+Artikel 11 Støtteberettigede personer og enheder
---+Artikel 11 1
---+Artikel 11 2
---+Artikel 11 3
---+Artikel 11 4
---+Artikel 11 5
---+Artikel 11 6
---+Artikel 11 7
---+Artikel 11 8
---+Artikel 11 9

Artikel 11 Støtteberettigede personer og enheder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 11 1

1.   Der gives prioritet til personer og enheder fra tiltrædende lande, kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Deltagelsen i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer med henblik på foranstaltninger, der finansieres i henhold til instrumentet, er åben for internationale organisationer og alle retlige enheder, som er statsborgere i og, for så vidt angår juridiske personer, også reelt er etableret i følgende lande eller territorier:

a)

medlemsstaterne, modtagere i henhold til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), der er oprettet ved en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (18)

b)

partnerlande i det naboskabsområde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/947

c)

udviklingslande og -territorier, jf. den fortegnelse over modtagere af officiel udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand (»fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand«), som ikke er medlemmer af G20, og oversøiske lande og territorier som defineret i Rådets afgørelse 2013/755/EU (19)

d)

udviklingslande, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, som er medlemmer af G20, og andre lande og territorier, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med en foranstaltning, der finansieres af Unionen i henhold til denne forordning, og som de deltager i

e)

lande, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til ekstern finansiering

f)

lande, der er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, i tilfælde af kontrakter, der gennemføres i et af de mindst udviklede lande, eller et højt forgældet fattigt land, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand

g)

tredjelande, hvor aktiviteterne gennemføres, jf. de særlige flerårige vejledende programmer, handlingsplaner eller foranstaltninger.

Den gensidige adgang, der er omhandlet i første afsnit, litra e), kan indrømmes for en begrænset periode på mindst et år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning, støtteberettigelse på lige vilkår. Kommissionen træffer afgørelse om den gensidige adgang og varigheden heraf efter høring af det eller de pågældende modtagerlande.

Artikel 11 2

2.   Alle varer og materialer, der finansieres i henhold til instrumentet, kan have oprindelse i de lande og på de respektive betingelser, der er anført i stk. 1.

Artikel 11 3

3.   Reglerne i denne artikel finder ikke anvendelse på og må ikke skabe nationalitetsrelaterede begrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller i givet fald underleverandør.

Artikel 11 4

4.   Foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af fælles samfinansiering af en enhed eller gennemføres under direkte forvaltning eller indirekte forvaltning med enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), er også omfattet af disse enheders støtteberettigelsesregler.

Artikel 11 5

5.   Når donorer yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller via eksterne formålsbestemte indtægter, finder reglerne om støtteberettigelse i akten om oprettelse af den pågældende trustfond eller, hvis der er tale om eksterne formålsbestemte indtægter, i aftalen med donoren, anvendelse.

Artikel 11 6

6.   Når der er tale om foranstaltninger, der finansieres i henhold til instrumentet og et andet EU-program, anses enheder, som er støtteberettigede i henhold til ét af disse programmer, for at være støtteberettigede.

Artikel 11 7

7.   Reglerne om støtteberettigelse i denne artikel kan begrænses med hensyn til ansøgeres nationalitet, geografiske placering eller art eller med hensyn til varer og materialers oprindelse, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på grund af foranstaltningens særlige art og målene hermed, og hvis de er nødvendige for dens effektive gennemførelse.

Artikel 11 8

8.   Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra lande, der ikke er støtteberettigede, kan accepteres som støtteberettigede i tilfælde af sagens hastende karakter eller mangel på tjenester på de pågældende landes eller områders markeder eller i andre behørigt begrundede tilfælde, hvor anvendelsen af reglerne om støtteberettigelse ville gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre en foranstaltning.

Artikel 11 9

9.   I tilfælde hvor finansforordningen giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt bud, gives prioritet til lokale og regionale kontrahenter med henblik på at fremme lokale kapaciteter, markeder og indkøb. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale kontrahenters deltagelse i overensstemmelse med finansforordningens relevante bestemmelser.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 14.06.2021 00:00:00 -Doknr: CELEX:32021R0948
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.