BILAG V

1. Dette bilag indeholder yderligere instrukser vedrørende skemaerne for regnskabsdata (»FINREP«) i bilag III og IV til denne forordning. Dette bilag supplerer instrukserne, der er anført i form af referencer i skemaerne i bilag III og IV.

2. Institutter, der anvender nationale regnskabsstandarder, der er i overensstemmelse med IFRS (»forenelige nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper«), skal anvende de fælles instrukser og IFRS-instrukserne i dette bilag, medmindre andet er anført. Dette berører ikke overensstemmelse mellem de forenelige nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og kravene i BAD. Institutter, der anvender nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der ikke er forenelige med IFRS, eller som endnu ikke er gjort forenelige med kravene i IFRS 9, skal anvende de fælles instrukser og BAD-instrukserne i dette bilag, medmindre andet er anført.

3. De datapunkter, der identificeres i skemaerne, skal udformes i overensstemmelse med reglerne for anerkendelse, udligning og værdiansættelse i de gældende regnskabsregler som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 77), i forordning (EU) nr. 575/2013.

4. Institutterne skal kun indsende de dele af skemaerne, der vedrører:

5. For så vidt angår bilag III og IV samt dette bilag, gælder følgende forkortelser:

6. For så vidt angår bilag III og IV, betyder et datapunkt, der er farvet gråt, at de pågældende data ikke skal eller kan indberettes. I bilag IV betyder en række eller kolonne, der er farvet sort, at de pågældende datapunkter ikke skal indsendes af institutter, som følger referencerne i den pågældende række eller kolonne.

7. Skemaer i bilag III og IV omfatter implicitte valideringsregler, der er fastlagt i skemaerne via brugen af konventioner.

8. Når der er indsat parenteser i teksten ud for en post i skemaet, skal posten trækkes fra for at få en total. Det betyder ikke, at posten skal indberettes som en negativ værdi.

9. Poster, der skal indberettes som negative værdier, er markeret med »(-)« i begyndelsen af deres tekst, f.eks. »(-) Egne aktier«, i skemaerne.

10. I »datapunktmodellen« (DPM), som omfatter skemaerne til indberetning af regnskabsdata i bilag III og IV, har hvert datapunkt (celle) en basispost, som attributten »kredit/debet« tildeles. Denne tildeling sikrer, at alle enheder, der indberetter datapunkter, følger konventionen for fortegn, og viser, hvilken »kredit/debet«-attribut der svarer til hvert datapunkt.

11. Denne konvention er beskrevet skematisk i tabel 1.

12. Medmindre andet er angivet i dette bilag, udarbejdes FINREP-skemaer for konsolideringsreglernes anvendelsesområde i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2, i CRR. Institutterne skal redegøre for deres datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber efter de samme metoder som ved konsolidering:

13. I bilag III og IV samt dette bilag forstås ved »porteføljeregnskaber«: finansielle instrumenter, der er aggregeret ved hjælp af værdiansættelsesregler. Sådanne aggregeringer omfatter ikke kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, udestående fordringer klassificeret som »Kontanter, kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud« og heller ikke finansielle instrumenter, der er klassificeret som »besiddelse med henblik på salg«, der vises under posterne »Anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg« og »Forpligtelser i afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg«.

14. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal institutter, der kan eller skal anvende visse værdiansættelsesregler i forbindelse med finansielle instrumenter i overensstemmelse med IFRS, indsende de relevante IFRS-porteføljeregnskaber, for så vidt de anvendes. Når de værdiansættelsesregler for finansielle instrumenter, som institutterne kan eller skal anvende i henhold til nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, vedrører værdiansættelsesreglerne i IAS 39, skal institutterne indsende porteføljeregnskaberne, der er baseret på BAD, for alle deres finansielle instrumenter, indtil de værdiansættelsesregler, de anvender, går på værdiansættelsesreglerne i IFRS 9.

15. Følgende porteføljeregnskaber baseret på IFRS anvendes i forbindelse med finansielle aktiver:

16. Følgende porteføljeregnskaber baseret på nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper anvendes i forbindelse med finansielle aktiver:

17. »Finansielle aktiver i handelsbeholdningen« har samme betydning som under de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD. Uanset hvilken målemetode der anvendes i overensstemmelse med de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, skal alle derivater med en positiv balance for det indberettende institut, som er klassificeret som regnskabsmæssig sikring i overensstemmelse med denne dels punkt 22, indberettes som finansielle aktiver i handelsbeholdningen. Denne klassificering finder også anvendelse for derivater, der i overensstemmelse med nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD ikke balanceføres, eller for hvilke kun ændringerne i deres dagsværdi balanceføres, eller som anvendes som økonomiske sikringer som defineret i del 2, punkt 137, i dette bilag.

18. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter »omkostningsbaserede metoder« i forbindelse med aktiver de værdiansættelsesregler, der bruges til at måle gældsinstrumentet til kostpris, plus påløbne renter minus værdiforringelse.

19. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter »Finansielle aktiver, bortset fra derivater, uden for handelsbeholdningen, målt med en omkostningsbaseret metode« finansielle instrumenter, der måles med omkostningsbaserede metoder, samt instrumenter, der måles til det laveste beløb af kostprisen eller markedsværdien (»LOCOM«) på periodisk grundlag (moderat LOCOM) uanset den faktiske måling pr. referencedatoen for indberetningen. Aktiver, der måles til moderat LOCOM, er aktiver, for hvilke LOCOM kun anvendes under specifikke omstændigheder. De gældende regnskabsregler fastsætter bestemmelserne for disse omstændigheder, såsom værdiforringelse, et længerevarende fald i dagsværdien sammenlignet med kostprisen eller ændret forvaltningshensigt.

20. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal »Andre finansielle aktiver, bortset fra derivater, uden for handelsbeholdningen« omfatte finansielle aktiver, der ikke kan anføres i andre porteføljeregnskaber. Dette porteføljeregnskab omfatter bl.a. finansielle aktiver, der måles til LOCOM på løbende grundlag (»streng LOCOM«). Aktiver, der måles til streng LOCOM, er aktiver, for hvilke de gældende regnskabsregler enten fastsætter bestemmelser for den indledende og efterfølgende måling til LOCOM eller den indledende måling til kostprist og den efterfølgende måling til LOCOM.

21. Uanset målemetoden for kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, der ikke er fuldt konsoliderede eller pro rata-konsoliderede i henhold til den lovbestemte ramme for konsolidering, indberettes de under »Kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber«, bortset fra når de klassificeres som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5.

22. »Derivater — Regnskabsmæssig sikring« omfatter derivater med en positiv balance for det indberettende institut, som besiddes med henblik på regnskabsmæssig sikring i henhold til IFRS. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal derivater i anlægsbeholdningen kun klassificeres som derivater, der besiddes med henblik på regnskabsmæssig sikring, hvor der findes særlige regnskabsregler for derivater i anlægsbeholdningen i nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, og derivaterne reducerer risikoen ved en anden position i anlægsbeholdningen.

23. Følgende porteføljeregnskaber baseret på IFRS anvendes i forbindelse med finansielle forpligtelser:

24. Følgende porteføljeregnskaber baseret på nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper anvendes i forbindelse med finansielle forpligtelser:

25. »Finansielle forpligtelser i handelsbeholdningen« har samme betydning som under de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD. Uanset hvilken målemetode der anvendes i overensstemmelse med de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, skal alle derivater med en negativ balance for det indberettende institut, som er klassificeret som regnskabsmæssig sikring i overensstemmelse med denne dels punkt 26, indberettes som finansielle forpligtelser i handelsbeholdningen. Denne klassificering finder også anvendelse for derivater, der i overensstemmelse med nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD ikke balanceføres, eller for hvilke kun ændringerne i deres dagsværdi balanceføres, eller som anvendes som økonomiske sikringer som defineret i del 2, punkt 137, i dette bilag.

26. »Derivater — Regnskabsmæssig sikring« omfatter derivater med en negativ balance for det indberettende institut, som besiddes med henblik på regnskabsmæssig sikring i henhold til IFRS. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal derivater i anlægsbeholdningen kun klassificeres som derivater, der besiddes med henblik på regnskabsmæssig sikring, hvis der findes særlige regnskabsregler for derivater i anlægsbeholdningen i nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, og derivaterne reducerer risikoen ved en anden position i anlægsbeholdningen.

27. I bilag III og IV samt dette bilag forstås ved »den regnskabsmæssige værdi« den værdi, der skal balanceføres. Den regnskabsmæssige værdi for finansielle instrumenter omfatter påløbne renter. Ved anvendelse af de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD er derivaters regnskabsmæssige værdi enten den regnskabsmæssige værdi i overensstemmelse med nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, inklusive periodeafgrænsningsposter, præmieværdier og hensættelser, hvis det er relevant, eller den er lig med nul, hvis derivater ikke balanceføres.

28. Hvis periodisering og udskydelse vedrørende finansielle instrumenter, inklusive påløbne renter, præmier og nedslag eller transaktionsomkostninger, indregnes i overensstemmelse med de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, indberettes de sammen med instrumentet og ikke som andre aktiver eller forpligtelser.

29. Hvor det er relevant i henhold til nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, skal »Haircuts for handelspositioner værdiansat til dagsværdi« indberettes. Haircutsene mindsker værdien af aktiver i handelsbeholdningen og øger værdien af forpligtelser i handelsbeholdningen.

30. Finansielle aktiver fordeles mellem følgende instrumentklasser: »Kontanter«, »Derivater«, »Aktieinstrumenter«, »Gældsbeviser« og »Lån og forskud«.

31. »Gældsbeviser« er gældsinstrumenter, som besiddes af instituttet, og som er udstedt som værdipapirer, der ikke er lån, jf. tabellen i del 2 i bilag II til ECB BSI-forordningen (deri kaldet »gældsværdipapirer«).

32. »Lån og forskud« er gældsinstrumenter, som besiddes af instituttet, og som ikke er værdipapirer. Denne post omfatter lån som defineret i tabellen i del 2 i bilag II til ECB BSI-forordningen (herunder anfordringsindskud i kreditinstitutter og centralbanker, uanset deres klassificering i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler) samt forskud, der ikke kan klassificeres som lån som defineret i tabellen i del 2 i bilag II til ECB BSI-forordningen. »Forskud, der ikke er lån« er yderligere beskrevet i punkt 85, litra g), i del 2 i dette bilag.

33. In FINREP skal »gældsinstrumenter« omfatte »gældsbeviser« samt »lån og forskud«.

34. Ved den regnskabsmæssige bruttoværdi af gældsinstrumenter forstås følgende:

35. Finansielle forpligtelser fordeles mellem følgende instrumentklasser: »Derivater«, »Korte positioner«, »Indskud«, »Udstedte gældsbeviser« og »Andre finansielle forpligtelser«.

36. I bilag III og IV samt i dette bilag forstås ved »indskud« indskud som defineret i tabellen i del 2 i bilag II til ECB BSI-forordningen.

37. »Udstedte gældsbeviser« er instituttets gældsinstrumenter udstedt som værdipapirer, der ikke er indskud, jf. tabellen i del 2 i bilag II til ECB BSI-forordningen.

38. »Andre finansielle forpligtelser« omfatter alle andre finansielle forpligtelser end derivater, korte positioner, indskud og udstedte gældsbeviser.

39. Ved anvendelse af IFRS skal »Andre finansielle forpligtelser« omfatte afgivne finansielle garantier, når de enten måles til dagsværdi gennem resultatet (IFRS 9.4.2.1(a)) eller til det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af akkumulerede afskrivninger (IFRS 9.4.2.1(c)(ii)). Afgivne lånetilsagn indberettes som »Andre finansielle forpligtelser«, når de klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet (IFRS 9.4.2.1(a)), eller når de er tilsagn om at yde et lån til en lavere rente end markedsrenten (IFRS 9.2.3(c), IFRS 9.4.2.1(d)).

40. Når lånetilsagn, finansielle garantier og andre afgivne tilsagn måles til dagsværdi gennem resultatet, skal enhver ændring i dagsværdien, inklusive ændringer på grund af kreditrisiko, indberettes som »andre finansielle forpligtelser« og ikke som hensættelser for »Afgivne tilsagn og garantier«.

41. »Andre finansielle forpligtelser« skal også omfatte udbytte, der skal betales, forfaldne beløb, som henføres til suspense- og transit-poster, og forfaldne beløb, som henføres til fremtidig afvikling af værdipapirtransaktioner eller valutatransaktioner, hvis forfaldne beløb vedrørende transaktioner indregnes inden betalingsdatoen.

42. Hvis opdeling efter modpart er påkrævet, anvendes følgende sektorer af modparter:

43. Fordelingen af modparter efter sektor er alene baseret på arten af den umiddelbare modpart. Eksponeringer, som flere låntagere pådrager sig i fællesskab, skal klassificeres på grundlag af karakteristikaene for den låntager, der var mest relevant eller betydningsfuld for instituttets accept af eksponeringen. Blandt andre klassificeringer skal fordelingen af eksponeringer pådraget i fællesskab efter modpartssektor, hjemsted og NACE-koder baseres på den mest relevante eller betydningsfulde låntager.

44. I følgende transaktioner er de umiddelbare modparter:

1. »Kontanter« omfatter beholdninger af nationale og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel.

2. »Kassebeholdninger i centralbanker« omfatter »lån og forskud«, som er udestående fordringer i centralbanker.

3. »Andre anfordringsindskud« omfatter »lån og forskud«, som er udestående fordringer i kreditinstitutter.

4. »Kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber« omfatter de kapitalandele i associerede selskaber, joint ventures og datterselskaber, der ikke er fuldt konsoliderede eller pro rata-konsoliderede i henhold til den lovbestemte ramme for konsolidering, bortset fra når de klassificeres som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5, uanset hvordan de måles, herunder også når regnskabsstandarderne tillader, at de medregnes i de forskellige porteføljeregnskaber, der anvendes for finansielle instrumenter. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele, der medregnes i henhold til den indre værdis metode, omfatter tilhørende goodwill.

5. Aktiver, der ikke er finansielle aktiver, og som i medfør af deres karakter ikke kan klassificeres under specifikke balanceposter, indberettes under »Andre aktiver«. Andre aktiver omfatter bl.a. guld, sølv og andre råvarer, selv om de besiddes med handel for øje.

6. Ved anvendelse af de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD indberettes den regnskabsmæssige værdi af genkøbte egne aktier som »andre aktiver«, når præsentation som aktiv er tilladt efter de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

7. »Anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg« har samme betydning som omhandlet i IFRS 5.

8. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD indberettes hensættelser til eventualtab, der hidrører fra den ineffektive del af en porteføljesikring, enten i rækken »Derivater — Regnskabsmæssig sikring«, hvis tabet hidrører fra værdiansættelsen af sikringsderivatet, eller i rækken »Ændring i dagsværdien af sikrede poster ved porteføljesikring af renterisiko«, hvis tabet hidrører fra værdiansættelsen af den sikrede position. Når det ikke er muligt at sondre mellem tab, der hidrører fra værdiansættelsen af sikringsderivatet, og tab, der hidrører fra værdiansættelsen af den sikrede position, indberettes alle hensættelser til eventualtab hidrørende fra den ineffektive del af porteføljesikringen i rækken »Derivater — Regnskabsmæssig sikring«.

9. Hensættelser for »Pensioner og andre ydelsesbaserede pensionsforpligtelser efter fratræden« omfatter nettoværdien af ydelsesbaserede pensionsforpligtelser.

10. Ved anvendelse af IFRS omfatter hensættelser for »Andre langsigtede personaleydelser« underskud i de langsigtede personaleydelsesordninger, der er anført i IAS 19.153. De skyldige omkostninger fra kortsigtede personaleydelsesordninger (IAS 19.11(a)), bidragsbaserede pensionsordninger (IAS 19.51(a)) og fratrædelsesgodtgørelser (IAS 19.169(a)) indberettes under »Andre forpligtelser«.

11. Ved anvendelse af IFRS omfatter hensættelser for »Afgivne tilsagn og garantier« hensættelser vedrørende alle tilsagn og garantier, uanset om værdiforringelsen deraf bestemmes i overensstemmelse med IFRS 9, eller hensættelserne følger IAS 37, eller om de behandles som forsikringsaftaler i henhold til IFRS 4. Forpligtelser, der hidrører fra tilsagn og finansielle garantier, der måles til dagsværdi gennem resultatet, skal ikke indberettes som hensættelser, selv om de skyldes kreditrisiko, men som »andre finansielle forpligtelser«, jf. del 1, punkt 40, i dette bilag. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter hensættelser for »Afgivne tilsagn og garantier« hensættelser vedrørende alle tilsagn og garantier.

12. »Aktiekapital, der er tilbagebetalingspligtig på anfordring« omfatter kapitalinstrumenter, som instituttet har udstedt, og som ikke opfylder kriterierne for at blive klassificeret som egenkapital. Institutterne skal i denne post medtage andele, der ikke opfylder kriterierne for at blive klassificeret som egenkapital.

13. Forpligtelser, der ikke er finansielle forpligtelser, og som i medfør af deres karakter ikke kan klassificeres under specifikke balanceposter, indberettes under »Andre forpligtelser«.

14. »Forpligtelser i afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg« har samme betydning som i IFRS 5.

15. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD er »Midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici« beløb, der er tildelt i medfør af artikel 38 i BAD. Når de indregnes, optræder de separat som forpligtelser under »hensættelser« eller under egenkapital under »andre reserver« i overensstemmelse med de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

16. Ved anvendelse af IFRS omfatter aktieinstrumenter, der er finansielle instrumenter, kontrakter inden for anvendelsesområdet for IAS 32.

17. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter »Ikkeindbetalt kapital, der er krævet indbetalt« den regnskabsmæssige værdi af kapital udstedt af instituttet, for hvilken kontrahenterne er blevet afkrævet indbetaling, men som ikke er blevet betalt på referencedatoen. Hvis en kapitalforøgelse, der endnu ikke er indbetalt, registreres som en aktiekapitalforøgelse, indberettes ikkeindbetalt kapital, der er krævet indbetalt, i skema 1.3 samt under »andre aktiver« i skema 1.1. Ved anvendelse af de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD indberettes ikkeindbetalt kapital ikke i skema 1.3, hvis kapitalforøgelsen først kan registreres efter modtagelsen af indbetalingen fra aktionærerne.

18. »Egenkapitalkomponent af sammensatte finansielle instrumenter« omfatter egenkapitalkomponenten af finansielle instrumenter (dvs. finansielle instrumenter, der indeholder både en forpligtelses- og en egenkapitalkomponent) udstedt af instituttet, som er opdelt i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler (herunder sammensatte finansielle instrumenter med flere integrerede derivater, hvis værdier er indbyrdes afhængige).

19. »Andre udstedte aktieinstrumenter« omfatter aktieinstrumenter, som er finansielle instrumenter, men som ikke er »Kapital« eller »Egenkapitalkomponent af sammensatte finansielle instrumenter«.

