KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/923 af 25. marts 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter kriterier til at definere ledelsesmæssigt ansvar, kontrolfunktioner, væsentlige forretningsenheder og væsentlig indflydelse på en væsentlig forretningsenheds risikoprofil, og kriterier til identifikation af medarbejdere eller medarbejderkategorier, hvis arbejde har indflydelse på instituttets risikoprofil, der forholdsmæssigt er lige så væsentlig som de medarbejderes eller medarbejderkategoriers indflydelse, der er omhandlet i artikel 92, stk. 3, i nævnte direktiv (EØS-relevant tekst)

(1)

Det er ikke kun de medarbejdere, der er omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, men også andre medarbejderes arbejde. Dette vil navnlig være tilfældet for medarbejdere med ledelsesmæssigt ansvar for væsentlige forretningsenheder eller kontrolfunktioner, fordi de kan træffe strategiske eller andre grundlæggende beslutninger, der har indflydelse på forretningsaktiviteterne eller på den anvendte kontrolramme. Sådanne kontrolfunktioner omfatter typisk risikostyring, overholdelse af regler og intern revision. De risici, som de væsentlige forretningsenheder påtager sig, og den måde, hvorpå disse forretningsenheder styres, er de vigtigste faktorer for et instituts risikoprofil.

(2)

Der bør derfor fastsættes kriterier til at identificere andre medarbejdere end de medarbejdere, der er omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil. Disse kriterier bør tage hensyn til sådanne medarbejderes beføjelser og ansvar, instituttets risikoprofil og resultatindikatorer, instituttets interne organisation og det pågældende instituts art, omfang og kompleksitet. Disse kriterier bør gøre det muligt for institutterne at fastsætte egnede incitamenter i deres aflønningspolitikker for at sikre, at de pågældende medarbejdere tilskyndes til forsigtig adfærd, når de udfører deres opgaver. Endelig bør disse kriterier afspejle risikoniveauet for forskellige aktiviteter inden for instituttet.

(3)

Nogle medarbejdere er ansvarlige for at yde intern støtte, som er afgørende for driften af et instituts forretningsaktiviteter. Deres aktiviteter og beslutninger kan også have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, idet disse aktiviteter og beslutninger kan udgøre væsentlige operationelle og andre risici for instituttet.

(4)

Kreditrisiko og markedsrisiko indgås typisk for at skabe forretningsaktivitet. Afhængigt af de involverede beløb og risici kan sådanne forretningsaktiviteter have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil. Der bør derfor anvendes kriterier, der er baseret på beføjelsesgrænser, til at identificere medarbejdere, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil. Disse kriterier bør beregnes mindst en gang om året på grundlag af kapitaltal og tilgange, der anvendes i reguleringsmæssig sammenhæng. For at sikre, at anvendelsen af kriterierne for så vidt angår mindre institutter står i et rimeligt forhold til formålet, bør der dog anvendes en minimumstærskel for kreditrisiciene.

(5)

I kriterierne til identifikation af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, bør der også tages højde for, at kravene vedrørende handelsbeholdningen kan fraviges for nogle institutter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), og at grænserne i forordningen er fastsat på forskellige måder for institutter, der anvender forskellige metoder til at beregne kapitalkravene.

(6)

Der bør fastsættes kvalitative kriterier, der sikrer, at medarbejderne identificeres som havende væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, hvis de er ansvarlige for grupper af medarbejdere, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil. Dette omfatter også situationer, hvor det arbejde, der udføres af den enkelte medarbejder under deres ansvarsområde, ikke isoleret set har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, men hvor det overordnede omfang af deres arbejde kan have en sådan indflydelse.

(7)

Medarbejdernes samlede aflønning afhænger typisk af det bidrag, som medarbejderne yder til opfyldelsen af instituttets forretningsmål. Aflønningen afhænger således af medarbejdernes ansvarsområder, opgaver, kompetencer og kvalifikationer og af medarbejdernes og instituttets resultater. Hvis en medarbejder tildeles en samlet aflønning, der overstiger en vis tærskel, er det rimeligt at antage, at denne aflønning hænger sammen med medarbejderens bidrag til instituttets forretningsmål og derfor med den indflydelse, som medarbejderens arbejde har på instituttets risikoprofil. Det bør derfor anvendes kvantitative kriterier vedrørende den samlede aflønning af en medarbejder, både i absolutte tal og i forhold til andre medarbejdere i samme institut, til at afgøre, om en sådan medarbejders arbejde kan have væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.

(8)

Der bør fastsættes klare og passende tærskler til at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil. Det bør forventes af institutterne, at de anvender de kvantitative kriterier rettidigt. Kvantitative kriterier bør følge udviklingen i aflønningen for at være realistiske. En metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kriterier på den samlede aflønning, der blev tildelt i det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det pågældende resultatår. En anden metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kriterier på den samlede aflønning, der er tildelt for det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det aktuelle resultatår for det foregående regnskabsår. Den anden metode sikrer en bedre tilpasning af identifikationsprocessen til den faktiske aflønning, der tildeles for en resultatperiode, men kan kun anvendes, hvis det stadig er muligt at foretage en rettidig beregning af anvendelsen af de kvantitative kriterier. Hvis det ikke længere er muligt at foretage en sådan beregning, bør den første metode anvendes. I begge metoder kan den variable aflønning omfatte beløb, der tildeles på grundlag af resultatperioder, der er længere end et år, afhængigt af de resultatkriterier, som instituttet anvender.

(9)

I artikel 92, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU fastsættes der en kvantitativ tærskel på 500 000 EUR kombineret med den gennemsnitlige aflønning af medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse med henblik på at identificere medarbejdere, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en væsentlig forretningsenheds risikoprofil. En aflønning, der overstiger denne kvantitative tærskel, eller som er en af de højeste lønninger i instituttet, giver således en stærk formodning om, at det arbejde, der udføres af medarbejdere, der modtager en sådan aflønning, har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, og der bør i sådanne tilfælde derfor foretages en mere tilsynsmæssig undersøgelse for at fastslå, hvorvidt sådanne medarbejderes arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.

(10)

Medarbejdere bør ikke være omfattet af artikel 94 i direktiv 2013/36/EU, hvis institutterne på grundlag af yderligere objektive kriterier fastslår, at sådanne medarbejderes arbejde ikke har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, når der tages hensyn til alle risici, som instituttet er eller kan blive udsat for. For at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse objektive kriterier bør de kompetente myndigheder give samtykke til at undtage de bedst aflønnede medarbejdere, der er identificeret i henhold til de kvantitative kriterier. For medarbejdere, der aflønnes med over 1 000 000 EUR (højtlønnede medarbejdere), bør de kompetente myndigheder underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (»EBA«), før der gives samtykke til undtagelserne, således at EBA kan vurdere, om disse kriterier anvendes konsekvent.

(11)

For at de kompetente myndigheder og revisorerne kan tage stilling til de vurderinger, som institutterne har foretaget for at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, er det afgørende, at institutterne fører register over de vurderinger, der er foretaget, og resultaterne heraf, herunder over medarbejdere, der er identificeret i henhold til kriterier baseret på deres samlede aflønning, men hvis arbejde vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil.

(12)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 (3) bør ophæves. Investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013 bør dog ikke pådrage sig uberettigede omkostninger i forbindelse med overholdelsen af denne forordning. Delegeret forordning (EU) nr. 604/2014 bør derfor fortsat finde anvendelse på sådanne selskaber indtil den 26. juni 2021, hvor medlemsstaterne skal vedtage og offentliggøre bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 (4).

(13)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

(14)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), om en udtalelse —