|
+Artikel 14 2. |
Artikel 14 2.Den nationale politikramme skal som minimum indeholde følgende elementer:
a)
en vurdering af den nuværende situation og fremtidige udvikling på markedet for så vidt angår alternative drivmidler i transportsektoren og af udviklingen af infrastruktur for alternative drivmidler under hensyntagen til intermodal adgang til infrastruktur for alternative drivmidler og, hvor det er relevant, kontinuitet på tværs af grænserne samt udviklingen af infrastruktur for alternative drivmidler på øer og i regioner i den yderste periferi
b)
nationale mål og målsætninger i henhold til artikel 3, 4, 6, 8, 9, 10, 11 og 12, for hvilke der er fastsat obligatoriske nationale mål i denne forordning
c)
politikker og foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i litra b) omhandlede obligatoriske mål og målsætninger nås
d)
planlagte eller vedtagne foranstaltninger til fremme af etablering af infrastruktur for alternative drivmidler til bundne flåder, navnlig til ladestationer og brinttankstationer til offentlig transport og ladestationer til delebiler
e)
planlagte eller vedtagne foranstaltninger til at tilskynde til og lette etableringen af ladestationer til lette og tunge køretøjer på private adresser, der ikke er tilgængelige for offentligheden
f)
planlagte eller vedtagne foranstaltninger til fremme af infrastruktur for alternative drivmidler i byknudepunkter, navnlig med hensyn til offentligt tilgængelige ladepunkter
g)
planlagte eller vedtagne foranstaltninger til fremme af et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige højeffektladepunkter
h)
planlagte eller vedtagne foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at etablering og drift af ladepunkter, herunder den geografiske fordeling af dobbeltrettede ladepunkter, bidrager til energisystemets fleksibilitet og til udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder i elnettet
i)
foranstaltninger til at sikre, at offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler er tilgængelige for ældre, bevægelseshæmmede og personer med handicap i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i direktiv (EU) 2019/882
j)
planlagte eller vedtagne foranstaltninger til at fjerne eventuelle hindringer med hensyn til planlægning, godkendelse, indkøb og drift af infrastruktur for alternative drivmidler
k)
en oversigt over status, perspektiver og planlagte foranstaltninger med hensyn til etablering af infrastruktur for alternative drivmidler i søhavne med undtagelse af flydende metan og strømforsyning fra land til brug for søgående fartøjer, såsom brint, ammoniak, metanol og elektricitet
l)
en oversigt over status, perspektiver og planlagte foranstaltninger med hensyn til etablering af infrastruktur for alternative drivmidler, herunder mål, vigtige milepæle og nødvendig finansiering for brint- eller batteridrevne tog på TEN-T-jernbanestrækninger, der ikke kan elektrificeres
m)
en oversigt over status, perspektiver og planlagte foranstaltninger med hensyn til etablering af infrastruktur for alternative drivmidler i lufthavne ud over levering af elektricitet til stationære luftfartøjer, såsom til elektrisk opladning og brintpåfyldning til luftfartøjer
n)
en oversigt over status, perspektiver og planlagte foranstaltninger med hensyn til etablering af infrastruktur for alternative drivmidler inden for sejlads ad indre vandveje, såsom for elektricitet og brint. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|