+Artikel 79 Procedure på nationalt plan for håndtering af batterier, der udgør en risiko
---+Artikel 79 1.
---+Artikel 79 2.
---+Artikel 79 3.
---+Artikel 79 4.
---+Artikel 79 5.
---+Artikel 79 6.
---+Artikel 79 7.
---+Artikel 79 8.
|
Artikel 79 Procedure på nationalt plan for håndtering af batterier, der udgør en risiko
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 79 1.
|
Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at et batteri, der er omfattet af denne forordning, udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, for ejendom eller for miljøet, udfører de, uden at dette berører artikel 19 i forordning (EU) 2019/1020, en evaluering af det pågældende batteri, som omfatter alle relevante krav, der er fastlagt i denne forordning. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med evalueringen omhandlet i første afsnit finder, at batteriet ikke opfylder kravene i denne forordning (et »batteri, der ikke opfylder kravene«), pålægger de straks den relevante erhvervsdrivende at træffe alle fornødne korrigerende tiltag for inden for en af markedsovervågningsmyndighederne fastsat rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens karakter, at bringe batteriet i overensstemmelse med disse krav, at trække det tilbage fra markedet eller at kalde det tilbage. Markedsovervågningsmyndighederne underretter det relevante bemyndigede organ herom.
|
|
Artikel 79 2.
|
Markedsovervågningsmyndighederne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de tiltag, de har pålagt den erhvervsdrivende at iværksætte.
|
|
Artikel 79 3.
|
Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle fornødne korrigerende tiltag med hensyn til alle batterier, der ikke opfylder kravene, og som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet i hele Unionen.
|
|
Artikel 79 4.
|
Hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke iværksætter de fornødne korrigerende tiltag inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, træffer markedsovervågningsmyndighederne de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af de batterier, der ikke opfylder kravene, på det nationale marked eller for at trække disse batterier tilbage fra dette marked eller kalde dem tilbage. Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.
|
|
Artikel 79 5.
|
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, navnlig de nødvendige data til identifikation af det batteri, der ikke opfylder kravene, batteriets oprindelse, karakteren af den påståede manglende overensstemmelse og af den involverede risiko, karakteren og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne oplyser navnlig, om den manglende overensstemmelse skyldes:
a)
at batteriet ikke er i overensstemmelse med artikel 6-10 eller 12, 13 eller 14
b)
mangler ved de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, eller
c)
mangler ved de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 16.
|
|
Artikel 79 6.
|
De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i henhold til denne artikel, underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende batteris manglende overensstemmelse, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale foranstaltning.
|
|
Artikel 79 7.
|
Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, er gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af markedsovervågningsmyndighederne, anses foranstaltningen for at være berettiget.
|
|
Artikel 79 8.
|
Medlemsstaterne sikrer, at de fornødne restriktive foranstaltninger såsom tilbagetrækning af det batteri, der ikke opfylder kravene, fra markedet straks træffes med hensyn til det batteri, der ikke opfylder kravene.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 13.08.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32023R1542
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|