20. »Anden egenkapital« omfatter alle aktieinstrumenter, der ikke er finansielle instrumenter, herunder bl.a. aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital (IFRS 2.10).

21. »Ændringer i dagsværdien af aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst« omfatter akkumulerede gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdi på investeringer i aktieinstrumenter, for hvilke det indberettende institut har truffet den uigenkaldelige beslutning, at den i anden totalindkomst indregner ændringer i dagsværdi.

22. »Sikringsineffektivitet ved dagsværdisikringer for aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst« omfatter den akkumulerede sikringsineffektivitet, der hidrører fra dagsværdisikringer, hvor den sikrede post er et aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Sikringsineffektivitet, der indberettes i denne række, er forskellen mellem den akkumulerede variation i dagsværdien af aktieinstrumentet, der indberettes i »Ændringer i dagsværdien af aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst (sikret post)«, og de akkumulerede variationer i dagsværdien af sikringsderivatet, der indberettes i »Ændringer i dagsværdien af aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst (sikringsinstrument)« i (IFRS 9.6.5.3 og IFRS 9.6.5.8).

23. »Ændringer i dagsværdien af finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet, der skyldes ændringer i deres kreditrisiko« omfatter akkumulerede gevinster og tab, der indregnes i anden totalindkomst og er relateret til egen kreditrisiko for forpligtelser, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet, uanset om klassificeringen sker ved den første indregning eller senere.

24. »Sikring af nettokapitalandele i udenlandske virksomheder (effektiv del)« omfatter valutaomregningsreserven for den effektive del af både igangværende sikringer af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed og sikringer af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed, der ikke længere finder anvendelse, mens virksomheden fortsat balanceføres.

25. »Sikringsderivater. Reserve vedrørende sikring af pengestrømme (effektiv del)« omfatter reserven vedrørende sikring af pengestrømme for den effektive del af variationen i dagsværdi af sikringsderivater i en pengestrømsikring, både for igangværende pengestrømssikringer og pengestrømssikringer, der ikke længere finder anvendelse.

26. »Ændringer i dagsværdien af gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst« omfatter akkumulerede gevinster eller tab på gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, netto for den hensættelse til tab, der måles på indberetningsdatoen i overensstemmelse med IFRS 9.5.5.

27. »Sikringsinstrumenter (ikke klassificerede elementer)« omfatter de akkumulerede ændringer i dagsværdi af følgende:

28. Ved anvendelse af IFRS omfatter »Opskrivningsreserver« værdien af reserver, der opstår som følge af førstegangstilpasning til IAS, som ikke er blevet frigivet til en anden type reserver.

29. »Andre reserver« opdeles mellem »Reserver eller akkumulerede tab på kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, der medregnes i henhold til den indre værdis metode« og »Andre«. »Reserver eller akkumulerede tab på kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, der medregnes i henhold til den indre værdis metode« omfatter det akkumulerede beløb for indtægter og omkostninger genereret af ovennævnte andele gennem tidligere års resultat, hvis de medregnes i henhold til den indre værdis metode. »Andre« omfatter andre reserver end dem, der er indberettet separat i andre poster og kan omfatte lovpligtig reserve og vedtægtsmæssig reserve.

30. »Egne aktier« omfatter alle finansielle instrumenter, der kan kendetegnes som egne aktieinstrumenter, som instituttet har tilbagekøbt, og som ikke er blevet solgt eller amortiseret, bortset fra tilfælde, hvor de ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal indberettes under »andre aktiver«.

31. Renteindtægter og -omkostninger fra finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi gennem resultatet, og fra sikringsderivater klassificeret i kategorien »regnskabsmæssig sikring« indberettes separat fra andre gevinster og tab under poster for »renteindtægter« og »renteomkostninger« (»clean price«) eller som en del af gevinster eller tab fra disse kategorier af instrumenter (»dirty price«). Metoden med clean eller dirty price skal anvendes konsekvent på alle finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi gennem resultatet, og på sikringsderivater klassificeret i kategorien »regnskabsmæssig sikring«.

32. Institutterne skal indberette følgende poster, der omfatter indtægter og omkostninger i forbindelse med nærtstående parter, der ikke er fuldt konsoliderede eller pro rata-konsoliderede i henhold til den lovbestemte ramme for konsolidering, fordelt efter porteføljeregnskaber:

33. »Renteindtægter. Finansielle aktiver, som besiddes med handel for øje, og »Renteomkostninger. Finansielle forpligtelser, som besiddes med handel for øje« omfatter, når clean price anvendes, beløbene vedrørende derivater klassificeret i kategorien »besiddes med handel for øje«, som er sikringsinstrumenter fra et økonomisk, men ikke regnskabsmæssigt synspunkt, med henblik på at præsentere de korrekte renteindtægter og -omkostninger fra de sikrede finansielle instrumenter.

34. Når clean price anvendes, skal »Renteindtægter. Finansielle aktiver, som besiddes med handel for øje, og »Renteomkostninger. Finansielle forpligtelser, som besiddes med handel for øje« også omfatte tidsfordelte gebyrer og udligningsbeløb i forbindelse med kreditderivater, der måles til dagsværdi, og som anvendes til at styre kreditrisikoen ved en del eller det hele af et finansielt instrument, der klassificeres til dagsværdi ved den lejlighed (IFRS 9.6.7).

35. »Renteindtægter. Derivater — Regnskabsmæssig sikring, renterisiko« og »Renteomkostninger. Derivater — Regnskabsmæssig sikring, renterisiko« omfatter, når clean price anvendes, beløb vedrørende derivater klassificeret i kategorien »Regnskabsmæssig sikring«, som dækker renterisiko, herunder sikringer af en gruppe af poster med risikopositioner, som udligner hinanden (sikringer af en nettoposition), hvis sikrede risiko påvirker forskellige linjeposter i resultatopgørelsen. Når clean price anvendes, skal beløbene indberettes som bruttobeløb for renteindtægter og -omkostninger med henblik på at præsentere korrekte renteindtægter og -omkostninger fra de sikrede poster, de er forbundet med. Hvis den sikrede post ved clean price genererer renteindtægter, (-omkostninger), skal disse beløb indberettes som renteindtægter (-omkostninger), selv hvis det er et negativt (positivt) beløb.

36. »Renteindtægter — andre aktiver« omfatter renteindtægter, der ikke er indberettet i de øvrige poster, såsom renteindtægter vedrørende kontanter, kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud samt anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg og nettorenteindtægter fra nettoaktiver i ydelsesbaserede pensionsordninger.

37. Ved anvendelse af IFRS og når intet andet er fastsat i nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, indberettes renter vedrørende finansielle forpligtelser med en negativ effektiv rente under »Renteindtægter fra forpligtelser«. Disse forpligtelser og deres renter medfører en negativ effektiv rente for et institut.

38. »Renteomkostninger — andre forpligtelser« omfatter renteomkostninger, der ikke er indberettet i de øvrige poster, såsom renteomkostninger vedrørende forpligtelser i afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg, omkostninger som følge af stigninger i den regnskabsmæssige værdi af en hensættelse over tid eller nettorenteomkostninger fra nettoforpligtelser i ydelsesbaserede pensionsordninger.

39. Ved anvendelse af IFRS og når intet andet er fastsat i nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, indberettes renter vedrørende finansielle aktiver med en negativ effektiv rente under »Renteomkostninger fra aktiver«. Disse aktiver og deres renter medfører en positiv effektiv rente for et institut.

40. Udbytteindtægter på aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem resultatet, indberettes enten som »udbytteindtægter« separat fra andre gevinster og tab fra disse instrumentklasser, når clean price anvendes, eller som en del af gevinster eller tab fra disse instrumentklasser, når dirty price anvendes.

41. Udbytteindtægter på aktieinstrumenter, der klassificeres til dagsværdi gennem anden totalindkomst, omfatter udbytte vedrørende instrumenter, for hvilke indregning er ophørt i referenceperioden for indberetning, og udbytte vedrørende instrumenter, som besiddes ved slutningen af referenceperioden for indberetning.

42. Udbytteindtægter fra kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber omfatter udbytte af disse kapitalandele, når de medregnes på andre måder end i henhold til den indre værdis metode.

43. »Gevinster eller (-) tab på finansielle aktiver og forpligtelser, som besiddes med handel for øje, netto« omfatter gevinster og tab ved nye målinger og ophør af indregning af finansielle instrumenter, der er klassificeret som besiddelse med handel for øje. Denne post omfatter også gevinster og tab på kreditderivater, der måles til dagsværdi gennem resultatet, og som anvendes til at styre kreditrisikoen for det hele eller en del af et finansielt instrument, der er klassificeret som målt til dagsværdi gennem resultatet, såvel som udbytte- og renteindtægter og -omkostninger ved finansielle aktiver og forpligtelser, der besiddes med henblik på handel, når dirty price anvendes.

44. »Gevinster eller tab på finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet« omfatter også det beløb, der er indregnet i resultatet, for egen kreditrisiko ved forpligtelser klassificeret til dagsværdi, når indregning af ændringer i egen kreditrisiko i anden totalindkomst forårsager eller forværrer en regnskabsmæssig inkonsekvens (IFRS 9.5.7.8). Denne post omfatter også gevinster og tab på de sikrede instrumenter, der er klassificeret som målt til dagsværdi gennem resultatet, når klassificeringen anvendes til at styre kreditrisiko, såvel som renteindtægter og -omkostninger ved finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, når dirty price anvendes.

45. »Gevinster eller (-) tab ved ophør af indregning af finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet« omfatter ikke gevinster fra aktieinstrumenter, som en indberettende enhed har valgt at måle til dagsværdi gennem anden totalindkomst (IFRS 9.5.7.1(b)).

46. Hvis en ændring af forretningsmodellen medfører, at et finansielt aktiv omklassificeres til et andet porteføljeregnskab, indberettes gevinsterne eller tabene ved omklassificeringen i de relevante rækker i det porteføljeregnskab, hvortil det finansielle aktiv er blevet omklassificeret, i overensstemmelse med følgende:

47. »Gevinster eller (-) tab ved regnskabsmæssig sikring, netto« omfatter gevinster og tab på sikringsinstrumenter og på sikrede poster, inklusive gevinster og tab på sikrede poster, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, bortset fra aktieinstrumenter, i en dagsværdisikring, jf. IFRS 9.6.5.8. Det skal også omfatte den ineffektive del af variationen i dagsværdien af sikringsinstrumentet i en pengestrømssikring. Omklassificeringerne af reserven vedrørende pengestrømssikring eller af reserven vedrørende nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed indregnes i de samme rækker i »Resultatopgørelsen« som dem, der påvirkes af pengestrømmene fra de sikrede poster. »Gevinster eller (-) tab vedrørende regnskabsmæssig sikring, netto« omfatter også gevinster og tab fra sikringer af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed«. Denne post omfatter også gevinster på sikringer af nettopositioner.

48. »Gevinster eller tab ved ophør af indregning af ikkefinansielle aktiver« omfatter gevinster og tab ved ophør af indregning af ikkefinansielle aktiver, bortset fra hvis de er klassificeret som besiddelse med henblik på salg eller som kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber.

48i. »Kontantbidrag til afviklingsfonde og indskudsgarantiordninger« omfatter bidragsbeløb til afviklingsfonde og indskudsgarantiordninger, hvis de betales i form af kontanter. Hvis bidraget ydes i form af en betalingsforpligtelse, medtages denne betalingsforpligtelse i »hensættelser eller (-) tilbageførsel af hensættelser«, hvis betalingsforpligtelsen giver anledning til en forpligtelse i overensstemmelse med den gældende regnskabsstandard.

49. »Gevinst eller (-) tab forbundet med ændring, netto« omfatter de beløb, der følger af ændring af de regnskabsmæssige bruttoværdier af finansielle aktiver for at afspejle genforhandlede eller ændrede kontraktlige pengestrømme (IFRS 9.5.4.3 og appendiks A). Gevinster eller tab forbundet med ændring omfatter ikke virkningerne af ændringerne på beløbet for forventede kredittab, som indberettes under »Værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse af finansielle aktiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet«.

50. »Hensættelser eller (-) tilbageførsel af hensættelser. Afgivne tilsagn og garantier« omfatter nettoafgifterne i »resultatopgørelsen« for hensættelser for alle tilsagn og garantier, som er omfattet af IFRS 9, IAS 37 eller IFRS 4 i overensstemmelse med punkt 11 i denne del eller i overensstemmelse med nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD. Ved anvendelse af IFRS skal ændringer i dagsværdien af tilsagn og finansielle garantier, der måles til dagsværdi, indberettes i »Gevinster eller (-) tab på finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, netto«. Hensættelser omfatter derfor værdiforringelsen for tilsagn og garantier, for hvilke værdiforringelsen bestemmes i overensstemmelse med IFRS 9, eller hensættelserne følger IAS 37, eller de behandles som forsikringsaftaler i henhold til IFRS 4.

51. Ved anvendelse af IFRS omfatter »Værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse af finansielle aktiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet« alle gevinster eller tab ved værdiforringelse for gældsinstrumenter, der følger af anvendelsen af reglerne om værdiforringelse i IFRS 9.5.5, uanset om de forventede kredittab i overensstemmelse med IFRS 9.5.5 skønnes over en 12-månedersperiode eller i løbetiden, og omfatter gevinster eller tab ved værdiforringelse for tilgodehavender fra salg, kontraktaktiver og leasingtilgodehavender (IFRS 9.5.5.15).

52. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter »Værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse af finansielle aktiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet« alle hensættelser og tilbageførsel af hensættelser vedrørende finansielle instrumenter, der måles ved omkostningsbaserede metoder, som følge af en ændring i debitorens eller udstederens kreditværdighed, såvel som, afhængigt af specifikationerne i de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, hensættelserne som følge af værdiforringelsen af finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi gennem egenkapital og andre målemetoder, herunder LOCOM.

53. »Værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse af finansielle aktiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet« omfatter også afskrevne beløb — som fastsat i punkt 72, 74 og 165, litra b), i denne del af bilaget — som overstiger værdien af hensættelsen til tab på datoen for afskrivning, og som derfor indregnes som et tab direkte i resultat, såvel som genindvindinger af tidligere afskrevne beløb indregnet direkte i resultatopgørelsen.

54. Andelen af resultatet fra datterselskaber, associerede selskaber og joint ventures, der medregnes i henhold til den indre værdis metode i den lovbestemte ramme for konsolidering, indberettes i »Andel af resultatet af kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, der medregnes i henhold til den indre værdis metode«. I henhold til IAS 28.10 reduceres den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele med værdien af udbytte, der er betalt af disse enheder. Værdiforringelsen af disse kapitalandele indberettes i »(Værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse af kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber)«. Gevinster eller tab ved ophør af indregning af disse kapitalandele indberettes i overensstemmelse med punkt 55 og 56 i denne del.

55. »Resultat af anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg, der ikke betragtes som ophørte aktiviteter« omfatter overskud eller tab genereret af anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg, der ikke betragtes som ophørte aktiviteter.

56. Ved anvendelse af IFRS indberettes gevinster eller tab ved ophør af indregning af kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber i »Resultat før skat af ophørte aktiviteter«, når de anses for at være ophørte aktiviteter i henhold til IFRS 5. Når kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber ikke længere indregnes uden tidligere at være blevet klassificeret som besiddelse med henblik på salg og uden at kunne betragtes som ophørte aktiviteter i henhold til IFRS 5, skal gevinster eller tab ved ophør af indregning af sådanne kapitalandele indberettes i »Gevinster eller (-) tab ved ophør af indregning af kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, netto, uanset hvilken konsolideringsmetode der anvendes. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD indberettes alle gevinster og tab ved ophør af indregning af kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber i »Gevinster eller (-) tab ved ophør af indregning af kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, netto«.

57. »Gevinster eller tab ved regnskabsmæssig sikring af aktieinstrumenter til dagsværdi gennem anden totalindkomst, netto« omfatter ændringer i den akkumulerede sikringsineffektivitet i dagsværdisikringer, hvor den sikrede post er et aktieinstrument, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Ændringen i den akkumulerede sikringsineffektivitet, der indberettes i denne række, er forskellen mellem ændringerne i variationen i dagsværdien af aktieinstrumentet, der indberettes i »Ændringer i dagsværdien af aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst [sikret post]«, og ændringerne i variationen i dagsværdien af sikringsderivatet, der indberettes i »Ændringer i dagsværdien af aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst (sikringsinstrument)«.

58. »Sikring af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed (effektiv del)« omfatter ændringen i den akkumulerede valutaomregningsreserve for den effektive del af både igangværende og ophørte sikringer af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed.

59. For sikringer af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed og pengestrømssikringer omfatter de respektive beløb, der indberettes i »Overført til resultatet«, beløb, der er overført, fordi de sikrede strømme er sket og ikke længere forventes at ske.

60. »Sikringsinstrumenter (ikke klassificerede elementer)« omfatter ændringer i de akkumulerede ændringer i dagsværdi af følgende, når de ikke klassificeres som en sikringskomponent:

61. For options omfatter de beløb, der er blevet omklassificeret til resultatet og indberettet i »Overført til resultatet«, omklassificeringer som følge af optioner, der sikrer en transaktionsrelateret sikret post, og optioner, der sikrer en tidsrelateret sikret post.

62. »Gældsinstrumenter til dagsværdi gennem anden totalindkomst« omfatter gevinster eller tab på gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst bortset fra gevinster og tab ved værdiforringelse og valutakursgevinster og -tab, og de indberettes i »(Værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse af finansielle aktiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet)« og i »Valutakursforskelle (gevinst eller (-) tab), netto« i skema 2. »Overført til resultatet« omfatter særlig overførsel til resultatet som følge af ophør af indregning eller omklassificering til kategorien måling til dagsværdi gennem resultatet.

63. Hvis et finansielt aktiv omklassificeres fra kategorien måling til amortiseret kostpris til kategorien måling til dagsværdi gennem anden totalindkomst (IFRS 9.5.6.4), indberettes gevinster eller tab som følge af en omklassificering i »Gældsinstrumenter til dagsværdi gennem anden totalindkomst«.

64. Hvis et finansielt aktiv omklassificeres fra kategorien måling til dagsværdi gennem anden totalindkomst til kategorien måling til dagsværdi gennem resultatet (IFRS 9.5.6.7) eller til kategorien måling til amortiseret kostpris (IFRS 9.5.6.5), skal de akkumulerede gevinster og tab, der tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, indberettes i »Overført til resultatet« og i »Andre omklassificeringer«; i sidstnævnte tilfælde justeres den regnskabsmæssige værdi af det finansielle aktiv.

65. For alle komponenter af den anden totalindkomst omfatter »Andre omklassificeringer« andre overførsler end omklassificeringerne fra den anden totalindkomst til resultatet eller til den oprindelige regnskabsmæssige værdi af sikrede poster i tilfælde af pengestrømssikringer.

