+Artikel 24 Rapportering og revision
---+Artikel 24 1.
---+Artikel 24 2.
---+Artikel 24 3.

Artikel 24 Rapportering og revision

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 24 1.
Senest den 31. december 2024 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om teknologisk modenhed og markedsmodenhed for tunge køretøjer. Denne rapport skal tage hensyn til de indledende indikationer af markedets præferencer. Den skal også tage hensyn til den teknologiske udvikling og udarbejdelsen af de tekniske specifikationer, der er opnået inden denne dato, og den forventede udvikling på kort sigt, navnlig med hensyn til standarder og teknologier for opladning og optankning, såsom højeffektopladningsstandarder og elektriske vejsystemer, og anvendelsen af flydende brint.

Med hensyn til brinttankstationer vurderer Kommissionen yderligere de i artikel 6 omhandlede krav i lyset af den teknologiske udvikling og markedsudviklingen, behovet for at specificere en højere kapacitet for disse stationer, behovet for at fastsætte mål for infrastruktur til optankning af flydende brint samt datoen for udvidelsen af kravene til etablering af brinttankstationer til det samlede TEN-T-net.

Artikel 24 2.
Senest den 31. december 2026 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen en revision af denne forordning.

I forbindelse med sin revision vurderer Kommissionen navnlig følgende elementer:

a) 

om de trafiktærskler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6 og 7, i artikel 4, stk. 4 og 5, og i artikel 6, stk. 4, stadig er relevante i betragtning af den forventede stigning i andelen af brintdrevne køretøjer eller batteridrevne elektriske køretøjer i forhold til den samlede flåde af køretøjer, der kører i Unionen

b) 

om de i artikel 5, stk. 1, omhandlede elektroniske betalingsmidler stadig er hensigtsmæssige

c) 

hvordan prisfastsættelsesmekanismen for offentligt tilgængelige ladestationer fungerer, og om de prissætningskomponenter, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, giver forbrugerne klare og tilstrækkelige oplysninger

d) 

en eventuel nedsættelse af den bruttotonnagetærskel, der er fastsat i artikel 9, samt en eventuel udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til andre skibstyper efter relevante tilpasninger i andre relevante EU-retsakter

e) 

den nuværende status for og fremtidige udvikling af markedet for brint- og eldrevet luftfart

f) 

virkningerne af denne forordning for så vidt angår potentialet for og omfanget af kulstoflækage.

Som led i denne revision vurderer Kommissionen også, i hvilket omfang gennemførelsen af denne forordning har opfyldt sine mål, og i hvilket omfang den har påvirket konkurrenceevnen i de relevante sektorer, der er omfattet af den. Denne revision skal også omfatte samspillet mellem denne forordning og andre relevante EU-retsakter og identificere eventuelle bestemmelser, der kan ajourføres og forenkles, samt tiltag og foranstaltninger, der er blevet truffet eller kan træffes for at mindske det samlede omkostningspres på relevante sektorer. Som led i Kommissionens analyse af effektiviteten af denne forordning skal revisionen også omfatte en vurdering af den byrde, som denne forordning pålægger virksomhederne.

Artikel 24 3.
Kommissionen overvejer i givet fald, om denne revision skal ledsages af et forslag om ændring af denne forordning i lyset af resultatet af den i stk. 2 omhandlede vurdering.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 08.01.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32023R1804
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.