+EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)
---+Artikel 1 Genstand
------+Artikel 1 1.
------+Artikel 1 2.
------+Artikel 1 3.
---+Artikel 2 Definitioner
---+Artikel 3 Nationale planer for renovering af bygninger
------+Artikel 3 1.
------+Artikel 3 2.
------+Artikel 3 3.
------+Artikel 3 4.
------+Artikel 3 5.
------+Artikel 3 6.
------+Artikel 3 7.
------+Artikel 3 8.
------+Artikel 3 9.
---+Artikel 4 Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne
---+Artikel 5 Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne
------+Artikel 5 1.
------+Artikel 5 2.
------+Artikel 5 3.
---+Artikel 6 Beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne
------+Artikel 6 1.
------+Artikel 6 2.
------+Artikel 6 3.
------+Artikel 6 4.
---+Artikel 7 Nye bygninger
------+Artikel 7 1.
------+Artikel 7 2.
------+Artikel 7 3.
------+Artikel 7 4.
------+Artikel 7 5.
------+Artikel 7 6.
---+Artikel 8 Eksisterende bygninger
------+Artikel 8 1.
------+Artikel 8 2.
------+Artikel 8 3.
---+Artikel 9 Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger og forløbskurver for progressiv renovering beboelsesbygningsmassen
------+Artikel 9 1.
------+Artikel 9 2.
------+Artikel 9 3.
------+Artikel 9 4.
------+Artikel 9 5.
------+Artikel 9 6.
------+Artikel 9 7.
------+Artikel 9 8.
---+Artikel 10 Solenergi i bygninger
------+Artikel 10 1.
------+Artikel 10 2.
------+Artikel 10 3.
------+Artikel 10 4.
------+Artikel 10 5.
---+Artikel 11 Nulemissionsbygninger
------+Artikel 11 1.
------+Artikel 11 2.
------+Artikel 11 3.
------+Artikel 11 4.
------+Artikel 11 5.
------+Artikel 11 6.
------+Artikel 11 7.
---+Artikel 12 Renoveringspas
------+Artikel 12 1.
------+Artikel 12 2.
------+Artikel 12 3.
------+Artikel 12 4.
------+Artikel 12 5.
------+Artikel 12 6.
------+Artikel 12 7.
------+Artikel 12 8.
---+Artikel 13 Tekniske bygningsinstallationer
------+Artikel 13 1.
------+Artikel 13 2.
------+Artikel 13 3.
------+Artikel 13 4.
------+Artikel 13 5.
------+Artikel 13 6.
------+Artikel 13 7.
------+Artikel 13 8.
------+Artikel 13 9.
------+Artikel 13 10.
------+Artikel 13 11.
------+Artikel 13 12.
---+Artikel 14 Infrastruktur for bæredygtig mobilitet
------+Artikel 14 1.
------+Artikel 14 2.
------+Artikel 14 3.
------+Artikel 14 4.
------+Artikel 14 5.
------+Artikel 14 6.
------+Artikel 14 7.
------+Artikel 14 8.
------+Artikel 14 9.
------+Artikel 14 10.
---+Artikel 15 Bygningers intelligensparathed
------+Artikel 15 1.
------+Artikel 15 2.
------+Artikel 15 3.
------+Artikel 15 4.
---+Artikel 16 Dataudveksling
------+Artikel 16 1.
------+Artikel 16 2.
------+Artikel 16 3.
------+Artikel 16 4.
------+Artikel 16 5.
---+Artikel 17 Finansielle incitamenter, færdigheder og markedshindringer
------+Artikel 17 1.
------+Artikel 17 2.
------+Artikel 17 3.
------+Artikel 17 4.
------+Artikel 17 5.
------+Artikel 17 6.
------+Artikel 17 7.
------+Artikel 17 8.
------+Artikel 17 9.
------+Artikel 17 10.
------+Artikel 17 11.
------+Artikel 17 12.
------+Artikel 17 13.
------+Artikel 17 14.
------+Artikel 17 15.
------+Artikel 17 16.
------+Artikel 17 17.
------+Artikel 17 18.
------+Artikel 17 19.
---+Artikel 18 One-stop-shops for bygningers energimæssige ydeevne
------+Artikel 18 1.
------+Artikel 18 2.
------+Artikel 18 3.
---+Artikel 19 Energiattester
------+Artikel 19 1.
------+Artikel 19 2.
------+Artikel 19 3.
------+Artikel 19 4.
------+Artikel 19 5.
------+Artikel 19 6.
------+Artikel 19 7.
------+Artikel 19 8.
------+Artikel 19 9.
------+Artikel 19 10.
------+Artikel 19 11.
------+Artikel 19 12.
------+Artikel 19 13.
------+Artikel 19 14.
---+Artikel 20 Udstedelse af energiattester
------+Artikel 20 1.
------+Artikel 20 2.
------+Artikel 20 3.
------+Artikel 20 4.
------+Artikel 20 5.
------+Artikel 20 6.
------+Artikel 20 7.
------+Artikel 20 8.
---+Artikel 21 Opslag af energiattester
------+Artikel 21 1.
------+Artikel 21 2.
------+Artikel 21 3.
---+Artikel 22 Databaser over bygningers energimæssige ydeevne
------+Artikel 22 1.
------+Artikel 22 2.
------+Artikel 22 3.
------+Artikel 22 4.
------+Artikel 22 5.
------+Artikel 22 6.
------+Artikel 22 7.
---+Artikel 23 Eftersyn
------+Artikel 23 1.
------+Artikel 23 2.
------+Artikel 23 3.
------+Artikel 23 4.
------+Artikel 23 5.
------+Artikel 23 6.
------+Artikel 23 7.
------+Artikel 23 8.
------+Artikel 23 9.
---+Artikel 24 Rapporter om eftersyn af varme-, ventilations- og klimaanlæg
------+Artikel 24 1.
------+Artikel 24 2.
------+Artikel 24 3.
---+Artikel 25 Uvildige eksperter
------+Artikel 25 1.
------+Artikel 25 2.
---+Artikel 26 Certificering af byggefagfolk
------+Artikel 26 1.
------+Artikel 26 2.
---+Artikel 27 System for uvildig kontrol
------+Artikel 27 1.
------+Artikel 27 2.
------+Artikel 27 3.
---+Artikel 28 Gennemgang
---+Artikel 29 Oplysning
------+Artikel 29 1.
------+Artikel 29 2.
------+Artikel 29 3.
------+Artikel 29 4.
---+Artikel 30 Høring
---+Artikel 31 Tilpasning af bilag I til den tekniske udvikling
---+Artikel 32 Udøvelse af de delegerede beføjelser
------+Artikel 32 1.
------+Artikel 32 2.
------+Artikel 32 3.
------+Artikel 32 4.
------+Artikel 32 5.
------+Artikel 32 6.
---+Artikel 33 Udvalgsprocedure
------+Artikel 33 1.
------+Artikel 33 2.
------+Artikel 33 3.
---+Artikel 34 Sanktioner
---+Artikel 35 Gennemførelse
------+Artikel 35 1.
------+Artikel 35 2.
---+Artikel 36 Ophævelse
---+Artikel 37 Ikrafttræden og anvendelse
---+Artikel 38 Adressater
---+BILAG I Fælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne
---+BILAG II Skabelon til de nationale planer for renovering af bygninger
---+BILAG III Beregning af GWP i hele livscyklussen for nye bygninger i henhold til artikel 7, stk. 2
---+BILAG IV Fælles generel ramme for vurdering af bygningers intelligensparathed
---+BILAG V Skabelon til energiattester
---+BILAG VI Systemer for uvildig kontrol med energiattester
---+BILAG VII
---+BILAG VIII Krav til renoveringspas
---+BILAG IX
---+BILAG X Sammenligningstabel
English - European Union - Energy - Environment -

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1275

af 24. april 2024

om bygningers energimæssige ydeevne

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 1 Genstand
Artikel 2 Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) 

»bygning«: en konstruktion med tag og mure, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet

2) 

»nulemissionsbygning«: en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne som fastlagt i overensstemmelse med bilag I, som kræver nul eller en meget lille mængde energi, og som producerer nul CO2-emissioner på stedet fra fossile brændsler og nul eller en meget lille mængde driftsrelaterede drivhusgasemissioner i overensstemmelse med kravene i artikel 11

3) 

»næsten energineutral bygning«: en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag I, som ikke må være dårligere end det omkostningsoptimale niveau for 2023 som indberettet af medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 2, og hvor den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, i meget væsentlig grad er dækket af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller energi fra vedvarende energikilder produceret i nærheden

4) 

»minimumsstandarder for energimæssig ydeevne«: regler, ifølge hvilke eksisterende bygninger skal opfylde et krav om energimæssig ydeevne som led i en omfattende renoveringsplan for en bygningsmasse eller ved et tærskelpunkt på markedet såsom salg, udlejning, donation eller ændret formål i matrikel- eller tinglysningsregistret i en vis periode eller inden en bestemt dato, og som derved fører til renoveringen af eksisterende bygninger

5) 

»offentlige organer«: offentlige organer, som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv (EU) 2023/1791

6) 

»teknisk bygningsinstallation«: teknisk udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning, rumkøling, ventilation, varmt brugsvand, indbygget belysning, automatisering og kontrol, produktion og energilagring af vedvarende energi på stedet eller en kombination heraf, herunder sådanne installationer, der anvender energi fra vedvarende energikilder

7) 

»bygningsautomatiserings- og -kontrolsystem«: et system, der omfatter samtlige produkter, software og ingeniørtjenester, der kan understøtte energieffektiv, økonomisk og sikker drift af tekniske bygningsinstallationer gennem automatisk kontrol og ved at lette den manuelle forvaltning af nævnte tekniske bygningsinstallationer

8) 

»en bygnings energimæssige ydeevne«: den energimængde, der ifølge beregninger eller aflæsninger er behov for til dækning af det energiforbrug, som er forbundet med en typisk brug af bygningen, herunder energi til opvarmning, køling, ventilation, varmt brugsvand og belysning

9) 

»primærenergi«: energi fra vedvarende og ikkevedvarende energikilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces

10) 

»aflæst«: aflæst med en relevant anordning, f.eks. en energimåler, en strømmåler, en strømmålings- og overvågningsanordning eller en elmåler

11) 

»ikkevedvarende primærenergifaktor«: en indikator, der beregnes ved at dividere primærenergien fra ikkevedvarende energikilder for en given energibærer, inklusive den leverede energi og de beregnede indirekte energiomkostninger forbundet med levering til forbrugsstederne, med den leverede energi

12) 

»vedvarende primærenergifaktor«: en indikator, der beregnes ved at dividere primærenergien fra vedvarende energikilder, der kommer fra en energikilde på stedet, i nærheden eller på afstand, og som leveres via en given energibærer, inklusive den leverede energi og de beregnede indirekte energiomkostninger forbundet med levering til forbrugsstederne, med den leverede energi

13) 

»samlet primærenergifaktor«: summen af vedvarende og ikkevedvarende primærenergifaktorer for en given energibærer

14) 

»energi fra vedvarende energikilder«: energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas

15) 

»klimaskærm«: de integrerede bygningsdele, der adskiller bygningens indre fra det ydre miljø

16) 

»bygningsenhed«: en sektion, etage eller lejlighed i en bygning, der er bestemt eller ændret til at blive anvendt særskilt

17) 

»bygningsdel«: en teknisk bygningsinstallation eller en del af klimaskærmen

18) 

»beboelsesbygning eller bygningsenhed til beboelse«: et lokale eller en række lokaler i en permanent bygning eller en strukturelt adskilt del af en bygning, der er indrettet til beboelse af en privat husholdning hele året rundt

19) 

»renoveringspas«: en individuelt tilpasset køreplan for en gennemgribende renovering af en bestemt bygning i et maksimalt antal trin, som i væsentlig grad vil forbedre dens energimæssige ydeevne

20) 

»gennemgribende renovering«: en renovering, som er i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først, som fokuserer på væsentlige bygningsdele, og som omdanner en bygning eller bygningsenhed:

a) 

inden den 1. januar 2030: til en næsten energineutral bygning

b) 

fra og med den 1. januar 2030: til en nulemissionsbygning

21) 

»en gennemgribende etapevis renovering«: en gennemgribende renovering, der udføres i et maksimalt antal etaper, som er fastsat i et renoveringspas

22) 

»større renoveringsarbejder«: renovering af en bygning, der indebærer:

a) 

at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 25 % af bygningens værdi eksklusive værdien af den grund, bygningen står på eller

b) 

at over 25 % af bygningens klimaskærm renoveres.

Medlemsstaterne kan vælge at anvende litra a) eller b).

