RÅDETS DIREKTIV af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (91/676/EØF)

hvorvidt det ferske overfladevand, især overfladevand, der bruges eller er beregnet til at blive brugt til indvinding af drikkevand, indeholder en højere nitratkoncentration end den, der er fastsat i direktiv 75/440/EØF, eller kan komme til at indeholde en sådan højere nitratkoncentration, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5

hvorvidt grundvandet indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter, eller kan komme til at indeholde mere end 50 mg nitrat pr. liter, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5

hvorvidt naturlige ferskvandssøer, andre ferskvandsområder, flodmundinger, kystvand og havvand er eutrofieret eller i nær fremtid kan blive eutrofieret, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5.

de særlige fysiske og miljømæssige kendetegn ved de pågældende vand- og landområder

den nyeste viden om kvælstofforbindelsers adfærd i miljøet (vand og jord)

den nyeste viden om virkningerne af de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 5.

perioder, hvor tilførsel af gødning til jorden er uhensigtsmæssig

tilførsel af gødning på stejle skråninger

tilførsel af gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede jorder

betingelserne for tilførsel af gødning til jorden nær vandløb

kapaciteten af opbevaringsanlæg for husdyrgødning og opførelse af sådanne anlæg, herunder foranstaltninger til at undgå vandforurening som følge af at væsker, der indeholder husdyrgødning og safter fra oplagret plantemateriale, såsom ensilage, siver eller løber ned i grund- eller overfladevandet

fremgangsmåder for tilførsel af både kunstgødning og husdyrgødning, herunder hyppighed, og ensartethed i forbindelse med spredning, således at udvaskningen af næringssalte i vandet holdes på et acceptabelt niveau.

planlægning af jordens anvendelse, herunder anvendelse af vekseldrift og fastlæggelse af, hvilken del af arealet der skal anvendes til henholdsvis permanente afgrøder og enårige afgrøder

opretholdelse i (nedbørs-) perioder af et mindstemål af plantedække, som vil optage det kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne forårsage nitratforurening af vand

udarbejdelse af gødskningsplaner for hver enkelt bedrift og løbende optegnelser om anvendelse af gødning

forhindring af vandforurening i forbindelse med kunstvandingssystemer som følge af afstrømning eller nedsivning, hvor vandet ikke kan nås af afgrødernes rodnet;

perioder, hvor tilførsel af visse typer gødning til jorden er forbudt

kapaciteten i anlæg til opbevaring af husdyrgødning; denne kapacitet skal være større end den, der er påkrævet til opbevaring i den længste periode, hvor tilførsel til jorden i den sårbare zone er forbudt, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres, at enhver overskydende mængde husdyrgødning ud over den faktiske opbevaringskapacitet vil kunne bortskaffes på en måde, der ikke er til skade for miljøet

en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab, og som tager hensyn til de særlige forhold i de pågældende sårbare zoner, især:

og skal bygge på ligevægt mellem:

under det første fireårige handlingsprogram tillade en mængde husdyrgødning, som indeholder op til 210 kg N

under og efter det første fireårige handlingsprogram fastsætte andre mængder end dem, der er fastsat ovenfor. Disse mængder skal fastsættes således, at de ikke hindrer opfyldelsen af de formål, der er angivet i artikel 1, og der skal ligge objektive kriterier til grund for dem, f. eks:

▼M2

Hvis en medlemsstat tillader andre mængder i henhold til andet afsnit, litra b), underretter den Kommissionen, som undersøger begrundelsen herfor efter forskriftsproceduren i artikel 9, stk. 2.

tillade anvendelse, ud over den mængde på 170 kg kvælstof pr. hektar pr. år, der angives i dette afsnit, og op til en særskilt yderligere grænse på 80 kg kvælstof pr. hektar pr. år, af visse gødningsmaterialer fra husdyrgødning, der er blevet forarbejdet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

vand, der er kortlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, og bilag I, idet det for hvert vandområde oplyses, hvilke af kriterierne i bilag I der er anvendt med henblik på kortlægningen

hvor de udpegede sårbare zoner ligger, idet der skelnes mellem eksisterende zoner og zoner, som er udpeget siden sidste rapport.

de foranstaltninger, der kræves i henhold til artikel 5, stk. 4, litra a) og b)

de oplysninger, der kræves i henhold til bilag III, punkt 4

supplerende eller skærpede foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 5, stk. 5

en sammenfatning af resultaterne af de overvågningsprogrammer, som gennemføres i henhold til artikel 5, stk. 6

medlemsstaternes vurderinger af, inden for hvilken frist det vand, der er kortlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, sandsynligvis vil kunne forventes at opfylde målsætningerne i handlingsprogrammet, sammen med en angivelse af den usikkerhedsgrad, der er indbygget i disse vurderinger.