+Artikel 11 Procedure for indførelse og reskalering af mærker
---+Artikel 11 1.
---+Artikel 11 2.
---+Artikel 11 3.
---+Artikel 11 4.
---+Artikel 11 5.
---+Artikel 11 6.
---+Artikel 11 7.
---+Artikel 11 8.
---+Artikel 11 9.
---+Artikel 11 10.
---+Artikel 11 11.
---+Artikel 11 12.
---+Artikel 11 13.

Artikel 11 Procedure for indførelse og reskalering af mærker

Procedure for indførelse og reskalering af mærker

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1.
For så vidt angår de produktgrupper, der er omhandlet i stk. 4 og 5, skal Kommissionen reskalere mærker, som var i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 4, 5 og 8-12.

Som en undtagelse fra kravet om at opnå betydelige energi- og omkostningsbesparelser, jf. artikel 16, stk. 3, litra b), skal dette som minimum sikre en ensartet skala fra A til G, når der ikke kan opnås sådanne besparelser med en reskalering.

Artikel 11 2.
Hvis der ikke findes et mærke for en produktgruppe den 1. august 2017, kan Kommissionen indføre mærker, jf. dog stk. 8-12.
Artikel 11 3.
Kommissionen kan igen reskalere mærker, der er blevet reskaleret i overensstemmelse med stk. 1 eller indført i overensstemmelse med stk. 2, hvis betingelserne i stk. 6, litra a) eller b), er opfyldt, jf. dog stk. 8-12.
Artikel 11 4.
Med henblik på at sikre en ensartet skala fra A til G vedtager Kommissionen senest den 2. august 2023 delegerede retsakter i henhold til denne forordnings artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning ved at indføre reskalerede mærker fra A til G for produktgrupper, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU, med det formål at vise de reskalerede mærker både i forretninger og på internettet 18 måneder efter datoen for ikrafttrædelse af de delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med denne forordning.

Ved fastlæggelsen af rækkefølgen af de produktgrupper, der skal reskaleres, tager Kommissionen hensyn til andelen af produkter i de bedste klasser.

Artikel 11 5.

Uanset stk. 4, skal Kommissionen:

a) 

senest den 2. august 2025 forelægge revisioner for de produktgrupper, der er omfattet af delegeret forordning (EU) nr. 811/2013, (EU) nr. 812/2013 samt (EU) 2015/1187, med henblik på reskalering heraf og om nødvendigt senest den 2. august 2026 vedtage delegerede retsakter i henhold til nærværende forordnings artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning ved at indføre reskalerede mærker fra A til G.

De delegerede retsakter om indførelse af reskalerede mærker fra A til G skal under alle omstændigheder vedtages senest den 2. august 2030

b) 

senest den 2. november 2018 vedtage delegerede retsakter i henhold til nærværende forordnings artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning ved at indføre reskalerede mærker fra A til G for produktgrupper, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1059/2010 ( 5 ), (EU) nr. 1060/2010 ( 6 ), (EU) nr. 1061/2010 ( 7 ), (EU) nr. 1062/2010 ( 8 ) og (EU) nr. 874/2012 ( 9 ) og direktiv 96/60/EF, med det formål at vise de reskalerede mærker både i forretninger og på internettet 12 måneder efter deres dato for ikrafttræden.

Artikel 11 6.

For så vidt angår de produkter, for hvilke Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 kan reskalere mærker igen, reviderer Kommissionen mærket med henblik på reskalering, hvis den skønner, at:

a) 

30 procent af de enheder af modeller, der tilhører en produktgruppe, som sælges på EU-markedet, ligger i den bedste energiklasse A, og at yderligere teknologisk udvikling kan forventes, eller

b) 

50 procent af de enheder af modeller, der tilhører en produktgruppe, som sælges på EU-markedet, ligger i de to bedste energiklasser A og B, og at yderligere teknologisk udvikling kan forventes.

Artikel 11 7.
Kommissionen gennemfører en revisionsundersøgelse, hvis den skønner, at betingelserne i stk. 6, litra a) eller b), er opfyldt.

Hvis disse betingelser for en specifik produktgruppe ikke er opfyldt inden for otte år efter datoen for den relevante delegerede retsakts ikrafttræden, skal Kommissionen fastslå, hvilke eventuelle hindringer der har betydet, at mærket ikke har udfyldt sin rolle.

I tilfælde af nye mærker foretager den en forberedende undersøgelse baseret på den vejledende liste over produktgrupper, der er fastsat i arbejdsplanen.

Kommissionen afslutter sin revisionsundersøgelse, fremlægger resultaterne samt om nødvendigt et udkast til delegeret retsakt for konsultationsforummet senest 36 måneder efter, at Kommissionen har skønnet, at betingelserne omhandlet i stk. 6, litra a) eller b), er opfyldt. Konsultationsforummet drøfter skønnet og revisionsundersøgelsen.