23) 

»driftsrelaterede drivhusgasemissioner«: drivhusgasemissioner forbundet med energiforbruget i de tekniske bygningsinstallationer under bygningens brug og drift

24) 

»drivhusgasemissioner i en bygnings samlede livscyklus«: drivhusgasemissioner, der forekommer i hele bygningernes livscyklus, herunder fremstillingen og transporten af byggevarer, aktiviteter på byggepladser, anvendelsen af energi i bygningen og erstatning af byggevarer samt nedrivning, transport og forvaltning af affaldsmaterialer og deres genbrug, genanvendelse og endelige bortskaffelse

25) 

»globalt opvarmningspotentiale i hele bygningens livscyklus« eller »GWP i hele livscyklussen«: en indikator, der kvantificerer en bygnings bidrag til det globale opvarmningspotentiale i løbet af hele bygningens livscyklus

26) 

»skæv incitamentsfordeling«: en skæv incitamentsfordeling som defineret i artikel 2, nr. 54), i direktiv (EU) 2023/1791

27) 

»energifattigdom«: energifattigdom som defineret i artikel 2, nr. 52), i direktiv (EU) 2023/1791

28) 

»sårbare husholdninger«: husholdninger, der er ramt af energifattigdom, eller husholdninger, herunder dem med lave mellemindkomster, som er særligt udsatte for høje energiomkostninger og mangler midlerne til at renovere den bygning, de bor i

29) 

»europæisk standard«: en standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation og stillet til rådighed for offentligheden

30) 

»energiattest«: et certifikat, der er anerkendt af en medlemsstat eller af en af denne udpeget juridisk person, og som viser den energimæssige ydeevne for bygningen eller bygningsenheden beregnet efter en metode, der er vedtaget efter bestemmelserne i artikel 4

31) 

»kraftvarme«: samtidig produktion i én proces af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi

32) 

»omkostningsoptimalt niveau«: det niveau for energimæssig ydeevne, der fører til de laveste omkostninger i løbet af den anslåede økonomiske livscyklus, hvor:

a) 

de laveste omkostninger er bestemt under hensyntagen til:

i) 

den pågældende bygnings kategori og anvendelse

ii) 

energirelaterede investeringsomkostninger på grundlag af officielle skøn

iii) 

vedligeholdelses- og driftsomkostninger, inklusive energiomkostninger under hensyntagen til omkostningerne forbundet med kvoter for drivhusgasemissioner

iv) 

de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af energiforbruget

v) 

eventuelle indtægter fra energi produceret på stedet, hvor det er relevant

vi) 

omkostningerne ved affaldshåndtering, hvor det er relevant, og

b) 

den anslåede økonomiske livscyklus er bestemt af hver enkelt medlemsstat og refererer til den resterende anslåede økonomiske livscyklus for en bygning, hvor kravene til energimæssig ydeevne er opstillet for bygningen som helhed, eller til den anslåede økonomiske livscyklus for en bygningsdel, hvor kravene til energimæssig ydeevne er opstillet for bygningsdele.

Det omkostningsoptimale niveau skal ligge inden for de ydelsesniveauer, hvor cost-benefit-analysen beregnet over den anslåede økonomiske livscyklus er positiv.

33) 

»ladepunkt«: ladepunkt som defineret i artikel 2, nr. 48), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 ( 1 )

34) 

»forberedt kabelføring«: alle foranstaltninger, der er nødvendige for at muliggøre opsætning af ladepunkter, herunder datatransmission, kabler, kabelruter og om nødvendigt elmålere

35) 

»overdækkede parkeringspladser«: en tagkonstruktion med mindst tre parkeringspladser til biler, som ikke bruger energi til at regulere indeklimaet

36) 

»mikroisoleret system«: ethvert system med et forbrug på under 500 GWh i 2022, uden forbindelse til andre systemer

37) 

»intelligent opladning«: intelligent opladning som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 14m), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 ( 2 )

38) 

»tovejsopladning«: tovejsopladning som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2023/1804

39) 

»standarder for realkreditporteføljer«: mekanismer, der tilskynder realkreditudbydere til at finde frem til en måde at øge medianen for energimæssig ydeevne for den portefølje af bygninger, der er dækket af deres realkreditlån, frem mod 2030 og 2050 og til at tilskynde potentielle kunder til at forbedre deres bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med Unionens dekarboniseringsmål og relevante energimål på området for energiforbrug i bygninger på grundlag af kriterierne for bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2020/852

40) 

»pay-as-you-save-finansieringsordning«: en låneordning, der udelukkende har til formål at forbedre den energimæssige ydeevne, hvor der ved udformningen af ordningen skabes en korrelation mellem tilbagebetalingen af lånet og de gennemførte energibesparelser, idet der også tages hensyn til andre økonomiske faktorer såsom indeksering af energiomkostningerne, rentesatser, øget aktivværdi og refinansiering af lån

41) 

»digital bygningslogbog«: et fælles lager over alle relevante bygningsdata, herunder data vedrørende energimæssig ydeevne såsom energiattester, renoveringspas og indikatorer for intelligensparathed samt data vedrørende GWP i hele livscyklussen, som letter informeret beslutningstagning og informationsudveksling inden for byggesektoren og mellem bygningsejere og beboere, finansielle institutioner og offentlige organer

42) 

»klimaanlæg«: en kombination af de komponenter, der er nødvendige for at sikre en form for behandling af indeluften, hvorved temperaturen kontrolleres eller kan sænkes

43) 

»varmeanlæg«: en kombination af de komponenter, der er nødvendige for at sikre en form for behandling af indeluften, hvorved temperaturen øges

44) 

»ventilationsanlæg«: den tekniske bygningsinstallation, der giver et rum udeluft ved naturlige eller mekaniske midler

45) 

»varmeproducerende enhed«: den del af et varmeanlæg, der producerer nyttevarme til de i bilag I anførte anvendelsesformål ved hjælp af en eller flere af følgende processer:

a) 

forbrænding af brændsel i for eksempel en kedel

b) 

jouleeffekten i varmelegemerne i et elektrisk modstandsopvarmningssystem

c) 

optagelse af varme fra den omgivende luft, udsugningsluft eller en vand- eller jordvarmekilde ved hjælp af en varmepumpe »kontrakt om energimæssig ydeevne«:

46) 

»køleenhed«: den del af et klimaanlæg, der producerer nyttekøling til de i bilag I anførte anvendelsesformål

47) 

»kontrakt om energimæssig ydeevne«: kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2023/1791

48) 

»kedel«: en kombination af kedelbeholder og brænder, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til væsker

49) 

»nominel nytteeffekt«: den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, der kan leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad

50) 

»fjernvarme eller fjernkøling«: distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt eller decentraliseret produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling

51) 

»nytteareal«: det af en bygnings etageareal, der er nødvendigt som parameter for at kvantificere de konkrete anvendelsesbetingelser, der udtrykkes pr. etagearealenhed, og for anvendelsen af forenklingerne og reglerne for zoneinddeling og (gen)tildeling

52) 

»referenceareal«: det etageareal, der anvendes som referencestørrelse til vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne, beregnet som summen af nyttearealet for hvert rum inden for bygningens klimaskærm, der er angivet til brug for vurderingen af den energimæssige ydeevne

53) 

»vurderingsgrænse«: den grænse, ved hvilken den leverede energi og eksporterede energi måles eller beregnes

54) 

»på stedet«: i eller på en bestemt bygning eller på den grund denne bygning er beliggende på

55) 

»energi fra vedvarende energikilder produceret i nærheden«: energi fra vedvarende energikilder, der produceres i lokalområdet eller distriktet omkring en bestemt bygning, og som opfylder alle følgende betingelser:

a) 

den kan kun fordeles og anvendes inden for det pågældende lokalområde eller distrikt gennem et særskilt fordelingsnet

b) 

den gør det muligt at beregne en specifik primærenergifaktor, der kun gælder for den energi fra vedvarende energikilder, der produceres inden for det pågældende lokalområde eller distrikt, og

c) 

den kan anvendes på stedet gennem en særskilt forbindelse til energiproduktionskilden, når denne særskilt forbindelse kræver særligt udstyr til sikker levering og aflæsning af forbrugt energi til eget brug i bygningen

56) 

»tjenester forbundet med bygningers energimæssige ydeevne« eller »EPB-tjenester«: tjenester såsom opvarmning, køling, ventilation, varmt brugsvand og belysning og andre tjenester, for hvilke energiforbruget tages i betragtning i forbindelse med beregningen af bygningers energimæssige ydeevne

57) 

»energibehov«: den energi, der skal leveres til eller trækkes ud af et klimatiseret rum for at opretholde de tilsigtede rumforhold i et givet tidsrum, uanset en eventuel ineffektivitet i de tekniske bygningsinstallationer

58) 

»energiforbrug«: energitilførsel til en teknisk bygningsinstallation, der leverer en EPB-tjeneste, som er beregnet til at dække et energibehov

59) 

»til eget brug«: brugen af vedvarende energi produceret på stedet eller energi fra vedvarende energikilder produceret i nærheden som anvendes af tekniske systemer på stedet til EPB-tjenester

60) 

»anden anvendelse på stedet«: anvendelse på stedet til andre formål end til EPB-tjenester, herunder apparater, diverse og supplerende belastninger eller ladestandere til elektromobilitet

61) 

»beregningsinterval«: det diskrete tidsinterval, der anvendes til beregning af den energimæssige ydeevne

62) 

»leveret energi«: energi, udtrykt pr. energibærer, leveret til de tekniske bygningsinstallationer hen over vurderingsgrænsen med henblik på at dække de anvendelser, der tages i betragtning, eller producere den eksporterede energi

63) 

»eksporteret energi«: den andel af den vedvarende energi, udtrykt pr. energibærer og pr. primærenergifaktor, der eksporteres til energinettet i stedet for at blive anvendt på stedet til eget brug eller til andre anvendelser på stedet.

64) 

»cykelparkeringsplads«: en plads beregnet til mindst én cykel

65) 

»parkeringsanlæg, der støder fysisk op til en bygning«: et parkeringsanlæg, der er beregnet til beboere, besøgende eller ansatte i en bygning, og som er beliggende på bygningens område eller i umiddelbar nærhed af bygningen

66) 

»indeklimaets kvalitet«: resultatet af en vurdering af forholdene inde i en bygning, der påvirker brugernes sundhed og velbefindende, baseret på parametre såsom dem, der vedrører temperatur, fugtighed, ventilationshastighed og tilstedeværelse af forurenende stoffer.

Artikel 3 Nationale planer for renovering af bygninger
Artikel 4 Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

Artikel 4

Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

Medlemsstaterne anvender en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de fælles generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I. Denne metode vedtages på nationalt eller regionalt plan.

Kommissionen udsteder retningslinjer for beregningen af den energimæssige ydeevne for gennemsigtige bygningsdele, der udgør en del af klimaskærmen, og hensyntagen til omgivelsesenergi.

Artikel 5 Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne
Artikel 6 Beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne
Artikel 7 Nye bygninger
Artikel 8 Eksisterende bygninger
Artikel 9 Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger og forløbskurver for progressiv renovering beboelsesbygningsmassen
Artikel 10 Solenergi i bygninger
Artikel 11 Nulemissionsbygninger
Artikel 12 Renoveringspas
Artikel 13 Tekniske bygningsinstallationer
Artikel 14 Infrastruktur for bæredygtig mobilitet
Artikel 15 Bygningers intelligensparathed
Artikel 16 Dataudveksling
Artikel 17 Finansielle incitamenter, færdigheder og markedshindringer
Artikel 18 One-stop-shops for bygningers energimæssige ydeevne
Artikel 19 Energiattester
Artikel 20 Udstedelse af energiattester
Artikel 21 Opslag af energiattester
Artikel 22 Databaser over bygningers energimæssige ydeevne
Artikel 23 Eftersyn
Artikel 24 Rapporter om eftersyn af varme-, ventilations- og klimaanlæg
Artikel 25 Uvildige eksperter
Artikel 26 Certificering af byggefagfolk
Artikel 27 System for uvildig kontrol
Artikel 28 Gennemgang

Artikel 28

Gennemgang

Kommissionen, bistået af det udvalg, der er omhandlet i artikel 33, gennemgår dette direktiv senest den 31. december 2028 i lyset af de erfaringer, der er opnået, og de fremskridt, der er gjort, under dets anvendelse, og forelægger om nødvendigt forslag.

Som led i denne gennemgang vurderer Kommissionen, om anvendelsen af nærværende direktiv i kombination med andre retlige instrumenter vedrørende bygningers energimæssige ydeevne og drivhusgasemissioner, navnlig gennem CO2-prissætning, sikrer tilstrækkelige fremskridt hen imod en fuldt ud dekarboniseret nulemissionsbygningsmasse senest i 2050, eller om der er behov for yderligere bindende foranstaltninger på EU-plan, særligt obligatoriske minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for hele bygningsmassen, herunder for at sikre, at værdierne for 2030 og 2035, jf. artikel 9, stk. 2, kan nås. Kommissionen vurderer også de nationale køreplaner og navnlig de planlagte grænseværdier for nye bygningers GWP i hele livscyklussen i henhold til artikel 7, stk. 4, og overvejer, om der er behov for yderligere foranstaltninger til fremme af et bæredygtigt bygget miljø. Kommissionen undersøger også, hvordan medlemsstaterne kan anvende integrerede metoder for distrikter eller bydele i Unionens bygnings- og energieffektivitetspolitik samtidigt med at det sikres, at alle bygninger opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, f.eks. ved hjælp af integrerede renoveringsprogrammer og samlede renoveringsplaner, der gælder for en række bygninger i et geografisk område i stedet for en enkelt bygning. Kommissionen vurderer også, om alternative indikatorer såsom endeligt energiforbrug og energibehov ville være bedre egnede til formålene i bilag I.

Artikel 29 Oplysning
Artikel 30 Høring

Artikel 30

Høring

For at fremme en effektiv gennemførelse af dette direktiv hører medlemsstaterne de berørte interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder, i overensstemmelse med gældende national ret, og hvor det er relevant. En sådan høring er navnlig vigtig i relation til anvendelsen af artikel 29.

Artikel 31 Tilpasning af bilag I til den tekniske udvikling

Artikel 31

Tilpasning af bilag I til den tekniske udvikling

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at ændre dette direktiv vedrørende tilpasningen af bilag I, punkt 4 og 5, til den tekniske udvikling.

Artikel 32 Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 33 Udvalgsprocedure
Artikel 34 Sanktioner

Artikel 34

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og om disse foranstaltninger og underretter den straks om alle ændringer, der berører dem.

Artikel 35 Gennemførelse
Artikel 36 Ophævelse

Artikel 36

Ophævelse

Direktiv 2010/31/EU, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den 30. maj 2026, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IX, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 37 Ikrafttræden og anvendelse

Artikel 37

Ikrafttræden og anvendelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 30, 31, 33 og 34 finder anvendelse fra den 30. maj 2026.

Artikel 38 Adressater

Artikel 38

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I Fælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne




BILAG I

Fælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne

(jf. artikel 4)

1. En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes på grundlag af beregnet eller aflæst energiforbrug og skal afspejle typisk energiforbrug til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, ventilation, indbygget belysning og andre tekniske bygningsinstallationer. Medlemsstaterne skal sikre, at det typiske energiforbrug er repræsentativt for de faktiske driftsforhold for hver relevant bygningstype og afspejler den typiske brugeradfærd. Hvor det er muligt, skal det typiske energiforbrug og den typiske brugeradfærd beregnes på grundlag af tilgængelige nationale statistikker, byggeregulativer og aflæste data.

