1. Medlemsstaterne vurderer jordbundens sundhedstilstand i alle deres jordbundsdistrikter og tilknyttede jordbundsenheder på grundlag af de data, der indsamles i forbindelse med den jordbundsovervågning, som er omhandlet i artikel 6-9, for hver af de jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del A og B.
Medlemsstaterne sikrer, at der foretages vurderinger af jordbundens sundhedstilstand hvert sjette år, og at den første vurdering af jordbundens sundhedstilstand foretages senest den 17. december 2031.