+KAPITEL IV SÆRLIGE METODER OG ANVENDELSER
---+Artikel 9 Flysprøjtning
------+Article 9 1.
------+Article 9 2.
------+Article 9 3.
------+Article 9 4.
------+Article 9 5.
------+Article 9 6.
---+Artikel 10 Information til offentligheden
---+Artikel 11 Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet
------+Article 11 1.
------+Article 11 2.
---+Artikel 12 Begrænsning af pesticidanvendelsen og risici i specifikke områder
---+Artikel 13 Håndtering og opbevaring af pesticider og behandling af emballager og rester
------+Article 13 1.
------+Article 13 2.
------+Article 13 3.
---+Artikel 14 Integreret bekæmpelse af skadegørere
------+Article 14 1.
------+Article 14 2.
------+Article 14 3.
------+Article 14 4.
------+Article 14 5.
|
KAPITEL IV SÆRLIGE METODER OG ANVENDELSER
KAPITEL IV SÆRLIGE METODER OG ANVENDELSER
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 9 Flysprøjtning
|
Artikel 9 Flysprøjtning 1. Medlemsstaterne sørger for, at flysprøjtning forbydes. 2. Uanset stk. 1 kan flysprøjtning kun tillades i særlige tilfælde, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) der er ingen brugbare alternativer, eller der er klare fordele i form af færre virkninger for menneskers sundhed og miljøet i forhold til udbringning fra jorden
b) de anvendte pesticider skal af medlemsstaten udtrykkeligt være godkendt til flysprøjtning efter en særlig vurdering, der tager hensyn til risikoen ved flysprøjtning
c) den sprøjtefører, der udfører flysprøjtning, er i besiddelse af et certifikat som omhandlet i artikel 5, stk. 2. I overgangsperioden, mens certifikatordningerne endnu ikke er indført, kan medlemsstaterne acceptere anden dokumentation for fyldestgørende viden
d) den virksomhed, der står for indgivelse af ansøgninger om flysprøjtning, skal være godkendt af en kompetent myndighed for godkendelse af udstyr og fly til flysprøjtning
e) hvis det område, der skal sprøjtes, befinder sig i umiddelbar nærhed af områder, der er åbne for offentligheden, skal godkendelsen omfatte specifikke risikostyringsforanstaltninger til sikring af, at der ikke er nogen indvirkning på tilstedeværendes sundhed. Det område, der skal sprøjtes, må ikke ligge i umiddelbar nærhed af beboelsesområder
f) fra og med 2013 skal sprøjtefly være udstyret med tilbehør, der udgør den bedste tilgængelige teknologi til reduktion af aerosolspredning.
3. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har beføjelse til at indføre særlige betingelser for flysprøjtning, til at behandle de i stk. 4 nævnte anmodninger og til at offentliggøre oplysninger om de afgrøder, områder, nærmere vilkår og specifikke krav for udbringningen såsom vejrforhold, hvor flysprøjtning kan tillades. I godkendelsen anfører de kompetente myndigheder de nødvendige foranstaltninger til i god tid at advare beboere og andre tilstedeværende og til at beskytte miljøet i nærheden af det sprøjtede område. 4. En professionel bruger, der ønsker at udbringe pesticider ved flysprøjtning, forelægger en anmodning om godkendelse af en sprøjteplan for den kompetente myndighed ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Anmodningen om anvendelse af flysprøjtning i overensstemmelse med den godkendte sprøjteplan indgives i god tid til den kompetente myndighed. Den skal indeholde oplysninger om det foreløbige sprøjtetidspunkt samt om de mængder og typer af pesticider, der skal anvendes. Medlemsstaterne kan bestemme, at anmodninger om anvendelse af flysprøjtning i overensstemmelse med en godkendt sprøjteplan, med hensyn til hvilke der inden for den frist, som de kompetente myndigheder har fastsat, ikke er modtaget noget svar på, hvilken afgørelse der er truffet, anses for at være godkendt. Navnlig kan der under forhold som nødsituationer eller særligt vanskelige situationer, indgives enkeltstående anmodninger om anvendelse af flysprøjtning. Hvis der er grundlag for det, har de kompetente myndigheder mulighed for at anvende en hasteprocedure for at kontrollere, at de i stk. 2 og 3 nævnte betingelser er opfyldt, inden der foretages flysprøjtning. 5. Medlemsstaterne sikrer sig, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt, ved at sørge for passende overvågning. 6. De kompetente myndigheder fører register over de anmodninger og godkendelser, der er omtalt i stk. 4, og gør relevante oplysninger deri såsom det område, der skal sprøjtes, den foreløbige dato og tidspunkt for sprøjtningen, og hvilken type pesticider der skal anvendes, tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning eller fællesskabslovgivning.
|
|
Artikel 10 Information til offentligheden
|
Artikel 10 Information til offentligheden Medlemsstaterne kan i deres nationale handlingsplaner medtage bestemmelser om information til personer, der kan blive eksponeret for aerosolspredning.
