+Artikel 25 Udgående pengestrømme fra andre detailindskud
---+Artikel 25 1.
---+Artikel 25 2.
---+Artikel 25 3.
---+Artikel 25 4.
---+Artikel 25 5.

Artikel 25 Udgående pengestrømme fra andre detailindskud

Udgående pengestrømme fra andre detailindskud

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 25 1.
Kreditinstitutter ganger andre detailindskud med 10 %, herunder den del af detailindskuddene, som ikke er omfattet af artikel 24, medmindre betingelserne i stk. 2 finder anvendelse.
Artikel 25 2.

Andre detailindskud er underlagt højere udgående pengestrømssatser som fastlagt af kreditinstituttet i overensstemmelse med stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

det samlede indskud, herunder alle kundens indskudskonti i det pågældende kreditinstitut eller den pågældende koncern, overstiger 500 000  EUR

▼M1

b) 

der er tale om et indskud på en ren internetkonto

▼B

c) 

instituttet tilbyder en rentesats, der opfylder en af følgende betingelser:

i) 

rentesatsen overstiger i væsentlig grad gennemsnitsrenten for lignende detailprodukter

ii) 

afkastet er baseret på afkastet på et markedsindeks eller sæt af indeks

iii) 

afkastet er baseret på en anden markedsvariabel end en variabel rente

d) 

indskuddet blev oprindeligt placeret som tidsindskud med en udløbsdato, der forfalder inden for en periode på 30 kalenderdage, eller indskuddet har et fast opsigelsesvarsel på under 30 kalenderdage i overensstemmelse med kontraktmæssige arrangementer, ud over indskud, der opfylder betingelserne for den i stk. 4 beskrevne behandling

e) 

for kreditinstitutter, der er etableret i Unionen, at indskyderen er bosiddende i et tredjeland, eller indskuddet er denomineret i en anden valuta end euro eller en medlemsstats nationale valuta. For kreditinstitutter eller filialer i tredjelande, at indskyderen ikke bosiddende i tredjelandet, eller at indskuddet er denomineret i en anden valuta end tredjelandets nationale valuta.

Artikel 25 3.

Kreditinstitutter skal anvende en højere udgående pengestrømssats, som fastsættes som følger:

a) 

hvis detailindskud opfylder kriteriet i stk. 2, litra a), eller to af kriterierne i stk. 2, litra b) til e), anvendes en udgående pengestrømssats på mellem 10 og 15 %

b) 

hvis detailindskud opfylder stk. 2, litra a), eller mindst ét af de andre kriterier i stk. 2 eller tre eller flere kriterier i stk. 2, anvendes en udgående pengestrømssats på mellem 15 og 20 %.

De kompetente myndigheder kan i de enkelte tilfælde anvende en højere udgående pengestrømssats, hvis kreditinstituttets særlige situation berettiger dertil. Kreditinstitutter anvender den i stk. 3, litra b), omhandlede udgående pengestrømssats ved detailindskud, hvis vurderingen i stk. 2 ikke er blevet udført eller afsluttet.

Artikel 25 4.

Kreditinstitutter kan fra beregningen af udgående pengestrømme udelukke bestemte klart definerede kategorier af detailindskud, hvis de i hvert enkelt tilfælde stringent anvender følgende bestemmelser på hele den pågældende indskudskategori, medmindre der foreligger en begrundet undtagelsessituation for indskyderen:

a) 

indskyderen må ikke hæve indskuddet inden 30 kalenderdage, eller

b) 

hæves indskuddet inden 30 kalenderdage, skal indskyderen betale en dekort, der omfatter rentetabet mellem hævningstidspunktet og det kontraktlige forfaldstidspunkt, samt en væsentlig dekort, der ikke behøver at overstige de renter, der er påløbet for perioden mellem indskudstidspunktet og hævningstidspunktet.

Hvis en del af indskuddet i første afsnit kan hæves, uden at der påløber en sådan dekort, er det kun denne del, der skal behandles som et anfordringsindskud, og den resterende del skal behandles som et tidsindskud som omhandlet i dette stykke. Der anvendes en udgående pengestrømssats på 100 % på annullerede indskud med en restløbetid på under 30 kalenderdage, såfremt det er aftalt, at udbetalingen sker til et andet kreditinstitut.

Artikel 25 5.
Uanset artikel 24, stk. 1-4, skal kreditinstitutter gange detailindskud, som de har taget imod i tredjelande, med en højere udgående pengestrømssats, hvis denne procentsats fremgår af den nationale lovgivning, der fastlægger likviditetskravene i det pågældende tredjeland.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 08.07.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32015R0061
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.