|
+Artikel 5 4. |
Artikel 5 4.En institutionel investor, der ikke er det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver, og som er indehaver af en securitiseringsposition, skal som minimum:
a)
indføre hensigtsmæssige nedskrevne procedurer, der står i et rimeligt forhold til securitiseringspositionens risikoprofil og, hvor det er relevant, til den institutionelle investors positioner i og uden for handelsbeholdningen, for løbende at overvåge overholdelsen af stk. 1 og 3 og udviklingen i securitiseringspositionen og i de underliggende eksponeringer. Hvis det er relevant for så vidt angår securitiseringen og de underliggende eksponeringer, skal disse nedskrevne procedurer omfatte overvågning af eksponeringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og 90 dage, misligholdelsesrater, forudbetalingsrater, lån under tvangsrealisation, inddrivelsesrater, tilbagekøb, låneændringer, betalingsfrihed, sikkerhedsstillelsestype og ejer- eller lejerforhold i forbindelse med fast ejendom, frekvensfordelingen af kreditvurderinger eller andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende eksponeringer, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Hvis de underliggende eksponeringer selv er securitiseringspositioner, jf. artikel 8, overvåger de institutionelle investorer tillige de eksponeringer, der ligger til grund for disse positioner
b)
hvis der er tale om en anden securitisering end et fuldt ud støttet ABCP-program, regelmæssigt udføre stresstest af de pengestrømme og værdier af sikkerhedsstillelse, som understøtter de underliggende eksponeringer, eller, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data om pengestrømme og værdier af sikkerhedsstillelse, udføre stresstest af antagelser vedrørende tab under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen ved securitiseringspositionen
c)
hvis der er tale om et fuldt ud støttet ABCP-program, regelmæssigt udføre stresstest af det organiserende instituts solvens og likviditet
d)
sikre intern rapportering til ledelsesorganet, således at ledelsesorganet er bekendt med væsentlige risici hidrørende fra securitiseringspositionen, og således at disse risici forvaltes hensigtsmæssigt
e)
efter anmodning kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder, at den har en grundig og indgående forståelse af securitiseringspositionen og de underliggende eksponeringer, og at den har iværksat nedskrevne politikker og procedurer til forvaltning af risiciene ved securitiseringspositionen samt til registrering af kontrol og rettidig omhu i overensstemmelse med stk. 1 og 2 samt alle andre relevante oplysninger, og
f)
hvis der er tale om eksponeringer mod et fuldt ud støttet ABCP-program, efter anmodning kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder, at den har en grundig og indgående forståelse af det organiserende instituts kreditkvalitet og betingelserne for den udbudte likviditetsfacilitet. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|