|
|
Artikel 11 Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet
|
Artikel 11 Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandet 1. Medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger. Foranstaltningerne skal støtte og være forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF og i forordning (EF) nr. 1107/2009. 2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, omfatter:
a) prioritering af pesticider, der ikke er klassificeret som farlige for vandmiljøet, jf. direktiv 1999/45/EF, og som ikke indeholder prioriterede farlige stoffer, jf. artikel 16, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF
b) prioritering af de mest effektive udbringningsteknikker såsom anvendelse af lavdriftspesticidsprøjteudstyr, især ved højtvoksende afgrøder som humle og sådanne afgrøder i frugtplantager og på vinmarker
c) anvendelse af begrænsende foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening uden for det sprøjtede område som følge af aerosolspredning, afdræning og afstrømning. Disse skal omfatte oprettelse af randzoner af passende størrelse til beskyttelse af vandorganismer uden for målgruppen og beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares
d) størst mulig begrænsning eller afskaffelse af pesticidudbringning på og langs veje og jernbanelinjer, på stærkt permeable arealer eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand og grundvand, og på befæstede arealer med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.
|
|
Artikel 12 Begrænsning af pesticidanvendelsen og risici i specifikke områder
|
Artikel 12 Begrænsning af pesticidanvendelsen og risici i specifikke områder Medlemsstaterne sikrer under behørigt hensyn til de nødvendige krav til hygiejne og offentlig sundhed samt biodiversitet eller resultaterne af relevante risikovurderinger, at brug af pesticider nedbringes til et minimum eller forbydes i disse specifikke områder. Der træffes passende foranstaltninger for risikohåndtering, og der skal i første omgang overvejes anvendelse af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009 og foranstaltninger til biologisk bekæmpelse. De pågældende specifikke områder er:
a) områder, der bruges af offentligheden eller udsatte grupper som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1107/2009, såsom offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde og legepladser samt i umiddelbar nærhed af sundhedsfaciliteter
b) beskyttede områder som defineret i direktiv 2000/60/EF eller andre områder, der er udpeget med henblik på indførelse af de nødvendige bevaringsforanstaltninger i overensstemmelse med direktiv 79/409/EØF og direktiv 92/43/EØF
c) nyligt behandlede områder, der anvendes af eller er tilgængelige for beskæftigede i landbruget.
|
|
Artikel 13 Håndtering og opbevaring af pesticider og behandling af emballager og rester
|
Artikel 13 Håndtering og opbevaring af pesticider og behandling af emballager og rester 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende operationer, der udføres af professionelle brugere og eventuelt af distributører, ikke er til fare for menneskers sundhed eller miljøet:
a) opbevaring, håndtering, fortynding og opblanding af pesticider inden udbringning
b) håndtering af pesticidemballager og -rester
c) bortskaffelse af restsprøjtevæske i tanke efter udbringning
d) rengøring af udbringningsudstyr efter udbringning
e) nyttiggørelse eller bortskaffelse af pesticidrester og emballager i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om affald.
2. Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at undgå farlige situationer i forbindelse med håndtering af pesticider, der er godkendt til ikke-professionelle brugere. Disse foranstaltninger kan omfatte anvendelse af pesticider med lav toksicitet, færdigblandede formuleringer og grænser for størrelsen af beholdere eller emballage. 3. Medlemsstaterne sørger for, at opbevaringsområder for pesticider til professionel brug anlægges således, at uønskede udslip forhindres. Der skal navnlig lægges vægt på beliggenhed, størrelse og byggematerialer.
|
|
Artikel 14 Integreret bekæmpelse af skadegørere
|
Artikel 14 Integreret bekæmpelse af skadegørere 1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug, idet man, når det er muligt, prioriterer ikke-kemiske metoder, således at professionelle brugere af pesticider blandt de former for praksis og produkter, der kan bruges til behandling af den samme skadegører, skifter til dem, der belaster menneskers sundhed og miljøet mindst. Bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug omfatter integreret bekæmpelse af skadegørere samt økologisk landbrug i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (
4
). 2. Medlemsstaterne skaber eller støtter skabelsen af de nødvendige betingelser for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere. De sørger navnlig for, at professionelle brugere har adgang til information og værktøjer til overvågning af skadegørere og til beslutningstagning såvel som adgang til rådgivningstjenester for integreret bekæmpelse af skadegørere. 3. Senest den 30. juni 2013 rapporterer medlemsstaterne til Kommissionen om gennemførelsen af stk. 1 og 2 og navnlig om, hvorvidt de nødvendige betingelser for gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere er til stede. 4. Medlemsstaterne gør i deres nationale handlingsplaner rede for, hvordan de vil sikre, at de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere som omhandlet i bilag III bliver fulgt af alle professionelle brugere senest den 1. januar 2014.
▼M3
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag III for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.
▼B
5. Medlemsstaterne indfører passende incitamenter til at anspore de professionelle brugere til på frivillig basis at anvende afgrødespecifikke eller sektorspecifikke retningslinjer for integreret bekæmpelse af skadegørere. Offentlige myndigheder og/eller organisationer, der repræsenterer bestemte professionelle brugere, kan opstille sådanne retningslinjer. Medlemsstaterne henviser til de retningslinjer, som de finder relevante og hensigtsmæssige, i deres nationale handlingsplaner.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 26.07.2019 00:00:00 -Doknr: CELEX:32009L0128
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|