+AFDELING 6 Særlige bestemmelser for visse poster i resultatopgørelsen
---+Artikel 35
---+Artikel 36
---+Artikel 37
---+Artikel 38
---+Artikel 39
---+Artikel 40
---+Artikel 41
---+Artikel 42
---+Artikel 43
---+Artikel 44

AFDELING 6 Særlige bestemmelser for visse poster i resultatopgørelsen

AFDELING 6 Særlige bestemmelser for visse poster i resultatopgørelsen

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 35

Artikel 35

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed: post I 1 a)

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed: post II 1 a)

Bruttopræmier

Bruttopræmier omfatter alle beløb, der i regnskabsåret er forfaldet til betaling for forsikringsaftaler, uafhængigt af om disse beløb helt eller delvis vedrører et senere regnskabsår, herunder bl.a.:

i) endnu ikke uddebiterede præmier i de tilfælde, hvor præmien først kan beregnes ved årets udgang

ii) 

— engangspræmier, inklusive livrenteindskud, og

— inden for livsforsikring tillige engangspræmier i form af bonus og præmierabatter, såfremt disse i henhold til forsikringsaftalen betragtes som præmiebeløb indbetalt af forsikringstageren, og forudsat at den nationale lovgivning foreskriver eller tillader, at disse beløb opføres under præmierne

iii) tillæg til præmier ved halvårlige, kvartalsvise eller månedlige indbetalinger samt accessoriske ydelser fra forsikringstagere til dækning af udgifter, som selskabet har afholdt

iv) ved coassurancevirksomhed, forsikringsselskabets andel af de samlede præmier

v) genforsikringspræmier fra afgivende forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, herunder tilførsler til forsikringsbestanden

efter fradrag af:

— overførsler fra forsikringsbestanden til afgivende forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, og

— ristorno.

Ovennævnte beløb omfatter ikke skatter eller afgifter, der opkræves sammen med præmierne.

Artikel 36

Artikel 36

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed:

post I 1 b)

Teknisk regnskab for livforsikringsvirksomhed:

post II 1 b)

Afgivne genforsikringspræmier

Under posten »Afgivne genforsikringspræmier« opføres alle beløb, der er betalt eller skal betales for genforsikringskontrakter, som forsikringsselskabet har indgået. Tilførsler til forsikringsbestanden ved indgåelse eller ændring af kontrakter vedrørende afgiven genforsikring lægges til; overførsler fra forsikringsbestanden trækkes fra.

Artikel 37

Artikel 37

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed:

post I 1 c) og d)

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed:

post II 1 c)

Ændring i præmiehensættelser, efter fradrag af genforsikringsandelen

Indtil en senere samordning finder sted, kan medlemsstaterne, for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed, kræve eller tillade, at en ændring i præmiehensættelser medtages under posten »Ændring i livsforsikringshensættelser«.

Artikel 38

Artikel 38

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed:

post I 4

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed: post II 5

Erstatningsudgifter efter fradrag af genforsikringsandelen

1.  Erstatningsudgifter omfatter beløb, der er betalt i regnskabsåret, med tillæg af erstatningshensættelserne og med fradrag af erstatningshensættelserne fra det foregående regnskabsår.

Beløbet skal bl.a. omfatte livrenter, tilbagekøb af forsikringer, overførsel af erstatningshensættelser til og fra afgivende selskaber og genforsikringsselskaber, eksterne og interne skadesbehandlingsomkostninger samt udgifter til skader, der er indtruffet, men ikke anmeldt, som omhandlet i artikel 60, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a).

Beløb, der indkommer som følge af regres m.v. som omhandlet i artikel 60, stk. 1, litra d), skal fratrækkes.

2.  Hvis der er betydelig forskel mellem:

— erstatningshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og

— de erstatningsbeløb, der i regnskabsåret er betalt for skader indtruffet i tidligere år, tillagt erstatningshensættelserne for sådanne skader ved regnskabsårets afslutning

skal karakteren og størrelsen af denne forskel angives nærmere i noterne.

Artikel 39

Artikel 39

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed:

post I 6

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed: post II 7

Bonus og præmierabatter, med fradrag af genforsikringsandelen

Til bonus henregnes alle beløb, der kan henføres til regnskabsåret, og som er betalt eller skal betales til forsikringstagerne og andre forsikrede eller er hensat til fordel for dem, herunder beløb, der medgår til at øge de forsikringsmæssige hensættelser, eller beløb, der afsættes med henblik på at nedsætte fremtidige præmier, forudsat at disse beløb repræsenterer en andel i det overskud, der hidrører fra forsikringsvirksomheden som helhed eller en del heraf, efter fradrag af de beløb, der er hensat i tidligere år, og som ikke længere er nødvendige.

Til præmierabatter henføres de beløb, der er afsat med henblik på en delvis tilbagebetaling af præmier i anledning af de med de enkelte forsikringskontrakter gjorte erfaringer.

Dersom de beløb, der er udgiftsført til bonus og præmierabatter, er betydelige, skal de angives hver for sig i noterne.