Hvis et aflæst energiforbrug danner grundlag for beregning af bygningers energimæssige ydeevne, skal der i beregningsmetoden kunne tages højde for den påvirkning, som beboernes adfærd og det lokale klima har, hvilket ikke må afspejles i resultatet af beregningen. Det aflæste energiforbrug, der anvendes til beregning af bygningers energimæssige ydeevne, skal som minimum aflæses hver måned, og der skal skelnes mellem forskellige energibærere.

Medlemsstaterne kan anvende det aflæste energiforbrug under typiske driftsforhold til at kontrollere, at det beregnede energiforbrug er korrekt, og til at kunne sammenligne den beregnede og faktiske ydeevne. Det aflæste energiforbrug med henblik på kontrol og sammenligning kan baseres på månedlige aflæsninger.

En bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved en numerisk indikator for primærenergiforbrug pr. referencearealenhed pr. år i kWh/m2 pr. år med henblik på både energiattestering og opfyldelse af mindstekravene til energimæssig ydeevne. Den metode, der anvendes til at bestemme en bygnings energimæssige ydeevne, skal være gennemskuelig og åben for innovation.

Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder på grundlag af bilag A til de centrale europæiske standarder for bygningers energimæssige ydeevne, dvs. (EN) ISO 52000-1, (EN) ISO 52003-1, (EN) ISO 52010-1, (EN) ISO 52016-1, (EN) ISO 52018-1, (EN) 52120-1, (EN) 16798-1 og (EN) 17423 eller dokumenter, der træder i stedet herfor. Denne bestemmelse udgør ikke en retlig kodifikation af disse standarder.

Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til, når bygninger forsynes via fjernvarme- eller fjernkølingssystemer, at sikre, at fordelene ved en sådan forsyning anerkendes og medregnes i beregningsmetoden, navnlig andelen af vedvarende energi, ved hjælp af individuelt certificerede eller anerkendte primærenergifaktorer.

2. Energibehovet og energiforbruget til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, ventilation, belysning og andre tekniske bygningsinstallationer beregnes ved brug af tidsberegningsintervaller på en måned, en time eller derunder for at tage hensyn til forskellige forhold, der i væsentlig grad påvirker anlæggets drift og vedligeholdelse og de indendørs forhold, og for at optimere de niveauer for sundhed, indendørs luftkvalitet, herunder komfortniveauer, der er defineret af medlemsstaterne på nationalt eller regionalt plan.

Hvis produktspecifikke forskrifter for energirelaterede produkter, der er vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, indeholder særlige krav til produktoplysninger med henblik på beregning af den energimæssige ydeevne og GWP i hele livscyklussen i henhold til nærværende direktiv, må de nationale beregningsmetoder ikke indeholde krav om yderligere oplysninger.

Beregningen af primærenergi baseres på regelmæssigt ajourførte og fremadskuende primærenergifaktorer (idet der skelnes mellem ikkevedvarende, vedvarende og samlet) eller vægtningsfaktorer pr. energibærer, der skal anerkendes af de nationale myndigheder, og tager hensyn til det forventede energimiks på grundlag af den nationale energi- og klimaplan. Disse primærenergifaktorer eller vægtningsfaktorer kan baseres på nationale, regionale eller lokale oplysninger. Primærenergifaktorer eller vægtningsfaktorer kan fastsættes pr. år, årstid, måned, dag eller time eller på mere specifikke oplysninger for individuelle fjernvarme- og køleanlæg.

Primærenergifaktorerne eller vægtningsfaktorerne defineres af medlemsstaterne. De trufne valg og datakilderne skal indberettes i henhold til EN 17423 eller ethvert dokument, der træder i stedet herfor. Medlemsstaterne kan vælge en gennemsnitlig EU-primærenergifaktor for elektricitet, der er fastsat i henhold til direktiv (EU) 2023/1791, i stedet for en primærenergifaktor, der afspejler elektricitetsmikset i det pågældende land.

3. For at udtrykke en bygnings energimæssige ydeevne definerer medlemsstaterne yderligere numeriske indikatorer for det samlede ikkevedvarende og vedvarende primærenergiforbrug og for driftsrelaterede drivhusgasemissioner produceret i kgCO2eq/m2 pr. år.

4. Metoden fastlægges under hensyntagen til mindst følgende forhold:

a) 

følgende faktiske termiske egenskaber ved bygningen, inklusive dens indre skillevægge:

i) 

varmekapacitet

ii) 

isolering

iii) 

passiv opvarmning

iv) 

kølende bygningsdele

v) 

kuldebroer

b) 

opvarmningsanlæg og forsyning af varmt brugsvand, herunder deres varmeisoleringskarakteristika

c) 

kapaciteten for installeret vedvarende energi på stedet og energilagring

d) 

klimaanlæg

e) 

naturlig og mekanisk ventilation, herunder eventuelt lufttæthed og varmegenvinding

f) 

indbygget belysningsinstallation (hovedsagelig uden for beboelsesbygningssektoren)

g) 

bygningens udformning, placering og orientering, herunder udeklima

h) 

passive solenergisystemer og solafskærmning

i) 

indeklima, herunder det projekterede indeklima

j) 

interne laster

k) 

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer og deres kapacitet til at overvåge, kontrollere og optimere den energimæssige ydeevne.

5. Den positive virkning af følgende forhold tages i betragtning:

a) 

den lokale soleksponering, aktive solenergisystemer og andre opvarmnings- og elforsyningssystemer, der anvender energi fra vedvarende energikilder

b) 

elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg

c) 

fjern- eller centralvarmeanlæg og fjern- eller centralkøleanlæg

d) 

dagslysindfald

e) 

elektriske lagringssystemer

f) 

termiske lagringssystemer.

6. I forbindelse med beregningen af bygningers energimæssige ydeevne bør bygninger på passende vis opdeles i følgende kategorier:

a) 

forskellige typer af enfamiliehuse

b) 

lejlighedskomplekser

c) 

kontorer

d) 

uddannelsesbygninger

e) 

sygehuse

f) 

hoteller og restauranter

g) 

idrætsanlæg

h) 

engros- og detailhandelsbygninger

i) 

andre typer af energiforbrugende bygninger.

BILAG II Skabelon til de nationale planer for renovering af bygninger




BILAG II

Skabelon til de nationale planer for renovering af bygninger

(jf. artikel 3)



Dette direktivs artikel 3

Obligatoriske indikatorer

Valgfrie indikatorer

a)  Oversigt over den nationale bygningsmasse

Antal bygninger og samlet etageareal (m2):

— pr. bygningstype (herunder offentlige bygninger og socialt boligbyggeri)

— pr. energiklasse

— næsten energineutrale bygninger

— bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne (inkl. en definition)

— de 43 % beboelsesbygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

— vurdering af andelen af bygninger, der er undtaget i henhold til artikel 9, stk. 6, litra b)

Antal bygninger og samlet etageareal (m2):

— pr. bygningsalder

— pr. bygningsstørrelse

— pr. klimazone

— nedrivning (antal og samlet etageareal (m2))

Antal energiattester:

— pr. bygningstype (herunder offentlige bygninger)

— pr. energiklasse

Antal energiattester:

— pr. opførelsesperiode

Årlig renoveringsprocent: antal bygninger og samlet etageareal (m2)

— pr. bygningstype

— på niveau med næsten energineutrale bygninger og/eller nulemissionsbygninger

— pr. renoveringsomfang (vægtet gennemsnitlig renovering)

— offentlige bygninger

 

Primærenergiforbrug og endeligt årligt energiforbrug (ktoe):

— pr. bygningstype

— pr. slutanvendelse

Energibesparelser (ktoe):

— beboelsesbygninger

— ikke-beboelsesbygninger

— offentlige bygninger

Gennemsnitligt primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år for beboelsesbygninger

Andelen af vedvarende energi i bygningssektoren (installeret MW eller produceret GWh):

— til forskellige anvendelser

Reduktion af energiomkostninger (EUR) pr. husholdning (gennemsnit)

Primærenergiforbrug i en bygning, der svarer til de 15 % med bedst ydeevne (tærskel for væsentligt bidrag) og de 30 % med bedst ydeevne (tærskel for ikke at gøre væsentlig skade) ud af bygningerne i den nationale bygningsmasse, jf. delegerede forordning (EU) 2021/2139

Andelen af varmeanlæg i bygningssektoren pr. kedel-/varmeanlægstype

Andelen af vedvarende energi i bygningssektoren (installeret MW eller produceret GWh):

— på stedet

— eksternt

Årlige driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Årlig reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Nye bygningers GWP i hele livscyklussen (kgCO2eq/m2):

— pr. bygningstype

Markedshindringer og -svigt (beskrivelse):

— skæv incitamentsfordeling

— kapaciteten inden for bygge- og energisektoren

Evaluering af kapaciteten inden for byggesektoren og sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi

Markedshindringer og -svigt (beskrivelse):

— administrative

— finansielle

— tekniske

— oplysningsmæssige

— andre

Antal:

— energitjenesteselskaber

— byggefirmaer

— arkitekter og ingeniører

— faglærte arbejdere

— one-stop-shops

— SMV'er i bygge- og renoveringssektoren

— VE-fællesskaber og borgerstyrede renoveringsinitiativer

Prognose for arbejdsstyrken i byggesektoren:

— arkitekter/ingeniører/faglærte arbejdere, der går på pension

— arkitekter/ingeniører/faglærte arbejdere, der træder ind på arbejdsmarkedet

— unge, der arbejder inden for sektoren

— kvinder, der arbejder inden for sektoren

Oversigt over og prognose for udviklingen i priserne på byggematerialer og udviklingen på de nationale markeder

Energifattigdom (definition):

— procentdel af personer ramt af energifattigdom

— andel af en husholdnings disponible indkomst, der går til energi

— personer, der lever under utilstrækkelige boligforhold (f.eks. utætte tage) eller med utilstrækkelig termisk komfort

 

Primærenergifaktorer:

— pr. energibærer

— primærenergifaktor for ikkevedvarende energi

— primærenergifaktor for vedvarende energi

— samlet primærenergifaktor

 

Definitionen af »næsten energineutral bygning« for nye og eksisterende bygninger

Overblik over den retlige og administrative ramme

Omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne til nye og eksisterende bygninger

 

b)  Køreplan for 2030, 2040 og 2050

Mål for den årlige renoveringsprocent: antal bygninger og samlet etageareal (m2):

— pr. bygningstype

— bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

— de 43 % beboelsesbygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

Oplysninger i henhold til artikel 9, stk. 1:

— kriterier for at undtage individuelle ikke-beboelsesbygninger

— anslået andel af undtagne ikke-beboelsesbygninger

— vurdering af tilsvarende forbedringer af den energimæssige ydeevne som følge af undtagne ikke-beboelsesbygninger

Mål for forventet andel (%) af renoverede bygninger:

— pr. bygningstype

— pr. renoveringsomfang

Mål for forventet primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug (ktoe):

— pr. bygningstype

— pr. slutanvendelse

Forventede energibesparelser:

— pr. bygningstype

Mål for forøgelse af andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med artikel 15a i direktiv (EU) 2018/2001

Numeriske mål for udbredelsen af solenergi i bygninger

Andel af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren (installeret MW eller produceret GWh)

Mål for forventede driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Mål for forventet reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner (%):

— pr. bygningstype

Opdeling mellem emissioner, der er omfattet af kapitel III [stationære anlæg] og kapitel IVa [emissionshandelssystem for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer] i direktiv 2003/87/EF, og andre emissionskilder

Mål for forventede drivhusgasemissioner i nye bygningers samlede livscyklus (kgCO2eq/m2 pr. år):

— pr. bygningstype

Forventede mere generelle fordele:

— procentvis reduktion af antallet af personer ramt af energifattigdom

— Skabelse af nye arbejdspladser

— Stigning i BNP (andel og mia. EUR)

Medlemsstatens bidrag til Unionens energieffektivitetsmål i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791, der tilskrives renovering af dens bygningsmasse (andel og tal i ktoe)

 

Medlemsstatens bidrag til Unionens mål for vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, der tilskrives renovering af dens bygningsmasse (andel, installeret MW eller produceret GWh)

 

c)  Oversigt over gennemførte og planlagte politikker og foranstaltninger

Politikker og foranstaltninger vedrørende følgende elementer:

a)  kortlægning af omkostningseffektive renoveringsmetoder for forskellige bygningstyper og klimazoner under hensyntagen til de potentielle relevante tærskelpunkter i en bygnings livscyklus

b)  nationale minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i henhold til artikel 9 samt andre politikker og foranstaltninger rettet mod de segmenter i den nationale bygningsmasse, der har den dårligste energimæssige ydeevne, herunder sikkerhedsforanstaltninger som omhandlet i artikel 17, stk. 19

c)  fremme af gennemgribende renovering af bygninger, herunder gennemgribende renovering i etaper

d)  styrkelse og beskyttelse af sårbare kunder og afhjælpning af energifattigdom, herunder politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 24 i direktiv (EU) 2023/1791, samt beboelsesbygninger til en overkommelig pris

e)  oprettelse af one-stop-shops eller lignende mekanismer i henhold til artikel 18 til sikring af teknisk, administrativ og finansiel rådgivning og bistand

f)  dekarbonisering inden for opvarmning og køling, herunder gennem fjernvarme- og fjernkølingsnet, og udfasning af fossile brændsler inden for opvarmning og køling med henblik på en fuldstændig udfasning af kedler til fossile brændsler senest i 2040

g)  forebyggelse og højkvalitetsbehandling af bygge- og nedrivningsaffald i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF, navnlig for så vidt angår affaldshierarkiet og målene for den cirkulære økonomi

h)  fremme af vedvarende energikilder i bygninger i overensstemmelse med det vejledende mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren, der er fastsat i artikel 15a, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

i)  etablering af solenergianlæg på bygninger

j)  reduktion af drivhusgasemissionerne i en bygnings samlede livscyklus i forbindelse med opførelse, renovering, drift og bortskaffelse af bygninger samt udbredelse af CO2-optag

k)  fremme af distrikts- og bydelsstrategier og integrerede renoveringsprogrammer på distriktsplan, som kan løse spørgsmål såsom energi, mobilitet, grøn infrastruktur, affalds- og vandbehandling og andre aspekter af byplanlægning og tage hensyn til lokale og regionale ressourcer, cirkularitet og tilstrækkelighed

l)  forbedring af bygninger, der ejes af offentlige organer, herunder politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 5, 6 og 7 i direktiv (EU) 2023/1791

m)  fremme af intelligente teknologier og infrastruktur for bæredygtig mobilitet i bygninger

n)  håndtering af markedshindringer og -svigt

o)  udligning af kvalifikationskløften og fremme af uddannelse, målrettet uddannelse, opkvalificering og omskoling inden for bygningssektoren og sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi (uanset om offentlige eller private) med henblik på at sikre, at der er en tilstrækkeligt stor arbejdsstyrke med det krævede niveau af færdigheder, der svarer til behovene i bygningssektoren, med særligt fokus på de underrepræsenterede grupper

p)  oplysningskampagner og andre rådgivningsværktøjer og

q)  fremme af modulbaserede og industrielle løsninger til byggeri og bygningsrenovering.

