7. Aflønningskategorier

129.Inden for rammerne af direktiv 2013/36/EU er aflønning enten fast eller variabel aflønning. Der findes ingen tredje kategori af aflønning. Uanset den nationale gennemførelse af undtagelser i medfør af artikel 94, stk. 3-5, i direktiv 2013/36/EU, skal alle krav i artikel 94 i direktiv 2013/36/EU også opfyldes ud over de generelle krav i artikel 92 i, hvis aflønningen er variabel og udbetales til væsentlige risikotagere. I denne henseende bør institutterne i overensstemmelse med disse retningslinjer kategorisere aflønningskomponenter som fast eller variabel aflønning, og de bør i deres aflønningspolitikker fastlægge klare, objektive, forud fastsatte og gennemsigtige kriterier for at kategorisere alle aflønningskomponenter som fast aflønning eller variabel aflønning i henhold til kriterierne i artikel 92, stk. 2, litra g), i direktiv 2013/36/EU og disse retningslinjer.

130.Når en komponent ikke klart kan kategoriseres som fast aflønning på grundlag af kriterierne i disse retningslinjer, bør den betragtes som variabel aflønning.

131.Aflønning er fast, når betingelserne for dens tildeling og størrelse:

• a. er baseret på forud fastsatte kriterier
• b. er faste og afspejler medarbejdernes erhvervserfaring og anciennitet
• c. er gennemsigtige med hensyn til det individuelle beløb, der tildeles den enkelte medarbejder
• d. er permanente, dvs. opretholdes i en periode, der hænger sammen med den specifikke rolle og det specifikke organisatoriske ansvar
• e. ikke kan tilbagekaldes; det permanente beløb ændres kun via kollektiv overenskomst eller efter genforhandling i henhold til de nationale regler for lønfastsættelse
• f. ikke kan reduceres, suspenderes eller annulleres af instituttet
• g. ikke tilskynder til risikotagning
• h. ikke afhænger af resultater. 132.Aflønningskomponenter, der enten er en del af en generel politik for hele instituttet, og som opfylder betingelserne i punkt 131, eller betalinger, der er obligatoriske i henhold til national lovgivning, anses for fast aflønning. Dette omfatter betalinger, der er en del af rutinemæssige ansættelsespakker som defineret i disse retningslinjer.

133.Følgende aflønningskomponenter bør også anses for faste, når alle lignende situationer behandles på en ensartet måde:

• a. aflønning, der udbetales til udstationerede medarbejdere under hensyntagen til leveomkostningerne og skatteprocenten i et andet land
• b. tillæg, der bruges til at forhøje den faste grundløn i situationer, hvor medarbejdere arbejder i udlandet og modtager lavere aflønning end den, der udbetales på det lokale arbejdsmarked for en tilsvarende stilling, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
• i. Tillægget udbetales på et fast grundlag til alle medarbejdere i en lignende situation.
• ii. Tillægget tildeles, fordi medarbejderen midlertidigt arbejder i udlandet eller i en anden stilling med et lønniveau, der kræver justering for at afspejle lønniveauet på det pågældende marked.
• iii. Forud fastsatte kriterier ligger til grund for niveauet af yderligere betalinger.
• iv. Varigheden af tillægget hænger sammen med varigheden af ovennævnte situation.

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA -

  EN: Guidelines and other publications of the European Banking Authority (EBA), https://www.eba.europa.eu/. © European Banking Authority. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged (EBA legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the versions published by the EBA are authoritative.

  DE: Leitlinien und weitere Veröffentlichungen der Europäischen Bankenaufsichtsbehörde (EBA), https://www.eba.europa.eu/. © European Banking Authority. Wiedergabe mit Quellenangabe gestattet (Rechtlicher Hinweis der EBA). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Maßgeblich sind allein die von der EBA veröffentlichten Fassungen.