbundsprøvetagning.

3.   Medlemsstaterne og — i tilfælde af at Kommissionen yder støtte i henhold til stk. 2 i overensstemmelse med den skriftlige aftale omhandlet i nævnte stykkes tredje afsnit — Kommissionen foretager jordbundsmålinger ved at udtage jordbundsprøver på de prøvetagningssteder, der er omhandlet i stk. 1, og indsamler, behandler og analyserer data, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at bestemme følgende:

Medlemsstaterne er fritaget for at udtage jordbundsprøver fra befæstede arealer og områder, hvor der er fjernet jord.

Medlemsstaterne kan udelukke områder uden risiko for forsaltning fra målingen af elektrisk konduktivitet, jf. bilag I, del A, og underretter Kommissionen herom med angivelse af en forklaring.

In situ-jordbundsprøvetagningen udføres i overensstemmelse med minimumskriterierne for metoden til stikprøveundersøgelse i felten, jf. bilag II, del A, punkt 2.

For den jordforureningsdeskriptor, der er opført i bilag I, del C, kan medlemsstaterne begrænse prøvetagningsstederne til en relevant del af det samlede antal prøvetagningssteder, der er fastlagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, første afsnit.

For deskriptoren for tab af jordbundens biodiversitet, der er opført i bilag I, del C, foretager medlemsstaterne målinger på mindst 5 % af det samlede antal prøvetagningssteder, der er fastlagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, første afsnit.

4.   Forudsat at dataene indsamles i den samme overvågningscyklus, hvor stikprøveundersøgelsen foretages, og i overensstemmelse med de metoder, der er omhandlet i bilag II, del A, punkt 2, og del B, kan de jordbundsmålinger, som medlemsstaterne skal foretage, jf. denne artikels stk. 3, hvis det er relevant, bestå af de målinger, der er foretaget af:

Med henblik på foretagelse af de første jordbundsmålinger som omhandlet i stk. 8 begynder perioden for indsamling af de data, der er omhandlet i dettes stykke første afsnit, den 16. december 2024.

5.   Medlemsstaterne indsamler, behandler og analyserer data med henblik på at bestemme værdierne af de indikatorer for arealbefæstelse og fjernelse af jord, der er anført i bilag I, del D.

6.   Medlemsstaterne anvender følgende:

Medlemsstaterne kan anvende andre metoder end dem, der er anført i dette stykkes første afsnit, litra a) og b), forudsat at validerede overførselsfunktioner er tilgængelige, jf. bilag II, del B, fjerde kolonne.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at laboratorier eller parter, som laboratorier har indgået kontrakt med, og som foretager jordbundsmålingerne, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til stk. 3, anvender en kvalitetsstyringssystempraksis i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller med andre tilsvarende standarder, der er accepteret på EU-plan eller internationalt plan, og har adgang til tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse og til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at foretage jordbundsmålinger.

Ved vurdering af overholdelsen af kvalitetsstyringssystempraksis kan medlemsstaterne vurdere, at det er tilstrækkeligt at have akkreditering til en af metoderne til bestemmelse af værdierne af jordbundsdeskriptorer, jf. bilag II, del B.

Medlemsstaterne sikrer, at laboratorier eller parter, som laboratorier har indgået kontrakt med, og som foretager jordbundsmålingerne, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til stk. 3, demonstrerer deres kompetence til analyse af relevante måleværdier gennem:

Hvis Kommissionen foretager jordbundsmålinger i overensstemmelse med stk. 3 og 4, finder dette stykke anvendelse på Kommissionen.

8.   Medlemsstaterne og — hvis Kommissionen yder støtte i henhold til stk. 2 — Kommissionen sikrer, at de første jordbundsmålinger foretages senest den 17. december 2030.

9.   Medlemsstaterne sikrer, at der foretages nye jordbundsmålinger hvert sjette år inden for én prøvetagningsperiode eller som led i en ordning for løbende prøvetagning i løbet af den relevante seksårige periode.

10.   Uanset denne artikels stk. 9 kan medlemsstaterne forud for anden prøvetagningsperiode og efterfølgende prøvetagningsperioder beslutte ikke at foretage nye jordbundsmålinger for en jordbundsdeskriptor i dele af eller hele deres område, såfremt det på grundlag af data, der tidligere er indsamlet i henhold til denne artikel og artikel 6, 7 og 8, og ved anvendelse af videnskabelig dokumentation, herunder prognosemodeller for jordbunden, understøttet af en statistisk signifikant mængde feltdata for så vidt angår geografisk og tidsmæssig dækning er rimeligt og berettiget at forvente, at værdien af en sådan jordbundsdeskriptor ikke har udviklet sig væsentligt med hensyn til målingens usikkerhed siden den sidste overvågningscyklus. Medlemsstaterne meddeler uden unødigt ophold Kommissionen om en sådan beslutning.

Den undtagelse, der er fastsat i første afsnit, finder ikke anvendelse på foretagelse af jordbundsmålinger for samme deskriptor i to på hinanden følgende prøvetagningsperioder.

11.   For hver overvågningscyklus lagrer medlemsstaterne i mindst to overvågningscyklusser en repræsentativ del af jordbundsprøver i særlige jordbundsarkiver. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at lagre jordbundsprøver fra regioner i den yderste periferi.

Hvis medlemsstaterne lagrer jordbundsprøver i deres særlige jordbundsarkiver, fastlægger de betingelser for adgang til og anvendelse af sådanne jordbundsprøver.

Hvis medlemsstaterne beslutter at overføre en repræsentativ del af deres jordbundsprøver til Kommissionens særlige jordbundsarkiv, sørger Kommissionen for denne overførsel. Medlemsstaterne og Kommissionen fastlægger praktiske ordninger for forsendelse af disse jordbundsprøver og betingelser for adgang hertil og anvendelse heraf. Kommissionen fremsender eventuelle resultater af yderligere kontrol af relevante parametre eller fremtidig analyse af nye parametre til medlemsstaterne. Kommissionen opbevarer jordbundsprøverne i overensstemmelse med sin arkiveringsprotokol.

12.   Medlemsstaterne sikrer, at værdien af indikatorerne for arealbefæstelse og fjernelse af jord ajourføres mindst hvert tredje år på grundlag af tilgængelige oplysninger.

13.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at ændre bilag II, del B, for at tilpasse de deri nævnte referencemetoder til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig hvis værdier af jordbundsdeskriptorer kan bestemmes ved jordtelemålingsprodukter, jf. artikel 6, stk. 4.