For alle politikker og foranstaltninger:

— politikkens eller foranstaltningens navn

— kort beskrivelse (nærmere angivelse af anvendelsesområde, mål og betingelser for anvendelse)

— kvantificeret mål

— type politik eller foranstaltning (f.eks. lovgivningsmæssig, økonomisk, skattemæssig, uddannelsesmæssig eller oplysningsmæssig)

— planlagt budget og finansieringskilder

— enheder med ansvar for at gennemføre politikken

— forventede virkninger

— status for gennemførelsen

— ikrafttrædelsesdato

— gennemførelsesperiode

Politikker og foranstaltninger vedrørende følgende elementer:

a)  øget modstandsdygtighed i bygninger over for klimaændringer

b)  fremme af markedet for energitjenester

c)  øget brandsikkerhed

d)  øget modstandsdygtighed over for katastroferisici, herunder risici forbundet med kraftig seismisk aktivitet

e)  fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest

f)  tilgængelighed for personer med handicap

g)  den rolle, som VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber spiller i distrikts- og bydelsstrategier

h)  udligning af misforholdet for så vidt angår menneskelige ressourcer og færdigheder og

i)  tilgang til forbedring af indeklimaets kvalitet.

For alle politikker og foranstaltninger:

— administrative ressourcer og kapacitet

— det eller de omfattede områder:

— bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne

— minimumsstandarder for energimæssig ydeevne

— energifattigdom og socialt boligbyggeri

— offentlige bygninger

— beboelsesbygninger (enfamilie-, flerfamilie-)

— ikke-beboelsesbygninger

— industri

— vedvarende energikilder

— udfasning af fossile brændsler inden for opvarmning og køling

— drivhusgasemissioner i en bygnings samlede livscyklus

— cirkulær økonomi og affald

— one-stop-shops

— renoveringspas

— intelligente teknologier

— bæredygtig mobilitet i bygninger

— distrikts- og bydelsstrategier

— færdigheder og uddannelse

— oplysningskampagner og rådgivningsværktøjer

d)  Oversigt over investeringsbehov, budgetkilder og administrative ressourcer

— Samlede investeringsbehov for 2030, 2040 og 2050 (i mio. EUR)

— Offentlige investeringer (i mio. EUR)

— Private investeringer (i mio. EUR)

— Budgetmidler

 

e)  Tærskler for nye og renoverede nulemissionsbygninger, jf. artikel 11

— Tærskler vedrørende driftsrelaterede drivhusgasemissioner for nye nulemissionsbygninger

— Tærskler vedrørende driftsrelaterede drivhusgasemissioner for renoverede nulemissionsbygninger

— Tærskler vedrørende årligt primærenergiforbrug for nye nulemissionsbygninger

— Tærskler vedrørende årligt primærenergiforbrug for renoverede nulemissionsbygninger

 

f)  Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for ikke-beboelsesbygninger

— Maksimumstærskler for energimæssig ydeevne i henhold til artikel 9, stk. 1

 

g)  Den nationale forløbskurve for renovering af beboelsesbygningsmassen

— Den nationale forløbskurve for den progressive renovering af beboelsesbygningsmassen, herunder delmålene for 2030 og 2035 for gennemsnitligt primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år, i henhold til artikel 9, stk. 2

 

BILAG III Beregning af GWP i hele livscyklussen for nye bygninger i henhold til artikel 7, stk. 2




BILAG III

Beregning af GWP i hele livscyklussen for nye bygninger i henhold til artikel 7, stk. 2

1.   GENEREL RAMME

Dette bilag fastsætter en EU-ramme for den nationale beregning af GWP i hele livscyklussen med henblik på offentliggørelse af resultaterne i den pågældende bygnings energiattest, jf. artikel 7, stk. 2. Med henblik på kontrol af overholdelsen af en grænseværdi, jf. artikel 7, stk. 5, kan medlemsstaterne beslutte at udelade visse dele af livscyklusfaser og visse dele af anvendelsesområdet for bygningskomponenter, f.eks. ved at anvende vægtede koefficienter knyttet til emissionsdatoen i bygningens livscyklus.

For nye bygninger beregnes GWP i hele livscyklussen i overensstemmelse med minimumskravene i dette bilag og efter de relevante dele af standard EN 15978 (EN 15978:2011 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet. Beregningsmetode) og under hensyntagen til eventuelle efterfølgende standarder vedrørende bæredygtighed inden for byggeri og anlæg samt beregningsmetoden til vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet. Dette udgør ikke en retlig kodifikation af denne standard.

Det GWP i hele livscyklussen, der oplyses i bygningens energiattest, skal afspejle den faktiske status.

2.   REFERENCEUNDERSØGELSESPERIODE

GWP i hele livscyklussen skal beregnes over en referenceundersøgelsesperiode på 50 år ( 9 ).

3.   DATA TIL BEREGNING

Data udstedt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 ( 10 ) eller forordning (EU) 2024/3110 ( 11 ), benævnt »data, der er tilgængelige i henhold til byggevareforordningen« i tabel 1, skal anvendes, når de er tilgængelige. Hvis det er foreneligt med »data, der er tilgængelige i henhold til byggevareforordningen«, skal data udstedt i overensstemmelse med produktforordninger vedtaget på grundlag af direktiv 2009/125/EF, forordning (EU) 2017/1369 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 ( 12 ), benævnt »data, der er tilgængelige i henhold til lovgivningen om miljøvenligt design og energimærkning« i tabel 1, også anvendes. Hvis sådanne data ikke er tilgængelige, kan andre typer data, der er omhandlet i tabel 1, anvendes. Medlemsstaterne skal sikre den højest mulige nøjagtighed og pålidelighed af resultaterne af beregningen af GWP i hele livscyklussen, og de opfordres til at tillade, at der anvendes projekt- eller produktspecifikke data, som har højere kvalitet og større præcision end generiske data eller standardværdier.



Tabel 1

Oversigt over definitioner af forskellige typer byggevaredata

Datatype

Definition og anvendelse

Data, der er tilgængelige i henhold til byggevareforordningen

Produktdata om virkninger af klimaændringer, der er indhentet fra ydeevnedeklarationen og overensstemmelseserklæringen i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 eller forordning (EU) 2024/3110, herunder ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring, der er omfattet af en harmoniseret teknisk specifikation, og ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring, der er udstedt i overensstemmelse med det relevante europæiske vurderingsdokument og den europæiske tekniske vurdering.

Data, der er tilgængelige i henhold til lovgivningen om miljøvenligt design og energimærkning

Kompatible data udstedt i overensstemmelse med produktforordninger vedtaget på grundlag af direktiv 2009/125/EF, forordning (EU) 2017/1369 eller forordning (EU) 2024/1781.

Projektspecifikke data

Projektspecifikke data beregnet i overensstemmelse med standard EN 15804 eller EN 50693 eller en kompatibel standard, selv om de ikke er udstedt i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 eller forordning (EU) 2024/3110 eller produktforordninger vedtaget på grundlag af direktiv 2009/125/EF, forordning (EU) 2017/1369 eller forordning (EU) 2024/1781. Disse data må kun anvendes, hvis de er udtrykkeligt tilladte i henhold til national lovgivning.

Produktspecifikke data

Produktspecifikke data beregnet i overensstemmelse med standard EN 15804 eller EN 50693 eller en kompatibel standard, selv om de ikke er udstedt i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 eller forordning (EU) 2024/3110 eller produktforordninger vedtaget på grundlag af direktiv 2009/125/EF, forordning (EU) 2017/1369 eller forordning (EU) 2024/1781. Disse data må kun anvendes, hvis de er udtrykkeligt tilladte i henhold til national lovgivning.

Gennemsnitsdata for en produktgruppe i overensstemmelse med standard EN 15804 eller EN 50693

Sektorspecifikke miljødata repræsenterer gennemsnittet af flere produkter fra en eller flere virksomheder og leveres af industrisammenslutninger eller andre tilsvarende organisationer, der dækker produktet. Disse data må kun anvendes, hvis de er udtrykkeligt tilladte i henhold til national lovgivning.

Generiske data

Generiske miljødata beregnet i overensstemmelse med standard EN 15804 eller EN 50693 eller en kompatibel standard for en produktgruppe for et land eller en region. Disse data må ikke være lokations- eller virksomhedsspecifikke. Medlemsstaterne fastsætter klare regler for, hvordan disse data skal genereres eller beregnes, på grundlag af lignende eksisterende produktspecifikke data. Disse regler skal være baseret på konservative antagelser, så generiske data ikke favoriseres urimeligt i forhold til produktspecifikke data. Medlemsstaterne kan fastsætte generiske data for genbrugte byggevarer under hensyntagen til fordelene ved cirkulære tilgange.

Standardværdier

Miljødata beregnet i overensstemmelse med standard EN 15804 eller EN 50693 eller en kompatibel standard kan anvendes til at udfylde datahuller, hvis ingen af ovennævnte datatyper er tilgængelige, eller hvis det er nødvendigt at forenkle beregningen. Der kan fastsættes standardværdier for et specifikt anvendelsesområde for en bygningsdel eller flere bygningsdele eller for et anvendelsesområde for et livscyklusdelmodul eller et livscyklusmodul eller flere livscyklusdelmoduler eller flere livscyklusmoduler. Medlemsstaterne kan fastsætte standardværdier med konservative antagelser, der tilskynder til beregning med specifikke data, når de foreligger. Medlemsstaterne kan fastsætte en række standardværdier, der sikrer, at det er muligt at offentliggøre GWP i hele livscyklussen for nye bygninger, i henhold til artikel 7, stk. 2, selv i mangel af specifikke data.

Medlemsstaterne fastsætter klare regler med en konsekvent og konservativ tilgang til generering og opdatering af generiske data og standardværdier. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige data, herunder generiske data og standardværdier, gøres offentligt tilgængelige, så det er muligt at beregne GWP i hele livscyklussen for nye bygninger inden de datoer, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, også i tilfælde, hvor der ikke foreligger projektspecifikke eller produktspecifikke data.

For andre datatyper end data, der er tilgængelige i henhold til byggevareforordningen eller lovgivningen om miljøvenligt design og energimærkning, opfordres medlemsstaterne til at begrænse markedsfragmenteringen ved at anerkende pålidelige og kompatible tilgængelige data udstedt i en hvilken som helst medlemsstat, herunder produktspecifikke data og projektspecifikke data beregnet i overensstemmelse med EN 15804 eller EN 50693 eller en kompatibel standard. Medlemsstaterne træffer under alle omstændigheder de nødvendige foranstaltninger for at sikre konsistens og kompatibilitet mellem data, når de kombinerer disse data fra forskellige kilder, og sikrer, at de endelige resultater for GWP i hele livscyklussen er pålidelige.

4.   NYTTEAREAL

GWP i hele livscyklussen udtrykkes som kg CO2eq/m2 nytteareal.

Medlemsstaterne redegør for, hvordan definitionen af nytteareal skal anvendes i praksis til at beregne GWP i hele livscyklussen for nye bygninger. Nyttearealet skal svare til arealet af de dele af bygningen, der er omfattet af beregningen af GWP i hele livscyklussen, og må ikke strække sig ud over bygningens klimaskærm. Medlemsstaterne skal på nationalt plan beskrive det vedtagne nytteareal i form af komponentområder, som defineret i overensstemmelse med International Property Measurement Standards (IPMS) ( 13 ) eller en tilsvarende standard, der sikrer gennemsigtighed, konsistens og sammenlignelighed af etagearealmålinger.

GWP i hele livscyklussen skal beregnes og oplyses i bygningens energiattest i overensstemmelse med artikel 19 og bilag V eller, hvor det er relevant, i bygningsenhedens energiattest. Hvis det er relevant, kan medlemsstaterne fastsætte regler for tildeling af emissionerne fra bygningskomponenter, der deles af flere bygninger. Disse regler skal sikre, at beregningen af GWP i hele livscyklussen er retfærdig, gennemsigtig og konsekvent på tværs af forskellige bygninger og projekter.

5.   OMFANG AF LIVSCYKLUSFASER

GWP i hele livscyklussen skal beregnes for hver krævet livscyklusfase, som angivet i tabel 2. Medlemsstaterne kan beslutte at udelukke eventuelle valgfrie livscyklusfaser fra beregningen, som angivet i tabel 2.

Når de tilgængelige oplysninger på produktniveau omfatter flere scenarier, skal beregningen på bygningsniveau for hver livscyklusfase være så repræsentativ som muligt for byggeprojektet eller bygningen. Hvis der ikke foreligger pålidelige oplysninger, eller hvis en forenklet beregning er relevant, kan medlemsstaterne beslutte at tillade, at der anvendes et standardscenarie til beregningen på grundlag af princippet om det værst tænkelige scenarie.

Medlemsstaterne kan vedtage standardværdier for alle livscyklusfaser eller dellivscyklusfaser i overensstemmelse med kravene vedrørende data til beregning i afsnit 3 for at udfylde datahuller, eller når det er nødvendigt at forenkle beregningen.