66. Ved anvendelse af IFRS skal »Selskabsskat vedrørende poster, der ikke skal omklassificeres« og »Selskabsskat vedrørende poster, der kan omklassificeres til resultatet« (IAS 1.91 (b), IG6) indberettes som separate linjeposter.

67. Finansielle aktiver skal fordeles efter porteføljeregnskab og instrument og, når det er påkrævet, efter modpart. For gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst og til amortiseret kostpris, skal den regnskabsmæssige bruttoværdi af aktiver og akkumulerede værdiforringelser opdeles efter værdiforringelsesfaser, bortset fra når de er erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver, der er værdiforringede ved første indregning, jf. IFRS 9, appendiks A. For disse aktiver indberettes den regnskabsmæssige værdi og akkumulerede værdiforringelse separat uden for værdiforringelsesfaserne i skema 4.3.1 og 4.4.1.

68. Derivater, der indberettes som finansielle aktiver i handelsbeholdningen i henhold til nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, omfatter instrumenter, der måles til dagsværdi, samt instrumenter, der måles med omkostningsbaserede metoder eller LOCOM.

69. I bilag III og IV samt dette bilag forstås ved »akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko« i forbindelse med misligholdte eksponeringer akkumulerede ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko, når den akkumulerede nettoændring er negativ. Den akkumulerede nettoændring i dagsværdi på grund af kreditrisiko beregnes ved at addere alle negative og positive ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko, der er sket siden indregningen af gældsinstrumentet. Beløbet skal kun indberettes, hvis sammenlægningen af positive og negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko medfører en negativ værdi. Værdiansættelsen af gældsinstrumenterne foretages for hvert enkelt finansielt instrument. For hvert gældsinstrument indberettes »Akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko« indtil ophør af indregning af instrumentet.

70. I bilag III og IV samt dette bilag forstås ved »akkumuleret værdiforringelse« følgende:

71. Ved anvendelse af IFRS omfatter akkumuleret værdiforringelse hensættelsen for forventede kredittab for finansielle aktiver ved hver af de i IFRS 9 anførte værdiforringelsesfaser og hensættelsen for erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter det specifikke og generelle hensættelser for kreditrisiko samt den generelle hensættelse for kreditinstitutrisiko, hvis den reducerer den regnskabsmæssige værdi af gældsinstrumenter. Akkumuleret værdiforringelse omfatter også værdijusteringer på finansielle aktiver i henhold til LOCOM.

72. »Akkumulerede delvise afskrivninger« og »Akkumulerede samlede afskrivninger« omfatter henholdsvis den akkumulerede delvise og samlede værdi pr. referencedatoen for hovedstol og påløbne morarenter og gebyrer ved ethvert gældsinstrument, for hvilke indregning hidtil er ophørt, ved anvendelse af en af de i punkt 74 beskrevne metoder, fordi instituttet ikke har nogen rimelige forventninger om at inddrive de kontraktlige pengestrømme. Disse beløb skal indberettes, indtil alle det indberettende instituts rettigheder er fuldstændigt bortfaldet ved udløb af forældelsesperioden, eftergivelse eller andet, eller indtil inddrivelse. Hvis de afskrevne beløb ikke inddrives, skal de derfor indberettes, mens de er omfattet af håndhævelsesforanstaltninger.

73. Når et gældsinstrument til sidst afskrives fuldstændigt som følge af flere delvise afskrivninger, omklassificeres de akkumulerede afskrivninger fra »Akkumulerede delvise afskrivninger« til »Akkumulerede samlede afskrivninger«.

74. Afskrivninger udgør et tilfælde af ophør af indregning og vedrører et finansielt aktiv i sin helhed eller en del af det, herunder også når ændringen af et aktiv fører til, at instituttet giver afkald på sin ret til at indsamle pengestrømme på en del af eller hele det pågældende aktiv, jf. punkt 72. »Afskrivninger« omfatter både reduktioner af den regnskabsmæssige værdi af finansielle aktiver indregnet direkte i resultatopgørelsen og reduktioner i hensættelserne til kredittab i forhold til de finansielle aktivers regnskabsmæssige værdi.

75. Kolonnen: »heraf: Instrumenter med lav kreditrisiko« omfatter instrumenter, der anses for at have lav kreditrisiko på indberetningsdatoen, og for hvilke instituttet antager, at kreditrisikoen ikke er steget væsentligt siden den første indregning i overensstemmelse med IFRS 9.5.5.10.

76. Tilgodehavender fra salg, jf. 1.54(h), kontraktaktiver eller leasingtilgodehavender, på hvilke den forenklede fremgangsmåde i IFRS 9.5.5.15 for estimeringen af hensættelser til tab er anvendt, skal indberettes under lån og forskud i skema 4.4.1. Den tilsvarende hensættelse til tab for disse aktiver, som ikke er erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver, indberettes enten i »Akkumuleret værdiforringelse af aktiver med væsentlig stigning i kreditrisiko siden den første indregning men ikke værdiforringede (fase 2)« eller »Akkumuleret værdiforringelse af værdiforringede aktiver (fase 3)«, afhængigt af om tilgodehavender fra salg, kontraktaktiver eller leasingtilgodehavender i henhold til den forenklede metode anses for at være værdiforringede aktiver.

78. I skema 4.5 skal institutterne indberette den regnskabsmæssige værdi for »Lån og forskud« og »Gældsbeviser«, der falder ind under definitionen af »efterstillet gæld« i punkt 100 i denne del.

79. I skema 4.8 afhænger de oplysninger, der skal indberettes, af, om finansielle aktiver, bortset fra derivater, uden for handelsbeholdningen, målt til dagsværdi i egenkapitalen kan underlægges krav vedrørende værdiforringelse ved anvendelsen af de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD. Hvis disse finansielle aktiver er underlagt værdiforringelse, skal institutterne i dette skema indberette oplysninger om den regnskabsmæssige værdi, den regnskabsmæssige bruttoværdi af ikkeværdiforringede aktiver og værdiforringede aktiver, akkumuleret værdiforringelse og akkumulerede afskrivninger. Hvis de finansielle aktiver ikke er underlagt værdiforringelse, skal institutterne indberette de akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko for ikkemisligholdte eksponeringer.

80. I skema 4.9 skal finansielle aktiver i henhold til moderat LOCOM og deres tilknyttede værdijusteringer indberettes separat fra andre finansielle aktiver, der måles med en omkostningsbaseret metode og deres tilknyttede værdiforringelse. Finansielle aktiver, der måles med en omkostningsbaseret metode, herunder finansielle aktiver i henhold til moderat LOCOM, skal indberettes som ikkeværdiforringede aktiver, hvis der ikke er nogen værdijusteringer eller værdiforringelse knyttet til dem, og som værdiforringede aktiver, hvis der er værdijusteringer, der kan betegnes som værdiforringelse, eller værdiforringelse knyttet til dem. Værdijusteringer, der kan betegnes som værdiforringelser, er værdijusteringer på grund af kreditrisiko, der afspejler modpartens forværrede kreditværdighed. Finansielle aktiver i henhold til moderat LOCOM med værdijusteringer på grund af markedsrisiko, der afspejler virkningen af ændrede markedsforhold i værdien af aktivet, anses ikke for at være værdiforringede. Akkumulerede værdijusteringer på grund af kreditrisiko og markedsrisiko indberettes separat.

81. I skema 4.10 indberettes aktiver, der måles til streng LOCOM, samt deres tilknyttede værdijusteringer separat fra aktiver, der måles med andre målemetoder. Finansielle aktiver i henhold til streng LOCOM og finansielle aktiver i henhold til andre målemetoder indberettes som værdiforringede aktiver, hvis der er værdijusteringer på grund af kreditrisiko, jf. punkt 80, eller værdiforringelse knyttet til dem. Finansielle aktiver i henhold til streng LOCOM med værdijusteringer på grund af markedsrisiko, jf. punkt 80, anses ikke for at være værdiforringede. Akkumulerede værdijusteringer på grund af kreditrisiko og markedsrisiko indberettes separat.

82. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal beløbet for generelle hensættelser for kreditinstitutrisiko, der indberettes i de relevante skemaer, kun være den del, der påvirker den regnskabsmæssige værdi af gældsinstrumenter (artikel 37, stk. 2, i BAD).

83. Lån og forskud bortset fra lån og forskud, der besiddes med handel for øje, aktiver i handelsbeholdningen eller aktiver, som besiddes med henblik på salg, opdeles efter produkttype og efter modpartens sektor for den regnskabsmæssige værdi og efter produkttype kun for den regnskabsmæssige værdi.

84. Udestående fordringer, der kan klassificeres som »Kontanter, kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud« skal også indberettes i dette skema, uafhængigt af hvordan de måles.

85. Lån og forskud henføres til følgende produkter:

86. Lån og forskud klassificeres på grundlag af sikkerhedsstillelse som følger:

87. Lån og forskud klassificeres på grundlag af sikkerhedsstillelsen og uafhængigt af formålet med lånet. Den regnskabsmæssige værdi af lån og forskud, der er sikret ved mere end én type sikkerhedsstillelse, klassificeres og indberettes som sikret ved pant i fast ejendom, hvis de er sikret ved pant i fast ejendom, uanset om de også er sikret ved andre typer sikkerhedsstillelse.

88. Lån og forskud klassificeres på grundlag af formålet:

89. Lån klassificeres på grundlag af, hvor de kan inddrives. »Projektfinansieringslån« omfatter lån, der har egenskaberne for eksponeringer mod specialiseret långivning som omhandlet i artikel 147, stk. 8, i CRR.

90. Den regnskabsmæssige bruttoværdi af lån og forskud til ikkefinansielle selskaber bortset fra dem, der indgår i porteføljerne besiddelse med handel for øje, handelsbeholdningen eller besiddelse med henblik på salg, klassificeres efter økonomisk sektor ved hjælp af NACE-koderne på grundlag af modpartens hovedvirksomhed.

91. Eksponeringer, som flere låntagere pådrager sig i fællesskab, skal klassificeres i overensstemmelse med punkt 43 i del 1 i dette bilag.

92. NACE-koder indberettes ud fra det første opdelingsniveau (efter »hovedafdeling«). Institutterne skal indberette lån og forskud til ikkefinansielle selskaber, der udøver pengeinstitut- og finansvirksomhed samt forsikring i »K — Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring«.

93. Ved anvendelse af IFRS omfatter finansielle aktiver, der testes for værdiforringelse: i) finansielle aktiver til amortiseret kostpris og ii) finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter finansielle aktiver, der testes for værdiforringelse, finansielle aktiver, der måles med en omkostningsbaseret metode, herunder også i henhold til LOCOM. Afhængigt af specifikationerne i de enkelte nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper kan dette omfatte i) finansiel aktiver, der måles til dagsværdi gennem egenkapital, og ii) finansielle aktiver i henhold til andre målemetoder.

94. Den regnskabsmæssige værdi af gældsinstrumenter, der indgår i de porteføljeregnskaber, der testes for værdiforringelse, skal kun indberettes i skema 7.1, hvis de er misligholdte. Forfaldne instrumenter henføres til de tilsvarende forfaldskurver på grundlag af deres individuelle situation.

95. Porteføljeregnskaber, der testes for værdiforringelse, er finansielle aktiver, der testes for værdiforringelse, jf. punkt 93 i denne del.

96. Finansielle aktiver kan betegnes som forfaldne, hvis et beløb i hovedstolen, renter eller gebyrer ikke er blevet betalt på forfaldsdatoen. Forfaldne eksponeringer indberettes for hele den regnskabsmæssige værdi og opdelt efter det antal dage, som det ældste forfaldne beløb har på referencedatoen. Ved anvendelse af IFRS indberettes de regnskabsmæssige værdier af aktiver, der ikke er erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver, efter værdiforringelsesfaser: Den regnskabsmæssige værdi af erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver indberettes separat. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal forfaldne aktiver indberettes efter værdiforringelsesstatus i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder.

97. »Indskud« og opdelingen af produkter defineres i overensstemmelse med tabellen i del 2 i bilag II til ECB BSI-forordningen. Regulerede opsparingsindskud klassificeres i overensstemmelse med ECB BSI-forordningen og opdeles efter modpart. Ikketransferable anfordringsindlån, som er underlagt betydelige strafafgifter og begrænsninger og på visse områder ligner dag til dag-indlån, klassificeres som indlån med opsigelsesvarsel, selv om de juridisk set kan hæves på anfordring.

98. »Udstedte gældsbeviser« opdeles i følgende produkttyper:

99. Udstedte »Efterstillede finansielle forpligtelser« behandles på samme måde som andre finansielle forpligtelser, der er opstået. Efterstillede forpligtelser udstedt i form af værdipapirer klassificeres som »Udstedte gældsbeviser«, og udstedte forpligtelser i form af indskud klassificeres som »Indskud«.

100. Skema 8.2 skal omfatte den regnskabsmæssige værdi af »Indskud« og »Udstedte gældsbeviser«, der er efterstillet gæld, som fastsat i tabellen i del 2 i bilag II til ECB BSI-forordningen og klassificeret efter porteføljeregnskaber. Efterstillede gældsinstrumenter repræsenterer en accessorisk fordring mod det udstedende institut, som kun kan indfries efter indfrielse af alle fordringer med højere status.

101. »Akkumulerede ændringer i dagsværdi på grund af ændringer i egen kreditrisiko« omfatter alle nævnte akkumulerede ændringer i dagsværdi, uanset om de indregnes i resultatet eller i anden totalindkomst.

102. Ikkebalanceførte eksponeringer omfatter de ikkebalanceførte poster, der er opført i bilag I til CRR. I skema 9.1, 9.1.1 og 9.2 skal alle ikkebalanceførte eksponeringer som anført i bilag I til CRR opdeles i lånetilsagn, finansielle garantier og andre forpligtelser.

103. Oplysninger om afgivne og modtagne lånetilsagn, finansielle garantier og andre forpligtelser omfatter både genkaldelige og uigenkaldelige forpligtelser.

104. Lånetilsagn, finansielle garantier og andre forpligtelser anført i bilag I til CRR kan være instrumenter, der er omfattet af IFRS 9, når de måles til dagsværdi gennem resultatet, eller når de er omfattet af kravene vedrørende værdiforringelse i IFRS 9, samt instrumenter, der er omfattet af IAS 37 eller IFRS 4.

105. Ved anvendelse af IFRS skal afgivne lånetilsagn, finansielle garantier og andre forpligtelser indberettes i skema 9.1.1, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

106. Forpligtelser, der skal indregnes som kredittab for de afgivne finansielle garantier og forpligtelser omhandlet i punkt 105, litra a) og c), i denne del i bilaget, skal indberettes som hensættelser uanset de anvendte målekriterier.

107. Institutter, der er omfattet af IFRS, skal indberette den nominelle værdi og hensættelser for instrumenter, der er omfattet af kravene vedrørende værdiforringelse i IFRS 9, herunder dem, der måles til den oprindelige kostpris minus indregnede kumulative indtægter, opdelt efter værdiforringelsesfaser, bortset fra når de anses for at være værdiforringede ved den første indregning i overensstemmelse med definitionen af erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver i IFRS 9, appendiks A. For disse eksponeringer indberettes den nominelle værdi og hensættelser separat uden for værdiforringelsesfaserne i skema 9.1.1.

108. Kun den nominelle værdi af forpligtelsen skal indberettes i skema 9.1.1, når et gældsinstrument omfatter både et balanceført gældsinstrument og en ikkebalanceført komponent. Hvis den indberettende enhed ikke kan identificere de forventede kredittab på de balanceførte og ikkebalanceførte komponenter separat, skal de forventede kredittab på forpligtelsen indberettes sammen med den akkumulerede værdiforringelse af den balanceførte komponent. Når de kombinerede forventede kredittab overstiger den regnskabsmæssige bruttoværdi af gældsinstrumentet, skal restbeløbet for de forventede kredittab indberettes som en hensættelse i den relevante kolonne i skema 9.1.1 (IFRS 9.5.5.20 og IFRS 7.B8E).

109. En finansiel garanti eller et tilsagn om at yde et lån, der er under markedsrenten og målt i overensstemmelse med IFRS 9.4.2.1(d), og for hvilket garantiens eller tilsagnets hensættelse til tab bestemmes i overensstemmelse med IFRS 9.5.5, skal indberettes i den relevante kolonne.

110. Når lånetilsagn, finansielle garantier og andre forpligtelser måles til dagsværdi i overensstemmelse med IFRS 9, skal institutterne i skema 9.1.1 indberette den nominelle værdi og de akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko for disse finansielle garantier og forpligtelser i særlige kolonner. »Akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko« skal indberettes ved anvendelse af kriterierne i punkt 69 i denne del.

111. Den nominelle værdi og hensættelser til andre forpligtelser eller garantier, som er omfattet af IAS 37 eller IFRS 4, skal indberettes i særlige kolonner.

112. Institutter, der er omfattet af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, skal i skema 9.1 indberette den nominelle værdi af forpligtelser og finansielle garantier, jf. punkt 102 og 103, samt værdien af hensættelser, som skal besiddes mod disse ikkebalanceførte eksponeringer.

113. »Lånetilsagn« er faste forpligtelser til at yde kredit på forhåndsfastlagte vilkår og betingelser, med undtagelse af derivater, fordi de kan afregnes netto kontant ved at levere eller udstede et andet finansielt instrument. Følgende poster i bilag I til CRR skal klassificeres som »Lånetilsagn«:

114. »Finansielle garantier« er kontrakter, som kræver, at udsteder betaler bestemte beløb som godtgørelse til indehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument, herunder garantier, der stilles for andre finansielle garantier. Ved anvendelse af IFRS skal disse kontrakter opfylde definitionen på finansielle garantikontrakter IFRS 9.2.1(e) og IFRS 4.A. Følgende poster i bilag I til CRR skal klassificeres som »finansielle garantier«:

115. »Andre forpligtelser« omfatter følgende poster i bilag I til CRR:

116. Ved anvendelse af IFRS balanceføres følgende poster, som derfor ikke indberettes som ikkebalanceførte eksponeringer:

117. Posten »heraf: misligholdt« omfatter den nominelle værdi af de afgivne lånetilsagn, finansielle garantier og andre forpligtelser, som anses for at være misligholdte i henhold til punkt 213-239 i denne del.

118. For afgivne finansielle garantier, lånetilsagn og andre forpligtelser er den »nominelle værdi« den værdi, der bedst repræsenterer instituttets maksimale eksponering mod kreditrisiko uden at medregne sikkerhedsstillelse eller andre kreditforbedringer. For afgivne finansielle garantier er den nominelle værdi det maksimale beløb, som enheden skal betale, hvis garantien udnyttes. For lånetilsagn er den nominelle værdi det uudnyttede beløb, som instituttet har forpligtet sig til at udlåne. Nominelle værdier er eksponeringsværdier inden anvendelse af kreditkonverteringsfaktorer og kreditrisikoreduktionsteknikker.

