1. Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer med ansvar for adgang til sundhedsdata, som er ansvarlige for at udføre de opgaver og forpligtelser, der er fastlagt i artikel 57, 58 og 59. Medlemsstaterne kan enten oprette et eller flere nye offentlige myndigheder eller bruge eksisterende offentlige myndigheder eller interne tjenester i offentlige myndigheder, der opfylder betingelserne i nærværende artikel. De opgaver, der er fastsat i artikel 57, kan fordeles mellem forskellige organer med ansvar for adgang til sundhedsdata. Hvis en medlemsstat udpeger flere organer med ansvar for adgang til sundhedsdata, udpeger den ét organ med ansvar for adgang til sundhedsdata, der skal fungere som koordinator, med ansvar for at koordinere opgaver med de andre organer, både i denne medlemsstats og i andre medlemsstaters område.
Hvert organ med ansvar for adgang til sundhedsdata bidrager til ensartet anvendelse af denne forordning i hele Unionen. Med henblik herpå samarbejder organerne med ansvar for adgang til sundhedsdata med hinanden, med Kommissionen og, for så vidt angår betænkeligheder vedrørende databeskyttelse, med de relevante tilsynsmyndigheder.