Tabel 2

Livscyklusfaser, der skal beregnes i henhold til EN15978:2011 og prEN15978:2025 og under hensyntagen til eventuelle efterfølgende standarder vedrørende bæredygtighed inden for byggeri og anlæg samt beregningsmetoden til vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet.

Livscyklusfaser

Påkrævet/valgfri

EN15978:2011

prEN15978:2025

A1:  Råstofforsyning

A1:  Udvinding og upstreamproduktion

Påkrævet

A2:  Transport

A2:  Transport til fabrikken

Påkrævet

A3:  Fremstilling

A3:  Fremstilling

Påkrævet

A4:  Transport

A4:  Transport

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier

A5:  Installationsproces for byggeri

A5:  Installationsproces for byggeri

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at udelukke processer i forbindelse med nedrivning før opførelsen og transport af bygningsarbejdere til og fra byggepladsen. Hvis der beregnes en proces i forbindelse med nedrivning før opførelsen eller transport af bygningsarbejdere til og fra byggepladsen, skal resultaterne rapporteres som separate indikatorer.

B1:  Anvendelse

B1:  Anvendelse

B1.1:  Emissioner fra materialer og karbonering

B1.2:  Fugitive emissioner af kølemidler

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier, herunder virkninger forbundet med fugitive emissioner af kølemidler

B2:  Vedligeholdelse

B2:  Vedligeholdelse

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier

B3:  Reparation

B3:  Reparation

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier

B4:  Udskiftning

B4:  Udskiftning af bygningskomponenter

Påkrævet

På nationalt plan skal medlemsstaterne fastsætte reglen for kvantificering af antallet af udskiftninger af de komponenter eller produkter, der skal anvendes, f.eks. simpelt gennemsnit af antallet af udskiftninger med decimaler eller antallet af udskiftninger i heltal.

Hvor det er muligt, anvendes oplysninger vedrørende referencelevetid, der er gjort tilgængelige i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 305/2011 eller forordning (EU) 2024/3110 eller produktforordninger vedtaget på grundlag af direktiv 2009/125/EF, forordning (EU) 2017/1369 eller forordning (EU) 2024/1781.

B5:  Renovering

B5:  Renovering

Valgfri

B6:  Driftsrelateret energiforbrug

B6:  Driftsrelateret energiforbrug

B6.1:  Regulerede integrerede bygningsinstallationer

B6.2:  Ikkeregulerede integrerede bygningsinstallationer

B6.3:  Andet energiforbrug relateret til brugeraktiviteter i bygningen

Påkrævet

Beregningen bør være i overensstemmelse med beregningen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner i overensstemmelse med den fælles generelle ramme, der er fastsat i bilag I. Medlemsstaterne kan begrænse beregningen til kun at omfatte regulerede integrerede bygningsinstallationer, der er omfattet af dette direktiv.

Hvis medlemsstaterne beslutter at tillade fremadskuende drivhusgasemissionsfaktorer for de driftsrelaterede emissioner, skal faktorerne være begrundede, konsistente og klart definerede for hele referenceundersøgelsesperioden.

Tildelingen af virkningerne af den eksporterede energi skal udføres i overensstemmelse med standard EN 15978. Virkningen af den eksporterede energi rapporteres i livscyklusfase D2.

B7:  Driftsrelateret vandforbrug

B7:  Driftsrelateret vandforbrug

B7.1:  Væsentlige integrerede bygningsinstallationer (toiletter, brusere, badeværelser, opvarmning, køling, ventilation, befugtning og kunstvanding)

B7.2:  Andre integrerede bygningsinstallationer (svømmebassiner, saunaer osv.)

B7.3:  Ikkeintegrerede bygningsinstallationer (f.eks. opvaskemaskiner, vaskemaskiner osv.)

Valgfri

 

B8:  Bygningsintegrerede brugeraktiviteter, der ikke er omfattet af B1-B7

B8.1:  Transport af personer til og fra bygningen

B8.2:  Opladning af elektriske køretøjer på byggepladsen

B8.3:  Andet, f.eks. brug af »forbrugsmaterialer« såsom papir til kontorer eller møbler og udstyr, der ikke er fastgjort til bygningen

Valgfri

C1:  Dekonstruktion

C1:  Dekonstruktion/nedrivning

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier

C2:  Transport

C2:  Transport til affaldsbehandling eller -bortskaffelse

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier.

C3:  Behandling af affald med henblik på genbrug, genanvendelse og/eller nyttiggørelse

C3:  Behandling af affald med henblik på genbrug, genanvendelse og/eller nyttiggørelse

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier

C4:  Bortskaffelse

C4:  Bortskaffelse af affald

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier

D:  Fordele og belastninger uden for systemgrænsen

D1:  Genbrug, genanvendelse og energiudnyttelse som følge af nettostrømme af materialer, der forlader systemgrænsen

Påkrævet

Medlemsstaterne kan vælge at begrænse beregningen til oplysninger, der er tilgængelige på produktniveau, samt tilsvarende generiske data eller standardværdier

D2:  Potentielle fordele og belastninger fra eksporterede forsyninger (f.eks. elektrisk energi, termisk energi og drikkevand)

Påkrævet

6.   TILDELING AF EMISSIONER RELATERET TIL EN BYGNINGS ENERGIFORBRUG OG -PRODUKTION PÅ STEDET

Tabel 3 skitserer de tre mulige metoder til tildeling af indlejrede emissioner i forbindelse med en bygnings energiforbrug og -produktion på stedet. For at sikre gennemsigtighed, konsekvens og nøjagtighed i beregningen skal medlemsstaterne vælge en af de metoder, der er anført i tabel 3, dvs. metode A, metode B1 eller metode B2. Hvis metode B1 eller B2 vedtages på nationalt plan, skal medlemsstaterne gøre de valgte tildelingsregler, der er nødvendige for beregningen, offentligt tilgængelige i overensstemmelse med energiberegningen og relevante standarder.

Med henblik på beregning af GWP i hele livscyklussen skal tildelingen af driftsrelaterede emissioner relateret til en bygnings energiforbrug og produktion på stedet gennem alle livscyklusfaser foretages i overensstemmelse med den valgte tildeling af indlejrede emissioner og i overensstemmelse med standard EN 15978.



Tabel 3

Beregning af indlejrede emissioner fra produktion af vedvarende energi på stedet

Relevant faktor

Metode A:

Metode B1 eller B2

Type af tildeling af indlejrede emissioner til bygningen fra energilagringskomponenter

Fuld tildeling til bygningen

Type af fordeling af indlejrede emissioner til bygningens fra andre installationsdele

Fuld tildeling til bygningen

B1:  Forholdsmæssig tildeling til bygningen baseret på andelen af opsamlet/produceret energi, der anvendes til eget forbrug

B2:  Tildeling til bygningen for komponenter, der er integreret i bygningens klimaskærm og udgør dens overflade, samt forholdsmæssig tildeling af de resterende indlejrede emissioner til bygningen baseret på andelen af opsamlet/genereret energi, der anvendes til eget forbrug

7.   ANVENDELSESOMRÅDE FOR BYGNINGSDELE OG TEKNISK UDSTYR

Beregningen af GWP i hele livscyklussen skal som minimum omfatte de bygningsdele og det tekniske udstyr, der er opført i niveau 2 under skal- og kernekategorierne i tabel 4. Medlemsstaterne skal sikre en omfattende og nøjagtig beregning af GWP i hele livscyklussen med en klar beskrivelse på nationalt plan af de bygningsdele og det tekniske udstyr i en bygning, der kræves til beregningen af GWP i hele livscyklussen. Med henblik herpå kan medlemsstaterne følge de eksempler, der er vist i niveau 3 og niveau 4 i tabel 4, og angive eventuelle væsentlige afvigelser i den nationale lovgivning.

Bygningsdele og teknisk udstyr eller installationer, der er omfattet af energiattesten for den vurderede bygning, skal tages i betragtning ved beregningen, hvis medlemsstaterne mener, at ejerskabet og vedligeholdelsen helt eller delvist påhviler bygningsejeren ( 14 ), selv om de er eksterne og strukturelt uafhængige af den vurderede bygning. Når bygningsdele og teknisk udstyr er eksterne i forhold til og strukturelt uafhængige af den vurderede bygning, skal de emissioner, der er knyttet til bygningsdelene og det tekniske udstyr, tages i betragtning i analysen af indlejret kulstof og driftsrelateret kulstof, men deres etageareal skal ikke tages i betragtning i etagearealerne.

Medlemsstaterne kan overveje at anvende generiske data eller standardværdier for en hvilket som helst af de dele, der er nævnt i niveauerne i tabel 4, i overensstemmelse med kravene vedrørende data til beregning i afsnit 3, for at udfylde datahuller, eller når det er nødvendigt at forenkle beregningen.



Tabel 4

Hierarkisk anvendelsesområde for bygningsdele og teknisk udstyr

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3 (eksempel)

Niveau 4 (eksempler)

Skal

Understøtningskonstruktion

Fundamentpæle og understøbning

Permanente pæle og sænkekasser

Understøtning

Fundamenter

Sidestøtter

Sokler, rammehætter, stolpefundamenter, vægsokler, forbindelsesbjælker, hanebånd

Understøtningskonstruktionens vægge og stolper

Plader og bjælker i stueetagen (når bygningen omfatter en kælder, skal bundplader i kælderen medregnes under det relevante niveau 3 »Kælderdele«)

Elevatorskakte (bundplader og vægge)

Kælderdele

Kælderens sidestøtter

Kælderbundplader og udstøbning

Støttemure

Kælderens bærende vægge, afstivninger og stolper

Bjælker, strøer, afstivninger og dæk i kælder

Kældertrapper og -ramper

Lodret vandtæt membran, drænlag, afløb og vægkonstruktion

Vandret vandtæt membran, drænlag, afløb og betondæk

Kælderisolering

Kælderlifte, sumpgruber, muffer

Sammensatte arbejder, præfabrikerede arbejder og diverse materialer til »understøtningskonstruktion« (1)

Konstruktion

Rammer og dæk (over toppen af stueetagens gulvdæk)

Bærende vægge, afstivninger og stolper

Bjælker, strøer, afstivninger og dæk på øverste etage

Bjælker, strøer, afstivninger og dæk på tag

Trapper (som udgør en del af konstruktionen)

Brandsikring af stålkonstruktion

Tanke, bassiner og tilbehør

Kun når de er placeret inden for bygningens klimaskærm (ellers medregnes de under udvendige arbejder)

Sammensatte arbejder, præfabrikerede arbejder og diverse materialer til »Konstruktion« (2)

Eksterne arkitektarbejder (ikkebærende)

Facade

Ikkebærende udvendige vægge og elementer

Udvendige vægoverflader, undtagen beklædning

Facadebeklædning og curtain walls

Udvendige vinduer

Udvendige døre

Udvendige butiksfacader

Rulleskodder og brandskodder

Tag

Tagbelægninger

Ovenlys

Fugtisolation

Isolering

Grønne tage (hårde og bløde)

Sammensatte arbejder, præfabrikerede arbejder og diverse materialer til »Eksterne arkitektarbejder (ikkebærende)« (3)

Kerne

Indvendige eller overdækkede arkitektarbejder (ikkebærende)

Indvendige skillevægge

Ikkebærende indvendige vægge og skillevægge

Isolering

Indvendige butiksfacader

Toiletkabiner

Flytbare skillevægge

Kølerum

Indvendige døre

Indvendige vinduer

Rulleskodder og brandskodder

Diverse betonarbejder

Beslag og tilbehør

Balustrader, rækværk og håndlister

Trapper og gangbroer, der ikke er en del af konstruktionen, samt trappestiger

Indbyggede (4) skabe, opbevaringsplads, siddepladser, hylder, borde og bænke

Indbyggede dekorative funktioner

Adgangspaneler

Overdækkede overfladebehandlinger

Gulvbelægninger (indvendige og udvendige (dvs. overdækkede eller på altaner))

Indvendige vægoverflader og beklædning

Loftbeklædninger og nedhængte lofter (indvendige eller udvendige)

Isolering

Sammensatte arbejder, præfabrikerede arbejder og diverse materialer til »Indvendige eller overdækkede arkitektarbejder (ikkebærende)« (5)

Bygningstjenester og -udstyr: Vand- og spildevandsrelaterede systemer

Sanitetsudstyr

Toiletter, cisterner, brusekar, badekar, vandhaner, betjeningsgreb, brusehoveder, vaskeskabe, køkkenvaske og gennemstrømningsvandvarmere

Koldtvandssystemer

Termostat, varmemålere, koldtvandsmålere, pumper/boostersæt, andre målere, rørinstallationer, rørisolering, støtter/bøjler, frostbeskyttelse og varmekabeludstyr

Koldtvandsopbevaring

Lagertank samt ethvert behandlings- og filtreringssystem til kontrol af vandkvalitet

Afløb for overfladevand/regnvand/spildevand

Rør, isolering, støtter, regnvandsbeholder, dæmpning, udtag, pumper, nedløbsrør, spildevandsrør, kondensatrør, isolering, støtte, cisterne, vandlås, pumpe og afløb

Systemer til genbrug af vand

Opsamlingsbeholder til gråt vand/regnvand, rørinstallationer og behandlingsudstyr inden for bygningslinjen

Bygningstjenester og -udstyr: Varmeanlæg

Udstyr til produktion af varme og varmt vand

Gas- eller elkedel, luft-, vand- eller jordvarmepumper, køleanlæg, lokal vandvarmer, brændeovn, biomassekedel, solvarme- og varmtvandssystemer. Fælles varmeanlæg, der er placeret inden for bygningens fodaftryk, er omfattet af dette anvendelsesområde frem til måleren. Efter måleren betragtes disse systemer som en del af distributionsnettet. Brønd og manifold skal medregnes, selv om de er placeret uden for bygningens fodaftryk. Pladevarmeveksler, der er tilsluttet et fjernvarmenet. Udstyr til produktion af varmt vand (f.eks. kalorifer) skal også medregnes.