Artikel 11 8.
Når et mærke indføres eller reskaleres, sikrer Kommissionen, at ingen produkter forventes at ligge i energiklasse A på tidspunktet for indførelsen af mærket, og at det tidspunkt, hvor et flertal af modellerne anslås at ligge i denne klasse, indtræffer mindst 10 år senere.
Artikel 11 9.
Uanset stk. 8 skal der, hvor den teknologiske udvikling forventes at ske hurtigere, fastlægges krav, således at ingen produkter forventes at ligge i energiklasse A og B på tidspunktet for indførelsen af mærket.
Artikel 11 10.
Hvis der for en given produktgruppe ikke længere må bringes modeller, som tilhører energiklasse E, F eller G, i omsætning eller må tages modeller, som tilhører energiklasse E, F eller G, i brug på grund af en gennemførelsesforanstaltning for miljøvenligt design, der er vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, vises den eller de pågældende klasser på mærket i gråt som angivet i den relevante delegerede retsakt. Mærket med grå klasser finder kun anvendelse på nye produktenheder, der bringes i omsætning eller tages i brug.
Artikel 11 11.
Når det af tekniske årsager er umuligt at definere syv energiklasser, der svarer til betydelige energi- og omkostningsbesparelser set fra kundens synspunkt, kan mærket, som en undtagelse fra artikel 2, nr. 14), indeholde færre klasser. I så fald bevares mærkets farvespektrum, der går fra mørkegrøn til rød.
Artikel 11 12.
Kommissionen handler i overensstemmelse med artikel 16, når den udøver de beføjelser og opfylder de forpligtelser, den har fået tillagt ved nærværende artikel.
Artikel 11 13.

Når et mærke reskaleres i henhold til stk. 1 eller 3:

a) 

skal leverandøren, når et produkt bringes i omsætning, i en periode, der begynder fire måneder før den dato, der er angivet i den relevante delegerede retsakt for indledning af visningen af det reskalerede mærke, levere både de eksisterende og de reskalerede mærker og produktdatablade til forhandleren.

Uanset første afsnit kan leverandøren, hvis det eksisterende og det reskalerede mærke kræver forskellige prøvninger af modellen, vælge ikke at levere det eksisterende mærke til enheder af modeller, som bringes i omsætning eller tages i brug i den periode på fire måneder før den dato, der er angivet i den relevante delegerede retsakt for indledning af visningen af det reskalerede mærke, hvis der ikke er bragt enheder i omsætning eller taget enheder i brug, der er af samme model eller ækvivalente modeller, før indledningen af perioden på fire måneder. I så fald må forhandleren ikke udbyde disse enheder til salg før denne dato. Leverandøren underretter den pågældende forhandler om denne konsekvens så hurtigt som muligt, herunder når denne lader sådanne enheder omfatte af sit tilbud til forhandlerne

b) 

skal leverandøren for produkter, der er bragt i omsætning eller taget i brug inden perioden på fire måneder, levere det reskalerede mærke efter anmodning fra forhandleren i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, fra indledningen af den pågældende periode. For sådanne produkter indhenter forhandleren et reskaleret mærke i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.

Uanset dette litras første afsnit:

i) 

skal en forhandler, der ikke er i stand til at opnå et reskaleret mærke i overensstemmelse med dette litras første afsnit for enheder, der allerede befinder sig på dennes lager, fordi leverandøren har indstillet sine aktiviteter, have tilladelse til at sælge disse enheder, der udelukkende er forsynet med det ikke-reskalerede mærke, indtil ni måneder efter den dato, der er angivet i den relevante delegerede retsakt for indledning af visningen af det reskalerede mærke, eller

ii) 

hvis det ikke-reskalerede mærke og det reskalerede mærke kræver forskellige prøvninger af modellen, er leverandøren fritaget fra forpligtelsen til at levere et reskaleret mærke for enheder, der er bragt i omsætning eller taget i brug før perioden på fire måneder, hvis der ikke er bragt enheder i omsætning eller taget enheder i brug, der er af samme model eller ækvivalente modeller, efter indledningen af perioden på fire måneder. I så fald skal forhandleren have tilladelse til at sælge disse enheder, der udelukkende er forsynet med det ikke-reskalerede mærke, indtil ni måneder efter den dato, der er angivet i den relevante delegerede retsakt for indledning af visningen af det reskalerede mærke

c) 

skal forhandleren udskifte de eksisterende mærker på udstillede produkter, både i forretninger og på internettet, med de reskalerede mærker inden for 14 arbejdsdage efter den dato, der er angivet i den relevante delegerede retsakt for indledning af visningen af det reskalerede mærke. Forhandleren må ikke vise de reskalerede mærker før denne dato.

Uanset litra a), b) og c) i nærværende stykke kan delegerede retsakter som omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra e), fastsætte specifikke regler for energimærker, der trykkes på emballagen.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 01.05.2021 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R1369
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.