119. I skema 9.2 vedrørende modtagne lånetilsagn er den nominelle værdi det samlede uudnyttede beløb, som modparten har forpligtet sig til at udlåne til instituttet. For andre modtagne forpligtelser er den nominelle værdi det samlede beløb, som den anden part i transaktionen har forpligtet sig til. For modtagne finansielle garantier er »det maksimale garantibeløb, der kan tages i betragtning«, det maksimale beløb, som modparten skal betale, hvis garantien udnyttes. Hvis en modtaget finansiel garanti er udstedt af mere end én garantistiller, indberettes garantibeløbet kun én gang i dette skema. Garantibeløbet tildeles den garantistiller, som er mest relevant for kreditrisikoreduktionen.

120. Med henblik på skema 10 og 11 anses derivater for at være enten sikringsderivater, når de anvendes i et sikringsforhold, der kan betegnes som sådan i henhold til IFRS eller de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD eller som besiddelser med handel for øje i andre tilfælde.

121. Den regnskabsmæssige værdi og den notionelle værdi af derivater, som besiddes med handel for øje, herunder økonomiske sikringer, samt derivater, der besiddes med henblik på regnskabsmæssig sikring, indberettes opdelt efter type af underliggende risiko, markedstype og produkttype i skema 10 og 11. Institutterne skal indberette derivater, der besiddes med henblik på regnskabsmæssig sikring, også opdelt efter sikringstype. Oplysninger om sikringsinstrumenter, der ikke er derivater, indberettes separat og opdelt efter typen af sikring.

122. Ved anvendelse af de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD skal alle derivater indberettes i disse skemaer, uanset om de balanceføres eller ej i overensstemmelse med de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.

123. Opdelingen af den regnskabsmæssige værdi, dagsværdien og den notionelle værdi af handels- sikringsderivater efter porteføljeregnskaber og typer af sikring skal gennemføres under hensyntagen til de regnskabsporteføljer og typer af sikring, der finder anvendelse i henhold til IFRS eller nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, uanset hvilken ramme der finder anvendelse på den indberettende enhed.

124. Handelsderivater og sikringsderivater, der i overensstemmelse med nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD måles til kostpris eller LOCOM, skal identificeres separat.

125. Skema 11 omfatter sikringsinstrumenter og sikrede poster, uanset hvilke regnskabsprincipper, der anvendes til indregning af et sikringsforhold, der kan betegnes som sådan, herunder også når dette sikringsforhold vedrører en nettoposition. Hvis et institut har valgt fortsat at anvende IAS 39 for regnskabsmæssig sikring (IFRS 9.7.2.21), skal henvisninger og navne på typer af sikring og porteføljeregnskaber læses som de relevante henvisninger og navne i IAS 39.9: »Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst« henviser til »Aktiver, som er disponible for salg«, og »Aktiver til amortiseret kostpris« henviser til både »Hold-til-udløb« og »Lån og tilgodehavender«.

126. Derivater, der indgår i sammensatte instrumenter, der er adskilt fra hovedkontrakten, skal indberettes i skema 10 og 11 afhængigt af derivaternes art. Beløbet for hovedkontrakten angives ikke i disse skemaer. Hvis det sammensatte instrument måles til dagsværdi gennem resultatet, skal kontrakten dog indberettes som helhed, og de integrerede derivater indberettes ikke i skema 10 og 11.

127. Tilsagn, der anses for at være derivater (IFRS 9.2.3(b)), og kreditderivater, der ikke opfylder definitionen på en finansiel garanti i punkt 114 i denne del af dette bilag, skal indberettes i skema 10 og 11 med samme opdeling som de øvrige derivater, men indberettes ikke i skema 9.

128. Den regnskabsmæssige værdi af finansielle aktiver eller forpligtelser, som ikke er derivater, og som indregnes som sikringsinstrument ved anvendelse af IFRS eller de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, skal indberettes separat i skema 11.3.

129. Alle derivater klassificeres i en af følgende risikokategorier:

130. Når et derivat påvirkes af mere end én type underliggende risiko, fordeles instrumentet til den mest følsomme risikotype. I tilfælde af derivater med flere eksponeringer fordeles transaktionerne i følgende prioritet i tilfælde af usikkerhed:

131. Ved anvendelse af IFRS er den »regnskabsmæssige værdi« for alle derivater (sikring eller handel) dagsværdien. Derivater med en positiv dagsværdi (over nul) er »finansielle aktiver«, og derivater med en negativ dagsværdi (under nul) er »finansielle forpligtelser«. Den regnskabsmæssige værdi indberettes separat for derivater med en positiv dagsværdi (finansielle aktiver) og for derivater med en negativ dagsværdi (finansielle forpligtelser). På datoen for første indregning klassificeres et derivat som et »finansielt aktiv« eller en »finansiel forpligtelse« i henhold til dets første dagsværdi. Efter første indregning kan betingelserne for udvekslingen blive enten gunstige for instituttet (og derivatet klassificeres som et »finansielt aktiv«) eller ugunstige (og derivatet klassificeres som en »finansiel forpligtelse«), når dagsværdien for et derivat stiger eller falder. Den regnskabsmæssige værdi af sikringsderivater er hele deres dagsværdi, herunder, hvor det er relevant, de komponenter af denne dagsværdi, der ikke klassificeres som sikringsinstrumenter.

132. Ud over regnskabsmæssige værdier som defineret i punkt 27 i del 1 i dette bilag skal dagsværdier indberettes af indberettende institutter omfatter af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD for alle derivater, uanset om de skal balanceføres eller ej i henhold til de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD.

133. Den »notionelle værdi« er bruttoværdien af alle transaktioner, der er gennemført, men endnu ikke afviklet på referencedatoen., uanset om disse transaktioner fører til, at derivateksponeringer balanceføres. Følgende indregnes i den notionelle værdi:

134. Kolonnen »Notionel værdi« for derivater omfatter for hver linjepost summen af de notionelle værdier af alle kontrakter, som instituttet er modpart i, uanset om disse derivater er balanceført som aktiver eller forpligtelser eller ikke er balanceført. Alle notionelle værdier skal indberettes, uanset om derivaternes dagsværdi er positiv, negativ eller lig med nul. Netting mellem notionelle værdier tillades ikke.

135. »Notionel værdi« indberettes opdelt efter »I alt« og »heraf: solgt« for linjeposterne: »OTC-optioner«, »Optioner på det organiserede marked«, »Kredit«, »Råvare« og »Øvrige«. Posten »Heraf: solgt« omfatter de notionelle værdier (strikekurs) af de kontrakter, hvor instituttets (optionsudstederens) modparter (optionsindehaverne) har ret til at udøve optionen. For posterne vedrørende kreditrisikoderivater omfatter den de notionelle værdier af de kontrakter, hvor instituttet (køberen af risiko) har solgt (ydet) sikring til modparter (sikringskøberen).

136. Beslutningen om at henføre en transaktion til »OTC« eller »Organiseret marked« skal baseres på arten af det marked, hvor transaktionen finder sted, og ikke på om der er en ufravigelig clearingforpligtelse for den pågældende transaktion. Et »organiseret marked« er et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 92), i CRR. Når en indberettende enhed indtræder i en derivatkontrakt i et OTC-marked, hvor central clearing er obligatorisk, skal den derfor klassificere det pågældende derivat som »OTC« og ikke som »organiseret marked«.

137. Derivater, der besiddes med henblik på sikring, men som ikke opfylder kravene til effektive sikringsinstrumenter i overensstemmelse med IFRS 9, med IAS 39 når IAS 39 anvendes med henblik på regnskabsmæssig sikring, eller med rammerne i henhold til nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, skal indberettes i skema 10 som »økonomiske sikringer«. Dette finder også anvendelse i følgende tilfælde:

138. Økonomiske sikringer omfatter ikke derivater til handel for egen regning.

139. Derivater, som opfylder definitionen af »økonomiske sikringer«, indberettes separat for hver risikotype i skema 10.

140. Kreditderivater, som anvendes til at styre kreditrisikoen for det hele eller en del af et finansielt instrument, som er klassificeret som målt til dagsværdi gennem resultatet ved eller efter den første indregning, eller mens det ikke er indregnet i overensstemmelse med IFRS9.6.7.,skal indberettes i en særlig række i skema 10 under kreditrisiko. Andre økonomiske sikringer af kreditrisiko, for hvilke den indberettende enhed ikke anvender IFRS 9.6.7, skal indberettes separat.

141. Den regnskabsmæssige værdi og den samlede notionelle værdi af derivater, som besiddes med handel for øje, og af derivater, der besiddes med henblik på sikring, som handles på OTC-markedet, indberettes efter modpart i følgende kategorier:

142. Alle OTC-derivater skal, uanset den risikotype, de vedrører, opdeles mellem disse modparter.

143. Hvis nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD kræver, at sikringsderivater henføres til sikringskategorier, skal sikringsderivaterne indberettes separat for hver af de relevante kategorier: »dagsværdisikringer«, »pengestrømssikringer«, »kostprissikringer«, »sikring af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed«, »dagsværdisikring af portefølje mod renterisiko« og »pengestrømssikring af portefølje mod renterisiko«.

144. Når det er relevant i overensstemmelse med nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, henviser »Kostprissikringer« til en sikringskategori, hvor sikringsderivatet almindeligvis måles til kostpris.

145. For sikringsinstrumenter, som ikke er derivater, er det beløb, der skal indberettes, den regnskabsmæssige værdi af de pågældende sikringsinstrumenter, der ikke er derivater, i overensstemmelse med de gældende regler for måling i IFRS eller i almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD for de porteføljeregnskaber, som de tilhører. For sikringsinstrumenter, som ikke er derivater, indberettes ikke en »notionel værdi«.

146. Den regnskabsmæssige værdi af sikrede poster i en dagsværdisikring, der indregnes i opgørelsen af finansiel stilling, skal opdeles efter porteføljeregnskab og type af sikret risiko for finansielle aktiver og finansielle passiver. Når et finansielt instrument er sikret for mere end én risiko, skal det indberettes i den risikotype, i hvilken sikringsinstrumentet skal indberettes i henhold til punkt 129.

147. Ved »mikrosikringer« forstårs andre sikringer end porteføljesikring af renterisiko, jf. IAS 39.89A. Mikrosikringer omfatter sikringer af positioner, der udligner hinanden, jf. IFRS 9.6.6.6.

148. »Sikringsjusteringer på mikrosikringer« omfatter alle sikringsjusteringer for alle de i punkt 147 definerede mikrosikringer.

149. »Sikringsjusteringer i den regnskabsmæssige værdi af aktiver/forpligtelser« er den akkumulerede værdi af gevinster og tab på de sikrede poster, der har justeret den regnskabsmæssige værdi af disse poster, og som er blevet indregnet i resultatet. Sikringsjusteringer for de sikrede poster, der er aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, indberettes i skema 1.3. Sikringsjusteringer for ikkeindregnede faste forpligtelser eller en komponent deraf indberettes ikke.

150. »Resterende justeringer for ophørte mikrosikringer, inklusive sikringer af nettopositioner« omfatter de sikringsjusteringer, som, efter at sikringsforholdet og justeringen af sikrede poster for sikringsgevinster og -tab er ophørt, stadig skal amortiseres i resultatet via en genberegnet effektiv rente for sikrede poster, der måles til amortiseret kostpris, eller i det beløb, der repræsenterer de tidligere indregnede akkumulerede sikringsgevinster eller -tab for sikrede aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst.

151. Hvis en gruppe af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, herunder en gruppe af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, der udgør en nettoposition, kan betegnes som en sikret post, skal finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, der udgør denne gruppe, indberegnes til deres regnskabsmæssige værdi på bruttobasis, før netting mellem instrumenter i gruppen, i »Aktiver eller forpligtelser i sikring af en nettoposition (før netting)«.

152. »Sikrede poster i porteføljesikring af renterisiko« omfatter finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i en dagsværdisikring af renteeksponeringen i en portefølje af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser. Disse finansielle instrumenter indberettes til deres regnskabsmæssige værdi på bruttobasis før netting mellem instrumenter i porteføljen.

153. Skema 12.0 indeholder en afstemning af primo- og ultimosaldoen for hensættelserne for finansielle aktiver, der måles med omkostningsbaserede metoder, samt for finansielle aktiver, der måles med andre målemetoder, eller der måles til dagsværdi gennem egenkapital, hvis de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD kræver, at de pågældende aktiver testes for værdiforringelse (herunder kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud). Værdijusteringer på aktiver, der måles til det laveste beløb af kostprisen eller markedsværdien, indberettes ikke i skema 12.0.

154. »Stigninger som følge af beløb hensat til skønnede tab på lån i perioden« skal indberettes, når estimeringen af værdiforringelsen for perioden, for så vidt angår hovedkategorien af aktiver eller modparten, resulterer i indregning af nettoomkostninger, dvs. at stigningen i værdiforringelsen overstiger faldet i den pågældende periode. »Fald som følge af tilbageførte beløb til skønnede tab på lån i perioden« skal indberettes, når estimeringen af værdiforringelsen for perioden, for så vidt angår hovedkategorien af aktiver eller modparten, resulterer i indregning af nettoindtægter, dvs. at faldet i værdiforringelsen overstiger stigningen i den pågældende periode.

155. Ændringer i hensættelserne som følge af tilbagebetaling og afhændelser af finansielle aktiver indberettes i »Andre justeringer«. Afskrivninger indberettes i overensstemmelse med punkt 72-74.

156. Skema 12.1 indeholder en afstemning af primo- og ultimosaldoen for hensættelserne for finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris og til dagsværdi gennem anden totalindkomst, opdelt efter værdiforringelsesfaser, efter instrument (herunder kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud) og efter modpart. Der indberettes en separat afstemning for erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver i skemaet.

157. Hensættelserne til ikkebalanceførte eksponeringer, der er omfattet af kravene vedrørende værdiforringelse i IFRS 9, indberettes efter værdiforringelsesfaser og separat for erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle eksponeringer. Værdiforringelse for lånetilsagn indberettes kun som hensættelser, hvis de ikke betragtes sammen med værdiforringelsen af balanceførte aktiver i overensstemmelse med IFRS 9.7.B8E og punkt 108 i denne del. Bevægelser i hensættelser til forpligtelser og finansielle garantier, der måles i overensstemmelse med IAS 37, og finansielle garantier, der behandles som forsikringskontrakter i overensstemmelse med IFRS 4, indberettes ikke i dette skema, men i skema 43. Ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko ved forpligtelser og finansielle garantier, der måles til dagsværdi gennem resultatet i overensstemmelse med IFRS 9, indberettes ikke i dette skema, men i posten »Gevinster eller (-) tab på finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, netto«, i overensstemmelse med punkt 50 i denne del.

158. Posterne »heraf: kollektivt målte hensættelser« og »heraf: individuelt målte hensættelser« omfatter bevægelserne i de akkumulerede værdiforringelser vedrørende finansielle aktiver, som er målt på kollektivt og individuelt grundlag.

159. »Stigninger som følge af indgåelse og anskaffelse« omfatter værdien af stigninger i forventede tab, som der blev taget højde for ved den første indregning af indgåede eller anskaffede finansielle aktiver. Denne stigning i hensættelserne skal indberettes på den første referencedato for indberetning efter indgåelsen eller anskaffelsen af de pågældende finansielle aktiver. Stigninger eller fald i de forventede tab på de pågældende finansielle aktiver efter den første indregning indberettes i andre kolonner. Indgåede eller anskaffede aktiver omfatter aktiver hidrørende fra udnyttelsen af afgivne ikkebalanceførte forpligtelser.

160. »Fald som følge af ophør af indregning« omfatter størrelsen af ændringer i hensættelser som følge af finansielle aktiver, for hvilke indregning helt ophører i referenceperioden for indberetning af andre grunde end afskrivninger; disse omfatter overførsler til tredjepart eller udløb af de kontraktlige rettigheder som følge af fuld tilbagebetaling, afhændelse af de finansielle aktiver eller overførsel til et andet porteføljeregnskab. Ændringen i hensættelserne indregnes i denne kolonne på den første referencedato for indberetning efter tilbagebetalingen, afskaffelsen eller overførslen. For ikkebalanceførte eksponeringer omfatter denne post også faldene i værdiforringelsen som følge af, at de ikkebalanceførte post bliver et balanceført aktiv.

161. »Ændringer som følge af ændret kreditrisiko (netto)« omfatter nettoværdien af ændringer i forventede tab ved afslutning af referenceperioden for indberetning som følge af en stigning eller et fald i kreditrisiko siden den første indregning, uanset om disse ændringer medfører, at det finansielle aktiv overføres til en anden fase. Virkningen på hensættelserne som følge af stigningen eller faldet i værdien af finansielle aktiver på grund af påløbne og betalte renteindtægter indberettes i denne kolonne. Denne post omfatter også virkningen af den forløbne tid på de forventede tab beregnet i overensstemmelse med IFRS 9.5.4.1(a) og (b). Ændringerne i skøn som følge af ajourføring eller gennemgang af risikoparametre samt ændringer i fremadrettede økonomiske data skal også indberettes i denne kolonne. Ændringer i forventede tab som følge af delvis tilbagebetaling af eksponeringer gennem rater skal indberettes i denne kolonne med undtagelse af den sidste rate, som skal indberettes i kolonnen »Fald som følge af ophør af indregning«.

162. Alle ændringer i forventede kredittab relateret til revolverende eksponeringer indberettes i »Ændringer som følge af ændret kreditrisiko (netto)«, bortset fra de ændringer, der er relateret til afskrivninger og ajourføringer af instituttets metode til estimering af kredittab. Revolverende eksponeringer er de eksponeringer, for hvilke kundernes udeståender gerne må fluktuere på grundlag af deres beslutninger om at låne og tilbagebetale op til en grænse, der er fastsat af instituttet.

163. »Ændringer som følge af en opdatering af instituttets metode til estimering (netto)« omfatter ændringer som følge af opdateringer af instituttets metode til estimering af forventede tab som følge af ændringer i de eksisterende modeller eller oprettelse af nye modeller til at estimere værdiforringelse. Opdateringer af metoder omfatter også virkningen af vedtagelse af nye standarder. Ændringer i metode, der udløser en ændring i et aktivs værdiforringelsesfase, anses for at være en ændring af en model i sin helhed. Ændringerne i skøn som følge af ajourføring eller gennemgang af risikoparametre samt ændringer i fremadrettede økonomiske data indberettes ikke i denne kolonne.

164. Indberetningen af ændringerne i forventede tab relateret til ændrede aktiver (IFRS 9.5.4.3 og appendiks A) afhænger af ændringens kendetegn i overensstemmelse med følgende:

165. Afskrivninger indberettes i overensstemmelse med punkt 72-74 i denne del af bilaget og i overensstemmelse med følgende:

166. »Andre justeringer« omfatter beløb, som ikke er blevet indberettet i de tidligere kolonner, herunder justeringer af forventede tab som følge af valutakursforskelle, hvor det er foreneligt med indberetningen af virkningen af valutakurs i skema 2.

166i. »Gevinster eller tab ved ophør af indregning af gældsinstrumenter« omfatter forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af finansielle aktiver målt på datoen for ophør af indregning og det modtagne vederlag.

167. For finansielle aktiver i porteføljeregnskaberne og ikkebalanceførte eksponeringer, bortset fra erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle eksponeringer, der er omfattet af kravene vedrørende værdiforringelse i IFRS 9, er det den regnskabsmæssige bruttoværdi og den nominelle værdi, der er blevet overført mellem værdiforringelsesfaser i løbet af referenceperioden for indberetning, der skal indberettes i skema 12.2.

168. Kun den regnskabsmæssige bruttoværdi eller den nominelle værdi af de finansielle aktiver eller ikkebalanceførte eksponeringer, der er i en anden værdiforringelsesfase på referencedatoen for indberetning, end de var ved regnskabsåret begyndelse eller deres første indregning, skal indberettes. For balanceførte eksponeringer, for hvilke den værdiforringelse, der indberettes i skema 12.1, omfatter en ikkebalanceført komponent (IFRS 9.5.5.20 og IFRS 7.B8E), skal der tages højde for ændringen i fase for den balanceførte og ikkebalanceførte komponent.

169. Med henblik på indberetningen af overførsler, der har fundet sted i løbet af regnskabsåret, skal finansielle aktiver eller ikkebalanceførte eksponeringer, hvis værdiforringelsesfase er ændret adskillige gange siden regnskabsårets begyndelse eller deres første indregning, indberettes som var de blevet overført fra deres værdiforringelsesfase ved regnskabsårets begyndelse eller den første indregning til den værdiforringelsesfase, som de befinder sig i på referencedatoen for indberetning.

170. Den regnskabsmæssige bruttoværdi eller den nominelle værdi, der skal indberettes i skema 12.2, er den regnskabsmæssige bruttoværdi eller den nominelle værdi på indberetningsdatoen, uanset om denne værdi var højere eller lavere på overførselsdatoen.

171. Sikkerhedsstillelser og garantier, der støtter lån og forskud i regnskabsporteføljerne, uafhængigt af deres juridiske form, indberettes efter følgende typer sikkerhedsstillelse: lån med sikkerhed i fast ejendom og lån med andre former for sikkerhed, og efter modtagne finansielle garantier. Lån og forskud opdeles efter modparter og formål. I posten »heraf: misligholdt« indberettes lån og forskud som fastsat i punkt 213-239 eller 260 i denne del.

172. I skema 13.1 indberettes »Maksimalt sikkerhedsstillelses- eller garantibeløb, der kan tages i betragtning«. Summen af beløbene for den finansielle garanti og/eller sikkerhedsstillelse, som fremgår af de relaterede kolonner i skema 13.1, må ikke overstige den regnskabsmæssige værdi af det relaterede lån.

173. Ved indberetning af lån og forskud efter type af sikkerhedsstillelse anvendes følgende definitioner:

174. I tilfælde af lån og forskud med mere end én type sikkerhedsstillelse eller garanti samtidigt skal beløbet for »Maksimalt sikkerhedsstillelses- eller garantibeløb, der kan tages i betragtning« fordeles efter kvalitet startende med typen med den bedste kvalitet. For lån med sikkerhed i fast ejendom skal sikkerhed i fast ejendom altid indberettes først, uanset dens kvalitet sammenlignet med anden sikkerhedsstillelse. Hvis det »maksimale sikkerhedsstillelses- eller garantibeløb, der kan tages i betragtning« overstiger værdien af sikkerheden i fast ejendom, skal dens resterende værdi henføres til andre sikkerhedsstillelsestyper og garantier efter dens kvalitet startende med typen med den bedste kvalitet.

175. Dette skema anvendes til at indberette oplysninger om sikkerhedsstillelse, der er opnået mellem begyndelsen og slutningen af referenceperioden, og som stadig er balanceført på referencedatoen. Sikkerhedsstillelse, der er opnået gennem overtagelse, omfatter aktiver, som ikke er stillet som sikkerhed af debitor, men som er opnået til gengæld for eftergivelse af gæld, uanset om det sker på frivillig basis eller som en del af en retssag. Sikkerhedsstillelsestyperne er de i punkt 173 omhandlede, bortset fra dem, der er omhandlet i nævnte punkts litra b), nr. i).

175i. »Værdi ved første indregning« er den regnskabsmæssige bruttoværdi af den sikkerhedsstillelse, der opnås gennem overtagelse på det tidspunkt, hvor den første indregning i det indberettende instituts balance første gang foretages.

175ii. »Akkumulerede negative ændringer« er forskellen for den enkelte sikkerhedsstillelse mellem værdien ved første indregning af sikkerhedsstillelsen og den regnskabsmæssige værdi på referencedatoen for indberetning, hvis forskellen er negativ.

176. Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse, som stadig er balanceført på referencedatoen, indberettes i skema 13.3.1, uanset hvornår den blev opnået. Både sikkerhedsstillelse, der opnået gennem overtagelse og klassificeret som »Materielle anlægsaktiver«, og anden sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse medtages. Sikkerhedsstillelse, der er opnået gennem overtagelse, omfatter aktiver, som ikke er stillet som sikkerhed af debitor, men som er opnået til gengæld for eftergivelse af gæld, uanset om det sker på frivillig basis eller som en del af en retssag.

177. Institutterne skal indberette værdien af finansielle instrumenter målt til dagsværdi i overensstemmelse med det hierarki, der er fastlagt i IFRS 13.72. Hvis nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD kræver, at aktiver, der måles til dagsværdi, henføres til forskellige dagsværdiniveauer, skal institutter, der er omfattet af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, også indberette dette skema.

178. »Ændring i dagsværdi for perioden« skal omfatte gevinster eller tab fra fornyet måling foretaget i overensstemmelse med IFRS 9, IFRS 13 eller nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, hvor det er relevant, i perioden af de instrumenter, som fortsat eksisterer på indberetningsdatoen. Disse gevinster og tab indberettes som ved indregningen i resultatopgørelsen eller, hvor det er relevant, i totalindkomstopgørelsen, og beløbene indberettes derfor før skat.

179. »Akkumuleret ændring i dagsværdi før skat« omfatter beløbet for gevinster eller tab fra fornyet måling af instrumenterne akkumuleret fra den første indregning til referencedatoen.

180. Skema 15 indeholder oplysninger om overførte finansielle aktiver, som helt eller delvist ikke er kvalificeret til ophør af indregning, og finansielle aktiver, der ikke længere indregnes, for hvilke instituttet bevarer sine rettigheder.

181. De tilknyttede forpligtelser skal indberettes efter den portefølje, hvori de tilknyttede finansielle aktiver var opført på aktivsiden, og ikke efter den portefølje, hvori de var opført på passivsiden.

182. Kolonnen »Beløb, der ikke længere indregnes til kapitalformål« omfatter den regnskabsmæssige værdi af finansielle aktiver, der indregnes i regnskabsmæssig henseende, men som ikke indregnes i tilsynsmæssig henseende, fordi instituttet behandler dem som securitiseringspositioner til kapitalformål, jf. artikel 109, 243 og 244 i CRR.

183. »Genkøbsaftaler« (»repos«) er transaktioner, hvor instituttet modtager kontanter til gengæld for finansielle aktiver, der er solgt til en bestemt pris og med en forpligtelse til at tilbagekøbe de samme (eller identiske) aktiver til en fast pris på en nærmere angivet dato i fremtiden. Transaktioner, som omfatter midlertidig overførsel af guld mod kontant sikkerhed, skal også betragtes som »genkøbsaftaler«. Beløb, som instituttet har modtaget for finansielle aktiver overført til tredjemand (»midlertidig erhverver«), klassificeres under »genkøbsaftaler«, hvis der foreligger en forpligtelse til tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Genkøbsaftaler skal også omfatte transaktioner af genkøbstypen, der kan omfatte:

184. »Genkøbsaftaler« (»repos«) og »Omvendte repolån« omfatter kontantbeløb modtaget eller udlånt af instituttet.

185. I en securitiseringstransaktion skal institutter, når de overførte finansielle aktiver ikke længere indregnes, indberette de gevinster (tab), posten har genereret, i resultatopgørelsen for de »porteføljeregnskaber«, hvor de finansielle aktiver var anført inden ophøret af deres indregning.

186. For udvalgte poster i resultatopgørelsen indberettes en yderligere opdeling af gevinster (eller indtægter) og tab (eller omkostninger).

187. Renteindtægter skal opdeles i overensstemmelse med følgende:

188. Renteomkostninger skal opdeles i overensstemmelse med følgende:

189. Renteindtægter fra finansielle aktiver og fra finansielle forpligtelser med en negativ effektiv rente omfatter renteindtægter fra derivater, der besiddes med handel for øje, gældsbeviser, lån og forskud samt fra indskud, udstedte gældsbeviser og andre finansielle forpligtelser med en negativ effektiv rente.

190. Renteomkostninger fra finansielle forpligtelser og fra finansielle aktiver med en negativ effektiv rente omfatter renteomkostninger fra derivater, der besiddes med handel for øje, indskud, udstedte gældsbeviser og andre finansielle forpligtelser samt fra gældsbeviser og lån og forskud med en negativ effektiv rente.

191. Med henblik på skema 16.1 behandles korte positioner sammen med andre finansielle forpligtelser. Alle instrumenter i de forskellige porteføljer indregnes. Det gælder dog ikke instrumenter, der er indregnet i posterne »Derivater — Regnskabsmæssig sikring«, som ikke bruges til at sikre renterisiko.

192. »Derivater — Regnskabsmæssig sikring, renterisiko« omfatter renteindtægter og -omkostninger på sikringsinstrumenter, hvor de sikrede poster genererer renter.

193. Når clean price anvendes, omfatter renter på derivater, som besiddes med handel for øje, beløb vedrørende derivater, som besiddes med handel for øje, og som betegnes som »økonomiske sikringer«, der indregnes som renteindtægter eller -omkostninger, med henblik på at korrigere renteindtægter og -omkostninger fra de sikrede finansielle instrumenter fra et økonomisk, men ikke regnskabsmæssigt synspunkt. I sådanne tilfælde skal renteindtægter fra derivater til økonomisk sikring indberettes separat inden for renteindtægter fra derivater i handelsbeholdningen. Tidsfordelte gebyrer eller udligningsbeløb i forbindelse med kreditderivater, der måles til dagsværdi, og som anvendes til at styre kreditrisikoen ved en del eller det hele af et finansielt instrument, der klassificeres til dagsværdi ved den lejlighed, skal også indberettes inden for renter på derivater, der besiddes med handel for øje.

194. Ved anvendelse af IFRS betyder »Heraf: renteindtægter fra værdiforringede finansielle aktiver« renteindtægter fra værdiforringede finansielle aktiver, herunder erhvervede eller oprettede værdiforringede finansielle aktiver, hvor sidstnævnte betragtes som misligholdte i overensstemmelse med punkt 215 i denne del. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter dette renteindtægter fra aktiver, der er værdiforringede med en specifik værdiforringelseshensættelse for kreditrisiko.

194i. »Heraf: forbrugerkredit« og »heraf: udlån til boligkøb« afspejler indtægterne og udgifterne i forbindelse med lån og forskud som beskrevet i punkt 88 i denne del.

194ii. »Heraf: renter fra leasingkontrakter« afspejler henholdsvis leasinggivers renteindtægter på leasingtilgodehavendet (finansiel leasing) og leasingtagers renteudgifter på leasingforpligtelsen.

195. Gevinster eller tab ved ophør af indregning af finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatet, skal fordeles efter det finansielle instruments type og porteføljeregnskab. For hver post indberettes den realiserede nettogevinst eller det realiserede nettotab, som kan henføres til den transaktion, der ikke længere indregnes. Nettobeløbet repræsenterer forskellen mellem realiserede gevinster og realiserede tab.

196. Skema 16.2 anvendes i henhold til IFRS på finansielle aktiver og forpligtelser til amortiseret kostpris og gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD anvendes skema 16.2 på finansielle aktiver, der måles med en omkostningsbaseret metode, til dagsværdi gennem egenkapital, og i overensstemmelse med andre målemetoder såsom det laveste af kostprisen eller markedsværdien. Gevinster og tab på finansielle instrumenter, der er klassificeret som besiddelse med handel for øje i overensstemmelse med de relevante regnskabsprincipper baseret på BAD, skal ikke indberettes i dette skema, uanset hvilke værdiansættelsesregler der gælder for disse instrumenter.

197. Gevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser, som besiddes med handel for øje, skal fordeles efter instrumentets type. Hver post i fordelingen er det realiserede og ikkerealiserede nettobeløb (gevinster minus tab) for det finansielle instrument.

198. Gevinster og tab fra valutahandel på spotmarkedet, eksklusive veksling af udenlandske sedler og mønter, indregnes som handelsrelaterede gevinster og tab. Gevinster og tab fra handel med ædelmetaller eller ophør af indregning og fornyet måling medtages ikke i handelsrelaterede gevinster og tab, men »Andre driftsindtægter« eller »Andre driftsomkostninger« i overensstemmelse med punkt 316 i denne del.

199. Posten »Heraf: økonomiske sikringer med brug af dagsværdimuligheden« omfatter kun gevinster og tab på kreditderivater, der måles til dagsværdi gennem resultatet, og som anvendes til at styre kreditrisikoen for det hele eller en del af et finansielt instrument, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet ved den lejlighed, jf. IFRS 9.6.7. Gevinster eller tab som følge af omklassificering af finansielle aktiver fra porteføljeregnskabet amortiseret kostpris til porteføljeregnskabet dagsværdi gennem resultatet eller til porteføljeregnskabet besiddes med handel for øje (IFRS 9.5.6.2), indberettes i »Heraf: gevinster og tab som følge af omklassificeringen af aktiver til amortiseret kostpris«.

200. Gevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser, som besiddes med handel for øje, skal også fordeles efter risikotype. Hver post i opdelingen er det realiserede og ikkerealiserede nettobeløb (gevinster minus tab) for den underliggende risiko (rente-, aktie-, valuta-, kredit- og råvarerisiko samt anden risiko) knyttet til eksponeringen, herunder relaterede derivater. Gevinster og tab fra valutakursdifferencer indberettes i den post, hvor de øvrige gevinster og tab, der kan henføres til det konverterede instrument, er indberettet. Gevinster og tab på andre finansielle aktiver og finansielle forpligtelser end derivater indberettes i følgende risikokategorier:

201. Gevinster og tab på finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen, der skal måles til dagsværdi gennem resultatet, opdeles efter instrumenttype. Hver post i fordelingen er det realiserede og ikkerealiserede nettobeløb (gevinster minus tab) for det finansielle instrument.

202. Gevinster eller tab som følge af omklassificering af finansielle aktiver fra porteføljeregnskabet amortiseret kostpris til porteføljeregnskabet finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen, der skal måles til dagsværdi gennem resultatet (IFRS 9.5.6.2), indberettes i »Heraf: gevinster og tab som følge af omklassificeringen af aktiver til amortiseret kostpris«.

203. Gevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet opdeles efter instrumenttype. Institutterne skal indberette realiserede og ikkerealiserede nettogevinster eller -tab og beløbet for ændring i dagsværdi af finansielle forpligtelser i perioden, der kan henføres til ændringer i kreditrisiko (låntagerens eller udstederens egen kreditrisiko), hvis egen kreditrisiko ikke indberettes i anden totalindkomst.

204. Hvis et kreditderivat, der måles til dagsværdi, anvendes til at styre kreditrisikoen for det hele eller en del af et finansielt instrument, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet ved den lejlighed, skal gevinster eller tab på det finansielle instrument ved den klassificering, indberettes i »Heraf: gevinster eller (-) tab ved klassificering af finansielle aktiver og passiver, der opgøres til dagsværdi gennem resultatet med henblik på sikring, netto«. Efterfølgende gevinster og tab værdiansat til dagsværdi på disse finansielle instrumenter indberettes i »Heraf: gevinster eller (-) tab efter klassificering af finansielle aktiver og passiver, der opgøres til dagsværdi gennem resultatet med henblik på sikring, netto«.

205. Alle gevinster og tab fra regnskabsmæssig sikring, undtagen renteindtægter eller -omkostninger, hvor clean price anvendes, opdeles efter typen af regnskabsmæssig sikring: sikring af dagsværdi, sikring af pengestrømme og sikring af nettokapitalandele i udenlandsk virksomhed. Gevinster og tab ved sikring af dagsværdi skal opdeles mellem sikringsinstrumentet og den sikrede post. Gevinster og tab på sikringsinstrumenter omfatter ikke gevinster og tab forbundet med elementer af sikringsinstrumenterne, som ikke klassificeres som sikringsinstrumenter i henhold til IFRS 9.6.2.4. Sikringsinstrumenter, som ikke er angivet, indberettes i overensstemmelse med punkt 60 i denne del. Gevinster og tab fra regnskabsmæssig sikring omfatter også gevinster og tab fra sikringer af en gruppe af poster med risikopositioner, som udligner hinanden (sikringer af en nettoposition).

206. »Ændring af dagsværdi af sikrede poster som følge af den sikrede risiko« omfatter gevinster og tab fra sikrede poster, hvor posterne er gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med IFRS 9.4.1.2A (IFRS 9.6.5.8).

207. Ved anvendelse af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD indberettes opdelingen efter sikringstype som angivet i dette skema i det omfang, opdelingen er forenelig med de relevante regnskabskrav.

208. »Tilgange« skal indberettes, når estimeringen af værdiforringelsen for perioden resulterer i indregning af nettoomkostninger, for så vidt angår porteføljeregnskabet eller hovedkategorien af aktiver. »Tilbageførsler« skal indberettes, når estimeringen af værdiforringelsen for perioden resulterer i indregning af nettoindtægter, for så vidt angår porteføljeregnskabet eller hovedkategorien af aktiver.

208i. »Udgifter til informationsteknologi« er udgifter til at levere it-baserede forretningsprocesser, applikationer og infrastrukturløsninger med henblik på forretningsresultater, herunder omkostninger i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af it-systemer med undtagelse af kompensation til it-specialister på instituttets lønningsliste, som skal indberettes under personaleomkostninger.

208ii. Blandt udgifterne til informationsteknologi er »it-outsourcing« it-udgifter i forbindelse med brug af eksterne tjenesteydere. Det omfatter ikke udgifter vedrørende i) udelukkende personale (vikarer), i det omfang instituttet kun anvender midlertidigt ansatte og bevarer fuld kontrol med de leverede tjenester, og ii) rent standardiserede operationelle hardware- og softwarevedligeholdelseskontrakter udelukkende vedrørende erhvervede aktiver.

208iii. »Skatter og afgifter (andre)« omfatter andre skatter og afgifter end i) skatter, der vedrører resultatet, og ii) skatter og afgifter på ophørte aktiviteter. Denne post omfatter f.eks. skatter og afgifter på varer og tjenesteydelser samt afgifter betalt af instituttet.