Distribution af varme og varmt vand, styring, tilbehør, varmeafgivere og vekslere/terminalenheder

Elektrisk radiator, vandradiator, gulvvarme, varme-interface-enhed (HIU), pladevarmeveksler, pumper, mekanisk tavle, tryksætningsenhed, doseringspotte, linjeforgreningsenhed (BC-controller), affugter, vibrationsdæmpere, termostat, varmemålere, varmtvandsmåler, rørinstallationer, rørisolering, støtter/bøjler, frostbeskyttelse og varmekabeludstyr

Varmelagringsudstyr

Varmtvandsbeholder, bufferbeholder og ekspansionsbeholder

Bygningstjenester og -udstyr: Dedikerede kølesystemer (hvis et system både opvarmer og køler, skal det kun være omfattet af anvendelsesområdet for »varmesystemer«)

Køleproduktionsudstyr

Køletårn, ventilationskonvektorer, klimaanlæg.

Køleemitter, vekslere/terminalenheder, tilbehør og styring, distribution, lagring

Koldvandsbeholder, bufferbeholder, ekspansionsbeholder til køling, pumper, mekanisk tavle, tryksætningsenhed, doseringspotte, linjeforgreningsenhed (BC-controller), affugter, vibrationsdæmpere, termostat, varmemålere, koldtvandsmåler, rørinstallationer, rørisolering, støtter/bøjler, frostbeskyttelse og varmekabeludstyr

Bygningstjenester og -udstyr: Ventilationssystemer

Luftcirkulation

Ventilatorer, mekanisk ventilation med varmegenvinding, luftbehandlingsanlæg, loftventilatorer, køkkenventilation, lufttæpper

Luftriste

Diffusorer, gitre, systemer med variabel luftvolumen, systemer med konstant luftvolumen, lameller

Kanalsystem og tilbehør

Kanalsystem, isolering, ophæng, brandklassificerede kanaler, ophæng

Reguleringsspjæld, dæmpning og brandsikkerhed i relation til ventilationsudstyr

Spjæld til variable luftstrømninger (VAV), spjæld til luftstrømningsregulering (VCD), brandspjæld, røgsugning, motoriseret brand- og røgspjæld, trappetryk, brandklassificerede ventilatorer, trykaflastningsspjæld, styringer, lameller, gasekstraktion og akustisk dæmpning

Bygningstjenester og -udstyr: Lysanlæg

Indvendig belysning

Indvendige lysarmaturer, stikkontakt, forgreningsdåse, fatning, lysstyring, kabel, afbryder

Udvendig belysning (monteret på bygningen)

Lamper/stolper/understøtninger osv., der er monteret på bygningen. Udvendige lysarmaturer, stikkontakt, forgreningsdåse, fatning, lysstyring, kabel, afbryder

Nødbelysning

Nødlys, betjeningsanordninger, kabel, kontakt

Anden belysning

Fokusbelysning, scene-/underholdningsbelysning, detailudstillingsbelysning, arkitektonisk belysning, herunder tilhørende armatur, udtag, forgreningsdåse, fatning, lysstyring, kabel og afbryder

Bygningstjenester og -udstyr: Elektriske tjenester til strømforsyning, kommunikation, sikkerhed, IT og branddetektion

Elsystem

Omfatter indvendige og bygningsmonterede installationer. Strømkabel, kabelbakker, fordelertavle, backup-udstyr, samleskinne, transformer, stikkontakter/afbrydere, gulvbokse, sensorer, højspænding, lavspænding, småinstallationer og indeslutning

Lavvoltsudstyr (ELV)/kommunikation/sikkerhed

ELV-systemer. Kommunikationsudstyr og audiovisuelt udstyr. Sikkerhed: TV-overvågning, sikkerhedssensorer og alarmer.

IT og data

IT-udstyr: alt udstyr relateret til data, f.eks. wi-fi-udstyr, servere, backbone og struktureret kabling, computere, printere, dataskabe og patchpaneler

Bygningsstyringssystem (BMS)

BMS-controllere på ventilatorkonvektorer, ekstern station, hovedkontrolsystem med computer (headend), nødvendig kabling, styreventiler og sensorer til temperaturmåling

Backup-elproduktion

Kontinuerlig strømforsyning (UPS), backup-produktion, batteriforsyning og standbygeneratorer inden for bygningslinjen

Branddetektion og -alarm

Brandalarmsystemer, herunder detektion, kabelføring, brandalarmpanel og slutkaldsenhed

Bygningstjenester og -udstyr:

Produktion af vedvarende energi på stedet

Vedvarende energi — elproduktion på stedet og bygningsmonterede anlæg

Solcellepanel, inverter, vindmølle, vandturbine monteret på bygning eller inden for bygningens fodaftryk

Vedvarende energi — lagring på stedet

Batteri inden for bygningens fodaftryk

Bygningstjenester og -udstyr: Livrednings-, brændsels- og bevægelsessystemer

Sprinklersystem

Rør, hoveder, ventiler, tanke, slanger og pumper

Brandslukningssystemer

Tørt og vådt stigrør, brandhane, inden for bygningens fodaftryk, regulering/sensorer til automatisk åbningsventil og brandbekæmpelsessystem

Lynbeskyttelse/jordforbindelse

Lynafleder, jordspyd

Brændselsinstallationer

Brændselsforsyning, bortset fra elektrisk, som kan pumpes eller sættes under tryk.

Gasudstyr: tilslutning, gasmåler, trykregulator, rør og ventiler.

Brændselstank på stedet, tørre lagre.

Snegle.

Elevator, trappelift og løfteplatform

Installationer til elevator, trappelift og løfteplatform skal medregnes. Strøm til disse systemer skal indgå i de elektriske installationer.

Rulletrapper og rullende fortove

Installationer til rulletrapper og rullende fortove skal medregnes. Strøm til disse systemer skal indgå i de elektriske installationer.

Bygningstjenester og -udstyr: Affaldsbortskaffelsessystemer

Specialiserede og fælles affaldsbortskaffelsessystemer

Affaldsforbrændingsanlæg og eventuelle systemer til affaldsstrømme samt bortskaffelsesanlæg

 

Sammensatte arbejder, præfabrikerede arbejder og diverse materialer til »Bygningstjenester og -udstyr« (6)

Udvendige arbejder

(Valgfri)

Udvendige veje, stier, belægninger og andre overflader, der er egnede til fodgængere eller køretøjstrafik, og som befinder sig inden for byggegrundens område

Veje og stier, der er beregnet til fodgængere eller køretøjstrafik

Forberedelse af jordbund, herunder behandling, udlægning, nivellering, afretning og komprimering, skal indgå.

Udstøbning, in-situ beton, inklusive forskalling, armering, forbindelser, drænings-/ukrudtsmembraner, kantsten, afgrænsninger, tilbehør, overfladepåførte belægnings-/vej-/banemarkeringer og bearbejdede overflader, f.eks.:

— belagt makadam eller asfaltbelægning

— murværk, belægning, fliser, brosten eller chaussésten

— grus, stenmel eller træflis

— perforeret græsmåtte

— overflader, der er designet til legepladser, sport eller andre specialformål

— alle systemer, der er nødvendige for at håndtere overfladeafvanding og/eller dæmpning

— trin, trapper og ramper (herunder underkonstruktion, formation og slutfinish) uden for den afgrænsede bygningslinje

Gangstier

Belægninger og bløde overflader beregnet til fodgængere

Udvendige installationer og tilbehør til afgrænsning af udendørsarealer, grænser og zoner på byggegrunden samt til æstetiske formål

Udvendig indhegning

Træ-, metal-, beton- og murværkshegn, rækværk, porte, vægge og dværgvægge, der er udvendige, ikke er omfattet af bygningens termiske klimaskærm og er nye, skal medregnes.

Køretøjs- og fodgængerbarrierer, der skal kunne modstå en bestemt belastning af hensyn til beskyttelse, samt tilhørende porte, skal medregnes.

Krav til underkonstruktioner, komponenter, stolper, befæstelser, beslag, tilbehør, f.eks. afdækninger, elektrisk udstyr, betjeningsanordninger og slutbehandlinger, skal medregnes.

Denne kategori omfatter støttemure, der ikke er en del af bygningen, og som normalt er udført i beton, træ eller murværk, herunder alle krav til underkonstruktion/pælefundering, armeret jord, dræningskrav, membraner, komponenter, fastgørelser, tilbehør såsom afdækninger, samlinger, konserveringsmidler, slutbehandling og gabioner.

Udvendige rækværk

Ydervægge

Udvendige installationer og tilbehør

Gadeinventar på byggepladsen, herunder porte (hvor de ikke er en del af hegn eller barrierer), tælleapparater, faste/sammenklappelige/aftagelige pullerter, sæder, bænke, borde, affalds-/grus- og sandcontainere, plakatstandere/opslagstavler, cykelstativer/-skure, retningsskilte, flagstænger, udendørs sports-/legepladsudstyr, mindre gangbroer, busstoppesteder, læskure, telefonbokse, postkasser, skulpturer/udendørs kunstværker, dekorative vandelementer, herunder eventuel underkonstruktion, tanke, komponenter, rørinstallationer, styring og nødvendigt udstyr

Eksterne bygningstjenester.

Generel bemærkning: Denne kategori omfatter alle installationer, der ikke er fastgjort til bygningen eller er placeret uden for bygningens fodaftryk.

Ekstern dræning

Spildevand/overfladevand/jorddræning under og over jorden, fra det første mandehul uden for bygningens omgivende væg, kloaktilslutningen eller andet udløb (f.eks. lokalt spildevandsbehandlingsanlæg). Grave, rørledninger, fittings, bund, opfyldning, vugger, understøtninger, forbindelser, sandfang og riste (f.eks. på veje) skal også medregnes. Præfabrikerede pumpestationer, udløb/udløbshoveder, slutbelægninger, præfabrikerede kanaler, kamre, mandehuller, kanaler, faskiner, septiktanke og benzinudskillerenheder. Eventuelle ændringer, reparationer, opfyldning eller rengøring af eksisterende dræningssystemer, mandehuller og riste skal også medregnes. Anlæg vedrørende bæredygtige bydræningssystemer (ikke beplantede), dræning af farlige væsker såsom kemikalier og industrielt flydende affald skal også medregnes.

Eksterne tjenester — vand

Rørbaserede vandforsyningssystemer, der fører vand fra den lovpligtige forsyningsvirksomheds hovedledning til indgangsstedet i bygningen, herunder distribution til eksterne brugerpunkter (f.eks. eksterne anlæg og udstyr samt brandhaner). Brandhaner/genanvendelse af regnvand/genanvendelse af gråt vand uden for den afgrænsede bygningslinje. Tanke, rørinstallationer, varmekabler, isolering og forbindelser skal også medregnes.

Eksterne tjenester — elektricitet

Distribution af højspændingselektricitet fra den lovpligtige forsyningsvirksomheds forsyning til en transformerstation på stedet, distribution af lavspændingselektricitet fra transformeren på stedet til hovedtavlen i bygningen samt eksterne installationer til levering af elektricitet, herunder nød- eller standbygeneratorer. Kabler, ledninger, tavler, kabelkanaler, adgangsdæksler, forbindelser, distribution, grøfter, grave, pakkede/transformerstationer og UPS-installationer skal også medregnes.

Eksterne tjenester — gas

Rørbaserede naturgasforsyningssystemer, der transporterer gas fra den lovpligtige forsyningsvirksomheds hovedledninger til gasmåleren, og transport af flydende gas (LPG) fra eksterne lagerbeholdere til distributionspunktet, herunder hovedgasforsyning og distribution af gasforsyning til eksterne brugerpunkter (f.eks. til eksterne anlæg og udstyr). Distribution, adgangsdæksler, forbindelser, render, gruber, lagertanke/flasker skal også medregnes.

Eksterne tjenester — telekommunikation og lignende

Tilslutning af telekommunikationssystemer, kabel-TV, internet og andre kommunikationssystemer fra den lovpligtige forsyningsvirksomhed eller anden tjenesteyder til hoveddistributionspunktet i bygningen. Kabler, ledninger, tavler, kabelkanaler, adgangsdæksler, forbindelser, distribution, grøfter og grave skal også medregnes.

Eksterne tjenester — brændselslager

Eksterne brændselslager- og rørdistributionsinstallationer. Lagertanke og beholdere uden for bygningen samt rørforsyningssystemer, der distribuerer olie, benzin eller diesel fra lagertanke eller beholdere til indgangsstedet i bygningen eller til eksterne anlæg og udstyr. Distribution, pumper, ventiler, isolering, adgangsdæksler, tilslutninger, overvågningsudstyr, render, gruber, lagertanke/flasker skal også medregnes.

Eksterne tjenester — belysning

Eksterne anlægs-/gadebelysningssystemer, herunder til fodgængerområder, stier, veje, belyste færdselstavler og udendørs belysning. Kabler, ledninger, tavler, kabelkanaler, adgangsdæksler, tilslutninger, distribution, grøfter, grave, styringer og selve armaturerne/lamperne skal også være omfattet, herunder belysning til sportsbaner.

Eksterne tjenester — sikkerhedssystemer

Sikkerhedssystemer, herunder CCTV, kameramaster, generelle eksterne strømforsyninger til sikkerhedsudstyr og specifik sikkerhedsbelysning

Sammensatte arbejder, præfabrikerede arbejder og diverse materialer til »Eksterne bygningstjenester« (7)

Eksterne bygninger (8)

Små hjælpebygninger

Separate eksterne små hjælpebygninger relateret til bygningsinstallationerne og bygningens normale funktion og adgang til området, herunder kedelhuse, understationsbygninger, brændselslagerbygninger, cykelopbevaringsrum, skure, lagerrum og vagthytter

Uafhængige parkeringskonstruktioner (9)

Overjordiske eller underjordiske konstruktioner, der er til eksklusiv eller fælles brug for bygningens brugere

Sammensatte arbejder, præfabrikerede arbejder og diverse materialer til »Eksterne bygninger« (10)

(1)   

Isolering, fugtisolation, afretningslag, tilslutninger, fittings eller dele til dræning, dele til installationer, der indsættes eller anvendes sammen med de underkonstruktioner, men som ikke allerede er medregnet under specifikke poster i denne tabel 4 eller andre steder.

