3. Fra den 1. januar 2025 sikrer bygningsejere og entreprenører, at emissionerne undgås så vidt muligt, i forbindelse med renoverings-, istandsættelses- eller nedrivningsarbejder, der indebærer fjernelse af skum, der indeholder de i bilag I opførte ozonlagsnedbrydende stoffer, i laminatplader, der er installeret i hulrum eller opbyggede konstruktioner, ved at håndtere skummet eller de deri indeholdte stoffer på en måde, der sikrer destruktion af disse stoffer. I tilfælde af genvinding af disse stoffer, må genvindingen kun foretages af behørigt kvalificerede fysiske personer.
Hvis det ikke er teknisk muligt at fjerne det skum, der er omhandlet i første afsnit, udarbejder bygningsejeren eller entreprenøren dokumentation for, at fjernelse i det konkrete tilfælde ikke er muligt. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og skal på anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat eller for Kommissionen.