+Artikel 10 Vurdering af jordbundens sundhedstilstand
---+Artikel 10 1
---+Artikel 10 2
---+Artikel 10 3
---+Artikel 10 4
---+Artikel 10 5
---+Artikel 10 6
---+Artikel 10 7
---+Artikel 10 8

Artikel 10 Vurdering af jordbundens sundhedstilstand

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1

1.   Medlemsstaterne vurderer jordbundens sundhedstilstand i alle deres jordbundsdistrikter og tilknyttede jordbundsenheder på grundlag af de data, der indsamles i forbindelse med den jordbundsovervågning, som er omhandlet i artikel 6-9, for hver af de jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del A og B.

Medlemsstaterne sikrer, at der foretages vurderinger af jordbundens sundhedstilstand hvert sjette år, og at den første vurdering af jordbundens sundhedstilstand foretages senest den 17. december 2031.

Artikel 10 2

2.   Jordbundens sundhedstilstand vurderes for hvert aspekt af jordbundsforringelse ved hjælp af de ikkebindende bæredygtige målværdier og de operationelle udløsende værdier for det relaterede kriterium for sund jordbundstilstand, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, 5 og 6.

Artikel 10 3

3.   Medlemsstaterne analyserer værdierne af de jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del C, med henblik på at fastslå, om der er tale om et kritisk tab af økosystemtjenester, under hensyntagen til de relevante data og den tilgængelige videnskabelige viden. Medlemsstaterne analyserer værdierne af de indikatorer for arealbefæstelse og fjernelse af jord, der er anført i bilag I, del D, med henblik på at vurdere indvirkningen af arealbefæstelse og fjernelse af jord på tabet af økosystemtjenester og på de målsætninger og mål, der er fastsat i henhold til forordning (EU) 2018/841.

Artikel 10 4

4.   Medlemsstaterne kan identificere forbedringer for hver jordbundsdeskriptor, der er opført i bilag I, del A, B og C.

Artikel 10 5

5.   En god tilstand for en deskriptor, der er opført i bilag I, del A og B, anses for at være opnået, når den ikkebindende bæredygtige målværdi er nået. Medlemsstaterne fastsætter et værdiinterval for de jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del A og B, og som udgør moderat tilstand og ringe tilstand med hensyn til de operationelle udløsende værdier. Kun intervallet for moderat tilstand må være nul.

Artikel 10 6

6.   På grundlag af de vurderinger af jordbundens sundhedstilstand, der foretages i henhold til denne artikel, kortlægger de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, hvor det er relevant i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder, i hvert jordbundsdistrikt de områder, hvor de individuelle kriterier for sund jordbundstilstand ikke er opfyldt, og for hvilke der er behov for støtte til jordbundens sundhed og jordbundens modstandsdygtighed i overensstemmelse med artikel 11 og for på samlet niveau at underrette offentligheden i overensstemmelse med artikel 20. Overvågningsdataene om jordbundens sundhed, resultaterne af vurderingerne af jordbundens sundhedstilstand og den analyse, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, oplyser om udarbejdelse af de programmer, planer, mål og foranstaltninger, der er anført i bilag III.

Artikel 10 7

7.   For at bidrage til at forbedre jordbundens sundhed kortlægger de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, hvis det er relevant i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder, i hvert jordbundsdistrikt de områder, hvor der er stort potentiale for forbedring af jordbundens sundhed ved fjernelse af arealbefæstelse og rekonstruktion af jordbunden. Potentialet i områder med arealbefæstelse og områder, hvor der er foretaget fjernelse af jord, vurderes på grundlag af teknisk gennemførlighed, omkostningseffektivitet og det opnåelige niveau for forbedring af jordbundens sundhed.

Artikel 10 8

8.   Ud over forpligtelserne fastsat i artikel 20 og i overensstemmelse med national ret meddeler medlemsstaterne efter anmodning de relevante jordejere og arealforvaltere de i artikel 6-9 omhandlede jordbundssundhedsdata og resultaterne af vurderingerne af jordbundens sundhed, der er foretaget i overensstemmelse med nærværende artikel, navnlig for at støtte udviklingen af den videnskabeligt baserede rådgivning, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a).

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav