|
+Artikel 7 Kvalitet og indhold af indberetninger af begivenheder ---+Article 7 1. ---+Article 7 2. ---+Article 7 3. ---+Article 7 4. ---+Article 7 5. ---+Article 7 6. ---+Article 7 7. ---+Article 7 8. |
Artikel 7 Kvalitet og indhold af indberetninger af begivenhederArtikel 7 Kvalitet og indhold af indberetninger af begivenheder 1. Indberetninger af begivenheder, jf. artikel 6, skal som minimum indeholde de i bilag I anførte oplysninger. 2. Indberetninger af begivenheder, jf. artikel 6, stk. 5, 6 og 8 skal indeholde en sikkerhedsrisikoklassificering for den omhandlede begivenhed. Denne klassificering skal revideres og om nødvendigt ændres og skal godkendes af medlemsstatens kompetente myndighed eller agenturet i overensstemmelse med den i stk. 5 omhandlede fælles europæiske risikoklassificeringsordning. 3. Organisationerne, medlemsstaterne og agenturet indfører procedurer for kvalitetskontrol af dataene for at forbedre datakonsistensen, navnlig mellem de oprindelig indsamlede oplysninger og den indberetning, der opbevares i databasen. 4. De databaser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5, 6 og 8 skal anvende formater, som er: a) standardiserede for at lette udvekslingen af oplysninger og b) kompatible med Eccairs-softwaren og ADREP-taksonomien. 5. Kommissionen indfører i tæt samarbejde med medlemsstaterne og agenturet og gennem netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere, jf. artikel 14, stk. 2, en fælles europæisk risikoklassificeringsordning for at gøre det muligt for organisationerne, medlemsstaterne og agenturet at klassificere begivenheder i forhold til sikkerhedsrisikoen. I forbindelse hermed tager Kommissionen hensyn til, at den skal være kompatibel med eksisterende risikoklassificeringsordninger. Kommissionen indfører denne ordning senest den 15. maj 2017. 6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 18 med henblik på at fastlægge den fælles europæiske risikoklassificeringsordning. 7. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltningerne til gennemførelse af den fælles europæiske risikoklassificeringsordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2. 8. Kommissionen og agenturet bistår medlemsstaternes kompetente myndigheder med opgaven med at registrere dataene, herunder f.eks. med: a) registrering af minimumsoplysningerne omhandlet i stk. 1 b) risikoklassificeringen af begivenheder omhandlet i stk. 2 og c) indførelsen af procedurer for kvalitetskontrol af dataene omhandlet i stk. 3. Kommissionen og agenturet yder denne bistand på en sådan måde, at den medvirker til at harmonisere dataindlæsningen i medlemsstaterne, navnlig ved at stille følgende til rådighed for ansatte i de i artikel 6, stk. 1, 3 og 4, omhandlede organisationer eller enheder: a) vejledningsmateriale b) workshopper og c) passende uddannelse. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|