Artikel 40

Artikel 40

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed:

post I 7 a)

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed:

post II 8 a)

Erhvervelsesomkostninger

Erhvervelsesomkostninger omfatter de omkostninger, der er forbundet med indgåelse af forsikringsaftaler. De omfatter såvel de direkte henførbare omkostninger såsom provisioner og omkostninger i forbindelse med policeudstedelse og optagelse af forsikringerne i forsikringsbestanden som de indirekte omkostninger såsom annonceomkostninger eller administrationsomkostninger i forbindelse med behandling af forsikringsbegæringer og policeudstedelse.

Medlemsstaterne kan bestemme, at provision for fornyelse opføres under post I 7 b) eller II 8 b).

Artikel 41

Artikel 41

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed:

post I 7 c)

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed:

post II 8 c)

Administrationsomkostninger

Administrationsomkostninger omfatter bl.a. omkostninger i forbindelse med præmieinkassering, administration af bestanden, forvalting af bonus og præmierabatter samt af modtaget og afgivet genforsikring. De omfatter især personaleudgifter og afskrivninger på inventar og forretningsudstyr, såfremt disse ikke kan opføres under erhvervelsesomkostninger, under erstatninger eller under udgifter i tilknytning til investeringsaktiver.

Artikel 42

Artikel 42

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed: post II 2 og 9

Ikke-teknisk regnskab: post III 3 og 5

Indtægter og udgifter i tilknytning til investeringsaktiver

1.  Alle indtægter og udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, der er knyttet til skadesforsikringsvirksomhed, opføres i det ikke-tekniske regnskab.

2.  Dersom der er tale om et forsikringsselskab, der kun driver livsforsikringsvirksomhed, skal indtægter og udgifter i tilknytning til investeringsaktiver opføres i det tekniske regnskab for livsforsikringsvirksomhed.

3.  Dersom der er tale om et forsikringsselskab, der driver såvel livsforsikringsvirksomhed som skadesforsikringsvirksomhed, skal indtægter og udgifter i tilknytning til investeringsaktiver opføres i det tekniske regnskab for livsforsikringsvirksomhed, såfremt disse indtægter og udgifter kan henføres direkte til udøvelsen af livsforsikringsvirksomheden.

4.  Medlemsstaterne kan foreskrive eller tillade, at indtægter og udgifter i tilknytning til investeringsaktiver opføres efter investeringernes oprindelse eller anvendelse, idet der i så fald oprettes nye poster i det tekniske regnskab for skadesforsikringsvirksomhed i analogi med de tilsvarende poster i det tekniske regnskab for livsforsikringsvirksomhed.

Artikel 43

Artikel 43

Teknisk regnskab for skadesforsikringsvirksomhed:

post I 2

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed:

post II 12

Ikke-teknisk regnskab: post III 4 og 6

Allokeret investeringsafkast

1.  Dersom en del af investeringsafkastet overføres til det tekniske regnskab for skadesforsikringsvirksomhed, fradrages det overførte beløb i det ikke-tekniske regnskab under post III 6, og beløbet tillægges under post I 2.

2.  Dersom en del af investeringsafkastet, som er opført i det tekniske regnskab for livsforsikringsvirksomhed, overføres til det ikke-tekniske regnskab, fradrages det overførte beløb under post II 12, og beløbet tillægges under post III 4.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte metoder samt beløbsmæssige grænser for overførsler af investeringsafkast fra en del af resultatopgørelsen til en anden. Under alle omstændigheder skal begrundelsen for overførslerne og grundlaget, de er foretaget på, oplyses i noterne; det kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt at henvise til den retsakt, der kommer i betragtning.

Artikel 44

Artikel 44

Teknisk regnskab for livsforsikringsvirksomhed: post II 3 og 10

Ikke-realiserede gevinster og tab på investeringsaktiver

1.  Medlemsstaterne kan i forbindelse med livsforsikringsvirksomhed tillade, at ændringen af forskellen mellem:

— værdiansættelse af investeringsaktiverne til nutidsværdien eller efter en af de metoder, der er nævnt i artikel 33, stk. 1, i direktiv 78/660/EØF, og

— værdiansættelse til anskaffelsesprisen

helt eller delvis opføres under post II 3 og 10 i resultatopgørelsen.

Medlemsstaterne kræver under alle omstændigheder, at de beløb, der er omhandlet i første afsnit, opføres under de nævnte poster, når de vedrører investeringsaktiverne under aktivpost D.

2.  De medlemsstater, som kræver eller tillader, at investeringsaktiver under aktivpost C værdiansættes til nutidsværdien, kan inden for skadesforsikring tillade, at ændringen af forskellen mellem værdiansættelse af investeringsaktiverne til nutidsværdien og til anskaffelsesprisen helt eller delvis opføres under henholdsvis en post III 3a og en post III 5a i resultatopgørelsen.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 05.09.2006 00:00:00 -Doknr: CELEX:31991L0674
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.