208iv. »Konsulentbistand og liberale tjenesteydelser« er udgifter til ekspertrådgivning eller strategisk rådgivning.

208v. »Reklame, markedsføring og kommunikation« omfatter udgifter i forbindelse med markedsføringsaktiviteter såsom reklame, direkte markedsføring eller online-markedsføring samt arrangementer.

208vi. »Udgifter vedrørende kreditrisiko« er administrationsomkostninger i forbindelse med kreditbegivenheder, såsom udgifter til overtagelse af sikkerhedsstillelse eller retssager.

208vii. »Sagsomkostninger, der ikke er omfattet af bestemmelser« er sagsomkostninger, der ikke vedrører kreditrisici, og som ikke var omfattet af en tilknyttet bestemmelse.

208viii. »Udgifter til fast ejendom« er udgifter til reparationer og vedligeholdelse, der ikke forbedrer brugen eller forlænger levetiden for fast ejendom, samt forsyningsudgifter (vand, elektricitet og opvarmning).

208ix. Ved anvendelse af IFRS omfatter »leasingudgifter« leasingtagers udgifter som følge af korte leasingkontrakter og leasingkontrakter vedrørende aktiver med en lav værdi som omhandlet i IFRS 16.5 og 16.6. I henhold til nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper omfatter leasingudgifter leasingtagers udgifter, hvis den regnskabsmæssige standard foreskriver behandling af leasingydelser som udgifter.

208x. »Andre administrationsomkostninger — øvrige« omfatter alle resterende elementer af »andre administrationsomkostninger«, såsom tilsynsafgifter eller bankafgifter, administrative og logistiske tjenester, postbefordring og transport af dokumenter, overvågnings- og sikkerhedstjenester, tjenesteydelser i forbindelse med optælling af penge og transport. Kontante bidrag til afviklingsfonde og indskudsgarantiordninger indberettes ikke i denne kategori, da de indberettes i en separat række i skema 2.

209. »Bogføringsmæssig virkning af konsolideringen« omfatter den regnskabsmæssige værdi af aktiver, forpligtelser og egenkapital samt den nominelle værdi af ikkebalanceførte eksponeringer udarbejdet inden for konsolideringen, dvs. at datterselskaber, som er forsikringsselskaber og ikkefinansielle selskaber, indgår i konsolideringen. Institutterne skal redegøre for datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber efter samme metode som i deres årsregnskaber.

210. I dette skema omfatter posten »Kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber« ikke datterselskaber, da alle datterselskaber allerede er fuldt konsoliderede i den bogføringsmæssige virkning af konsolideringen.

211. »Aktiver omfattet af genforsikrings- og forsikringsaftaler« omfatter aktiver tilknyttet cederet genforsikring og eventuelle aktiver vedrørende udstedte forsikrings- og genforsikringsaftaler.

212. »Forpligtelser omfattet af forsikrings- og genforsikringsaftaler« omfatter forpligtelser i medfør af udstedte forsikrings- og genforsikringsaftaler.

213. Med henblik på skema 18 skal misligholdte eksponeringer forstås som eksponeringer opført i artikel 47a, stk. 3, i CRR.

215. Ved anvendelse af IFRS og med henblik på skema 18 er værdiforringede eksponeringer eksponeringer, der konstateres at være værdiforringede (fase 3). Eksponeringer i andre værdiforringelsesfaser end fase 3 og eksponeringer, som er erhvervede eller oprettede værdiforringede, anses for at være misligholdte, når de opfylder kriterierne for at blive anset for at være misligholdte i overensstemmelse med artikel 47a, stk. 3, i CRR.

216. Eksponeringer kategoriseres for hele beløbet og uden hensyntagen til en eventuel sikkerhedsstillelse. Hvad angår de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 47a, stk. 3, litra a), i CRR, vurderes væsentlighed i overensstemmelse med artikel 178 i CRR og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/171 (reguleringsmæssige tekniske standarder for væsentlighedsgrænsen for gældsforpligtelser i restance).

217. Med henblik på skema 18 omfatter »eksponeringer« alle gældsinstrumenter (lån og forskud, herunder kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud, og gældsbeviser) og ikkebalanceførte eksponeringer med undtagelse af eksponeringer, som besiddes med handel for øje.

218. Gældsinstrumenter indgår i følgende porteføljeregnskaber: a) gældsinstrumenter til kostpris eller amortiseret kostpris, b) gældsinstrumenter til dagsværdi gennem anden totalindkomst eller gennem egenkapital, der testes for værdiforringelse, og c) »gældsinstrumenter til streng LOCOM eller til dagsværdi gennem resultatet eller gennem egenkapital, der ikke testes for værdiforringelse«, i overensstemmelse med kriterierne i punkt 233 i denne del. Hver kategori opdeles efter instrument og modpart.

219. Ved anvendelse af IFRS og nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD omfatter ikkebalanceførte eksponeringer følgende genkaldelige og uigenkaldelige poster:

220. Gældsinstrumenter, der klassificeres som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5, indberettes separat.

221. I skema 18 vedrørende gældsinstrumenter skal »den regnskabsmæssige bruttoværdi« som defineret i punkt 34 i del 1 i dette bilag indberettes. For ikkebalanceførte eksponeringer indberettes den nominelle værdi som defineret i punkt 118 i dette bilag.

222. Med henblik på skema 18 er en eksponering »forfalden«, når den opfylder kriterierne i punkt 96 i denne del. Med henblik på klassificering af eksponeringer som misligholdte i overensstemmelse med artikel 47a, stk. 3, litra a), i CRR begynder optællingen af 90 dage som forfalden, når det forfaldne beløb, dvs. summen af forfalden hovedstol, renter og gebyrer, overstiger væsentlighedsgrænsen som fastsat i punkt 216 i denne del. Hvis den forfaldne del af eksponeringer forbliver væsentlig i 90 på hinanden følgende dage, bør eksponeringen klassificeres som forfalden.

223. Med henblik på skema 18 er en »debitor« en låntager, jf. artikel 178 i CRR.

226. Eksponeringer, som er klassificeret som misligholdte i overensstemmelse med punkt 213, kategoriseres enten som misligholdte på individuelt grundlag (»transaktionsbaseret«) eller som misligholdte på grundlag af den overordnede eksponering over for en given debitor (»debitorbaseret«). I forbindelse med kategoriseringen af misligholdte eksponeringer på individuelt grundlag eller på grundlag af en given debitor anvendes følgende kategoriseringstilgange for de forskellige typer misligholdte eksponeringer:

227. Hvis et institut har balanceførte eksponeringer over for en debitor, som har været misligholdte i over 90 dage, og det regnskabsmæssige bruttobeløb for de misligholdte eksponeringer udgør over 20 % af den regnskabsmæssige bruttoværdi af alle balanceførte eksponeringer over for den pågældende debitor, betragtes alle balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer over for den pågældende debitor som misligholdte. Hvis en debitor tilhører en koncern, skal behovet for også at betragte eksponeringer over for andre enheder i koncernen som misligholdte vurderes, medmindre der er tale om eksponeringer, som er berørt af isolerede tvister, som ikke vedrører modpartens solvens.

228. Eksponeringer skal anses for ikke længere at være misligholdte, hvis samtlige betingelser i artikel 47a, stk. 4, i CRR er opfyldt.

230. Misligholdte eksponeringer, der klassificeres som anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5, anses fortsat for at være misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med artikel 47a, stk. 5, i CRR.

231. Selv om en misligholdt eksponering bliver underlagt kreditlempelser, anses den stadig for at være misligholdt. Hvis eksponeringer er misligholdte med kreditlempelser, som omhandlet i punkt 262, anses disse eksponeringer ikke længere for at være misligholdte, hvis samtlige betingelser i artikel 47a, stk. 6, i CRR er opfyldt.

232. Hvis de i punkt 231 i denne del af bilaget omhandlede betingelser ikke er opfyldt ved afslutningen af den etårsperiode, som er angivet i artikel 47a, stk. 6, litra b), i CRR, anses eksponeringen stadig for at være en misligholdt eksponering med henstand, indtil alle betingelserne er opfyldt. Betingelserne vurderes som minimum hvert kvartal.

233. De porteføljeregnskaber, der er omfattet af IFRS, og som er anført i punkt 15 i del 1 af bilaget, og de porteføljeregnskaber, der omfattet af relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, og som er anført i punkt 16 i del 1 i bilaget, indberettes som følger i skema 18:

234. I tilfælde, hvor IFRS eller de relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD foreskriver, at forpligtelser klassificeres til dagsværdi gennem resultatet, skal den regnskabsmæssige værdi af aktiver hidrørende fra den klassificering og måling til dagsværdi indberettes i »Finansielle aktiver klassificeret til dagsværdi gennem resultatet« (IFRS) eller »Finansielle aktiver, bortset fra derivater, uden for handelsbeholdningen, målt til dagsværdi gennem resultatet« (nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD). Den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser hidrørende fra klassificeringen indberettes ikke i skema 18. Den notionelle værdi af alle forpligtelser, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet, indberettes i skema 9.

234i. Følgende eksponeringer indberettes i separate rækker:

235. Forfaldne eksponeringer indberettes for hele beløbet separat i kategorierne for ikkemisligholdte og misligholdte eksponeringer, som fastsat i punkt 96 i denne del. Eksponeringer, som har været misligholdte i over 90 dage, men som ikke er væsentlige i henhold til artikel 178 i CRR, skal indberettes i ikkemisligholdte eksponeringer i »Forfaldne > 30 dage <= 90 dage«.

236. Misligholdte eksponeringer indberettes opdelt efter forfaldstidsintervaller. Ved anvendelse af debitormetoden ved klassificeringen af eksponeringer som misligholdte, jf. punkt 226 i denne del af bilaget, indberettes debitors eksponeringer efter forfaldstidsintervaller for misligholdelse i overensstemmelse med deres individuelle forfaldsstatus. Eksponeringer, som ikke er forfaldne eller højst har været forfaldne i 90 dage, men ikke desto mindre anses for at være misligholdte på grund af risikoen for manglende fuldstændig tilbagebetaling, indberettes i en separat kolonne. Eksponeringer, som både er forfaldne og indebærer en risiko for manglende fuldstændig tilbagebetaling, opdeles efter forfaldstidsintervaller på baggrund af antallet af dage, de har været forfaldne.

237. Følgende eksponeringer indberettes i separate kolonner:

238. Akkumulerede værdiforringelser, akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko og hensættelser indberettes i overensstemmelse med punkt 11, 69-71, 106 og 110 i denne del.

239. Oplysninger om sikkerhedsstillelse og modtagne finansielle garantier vedrørende ikke-misligholdte og misligholdte eksponeringer indberettes separat. De beløb, som indberettes for sikkerhedsstillelse og modtagne garantier, beregnes i overensstemmelse med punkt 172 og 174 i denne del. Loftet for summen af de beløb, der indberettes for både sikkerhedsstillelse og finansielle garantier, er den regnskabsmæssige værdi eller notionelle værdi, efter fradrag af hensættelser, af den relaterede eksponering.

239i. Skema 18.1 omfatter indgående og udgående pengestrømme til lån og forskud, dog ikke lån og forskud, som er klassificeret som finansielle aktiver i handelsbeholdningen eller som besiddelse med handel for øje, og som er klassificeret i eller ud af kategorien misligholdte eksponeringer som defineret i punkt 213-239 eller 260 i denne del. Ind- og udgående pengestrømme i forbindelse med misligholdte lån og forskud opdeles efter modpartens sektor.

239ii. Indgående pengestrømme til kategorien misligholdte eksponeringer indberettes kumulativt fra begyndelsen af regnskabsåret. Indgående pengestrømme skal afspejle den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer, der er blevet misligholdte som defineret i punkt 213 til 239 eller 260 i denne del i perioden, herunder købte misligholdte eksponeringer. En stigning i den regnskabsmæssige bruttoværdi af en misligholdt eksponering på grund af påløbne renter eller som følge af en stigning i de akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko indberettes også som en indgående pengestrøm.

239iii. For en eksponering, som i perioden er blevet omklassificeret flere gange fra misligholdt til ikkemisligholdt eller omvendt, skal omfanget af ind- og udgående pengestrømme identificeres på grundlag af en sammenligning mellem eksponeringens status (som misligholdt eller ikkemisligholdt) i begyndelsen af regnskabsåret eller ved den første indregning og dens status på referencedatoen for indberetning.

239iv. Udgående pengestrømme fra kategorien misligholdte eksponeringer indberettes kumulativt fra begyndelsen af regnskabsåret. Den udgående pengestrøm skal afspejle summen af den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer, som ophører med at være misligholdt i perioden, og skal, hvor det er relevant, omfatte omfanget af afskrivninger, der er foretaget i forbindelse med hel eller delvis ophør af indregning af eksponeringen. Et fald i den regnskabsmæssige bruttoværdi af en misligholdt eksponering på grund af betalte renter eller som følge af et fald i de akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko indberettes også som en udgående pengestrøm.

239v. Der indberettes en udgående pengestrøm i følgende tilfælde:

239vi. Omklassificering af en misligholdt eksponering fra en regnskabsportefølje til en anden indberettes hverken som indgående pengestrømme eller som udgående pengestrømme. Som en undtagelse skal omklassificeringen af en misligholdt eksponering fra en regnskabsmæssig portefølje til »besiddelse med henblik på salg« indberettes som udgående pengestrøm fra den oprindelige regnskabsportefølje og indgående pengestrøm til »besiddelse med henblik på salg«.

239vii. Følgende eksponeringer indberettes i separate rækker:

239viii. Tabel 18.2 indeholder oplysninger om lån i erhvervsejendomme til ikkefinansielle selskaber og om lån med sikkerhed i henholdsvis erhvervs- og beboelsesejendomme til henholdsvis ikkefinansielle selskaber og husholdninger, opdelt efter belåning i forhold til værdi. Lån og forskud, der er klassificeret som besiddelse med handel for øje, finansielle aktiver i handelsbeholdningen, samt gældsinstrumenter, der besiddes med henblik på salg, er ikke omfattet.

239ix. »Lån i erhvervsejendomme« omfatter eksponeringer som defineret i afsnit 2, kapitel 1, stk. 1, i ESRB's henstilling om lukning af datahuller vedrørende fast ejendom ( 18 ).

239x. Belåningen i forhold til værdi beregnes i overensstemmelse med metoden til beregning af den »aktuelle belåning i forhold til værdi«, der er fastsat i afsnit 2, kapitel 1, punkt 1, i ESRB's henstilling om lukning af datahuller vedrørende fast ejendom.

239xi. Oplysninger om sikkerhedsstillelser og finansielle garantier, der er modtaget for lån, indberettes i overensstemmelse med punkt 239 i denne del. Loftet for summen af de beløb, der indberettes for både sikkerhedsstillelse og garantier, er derfor den regnskabsmæssige værdi af den relaterede eksponering.

240. Med henblik på skema 19 er eksponeringer med henstand gældskontrakter, for hvilke der er blevet anvendt kreditlempelser, jf. artikel 47b, stk. 1 og 2, i CRR.

243. Kreditlempelser omfatter også anvendelse af klausuler, som giver debitoren mulighed for at ændre kontraktens vilkår, hvis denne ønsker det (»integrerede henstandsklausuler«), og som behandles som en indrømmelse, hvis instituttet accepterer anvendelse af sådanne klausuler og konkluderer, at debitoren oplever finansielle vanskeligheder.

244. I bilag III og IV samt dette bilag forstås ved »refinansiering« brug af gældskontrakter til at sikre fuldstændig eller delvis indfrielse af andre gældskontrakter, hvis vilkår debitoren er ude af stand til at overholde.

245. Med henblik på skema 19 er en »debitor« en låntager, jf. artikel 47b, stk. 4, i CRR.

246. Med henblik på skema 19 omfatter »gæld« lån og forskud (herunder kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud), gældsbeviser, genkaldelige og uigenkaldelig afgivne lånetilsagn, herunder de lånetilsagn, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet, og som er aktiver på indberetningsdatoen. »Gæld« omfatter ikke eksponeringer, som besiddes med handel for øje.

247. »Gæld« omfatter også lån og forskud og gældsbeviser klassificeret som anlægsaktiver og afståelsesgrupper klassificeret som besiddelse med henblik på salg, jf. IFRS 5.

248. Med henblik på skema 19 har »eksponering« samme betydning som »gæld« i punkt 246 og 247 i denne del.

249. De porteføljeregnskaber, der er omfattet af IFRS, og som er anført i punkt 15 i del 1 af bilaget, og de porteføljeregnskaber, der er omfattet af relevante nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD, og som er anført i punkt 16 i del 1 i bilaget, indberettes i skema 19, jf. punkt 233 i denne del.

250. Med henblik på skema 19 forstås ved »institut« det institut, som anvendte kreditlempelserne.

251. I skema 19 vedrørende gæld skal »den regnskabsmæssige bruttoværdi« indberettes, jf. del 1, punkt 34, i dette bilag. For afgivne lånetilsagn, som er ikkebalanceførte eksponeringer, indberettes den nominelle værdi som defineret i punkt 118 i denne del af bilaget.

252. Der er tale om henstand i forbindelse med en eksponering, hvis der er givet en indrømmelse, jf. artikel 47b, stk. 1, i CRR, uanset om et beløb er forfaldent, eller eksponeringerne er klassificeret som værdiforringede i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler eller som misligholdte i overensstemmelse med artikel 178 i CRR. Der er ikke tale om henstand i forbindelse med eksponeringer, hvis debitoren ikke er i finansielle vanskeligheder. Ved anvendelse af IFRS skal ændrede finansielle aktiver (IFRS 9.5.4.3 og appendiks A) behandles som aktiver med henstand, hvis der er givet en indrømmelse, jf. artikel 47b, stk. 1, i CRR, uanset ændringens indvirkning på ændringen i kreditrisikoen for det finansielle aktiv siden den første indregning.

254. Der består en afkræftelig formodning om kreditlempelse under de omstændigheder, der er angivet i artikel 47b, stk. 3, i CRR.

255. Finansielle vanskeligheder vurderes på debitorniveau, jf. punkt 245. Kun eksponeringer, som er genstand for kreditlempelser, udpeges som eksponeringer med henstand.

256. Eksponeringer med henstand medregnes i kategorien misligholdte eksponeringer eller kategorien ikkemisligholdte eksponeringer i overensstemmelse med punkt 213-239 og 260 i denne del. Klassificeringen som eksponering med henstand ophører, når samtlige betingelser i artikel 47a, stk. 7, i CRR er opfyldt.

257. Hvis de i artikel 47a, stk. 7, i CRR, omhandlede betingelser ikke er opfyldt ved prøveperiodens afslutning, anses eksponeringen stadig for at være ikkemisligholdt, med henstand og omfattet af en prøveperiode, indtil alle betingelserne er opfyldt. Betingelserne vurderes som minimum hvert kvartal.