(2)   

Brandsikring, isolering, fugtisolation, afretningslag, tilslutninger, fittings, ramper, permanent forskalling, mezzaninkonstruktioner, understøtninger til niveaudelte platforme, vedligeholdelsesruter eller andre dele, der indsættes eller påføres sammen med de bærende konstruktioner, men som ikke allerede er medregnet under specifikke poster i denne tabel 4 eller andre steder.

(3)   

Brandsikring, isolering, fugtisolation, afretningslag, tilslutninger og fastgørelser til konstruktionen, beslag, ramper, solafskærmningsanordninger, lameller, tagudhæng, insektbeskyttelse, gitterkonstruktioner, brystværn, rækværk, grønne vægge, skorstene eller andre dele, der indsættes eller anvendes sammen med de udvendige arkitektarbejder, men som ikke allerede er medregnet under specifikke poster her eller andre steder.

(4)   

»Indbyggede« henviser til, at de relevante bygningselementer indarbejdes under byggefasen og inden overdragelsen af bygningen til ejeren.

(5)   

Brandsikring, isolering, fugtisolation, afretningslag, tilslutninger og fastgørelser til konstruktionen eller vedligeholdelsesruter, indramning, forsegling, klæbemidler, svømmende gulve, elastiske gulve, overfladebehandlinger, linjemarkeringer, lister, fodpaneler, beslag, ramper, gitterkonstruktioner, brystværn, rækværk, pejse eller andre dele, der indsættes eller anvendes sammen med de indvendige arkitektarbejder, men som ikke allerede er medregnet under specifikke poster i denne tabel 4 eller andre steder.

(6)   

Alle andre installationer, inventar eller andre dele, der indsættes eller anvendes sammen med bygningstjenester, -installationer og -infrastruktur, men som ikke allerede er medregnet under specifikke poster i denne tabel 4 eller andre steder.

(7)   

Andre installationer samt alt inventar, udstyr eller andre dele i forbindelse med installation af vand, gas, elektricitet, opvarmning, ventilation, overjordisk afløb, telekommunikation og andre tjenester, herunder kanaler, beskyttende belægninger, huller, riller, muffer, dæksler, brandsikring, mærkning og sokler osv., som ikke er medregnet andre steder.

(8)   

Henviser til bygninger, der er eksterne i forhold til og konstruktionsmæssigt uafhængige af den vurderede bygning, men som er placeret inden for den vurderede bygnings område og betjener de vurderede bygnings brugere og/eller de vurderede tekniske bygningsinstallationer og infrastrukturer. Konstruktionsmæssig uafhængighed skal forstås som fravær af fælles fundamenter og andre bærende bygningsdele.

(9)   

Parkeringsanlæg, der deler strukturelle dele og ligger inden for bygningens klimaskærm, betragtes ikke som eksterne bygninger, men som en del af hele bygningen, hvorved deres tilknyttede indlejrede kulstof, driftsrelaterede kulstof og etagearealer medregnes i analysen. Omvendt kan indlejret kulstof og driftsrelateret kulstof, der er knyttet til uafhængige parkeringskonstruktioner, der betragtes som eksterne bygninger, indgå i analysen, men ikke deres etagearealer. I tilfælde, hvor et parkeringsanlæg er en del af en fælles konstruktion mellem flere bygninger, skal enten hele bygningskomplekset udgøre én samlet vurdering, eller parkeringsanlæggets indlejrede kulstofpåvirkninger og etageareal fordeles på grundlag af den relative andel af parkeringspladser, der er tildelt hver bygning.

(10)   

Andre installationer samt alt inventar, udstyr eller andre dele i forbindelse med opførelsen af eksterne bygninger, som ikke er medregnet andre steder.

8.   RESULTATER FOR GWP I HELE LIVSCYKLUSSEN

Med henblik på rapportering af resultaterne i bygningens energiattest skal GWP i hele livscyklussen for en bygning rapporteres i et gennemsigtigt format, der som minimum viser resultaterne for hver livscyklusfase i overensstemmelse med tabel 5.



Tabel 5

Offentliggørelse af GWP i hele livscyklussen i bygningens energiattest

 

Produktionsfase (A1-A3)

Byggeprocesfase (A4-A5)

Anvendelses-, vedligeholdelses- og udskiftningsfase (B1-B4)

Fase med driftsrelateret energiforbrug (B6)

Bortskaffelsesfase (C1-C4)

Genbrug, genanvendelse og nyttiggørelsespotentiale (D1)

Potentielle fordele og belastninger fra eksporterede forsyninger (f.eks. elektrisk energi, termisk energi og drikkevand) (D2)

Samlet GWP (1)

 

 

 

 

 

 

 

(1)   

Samlet GWP er summen af GWP — fossil, GWP — biogen og GWP — arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen.

BILAG IV Fælles generel ramme for vurdering af bygningers intelligensparathed




BILAG IV

Fælles generel ramme for vurdering af bygningers intelligensparathed

1. Kommissionen fastsætter definitionen af indikatoren for intelligensparathed og en metode til dens beregning for at kunne vurdere en bygnings eller bygningsenheds kapacitet til at tilpasse driften til beboerens og nettets behov og for at kunne forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne.

Indikatoren for intelligensparathed skal omfatte funktioner til sikring af øgede energibesparelser, bedre benchmarking og større fleksibilitet samt bedre funktionalitet og kapacitet som følge af mere indbyrdes forbundet og intelligent udstyr.

Metoden skal tage hensyn til funktioner såsom en mulig forekomst af en digital tvilling af bygningen.

Metoden skal tage højde for en række funktionaliteter, herunder intelligente målere, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, selvregulerende enheder til reguleringen af den indendørs lufttemperatur, indbyggede husholdningsapparater, ladepunkter til elektriske køretøjer, energilagring og detaljerede funktioner for og interoperabilitet af nævnte funktionaliteter, såvel som fordele for de indendørs klimaforhold, energieffektiviteten, ydeevneniveauerne og den muliggjorte fleksibilitet.

2. Metoden skal bygge på følgende nøglefunktioner vedrørende bygningen og dens tekniske bygningsinstallationer:

a) 

evnen til at opretholde ydeevnen med hensyn til energi og bygningens drift gennem tilpasning af energiforbruget, f.eks. gennem anvendelsen af energi fra vedvarende kilder

b) 

evnen til at tilpasse driftsmåden til beboerens behov under behørig hensyntagen til brugervenligheden, opretholdelsen af sunde indendørs klimaforhold og evnen til at rapportere om energiforbruget

c) 

fleksibiliteten i en bygnings samlede energiefterspørgsel, herunder dens evne til at give mulighed for aktiv og passiv såvel som implicit og eksplicit efterspørgselsreaktion, gennem dens energilagring og frigivelse af energi tilbage til nettet, f.eks. ved hjælp af fleksibilitet og kapacitet til belastningsomfordeling, og

d) 

evnen til at forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne gennem anvendelse af energibesparende teknologier.

3. Metoden kan endvidere tage hensyn til følgende:

a) 

interoperabilitet mellem systemer (intelligente målere, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, indbyggede husholdningsapparater, selvregulerende enheder til reguleringen af den indendørs lufttemperatur i bygningen og indendørs luftkvalitetssensorer og ventilationer), og

b) 

eksisterende kommunikationsnets positive indflydelse, især eksistensen af højhastighedsforberedt fysisk infrastruktur i bygningen såsom den frivillige mærkning »bredbåndsforberedt« og eksistensen af et adgangspunkt for bygninger med flere bygningsenheder til beboelse i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU ( 15 ).

4. Metoden må ikke have negativ indvirkning på eksisterende nationale energiattestordninger og skal bygge på beslægtede initiativer på nationalt plan, idet der tages hensyn til princippet om beboernes ejerskab, databeskyttelse, privatliv og sikkerhed i overensstemmelse med relevant EU-ret om databeskyttelse og privatlivets fred samt de bedste, tilgængelige teknikker til cybersikkerhed.

5. Metoden skal angive det mest hensigtsmæssige format for indikatorparameteren for intelligensparathed, der skal være enkel, gennemsigtig og let forståelig for forbrugere, ejere, investorer og deltagere på markedet for efterspørgselsreaktion.

BILAG V Skabelon til energiattester




BILAG V

Skabelon til energiattester

(jf. artikel 19)

1. Energiattestens forside skal som minimum indeholde følgende elementer:

a) 

energiklasse

b) 

beregnet årligt primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år

c) 

beregnet årligt endeligt energiforbrug i kWh/m2 pr. år

d) 

vedvarende energi produceret på stedet i % af energiforbruget

e) 

driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kg CO2/m2 pr. år) og værdien af GWP i hele bygningens livscyklus, hvis den foreligger.

Energiattesten skal også indeholde følgende elementer:

a) 

beregnet årligt primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i kWh eller MWh

b) 

produktion af vedvarende energi i kWh eller MWh; vigtigste energibærer og type vedvarende energikilde

c) 

beregnet energibehov i kWh/m2 pr. år

d) 

ja/nej-angivelse af, om bygningen har kapacitet til at reagere på eksterne signaler og tilpasse energiforbruget

e) 

ja/nej-angivelse af, om varmedistributionssystemet i bygningen kan fungere ved lave eller mere effektive temperaturniveauer, hvis det er relevant

f) 

kontaktoplysninger på den relevante one-stop-shop for renoveringsrådgivning.

2. Desuden kan energiattesten indeholde følgende indikatorer:

a) 

energiforbrug, spidsbelastning, den kulde- eller varmeproducerende enheds eller anlæggets størrelse, vigtigste energibærer og primære type element for hver af anvendelserne: opvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation og indbygget belysning

b) 

klasse af drivhusgasemissioner (hvis relevant)

c) 

oplysninger om CO2-optag i forbindelse med midlertidig kulstofbinding i eller på bygninger

d) 

ja/nej-angivelse af, om der foreligger et renoveringspas for bygningen

e) 

gennemsnitlig U-værdi for klimaskærmens uigennemsigtige elementer

f) 

gennemsnitlig U-værdi for klimaskærmens gennemsigtige elementer

g) 

hyppigst forekommende type gennemsigtige element (f.eks. termorude)

h) 

resultat af analysen af risiko for overophedning (hvis det foreligger)

i) 

tilstedeværelse af faste sensorer, der overvåger indeklimaets kvalitet

j) 

tilstedeværelse af faste kontrolenheder, der reagerer på niveauet af indeklimaets kvalitet

k) 

antal og type ladestandere til elektriske køretøjer

l) 

tilstedeværelse, type og størrelse af energilagringssystemer

m) 

varme- og/eller klimaanlæggenes og -apparaternes forventede resterende levetid, hvis det er relevant

n) 

mulighed for at tilpasse varmeanlæggets drift til mere effektive temperaturindstillinger

o) 

mulighed for at tilpasse driften af anlæg til varmt brugsvand til mere effektive temperaturindstillinger

p) 

mulighed for at tilpasse klimaanlæggets drift til mere effektive temperaturindstillinger

q) 

aflæst energiforbrug

r) 

om der er en tilslutning til et fjernvarme- og fjernkølingsnet og, hvis de foreligger, oplysninger om en eventuel tilslutning til et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem

s) 

lokale primærenergifaktorer og tilhørende CO2-emissionsfaktorer i det tilsluttede lokale fjernvarme- og fjernkølingsnet

t) 

driftsrelaterede emissioner af fine partikler (PM 2,5 ).

Energiattesten kan angive følgende sammenhænge med andre initiativer, hvis disse gennemføres i den pågældende medlemsstat:

a) 

ja/nej-angivelse af, om der er foretaget en vurdering af bygningens intelligensparathed

b) 

hvis det foreligger, resultat af vurderingen af intelligensparathed

c) 

ja/nej-angivelse af, om der foreligger en digital bygningslogbog for bygningen.

Personer med handicap skal have lige adgang til energiattesternes oplysninger.

BILAG VI Systemer for uvildig kontrol med energiattester




BILAG VI

Systemer for uvildig kontrol med energiattester

1. Definition af en gyldig energiattest

Medlemsstaterne skal fastlægge en klar definition af, hvad der betragtes som værende en gyldig energiattest.

Definitionen af en gyldig energiattest skal sikre:

a) 

en validitetskontrol af de inddata for bygningen (herunder kontrol på stedet), der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, og af de resultater, der er oplyst i attesten

b) 

beregningernes gyldighed

c) 

en maksimal afvigelse for en bygnings energimæssige ydeevne, fortrinsvis udtrykt ved den numeriske indikator for primærenergiforbruget (kWh/m2 pr. år)

d) 

så få elementer som muligt, der afviger fra normal- eller standardværdier.

Medlemsstaterne kan medtage yderligere elementer i definitionen af en gyldig energiattest, såsom en maksimal afvigelse for specifikke inddataværdier.

2. Kvaliteten af systemet for uvildig kontrol med energiattester

Medlemsstaterne skal fastsætte en klar definition af kvalitetsmålene og det niveau af statistisk konfidens, som rammen for energiattester bør opnå. Systemet for uvildig kontrol skal sikre, at mindst 90 % af de gyldige udstedte energiattester har en statistisk konfidens på 95 % i evalueringsperioden, som ikke må overstige et år.

Kvalitets- og konfidensniveauet for systemet for uvildig kontrol med energiattester skal måles ved stikprøver og skal tage højde for alle de elementer, der er angivet i definitionen af en gyldig energiattest. Medlemsstaterne skal kræve tredjepartskontrol til evaluering af mindst 25 % af stikprøven, hvis systemer for uvildig kontrol er blevet uddelegeret til ikkestatslige organer.

Inddataenes gyldighed skal kontrolleres ved brug af oplysninger fra den uvildige ekspert. Disse oplysninger kan omfatte produktcertifikater, specifikationer eller bygningsplaner med nærmere oplysninger om ydeevnen for de forskellige elementer i energiattesten.

Inddataenes gyldighed skal kontrolleres ved besøg på stedet, som kan udføres virtuelt, hvis det er relevant, i forbindelse med mindst 10 % af energiattesterne i den stikprøve, som anvendes til at vurdere ordningens generelle kvalitet.

