KAPITEL VI KONTROL OG SANKTIONER

Artikel 18

Rejsehjemmel

1.  Transportvirksomheder, som udfører rutekørsel, med undtagelse af speciel rutekørsel, skal udstede en individuel eller kollektiv rejsehjemmel med angivelse af:

2.  Den i stk. 1 omhandlede rejsehjemmel skal på forlangende forevises for enhver hertil bemyndiget kontrollør.

Artikel 19

Kontrol under befordringen og i virksomhederne

1.  Tilladelsen eller kontroldokumentet medføres i køretøjet og forevises på forlangende for enhver bemyndiget kontrollør.

2.  Transportvirksomheder, der udfører international personbefordring med bus, skal tillade kontrol med henblik på at sikre, at driften udføres forskriftsmæssigt, særlig med hensyn til køre- og hviletider. Som led i gennemførelsen af denne forordning er kontrollørerne bemyndiget til:

Artikel 20

Gensidig assistance

Medlemsstaterne yder hinanden bistand med henblik på at sikre anvendelsen af og kontrollen med denne forordning. De udveksler oplysninger via de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009.

Artikel 21

Tilbagekaldelse af fællesskabstilladelse og tilladelse til international rutekørsel

1.  De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, tilbagekalder fællesskabstilladelsen, hvis indehaveren:

2.  Den tilladelsesudstedende myndighed tilbagekalder tilladelsen til international rutekørsel, hvis indehaveren ikke længere opfylder de betingelser, der har været bestemmende for udstedelsen af tilladelsen i medfør af denne forordning, og navnlig hvis den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, fremsætter anmodning herom. Den tilladelsesudstedende myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat herom.

Artikel 22

Sanktioner fra etableringsmedlemsstatens side

1.  I tilfælde af en alvorlig overtrædelse af fællesskabslovgivningen om vejtransport, som begås eller konstateres i en medlemsstat, navnlig for så vidt angår køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid samt udførelse uden tilladelse af parallel eller midlertidig kørsel, jf. artikel 5, stk. 1, femte afsnit, træffer de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, er etableret, hensigtsmæssige foranstaltninger til at forfølge sagen, som kan indbefatte en advarsel, for så vidt der er hjemmel herfor i national lovgivning. Dette kan bl.a. føre til, at følgende administrative sanktioner pålægges:

Sanktionerne kan fastsættes, efter at den endelige afgørelse i sagen er truffet, og der tages hensyn til grovheden af den overtrædelse, indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået, og under hensyn til, hvor mange bekræftede kopier af tilladelsen vedkommende råder over i alt med henblik på international personbefordring.

2.  De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten underretter hurtigst muligt og senest seks uger efter den endelige afgørelse i sagen de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, om, hvorvidt og hvilke af sanktionerne i stk. 1 der er pålagt.

Hvis der ikke er pålagt nogen sanktioner, angiver etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder begrundelsen herfor.

3.  De kompetente myndigheder skal sikre sig, at de sanktioner, der pålægges den pågældende transportvirksomhed, samlet set står i et rimeligt forhold til den eller de overtrædelser, der ligger til grund for sanktionerne, og tage hensyn til, om der allerede er pålagt sanktioner for den samme overtrædelse i den medlemsstat, hvor overtrædelsen er konstateret.

4.  Denne artikel er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor transportvirksomheden er etableret, kan benytte sig af deres mulighed for at anlægge sag ved en national retsinstans. Hvis der anlægges en sådan sag, giver den pågældende kompetente myndighed de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor overtrædelserne er konstateret, underretning herom.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel til prøvelse for en højere instans.

Artikel 23

Sanktioner fra værtsmedlemsstatens side

1.  Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat har kendskab til, at en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed har begået en alvorlig overtrædelse af denne forordning eller af fællesskabslovgivningen om vejtransport, sender den medlemsstat, hvor overtrædelsen er konstateret, hurtigst muligt og senest seks uger efter deres endelige afgørelse følgende oplysninger til myndighederne i etableringsmedlemsstaten:

De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan anmode om, at etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder pålægger administrative sanktioner i henhold til artikel 22.

2.  De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan iværksætte sanktioner mod en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed, der på dens område overtræder denne forordning eller nationale bestemmelser eller fællesskabsbestemmelser på transportområdet i forbindelse med cabotagekørsel, uden at dette dog udelukker en eventuel strafforfølgning. Den iværksætter disse sanktioner uden at udøve forskelsbehandling, og de kan bl.a. bestå i en advarsel eller, i tilfælde af en alvorlig overtrædelse, i et midlertidigt forbud mod cabotagekørsel på den værtsmedlemsstats område, hvor overtrædelsen er begået.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe alle administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel, til prøvelse for en højere instans.

Artikel 24

Opførelse i nationale elektroniske registre

Medlemsstaterne sørger for, at alvorlige overtrædelser af fællesskabslovgivningen om vejtransport, der er begået af transportvirksomheder etableret på deres område, og som har ført til pålæggelse af sanktioner i en medlemsstat, registreres sammen med en eventuel midlertidig eller varig tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen eller den bekræftede kopi heraf i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder. Oplysninger i registeret om en tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af en fællesskabstilladelse skal opbevares i databasen i mindst to år at regne fra tidspunktet for udløbet af tilbagekaldelsesperioden for så vidt angår tidsbegrænset tilbagekaldelse og fra tilbagekaldelsesdatoen for så vidt angår varig tilbagekaldelse.