258. Eksponeringer med henstand, som klassificeres som anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5, klassificeres fortsat som eksponeringer med henstand.

259. En eksponering med henstand kan anses for at være ikkemisligholdt fra den dato, hvor kreditlempelserne blev indført, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

260. Hvis der indføres yderligere foranstaltninger vedrørende henstand over for en ikkemisligholdt eksponering med henstand, som er omfattet af en prøveperiode, og som er blevet omklassificeret ud af kategorien misligholdte eksponeringer, eller eksponeringen med henstand, som er omfattet af en prøveperiode, og som er blevet omklassificeret ud af kategorien misligholdt, bliver forfalden i over 30 dage, klassificeres den som misligholdt, jf. artikel 47a, stk. 3, litra c), i CRR.

261. »Ikkemisligholdte eksponeringer omfattet af kreditlempelser« (ikkemisligholdte eksponeringer med henstand) omfatter eksponeringer med henstand, som ikke opfylder kriterierne for at blive anset for at være misligholdte og medregnes i kategorien ikkemisligholdte eksponeringer. Ikkemisligholdte eksponeringer med henstand er omfattet af en prøveperiode, indtil alle kriterier i artikel 47a, stk. 7, i CRR, herunder hvor punkt 259 i denne del finder anvendelse, er opfyldt. Ikkemisligholdte eksponeringer med henstand, som er omfattet af en prøveperiode, og som var i kategorien misligholdte eksponeringer med henstand og er blevet omklassificeret, indberettes separat i kolonnen »heraf: Ikkemisligholdte eksponeringer med henstand, som er omfattet af en prøveperiode, omklassificeret fra misligholdt«.

262. »Misligholdte eksponeringer omfattet af kreditlempelser« (misligholdte eksponeringer med henstand) omfatter eksponeringer med henstand, som opfylder kriterierne for at blive anset for at være misligholdte og medregnes i kategorien misligholdte eksponeringer. Sådanne misligholdte eksponeringer med henstand omfatter følgende:

263. Når kreditlempelser udvides til at omfatte eksponeringer, der var misligholdte før anvendelsen af kreditlempelserne, indberettes disse eksponeringer med henstand separat i kolonnen »heraf: henstand for eksponeringer, der var misligholdte før kreditlempelserne«.

264. Følgende ikkemisligholdte eksponeringer med kreditlempelser indberettes i separate kolonner:

265. Kolonnen »Refinansiering« omfatter den regnskabsmæssige bruttoværdi af den nye kontrakt (»refinansieret gæld«), der er blevet indrømmet som en del af en refinansieringstransaktion, der kan betegnes som en kreditlempelse, samt den regnskabsmæssige bruttoværdi af den gamle tilbagebetalte kontrakt, som stadig er forfalden.

266. Eksponeringer med henstand, som kombinerer ændringer og refinansiering, henføres til kolonnen »Instrumenter, hvis vilkår og betingelser er blevet ændret« eller kolonnen »Refinansiering«, alt afhængigt af hvilken foranstaltning der har størst betydning for likviditeten. En bankgruppes refinansiering indberettes i kolonnen »Refinansiering« for hele den refinansierede gæld, som det indberettende institut indrømmer, eller den refinansierede gæld, som det indberettende institut stadig har til gode. En række gældsposter, som samles i en ny gældspost, indberettes som en ændring, medmindre der også gennemføres en refinansieringstransaktion, som har større virkning for likviditeten. Hvis henstand i form af ændringer af en nødlidende eksponerings vilkår og betingelser fører til ophør af indregning af den pågældende eksponering og til indregning af en ny eksponering, behandles den nye eksponering som gældshenstand.

267. »Akkumulerede værdiforringelser, akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko og hensættelser« indberettes i overensstemmelse med punkt 11, 69-71, 106 og 110 i denne del.

268. Modtagen sikkerhedsstillelse og modtagne garantier på eksponeringer omfattet af kreditlempelser indberettes for alle eksponeringer omfattet af kreditlempelser, uanset om de er misligholdte eller ikkemisligholdte. Desuden skal sikkerhedsstillelse og finansielle garantier modtaget for misligholdte eksponeringer med kreditlempelser opføres separat. De beløb, som indberettes for sikkerhedsstillelse og modtagne garantier, beregnes i overensstemmelse med punkt 172 og 174 i denne del. Loftet for summen af de beløb, der indberettes for både sikkerhedsstillelse og finansielle garantier, er den regnskabsmæssige værdi af den relaterede balanceførte eksponering eller notionelle værdi, efter fradrag af hensættelser, af den relaterede ikkebalanceførte eksponering.

269. Skema 20 udfyldes, når instituttet overskrider den tærskel, der er anført i denne forordnings artikel 5, litra a), nr. 4).

270. Ved den geografiske opdeling efter aktiviteternes placering i skema 20.1 til 20.3 skelnes der mellem »Indenlandske aktiviteter« og »Udenlandske aktiviteter«. I denne del forstås ved »placering« den jurisdiktion, hvor den juridiske enhed, som har indregnet det tilsvarende aktiv eller den tilsvarende forpligtelse, har sit hjemsted. For filialer er det den jurisdiktion, hvor den pågældende er etableret. »Indenlandske« omfatter alle aktiviteter, der anerkendes i den medlemsstat, hvor det indberettende institut er beliggende.

271. Skema 20.4 til 20.7 indeholder oplysninger opdelt efter land på grundlag af den umiddelbare modparts hjemsted, jf. punkt 43 i del 1 af dette bilag. Opdelingen skal omfatte eksponeringer eller forpligtelser over for parter i hvert land, hvori instituttet har eksponeringer. Eksponeringer eller forpligtelser over for internationale organisationer og multilaterale banker henføres ikke til instituttets hjemsted, men til det geografiske område »Andre lande«.

272. »Derivater« omfatter både derivater i handelsbeholdningen, herunder økonomiske sikringer, og sikringsderivater, der er omfattet af IFRS og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som indberettes i skema 10 og 11.

273. Aktiver, som besiddes med handel for øje, og som er omfattet af IFRS, samt aktiver, som er omfattet af almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, skal indberettes separat. Finansielle aktiver, der testes for værdiforringelse, har samme definition som i punkt 93 i denne del. Med henblik på skema 20.4 indberettes kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud sammen med finansielle aktiver, der testes for værdiforringelse. Aktiver, der måles i henhold til streng LOCOM, og som har værdijusteringer på grund af kreditrisiko, anses for at være værdiforringede.

274. I skema 20.4 og 20.7 indberettes »Akkumuleret værdiforringelse« og »Akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko vedrørende misligholdte eksponeringer« som fastsat i punkt 69-71 i denne del.

275. I skema 20.4 vedrørende gældsinstrumenter indberettes »den regnskabsmæssige bruttoværdi« som fastsat i overensstemmelse med punkt 34 i del 1 i dette bilag. For derivater og aktieinstrumenter skal den regnskabsmæssige værdi indberettes. I kolonnen »Heraf: misligholdt« indberettes gældsinstrumenter som fastsat i overensstemmelse med punkt 213 til 239 eller 260 i denne del. Lånehenstand omfatter alle gældskontrakter med henblik på skema 19, som også er omfattet af kreditlempelser som fastsat i punkt 240-268 i denne del.

276. I skema 20.5 omfatter »Hensættelser for afgivne tilsagn og garantier« hensættelser, der måles i overensstemmelse med IAS 37, kredittab på finansielle garantier, der behandles som forsikringskontrakter i overensstemmelse med IFRS 4, og hensættelser for lånetilsagn og finansielle garantier, der er omfattet af kravene vedrørende værdiforringelse i IFRS 9, og hensættelser for tilsagn og garantier, der er omfattet af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD i overensstemmelse med punkt 11 i denne del.

277. I skema 20.7 indberettes lån og forskud, der ikke besiddes med handel for øje, i handelsbeholdningen eller med henblik på salg, med klassificeringen efter NACE-koder og efter land. NACE-koder indberettes ud fra det første opdelingsniveau (efter »hovedafdeling«). Lån og forskud, der testes for værdiforringelse, skal henvise til de samme porteføljer, som er omhandlet i punkt 93 i denne del.

278. Med henblik på at beregne tærsklen i denne forordnings artikel 9, litra e), skal materielle aktiver, som instituttet (leasinggiver) har leaset til tredjemand i henhold til aftaler, der kan betegnes som operationel leasing, jf. de gældende regnskabsregler, divideres med de samlede materielle aktiver.

279. Ved anvendelse af IFRS skal aktiver, der er blevet leaset af instituttet (som leasinggiver) til tredjemand som operationel leasing, opdeles efter målemetode.

280. Med henblik på at beregne tærsklen i denne forordnings artikel 9, litra f), skal beløbet for »nettoindtægter fra gebyrer og provisioner« være den absolutte værdi af forskellen mellem »Gebyr- og provisionsindtægter« og »Gebyr- og provisionsomkostninger«. I samme forbindelse skal beløbet for »nettorente« være den absolutte værdi af forskellen mellem »renteindtægter« og »renteomkostninger«.

281. Gebyr- og provisionsindtægter og -omkostninger indberettes efter aktivitetstype. Ved anvendelse af IFRS omfatter dette skema gebyr- og provisionsindtægter og -omkostninger bortset fra:

282. Transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelse eller udstedelse af finansielle instrumenter, som ikke måles til dagsværdi gennem resultatet, medtages ikke. Disse transaktionsomkostninger er en del af den oprindelige anskaffelsesværdi/udstedelsesværdi af disse instrumenter og amortiseres gennem resultatet i løbet af deres restløbetid med den effektive rente [IFRS 9.5.1.1].

283. Ved anvendelse af IFRS medtages transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelse eller udstedelse af finansielle instrumenter, som måles til dagsværdi gennem resultatet, som en del af »Gevinster eller tab på finansielle aktiver og forpligtelser, som besiddes med handel for øje, netto«, »Gevinster eller tab på finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen, der skal måles til dagsværdi gennem resultatet, netto« eller »Gevinster eller tab på finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, netto«, afhængigt af hvilket porteføljeregnskab disse transaktionsomkostninger klassificeres i. Disse transaktionsomkostninger er ikke en del af den oprindelige anskaffelsesværdi/udstedelsesværdi af disse instrumenter og indregnes direkte i resultatet.

284. Institutterne skal indberette gebyr- og provisionsindtægter og -omkostninger efter følgende kriterier:

285. Aktiviteter vedrørende porteføljeadministration, deponeringstjenester og andre tjenesteydelser, der leveres af instituttet, skal indberettes ved brug af følgende definitioner:

286. I bilag III og IV samt dette bilag forstås ved »udnyttet likviditetsstøtte« summen af den regnskabsmæssige værdi af lån og forskud ydet til ukonsoliderede, strukturerede enheder og den regnskabsmæssige værdi af gældsbeviser, som besiddes, og som er udstedt af ukonsoliderede, strukturerede enheder.

287. »Tab lidt af det indberettende institut i indeværende periode« omfatter tab som følge af værdiforringelse og alle andre tab, som et indberettende institut har lidt i referenceperioden for indberetning i forbindelse med dets kapitalandele i ukonsoliderede strukturerede enheder.

288. Institutterne skal indberette beløb eller transaktioner vedrørende balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer, hvis modparten er en nærtstående part som omhandlet i IAS 24.

289. Koncerninterne transaktioner og koncerninterne udeståender elimineres. Under »Datterselskaber og andre enheder i samme koncern« skal institutter indberette balancer og transaktioner med datterselskaber, der ikke er blevet elimineret, fordi datterselskaberne ikke er fuldt konsoliderede inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde, eller fordi datterselskaberne i henhold til artikel 19 i CRR er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde på grund af deres størrelse, eller fordi datterselskaberne er datterselskaber af det øverste moderselskab og ikke instituttet, hvis instituttet er en del af en større koncern. Under »Associerede selskaber og joint ventures« skal instituttet indberette de dele af balancer og transaktioner med joint ventures og associerede selskaber inden for den koncern, som enheden tilhører, som ikke er blevet elimineret, når der anvendes pro rata-konsolidering.

290. Under »Modtagne lånetilsagn, finansielle garantier og andre forpligtelser« indberettes summen af de »nominelle« modtagne lånetilsagn og andre modtagne forpligtelser samt »det maksimale garantibeløb, der kan tages i betragtning« for modtagne finansielle garantier, jf. punkt 119.

291. »Akkumuleret værdiforringelse« og »Akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko vedrørende misligholdte eksponeringer« som fastsat i punkt 69-71 i denne del skal kun indberettes for ikkemisligholdte eksponeringer. »Hensættelser for misligholdte ikkebalanceførte eksponeringer« omfatter hensættelser i overensstemmelse med punkt 11, 106 og 111 i denne del for eksponeringer, der er misligholdte som fastsat i punkt 213-239 i denne del.

292. »Gevinster eller tab ved ophør af andet end finansielle aktiver« omfatter alle gevinster og tab ved ophør af indregning af ikkefinansielle aktiver genereret af transaktioner med nærtstående parter. Denne post skal omfatte gevinster og tab ved ophør af indregning af ikkefinansielle aktiver, som er blevet genereret af transaktioner med nærtstående parter, og som indgår i følgende linjeposter under »Resultatopgørelse«:

293. »Værdiforringelse eller (-) tilbageførsel af værdiforringelse af misligholdte eksponeringer « omfatter tab ved værdiforringelse som fastsat i punkt 51-53 i denne del for eksponeringer, der er misligholdte i overensstemmelse med punkt 213-239 i denne del. »Hensættelser eller (-) tilbageførsel af hensættelser for misligholdte eksponeringer« omfatter hensættelser som fastsat i punkt 50 i denne del for ikkebalanceførte eksponeringer, der er misligholdte som omhandlet i punkt 213-239 i denne del.

294. Institutterne skal indberette detaljerede oplysninger pr. indberetningsdatoen om datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, der er fuldt konsoliderede eller pro rata-konsoliderede i henhold til den lovbestemte ramme for konsolidering, samt enheder, der indberettes som »Kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber« i henhold til punkt 4 i denne del, herunder også enheder, i hvilke kapitalandele besiddes med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5. Alle enheder skal indberettes, uanset hvilken aktivitet de udfører.

295. Aktieinstrumenter, der ikke opfylder kriterierne for klassificering som kapitalandele i datterselskaber, joint ventures og associerede selskaber, og det indberettende instituts egne aktier, som ejes af det (»Egne aktier«), er undtaget fra dette skema.

296. Følgende oplysninger skal indberettes »enhed-for-enhed«, og følgende krav finder anvendelse med henblik på bilag III og IV samt dette bilag:

297. Følgende oplysninger skal indberettes instrument-for-instrument:

298. Oplysninger om dagsværdien af finansielle instrumenter målt til amortiseret kostpris ved hjælp af hierarkiet i IFRS 13.72, 76, 81 og 86 skal indberettes i dette skema. Hvis nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper baseret på BAD også kræver, at aktiver, der måles til dagsværdi, henføres til forskellige dagsværdiniveauer, skal institutter, der er omfattet af nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, også indberette dette skema.

299. Oplysninger om brug af dagsværdimuligheden for finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, skal indberettes i dette skema.

300. I forbindelse med forpligtelser omfatter »Sammensatte kontrakter« den regnskabsmæssige værdi af hybride finansielle instrumenter, der som helhed er klassificeret i regnskabsporteføljen for forpligtelser opgjort til dagsværdi på resultatopgørelsen. Det skal således omfatte ikkeopdelte hybride instrumenter i deres helhed.

301. »Styret for kreditrisiko« omfatter den regnskabsmæssige værdi af instrumenter, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet, når de sikres mod kreditrisiko af kreditderivater, der måles til dagsværdi gennem resultatet i overensstemmelse med IFRS 9.6.7.

302. »Materielle anlægsaktiver«, »Investeringsejendomme« og »Andre immaterielle aktiver« indberettes efter de kriterier, der er anvendt til deres måling.

303. »Andre immaterielle aktiver« omfatter alle andre immaterielle aktiver end goodwill. Softwareaktiver indberettes under »Andre immaterielle aktiver« eller under »Materielle anlægsaktiver« i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.

303i. Hvis instituttet påtager sig rollen som leasingtager, skal den give separate oplysninger om leasingaktiver (brugsretsaktiver).

304. I dette skema indberettes afstemningen mellem den regnskabsmæssige værdi af posten »Hensættelser« ved begyndelsen og slutningen af perioden efter bevægelsernes art, undtagen hensættelser, der måles i overensstemmelse med IFRS 9; disse indberettes i stedet i skema 12.

305. »Andre afgivne tilsagn og garantier, der måles i overensstemmelse med IAS 37, og afgivne garantier, der måles i overensstemmelse med IFRS 4«, omfatter hensættelser, der måles i overensstemmelse med IAS 37, og kredittab på finansielle garantier, der behandles som forsikringskontrakter i overensstemmelse med IFRS 4.

306. Disse skemaer indeholder akkumulerede oplysninger om alle instituttets ydelsesbaserede pensionsordninger. Hvis der er mere end én ydelsesbaseret pensionsordning, indberettes det aggregerede beløb for alle ordninger.

307. Skemaet om komponenter af nettoaktiver og -forpligtelser i ydelsesbaserede pensionsordninger viser afstemningen af den akkumulerede nutidsværdi af alle nettoforpligtelser (-aktiver) og godtgørelsesrettigheder i ydelsesbaserede pensionsordninger (IAS 19.140 (a), (b)).

308. I tilfælde af et overskud omfatter »Nettoaktiver i ydelsesbaserede pensionsordninger« det overskud, der skal balanceføres, da de ikke berøres af grænserne i IAS 19.63. Beløbet i denne post og det beløb, der anerkendes i memorandumposten »Dagsværdi af enhver godtgørelsesret, der opføres som et aktiv«, indsættes i balanceposten »Andre aktiver«.

309. Skemaet om bevægelser i ydelsesbaserede pensionsforpligtelser viser afstemningen af primo- og ultimosaldoen for den akkumulerede nutidsværdi af alle instituttets ydelsesbaserede pensionsforpligtelser. Virkningen af de forskellige elementer, der er opført i IAS 19.141, i løbet af perioden præsenteres separat.

310. Beløbet for »Ultimosaldo (nutidsværdi)« i skemaet for bevægelser i ydelsesbaserede pensionsforpligtelser skal være lig med »Nutidsværdien af ydelsesbaserede pensionsforpligtelser«.

311. Ved indberetning af personaleomkostninger efter type ydelser anvendes følgende definitioner:

311i. Ved indberetning af personaleomkostninger efter kategori af vederlag og personalekategori anvendes følgende definitioner:

311ii. »Antal ansatte« omfatter antallet af ansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter (FTÆ) plus antallet af medlemmer i ledelsesorganet for den tilsynsmæssige konsolidering (CRR) pr. referencedatoen for indberetning. Af disse skal antallet af identificeret personale og antallet af repræsentanter i ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion og i den øverste ledelse samt antallet af repræsentanter i ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion indberettes separat.