Ud over minimumsstikprøven til fastlæggelse af det generelle kvalitetsniveau kan medlemsstaterne anvende forskellige strategier til konkret at opdage og målrette indsatsen mod dårlig kvalitet i energiattester med det formål at forbedre ordningens generelle kvalitet. En sådan målrettet analyse kan ikke anvendes som grundlag for at måle ordningens generelle kvalitet.

Medlemsstaterne skal træffe proaktive og reaktive foranstaltninger for at sikre kvaliteten af den overordnede ramme for energiattester. Foranstaltningerne kan omfatte yderligere uddannelse af uvildige eksperter, målrettet prøveudtagning, forpligtelse til at genindsende energiattester, bøder af en rimelig størrelse i forhold til forseelsen samt midlertidige eller permanente forbud mod at anvende visse eksperter.

Når der tilføjes oplysninger til en database, skal de nationale myndigheder have mulighed for at se, hvem der har tilføjet oplysningerne, med henblik på overvågnings- og kontrolformål.

3. Adgang til energiattester

Systemet for uvildig kontrol skal kontrollere, at energiattester er tilgængelige for potentielle købere og lejere for at sikre, at de i deres beslutning om at købe eller leje kan tage bygningens energimæssige ydeevne i betragtning.

Systemet for uvildig kontrol skal kontrollere, at indikatoren for energimæssig ydeevne samt energiklassen er synlig ved annoncering i medierne.

4. Behandling af bygningstyper

Systemet for uvildig kontrol skal tage højde for forskellige bygningstyper, navnlig for de bygningstyper, der er mest udbredt på boligmarkedet, såsom enkeltbeboelsesbygninger, bygninger med flere beboelsesbygningsenheder, kontorbygninger eller detailhandelsbygninger.

5. Offentliggørelse

I den nationale database over bygningers energimæssige ydeevne skal medlemsstaterne regelmæssigt som minimum offentliggøre følgende oplysninger om kvalitetskontrolsystemet:

a) 

definitionen af en gyldig energiattest

b) 

kvalitetsmål for energiattestordningen

c) 

resultater af kvalitetsvurderingen, herunder antal evaluerede attester og andelen af det samlede antal udstedte attester i den pågældende periode (pr. bygningstype)

d) 

afhjælpende foranstaltninger til forbedring af energiattesternes generelle kvalitet.

BILAG VII




BILAG VII

Ramme for en sammenligningsmetode til beregning af det omkostningsoptimale niveau for krav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne

Rammen for sammenligningsmetoden skal sætte medlemsstaterne i stand til at konstatere bygningers og bygningsdeles energi- og emissionsmæssige ydeevne og de økonomiske aspekter af de foranstaltninger, der har tilknytning til den energimæssige ydeevne og emissionseffektiviteten, og forbinde dem med henblik på at beregne det omkostningsoptimale niveau for at nå emissionsreduktions- og klimaneutralitetsmålene for 2030 samt opnå en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050.

Rammen for sammenligningsmetoden ledsages af retningslinjer for, hvordan denne ramme anvendes til beregning af omkostningsoptimale niveauer for ydeevnen.

Rammen for sammenligningsmetoden gør det muligt at tage hensyn til forbrugsmønstre, udendørs klimaforhold og de fremtidige ændringer heraf i henhold til de bedste tilgængelige klimafremskrivninger, herunder hede- og kuldebølger, investeringsomkostninger, bygningskategori, vedligeholdelses- og driftsomkostninger (inkl. energiomkostninger og besparelser), eventuelle indtægter fra produceret energi, de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af energiforbruget, omkostninger ved affaldshåndtering, hvor det er relevant, og den teknologiske udvikling. Den bør være baseret på relevante europæiske standarder med tilknytning til dette direktiv.

Kommissionen fremlægger også:

— 
retningslinjer vedrørende rammen for sammenligningsmetoden; disse retningslinjer skal sætte medlemsstaterne i stand til at tage de nedenfor anførte skridt
— 
oplysninger om den anslåede udvikling i energipriserne på lang sigt.

For så vidt angår medlemsstaternes anvendelse af rammen for sammenligningsmetoden fastsættes de almindelige vilkår, udtrykt i parametre, af medlemsstaterne. Kommissionen fremsætter, hvis det er relevant, henstillinger til medlemsstaterne om landenes omkostningsoptimale niveauer.

Rammen for sammenligningsmetoden kræver, at medlemsstaterne:

— 
definerer referencebygninger, der er kendetegnet ved og repræsentative for deres funktionalitet og geografiske placering, herunder indendørs og udendørs klimaforhold. Referencebygningerne omfatter både nye og allerede eksisterende beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger
— 
definerer energieffektivitetsforanstaltninger, der skal vurderes for referencebygningerne. Det kan være foranstaltninger vedrørende enkelte bygninger som helhed, enkelte bygningsdele eller en kombination af bygningsdele
— 
vurderer referencebygningernes endelige energibehov og primærenergibehov og de efterfølgende emissioner efter gennemførelse af de definerede energieffektivitetsforanstaltninger
— 
beregner omkostningerne (dvs. nettoværdien) til energieffektivitetsforanstaltningerne (jf. andet led) i løbet af den forventede økonomiske livscyklus for referencebygningerne (jf. første led) ved at anvende sammenligningsmetodens principper.

Medlemsstaterne vurderer omkostningseffektiviteten af forskellige niveauer af mindstekrav til energimæssig ydeevne ved at beregne omkostningerne til energieffektivitetsforanstaltningerne i løbet af den forventede økonomiske livscyklus. Dette giver mulighed for at bestemme de omkostningsoptimale niveauer for krav til energimæssig ydeevne.

BILAG VIII Krav til renoveringspas




BILAG VIII

Krav til renoveringspas

1. Renoveringspasset skal indeholde:

a) 

oplysninger om bygningens aktuelle energimæssige ydeevne

b) 

en eller flere grafiske fremstillinger af køreplanen og trinnene heri til en etapevis gennemgribende renovering

c) 

oplysninger om relevante nationale krav såsom mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne, minimumsstandarder for energimæssig ydeevne og regler i medlemsstaten om udfasning af fossile brændsler anvendt til opvarmning og køling i bygninger, herunder anvendelsesdatoer

d) 

en kort redegørelse for den optimale rækkefølge af trinnene

e) 

oplysninger om hvert trin, herunder:

i) 

navnet på og beskrivelse af renoveringsforanstaltningerne for trinnet, herunder relevante muligheder for de teknologier, teknikker og materialer, der skal anvendes

ii) 

de anslåede energibesparelser i primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug udtrykt i kWh og i procentvis forbedring i forhold til energiforbruget forud for trinnet

iii) 

den anslåede reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner

iv) 

de anslåede besparelser på energiregningen med en tydelig angivelse af de forventede energiomkostninger, som anvendes til beregningen

v) 

den anslåede energiklasse, som skal opnås i energiattesten efter trinnets afslutning

f) 

oplysninger om en eventuel tilslutning til et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem

g) 

andelen af individuel eller kollektiv produktion og egetforbrug af vedvarende energi, som anslås opnået efter renoveringen

h) 

generelle oplysninger om tilgængelige muligheder for at forbedre byggevarers cirkularitet og reducere deres drivhusgasemissioner i deres samlede livscyklus samt de mere generelle fordele, hvad angår sundhed og komfort, indeklimaets kvalitet og forbedring af bygningens tilpasningsevne til klimaændringer

i) 

oplysninger om tilgængelig finansiering og links til de relevante websteder med angivelse af sådanne finansieringskilder

j) 

oplysninger om teknisk rådgivning og rådgivningstjenester, herunder kontaktoplysninger på og links til websteder for one-stop-shops.

2. Renoveringspasset kan indeholde:

a) 

en vejledende tidsplan for trinnene

b) 

for hvert trin:

i) 

en nærmere beskrivelse af de teknologier, teknikker og materialer, der skal anvendes, deres fordele, ulemper og omkostninger

ii) 

hvordan bygningens energimæssige ydeevne kan sammenlignes med mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger, som gennemgår større renovering, krav til næsten energineutrale bygninger og nulemissionsbygninger efter trinnets afslutning, og hvordan de udskiftede bygningsdeles energimæssige ydeevne kan sammenlignes med mindstekrav til energimæssig ydeevne for de enkelte bygningsdele, hvis sådanne findes

iii) 

de anslåede omkostninger ved at gennemføre trinnet

iv) 

den anslåede tilbagebetalingsperiode for trinnet med og uden en eventuel tilgængelig finansiel støtte

v) 

den anslåede tid, som er nødvendig for at gennemføre trinnet

vi) 

eventuelle referenceværdier for drivhusgasemissioner i den samlede livscyklus for materialer og udstyr og links til de relevante websteder, hvor de kan findes

vii) 

foranstaltningernes anslåede levetid og de anslåede vedligeholdelsesomkostninger

c) 

uafhængige moduler om:

i) 

de typiske brancher, der er nødvendige eller anbefales til at gennemføre energirenoveringer (arkitekter, rådgivere, entreprenører, leverandører og montører osv.), eller links til de relevante websteder

ii) 

en liste over relevante arkitekter, rådgivere, entreprenører, leverandører eller montører i området, som kan omfatte udelukkende dem, der opfylder visse betingelser, f.eks. besidder et højere kvalifikationsniveau eller certificeringsmærkater eller opfylder certificeringsbetingelser, eller links til de relevante websteder

iii) 

de tekniske forhold, der er nødvendige for en optimal anvendelse af opvarmning ved lav temperatur

iv) 

hvordan renoveringstrinnene og de yderligere foranstaltninger kan forbedre en bygnings intelligensparathed

v) 

tekniske og sikkerhedsmæssige krav til materialer og arbejder

vi) 

de underliggende antagelser bag beregningerne eller links til det relevante websted, hvor de kan findes

d) 

oplysninger om, hvordan der opnås adgang til en digital udgave af renoveringspasset

e) 

eventuelle større renoveringer af bygningen eller bygningsenheden, jf. artikel 8, stk. 1, og en eventuel opgradering eller udskiftning af en bygningsdel, som udgør en del af klimaskærmen, og som har en betydelig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, jf. artikel 8, stk. 2, hvis sådanne oplysninger stilles til rådighed for den ekspert, der udarbejder renoveringspasset

f) 

oplysninger om seismisk sikkerhed, hvis sådanne oplysninger af relevans for bygningen stilles til rådighed for eksperten

g) 

efter anmodning fra den nuværende ejer af bygningen og på grundlag af oplysninger, som denne har stillet til rådighed, yderligere oplysninger i et bilag såsom arealernes tilpasningsevne til skiftende behov og eventuelle planlagte renoveringer.

3. For så vidt angår bygningens status forud for renoveringstrinnene tager renoveringspasset i videst muligt omfang hensyn til oplysningerne i energiattesten.

4. Hver parameter, der anvendes til at anslå virkningen af trinnene, baseres på en række standardbetingelser.

BILAG IX




BILAG IX

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 36)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU

(EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13)

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844

(EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75)

Kun artikel 1

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999

(EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)

Kun artikel 53

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer

(jf. artikel 36)



Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdatoer

2010/31/EU

9. juli 2012

9. januar 2013 for så vidt angår artikel 2, 3, 9, 11, 12, 13, 17, 18, 20 og 27,

9. januar 2013 for så vidt angår artikel 4-8, 14, 15 og 16 med hensyn til bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, og 9. juli 2013 for så vidt angår andre bygninger

(EU)  2018/844

10. marts 2020

 

BILAG X Sammenligningstabel




BILAG X

Sammenligningstabel



Direktiv 2010/31/EU

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, nr. 1)

Artikel 2, nr. 1)

—

Artikel 2, nr. 2)

Artikel 2, nr. 2)

Artikel 2, nr. 3)

—

Artikel 2, nr. 5) og 6)

Artikel 2, nr. 3), 3a), 4) og 5)

Artikel 2, nr. 7)-10)

—

Artikel 2, nr. 12), 13) og 14)

Artikel 2, nr. 6), 7), 8) og 9)

Artikel 2, nr. 15)-18)

—

Artikel 2, nr. 19)-22)

Artikel 2, nr. 10)

Artikel 2, nr. 23)

—

Artikel 2, nr. 24)-29)

Artikel 2, nr. 11), 12), 13) og 14)

Artikel 2, nr. 30)-33)

—

Artikel 2, nr. 34), 37)-40) og 42)

Artikel 2, nr. 15)

Artikel 2, nr. 42)

Artikel 2, nr. 15), 15a), 15b), 15c), 16) og 17)

Artikel 2, nr. 43), 44), 47)-50)

Artikel 2, nr. 18)

—

Artikel 2, nr. 19)

Artikel 2, nr. 51)

—

Artikel 2, nr. 52)-64)

Artikel 2, nr. 20)

—

Artikel 2a

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6 og 9

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

—

Artikel 9

—

Artikel 12

Artikel 8, stk. 1 og 9

Artikel 13

Artikel 8, stk. 2-8

Artikel 14

Artikel 8, stk. 10 og 11

Artikel 15

—

Artikel 16

Artikel 10

Artikel 17

Artikel 11

Artikel 19

Artikel 12

Artikel 20

Artikel 13

Artikel 21

—

Artikel 22

Artikel 14 og 15

Artikel 23

Artikel 16

Artikel 24

Artikel 17

Artikel 25

—

Artikel 26

Artikel 18

Artikel 27

Artikel 19

Artikel 28

Artikel 19a

—

Artikel 20

Artikel 29

Artikel 21

Artikel 30

Artikel 22

Artikel 31

Artikel 23

Artikel 32

Artikel 26

Artikel 33

Artikel 27

Artikel 34

Artikel 28

Artikel 35

Artikel 29

Artikel 36

Artikel 30

Artikel 37

Artikel 31

Artikel 38

Bilag I

Bilag I

—

Bilag II

—

Bilag III

Bilag Ia

Bilag IV

—

Bilag V

Bilag II

Bilag VI

Bilag III

Bilag VII

Bilag IV

Bilag IX

Bilag V

Bilag X

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav

Linkede sager