+Artikel 4 Forpligtelse til at offentliggøre intern viden
---+Artikel 4 1.
---+Artikel 4 2.
---+Artikel 4 3.
---+Artikel 4 4.
---+Artikel 4 4a.
---+Artikel 4 5.
---+Artikel 4 6.
---+Artikel 4 7.

Artikel 4 Forpligtelse til at offentliggøre intern viden

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 4 1.
Markedsdeltagerne skal på effektiv og rettidig vis offentliggøre intern viden, som de besidder, om virksomheder eller faciliteter, som den pågældende markedsdeltager, eller dennes moderselskab eller tilknyttede selskab, enten helt eller delvist ejer eller kontrollerer, eller hvis driftsforhold den pågældende markedsdeltager eller det pågældende selskab enten helt eller delvist er ansvarlig for. Sådan offentliggørelse omfatter oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faciliteter til produktion, oplagring, forbrug eller transmission af ►M2  elektricitet, brint eller naturgas ◄ eller vedrørende kapaciteten og anvendelsen af LNG-faciliteter, herunder planlagte eller uforudsete driftsstop for disse faciliteter.

Markedsdeltagerne offentliggør intern viden ved hjælp af IIP'er. IIP'erne sikrer, at den interne viden offentliggøres på en måde, som muliggør omgående adgang til denne viden, herunder gennem et websted eller en tydelig applikationsprogrammeringsgrænseflade, og en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af denne viden i offentligheden.

Artikel 4 2.
En markedsdeltager kan på eget ansvar undtagelsesvis udsætte offentliggørelsen af intern viden for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden, og at markedsdeltageren kan sikre, at denne viden behandles fortroligt, samt at vedkommende ikke træffer beslutninger vedrørende handel med engrosenergiprodukter på grundlag af denne viden. Markedsdeltageren skal i en sådan situation straks stille denne viden og en begrundelse for udsættelsen af offentliggørelsen til rådighed for agenturet og den relevante nationale regulerende myndighed under hensyntagen til artikel 8, stk. 5.
Artikel 4 3.
Når en markedsdeltager eller en person, der er ansat af eller handler på vegne af en markedsdeltager, meddeler intern viden til andre vedrørende et engrosenergiprodukt som et normalt led i udøvelsen af sin beskæftigelse, sit erhverv eller sine funktioner som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), skal den pågældende sikre samtidig, fuldstændig og effektiv offentliggørelse af denne viden. Når meddelelsen sker utilsigtet, skal markedsdeltageren sikre fuldstændig og effektiv offentliggørelse af denne viden hurtigst muligt efter den utilsigtede meddelelse. Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.
Artikel 4 4.
Offentliggørelsen af intern viden, herunder i samlet form, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 ( 10 ) eller forordning (EF) nr. 715/2009 eller med retningslinjer og netregler vedtaget i henhold til disse forordninger udgør effektiv offentliggørelse, men ikke nødvendigvis rettidig offentliggørelse, jf. denne artikels stk. 1.
Artikel 4 4a.
Senest den 8. maj 2025 udvikler og driver agenturet en platform, der fungerer som et sektorspecifikt elektronisk adgangspunkt for intern viden, som offentliggøres i henhold til stk. 1.
Artikel 4 5.
Når en transmissionssystemoperatør er blevet indrømmet en undtagelse i henhold til ►M1  forordning (EU) 2019/943 ◄ eller forordning (EF) nr. 715/2009 med hensyn til offentliggørelsen af visse data, er den pågældende operatør dermed også fritaget for forpligtelsen omhandlet i denne artikels stk. 1, for så vidt angår de pågældende data.
Artikel 4 6.
Stk. 1 og 2 berører ikke en markedsdeltagers forpligtelser i henhold til direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF, ►M1  forordning (EU) 2019/943 ◄ og (EF) nr. 715/2009, herunder retningslinjer og netregler vedtaget i henhold til disse direktiver og forordninger, særlig vedrørende fristen og metoden for offentliggørelse af oplysningerne.
Artikel 4 7.
Stk. 1 og 2 berører ikke en markedsdeltagers ret til at udsætte offentliggørelsen af følsomme oplysninger af betydning for beskyttelse af kritisk infrastruktur, som fastsat i artikel 2, litra d), i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre ( 11 ), hvis de er klassificeret som fortrolige i deres land.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 05.02.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32011R1227
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.