7. Medlemsstaterne sikrer, at laboratorier eller parter, som laboratorier har indgået kontrakt med, og som foretager jordbundsmålingerne, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til stk. 3, anvender en kvalitetsstyringssystempraksis i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller med andre tilsvarende standarder, der er accepteret på EU-plan eller internationalt plan, og har adgang til tilstrækkeligt kvalificeret personale med passende uddannelse og til den infrastruktur, det udstyr og de produkter, der er nødvendige for at foretage jordbundsmålinger.
Ved vurdering af overholdelsen af kvalitetsstyringssystempraksis kan medlemsstaterne vurdere, at det er tilstrækkeligt at have akkreditering til en af metoderne til bestemmelse af værdierne af jordbundsdeskriptorer, jf. bilag II, del B.
Medlemsstaterne sikrer, at laboratorier eller parter, som laboratorier har indgået kontrakt med, og som foretager jordbundsmålingerne, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til stk. 3, demonstrerer deres kompetence til analyse af relevante måleværdier gennem:
|
a)
|
deltagelse i præstationsprøvningsprogrammer, der omfatter analysemetoder på koncentrationsniveauer, som er repræsentative for jordovervågningsprogrammer, hvis sådanne foreligger
|
|
b)
|
analyse af referencemateriale, der er repræsentativt for indsamlede jordbundsprøver med passende koncentrationsniveauer, hvis sådanne foreligger.
|
Hvis Kommissionen foretager jordbundsmålinger i overensstemmelse med stk. 3 og 4, finder dette stykke anvendelse på Kommissionen.