312. »Finansielle forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet« omfatter kun gevinster og tab, som skyldes ændringer i egen kreditrisiko hos udstedere af forpligtelser, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet, når det indberettende institut har valgt at indregne dem i resultatet, fordi indregning i anden totalindkomst ville forårsage eller forværre en regnskabsmæssig inkonsekvens.

313. »Gevinster og tab ved ophør af indregning af ikkefinansielle aktiver« opdeles efter typen af aktiver. Hver linjepost skal indeholde gevinsten eller tabet på aktivet, der ikke længere indregnes. »Andre aktiver« omfatter andre materielle aktiver, immaterielle aktiver og investeringer, der ikke er indberettet andre steder.

314. Andre driftsindtægter og -omkostninger opdeles i følgende poster: ændringer i dagsværdi af materielle aktiver, der måles ved hjælp af dagsværdimodellen lejeindtægt og direkte driftsomkostninger fra investeringsejendomme indtægter og omkostninger fra operationel leasing undtagen investeringsejendomme og andre driftsindtægter og -omkostninger.

315. »Operationel leasing undtagen investeringsejendomme« omfatter opnået afkast for kolonnen »indtægter«, og for kolonnen »omkostninger« omfatter posten omkostninger, som instituttet har pådraget sig som leasinggiver i forbindelse med operationel leasing bortset fra omkostninger vedrørende aktiver, der er klassificeret som investeringsejendomme. Instituttets omkostninger som leasingtager, indberettes i posten »Andre administrationsomkostninger«.

316. Gevinster eller tab fra ophør af indregning og fornyet måling af besiddelser af guld, andre ædelmetaller og andre råvarer målt til dagsværdi minus salgsomkostninger indberettes i posterne under »Andre driftsindtægter. Andre« eller »Andre driftsomkostninger. Andre« eller »Andre driftsomkostninger. Andre:

317. Opgørelsen af egenkapitalbevægelser viser afstemningen mellem den regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af perioden (primosaldo) og slutningen af perioden (ultimosaldo) for hver egenkapitalkomponent.

318. »Overførsler mellem egenkapitalkomponenter« omfatter alle værdier, der overføres inden for egenkapital, herunder både gevinster og tab som følge af egen kreditrisiko på forpligtelser, der klassificeres til dagsværdi gennem resultatet, og de akkumulerede ændringer i dagsværdi af aktieinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, og som overføres til andre egenkapitalkomponenter ved ophør af indregning.

319. Skema 23 indeholder yderligere oplysninger om lån og forskud, undtagen lån og forskud, der er klassificeret som kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud, besiddelse med handel for øje, finansielle aktiver i handelsbeholdningen, og gældsinstrumenter, som besiddes med henblik på salg.

320. Ved bestemmelsen af »antal instrumenter« forstås et instrument som et bankprodukt med en udestående balance og, hvor det er relevant, en kreditgrænse, som typisk er knyttet til en konto. En eksponering mod en specifik modpart kan bestå af flere instrumenter. Antallet af instrumenter fastlægges på grundlag af den måde, hvorpå instituttet forvalter eksponeringen. Antallet af instrumenter angives separat for eksponeringer i den indenretlige fase og eksponeringer i den retlige fase som defineret i punkt 321 og 322 i denne del.

321. En eksponering er »i den indenretlige fase«, når debitor formelt er blevet underrettet om, at instituttet vil tage retlige skridt over for debitor inden for en nærmere fastsat frist, medmindre visse kontraktlige forpligtelser eller betalingsforpligtelser opfyldes. Dette omfatter også tilfælde, hvor kontrakten er blevet opsagt af det indberettende institut, fordi debitor formelt overtræder vilkårene og betingelserne i kontrakten, og debitor er blevet underrettet herom, men instituttet endnu ikke har truffet nogen retlige foranstaltninger over for debitor. Eksponeringer, der er klassificeret som værende »i den indenretlige fase«, kan træde ud af denne klassifikation, hvis de udestående beløb betales, eller hvis de overgår til den retlige fase, jf. følgende afsnit.

322. En eksponering skal være »i den indenretlige fase«, hvis der formelt er truffet retlige foranstaltninger over for debitor. Dette omfatter tilfælde, hvor en domstol har bekræftet, at en formel retssag har fundet sted, eller hvor retsvæsenet er blevet underrettet om, at den har til hensigt at indlede sag.

323. »Ikke-sikrede lån og forskud uden garantier« henviser til eksponeringer, for hvilke der hverken er modtaget sikkerhedsstillelse eller finansielle garantier; den usikrede del af en delvist sikret eller delvist garanteret eksponering medregnes ikke.

324. Lån og forskud med en samlet dækningsgrad på over 90 % indberettes separat. Med henblik herpå skal »den samlede dækningsgrad« være forholdet mellem de akkumulerede værdiforringelser eller de akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko i forbindelse med et lån eller et forskud i tælleren og lånets eller forskuddets regnskabsmæssige bruttoværdi som nævner.

325. Lån med sikkerhed i fast ejendom som defineret i punkt 86, litra a), og punkt 87 i denne del samt lån i erhvervsejendomme som defineret i punkt 239ix i denne del indberettes opdelt efter forholdet mellem lån og sikkerhed (»belåning i forhold til værdi«) som defineret i punkt 239x i denne del.

326. Oplysninger om sikkerhedsstillelser og modtagne garantier for lån og forskud, indberettes i overensstemmelse med punkt 239 i denne del. Loftet for summen af de beløb, der indberettes for både sikkerhedsstillelse og garantier, er derfor den regnskabsmæssige værdi af den relaterede eksponering. Fast ejendom, der er stillet som sikkerhed, skal desuden indberettes separat.

327. Uanset foregående afsnit skal »sikkerhedsstillelse modtaget for lån og forskud — beløb uden loft« afspejle den fulde værdi af den modtagne sikkerhedsstillelse uden et loft på den regnskabsmæssige værdi af den pågældende eksponering.

328. Skema 24.1 skal vise en afstemning af primo- og ultimosaldo for beholdningen af lån og forskud, som er klassificeret som misligholdte i overensstemmelse med punkt 213-239 eller 260 i denne del og indberettet i skema 18, dog undtagen lån og forskud, som klassificeres som kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud, finansielle aktiver, aktiver i handelsbeholdningen, besiddelse med handel for øje eller besiddelse med henblik på salg. Ind- og udgående pengestrømme i forbindelse med misligholdte lån og forskud opdeles efter de ind- og udgående pengestrømmes type.

329. Indgående pengestrømme til kategorien misligholdte eksponeringer indberettes i overensstemmelse med punkt 239ii-239iii og 239vi i denne del med undtagelse af indgående pengestrømme til kategorien »besiddes med handel for øje«, som ikke er omfattet af dette skema. Indgående pengestrømme opdeles efter de indgående pengestrømmes type (kilde). I denne sammenhæng gælder følgende:

330. Følgende eksponeringer indberettes i separate rækker:

331. Udgående pengestrømme fra kategorien misligholdte eksponeringer indberettes i overensstemmelse med punkt 239iii-239vi i denne del og opdeles efter type (begrundelse) for den udgående pengestrøm. I denne forbindelse afspejler »udgående pengestrømme som følge af afskrivninger« den beløbsmæssige størrelse af afskrivninger, der er foretaget i løbet af perioden, og som ikke kan henføres til nogen af de andre specificerede typer af udgående pengestrømme, og omfatter også afskrivninger i forhold til det samlede ophør af alle det indberettende institutioners rettigheder ved udløb af den lovbestemte forældelsesfrist, eftergivelse eller andre årsager i løbet af perioden.

332. I de tilfælde, hvor en del af en eksponering ophører med at blive indregnet, og den resterende del omklassificeres til ikkemisligholdt, indberettes den udgående pengestrøm vedrørende omklassificeringen og den udgående pengestrøm vedrørende ophør af indregning som separate udgående pengestrømme. For udgående pengestrømme som følge af likvidation af sikkerhedsstillelse, salg af eksponeringer, risikooverførsler og overtagelse af sikkerhedsstillelse skal de akkumulerede inddrevne nettobeløb indberettes. Hvis der på tidspunktet for likvidation af sikkerhedsstillelsen, salg af eksponeringer, risikooverførsler og overtagelse af sikkerhedsstillelse foretages afskrivning, indberettes det pågældende beløb som en del af den tilknyttede type af udgående pengestrøm.

333. »Akkumulerede inddrevne nettobeløb« er i) det beløb i kontanter eller likvide midler, der er opkrævet med fradrag af omkostninger i forbindelse hermed, i forbindelse med henholdsvis likvidation af sikkerhedsstillelse, salg af eksponeringer og risikooverførsler, og ii) værdien ved første indregning som defineret i punkt 175i i denne del af den sikkerhedsstillelse, der opnås i forbindelse med udgående pengestrømme som følge af overtagelse af sikkerhedsstillelse.

334. Den udgående pengestrøm vedrørende lån og forskud, der blev misligholdt i perioden og derefter ophørte med at opfylde kriterierne for klassificering som misligholdt, indberettes separat.

335. Skema 24.2 indeholder en afstemning af primo- og ultimosaldo for hensættelserne til kredittab og beholdningen af akkumulerede negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko vedrørende lån og forskud, der er eller blev klassificeret som misligholdt i overensstemmelse med punkt 213-239 eller punkt 260 i denne del, bortset fra lån og forskud, der er klassificeret som kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud eller som besiddelser med henblik på salg.

336. »Stigninger i perioden« omfatter:

337. Den del af stigningen, der kan henføres til værdiforringelser og akkumulerede negative ændringer i dagsværdien bogført som påløbne renter, indberettes også separat.

338. »Fald i perioden« omfatter:

339. Følgende poster indberettes separat:

340. Skema 24.3 anvendes til at indberette de afskrivninger, der er defineret i punkt 74 i denne del, i det omfang de i) blev foretaget i løbet af perioden, og ii) der henvises til lån og forskud klassificeret som misligholdte i overensstemmelse med punkt 213-239 eller 260 i denne del i perioden, eksklusive lån og forskud klassificeret som besiddelse med handel for øje, finansielle aktiver i handelsbeholdningen eller besiddelse med henblik på salg. Både delvise og samlede afskrivninger indberettes. Blandt disse afskrivninger skal de afskrivninger, der kan henføres til fortabelse af retten til lovligt at inddrive en eksponering eller en del heraf, indberettes separat.

341. Sikkerhedsstillelse, der er opnået gennem overtagelse, omfatter både aktiver, som er stillet som sikkerhed af debitor, og aktiver, som ikke er stillet som sikkerhed af debitor, men som er opnået til gengæld for eftergivelse af gæld, uanset om det sker på frivillig basis eller som en del af en retssag.

342. Skema 25.1 anvendes til at fremlægge afstemningen af åbningsbalancen pr. regnskabsårets begyndelse og ultimobalancen for beholdningen af sikkerhedsstillelse opnået ved overtagelse, bortset fra sikkerhedsstillelse, der er klassificeret som materielle anlægsaktiver. Desuden skal skemaet indeholde oplysninger om den tilknyttede »gældsbalancereduktion« og værdien ved første indregning af den sikkerhedsstillelse, der er opnået ved overtagelse.

343. »Gældsbalancereduktion« er den regnskabsmæssige bruttoværdi af den eksponering, som er ophørt med at være indregnet på balancen som modydelse for den sikkerhedsstillelse, der er opnået ved overtagelse, på det nøjagtige tidspunkt for udvekslingen og de relaterede værdiforringelser og negative ændringer i dagsværdi på grund af kreditrisiko akkumuleret på det pågældende tidspunkt. Hvis der blev foretaget afskrivning på tidspunktet for udvekslingen, anses dette beløb også for at være en del af gældsbalancereduktionen. Ophør af indregning på balancen af andre årsager, f.eks. inddrivelse af kontanter, indberettes ikke.

344. »Værdi ved første indregning« har samme betydning som beskrevet i punkt 175i i denne del.

345. Hvad angår »indgående pengestrømme i perioden«:

346. Hvad angår »udgående pengestrømme i perioden«:

347. I tilfælde af et salg af sikkerhedsstillelse mod kontanter skal den »udgående pengestrøm, for hvilken der blev modtaget kontanter«, være lig med summen af »Modtagne kontanter med fradrag af omkostninger« og »Resultatet ved salg af sikkerhedsstillelse opnået ved overtagelse«. »Modtagne kontanter med fradrag af omkostninger« er det kontantbeløb, der modtages efter fradrag af transaktionsomkostninger, såsom gebyrer og provisioner, der betales til agenter, samt overdragelsesskatter og -afgifter. »Resultatet ved salg af sikkerhedsstillelse opnået ved overtagelse« er forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af sikkerhedsstillelsen, der blev målt på datoen for ophør af indregning, og det modtagne kontantbeløb med fradrag af transaktionsomkostninger. Ved erstatning af sikkerhedsstillelse med finansielle instrumenter som beskrevet i punkt 346 i denne del indberettes den regnskabsmæssige værdi af den ydede finansiering.

348. Sikkerhed, der er opnået ved overtagelse, indberettes opdelt efter den tid, der er gået, siden sikkerhedsstillelsen blev indregnet på instituttets balance.

349. I forbindelse med præsentationen af sikkerhedsstillelse opdelt efter den tid, der er gået siden indregningen på balancen, skal sikkerhedsstillelsens »alder« på balancen, dvs. migrationen mellem de forud fastsatte tidsgrupper, hverken indberettes som ind- eller udgående pengestrømme.

350. Skema 25.2 skal omfatte en opdeling af den sikkerhedsstillelse, der opnås ved overtagelse som defineret i punkt 341 i denne del, efter den opnåede sikkerhedsstillelses type. Skemaet afspejler sikkerhedsstillelse, som er balanceført på referencedatoen, uanset hvornår den blev opnået. Desuden giver skemaet oplysninger om den tilknyttede »gældsbalancereduktion« og »værdi ved første indregning« som defineret i punkt 343 og 344 i denne del, og om antallet af sikkerhedsstillelser, der er opnået ved overtagelse og balanceført på referencedatoen. Antallet af sikkerhedsstillelser, der er opnået ved overtagelse, skal beregnes uanset den regnskabsmæssige værdi af sikkerhedsstillelsen, og det kan være et eller mere end et for hver eksponering, der ikke længere indregnes på balancen som modydelse for den sikkerhedsstillelse, der er opnået ved overtagelse.

351. Sikkerhedsstillelsestyperne er de i punkt 173 i denne del omhandlede, bortset fra dem, der er omhandlet i nævnte punkts litra b), nr. i).

352. Med hensyn til sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom indberettes følgende oplysninger i separate rækker:

353. I skema 25.3 indberettes oplysninger om sikkerhedsstillelse opnået ved at overtage besiddelse klassificeret som materielle anlægsaktiver. Desuden skal skemaet indeholde oplysninger om den tilknyttede »gældsbalancereduktion« og »værdien ved første indregning« som defineret i punkt 343 og 344 i denne del.

354. Der skal gives oplysninger om beholdningen af sikkerhedsstillelsen på referencedatoen, uanset hvornår den er opnået, og de indgående pengestrømme, der skyldes ny sikkerhedsstillelse, som er opnået ved at overtage i besiddelse i løbet af perioden mellem begyndelsen og slutningen af referenceperioden, og som fortsat er balanceført pr referencedatoen. Med hensyn til »gældsbalancereduktionen« skal det »samlede beløb« afspejle den gældsbalancereduktion, der knytter sig til sikkerhedsstillelsen på referencedatoen, og de »indgående pengestrømme, der skyldes ny sikkerhedsstillelse, som er opnået ved at overtage besiddelse«, skal afspejle den gældsbalancereduktion, der knytter sig til den sikkerhedsstillelse, der blev opnået i løbet af perioden.

355. Skema 26 omfatter detaljerede oplysninger om lån og forskud klassificeret med henstand i overensstemmelse med punkt 240-268 i denne del, undtagen instrumenter, der er klassificeret som kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud eller som besiddelse med henblik på salg. Eksponeringer med henstand, som henviser til enten en ændring af de tidligere vilkår og betingelser eller en hel eller delvis refinansiering af en kontrakt vedrørende nødlidende gæld som defineret i punkt 241 i denne del, skal opdeles i mere specifikke typer kreditlempelser.

356. »Antal instrumenter« bestemmes som defineret i punkt 320 i denne del.

357. Den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer omfattet af kreditlempelser tildeles en kategori, der afspejler typen af kreditlempelse. Hvis der er truffet flere kreditlempelser vedrørende en eksponering, henføres den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer med kreditlempelser til den mest relevante type af kreditlempelse. Sidstnævnte fastlægges på grundlag af typen af kreditlempelse, som har den største indvirkning på nettonutidsværdien af eksponeringen med henstand, eller ved anvendelse af andre metoder, der anses for at være relevante.

358. Kreditlempelserne omfatter følgende:

359. Hvis kreditlempelsen påvirker en eksponerings regnskabsmæssige bruttoværdi, indberettes den regnskabsmæssige bruttoværdi på referencedatoen, dvs. efter anvendelse af kreditlempelsen. I tilfælde af refinansiering indberettes den regnskabsmæssige bruttoværdi af den nye kontrakt (»refinansieret gæld«), som er blevet indgået og kan betegnes som en kreditlempelse, samt den regnskabsmæssige bruttoværdi af den gamle tilbagebetalte kontrakt, som stadig er forfalden.

360. Følgende poster indberettes i separate rækker:

361. Eksponeringer, som er blevet af omfattet af kreditlempelser efter udløbet af det seneste regnskabsår, skal indberettes i separate kolonner.

362. Oplysningerne i skema 47 vedrører lån og forskud, undtagen lån og forskud, der er klassificeret som kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud, besiddelse med handel for øje, finansielle aktiver i handelsbeholdningen eller besiddelse med henblik på salg.

363. Den »vægtede gennemsnitstid siden sidste forfaldsdato (i år)« beregnes som det vægtede gennemsnit af det antal dage, der er gået siden forfald, for eksponeringer klassificeret som misligholdte i overensstemmelse med punkt 213-239 eller 260 i denne del på referencedatoen. Misligholdte eksponeringer, der ikke er forfaldne, anses for at have været forfaldne i nul dage i denne beregning. Eksponeringer vægtes efter den regnskabsmæssige bruttoværdi målt på referencedatoen. Den vægtede gennemsnitlige tid efter forfaldsdatoen angives i år (med decimaler).

364. Følgende oplysninger om resultaterne af retlige procedurer vedrørende misligholdte lån og forskud, der er afsluttet i perioden, indberettes:

1. I tabel 2 og 3 sammenstilles de eksponeringsklasser, der anvendes til at beregne kapitalkravene i overensstemmelse med CRR, med de modpartssektorer, der anvendes i FINREP-tabellerne.