+Artikel 79 Anonyme konti, ihændehaveraktier og tegningsoptioner til ihændehaveraktier
---+Artikel 79 1
---+Artikel 79 2
---+Artikel 79 3
|
Artikel 79 Anonyme konti, ihændehaveraktier og tegningsoptioner til ihændehaveraktier
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 79 1
|
1. Det er forbudt for kreditinstitutter, finansieringsinstitutter og udbydere af kryptoaktivtjenester at have anonyme bank- og betalingskonti, anonyme bankbøger, anonyme deponeringsbokse eller anonyme kryptoaktivkonti samt konti, som på anden vis gør det muligt at anonymisere kundekontohaveren eller anonymisere eller øge tilsløringen af transaktioner, herunder gennem anonymiseringsfremmende mønter.
Ejerne af og begunstigede i forbindelse med eksisterende anonyme bank- eller betalingskonti, anonyme bankbøger, anonyme deponeringsbokse, som indehaves af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, eller kryptoaktivkonti skal omfattes af kundekendskabsprocedurer, inden disse konti, bankbøger, eller deponeringsbokse anvendes på nogen måde.
|
|
Artikel 79 2
|
2. Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, der handler som indløsere som omhandlet i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 (46), må ikke acceptere betalinger, der foretages med anonyme forudbetalte kort, som er udstedt i tredjelande, medmindre andet er fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, som er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 28, på grundlag af en dokumenteret lav risiko.
|
|
Artikel 79 3
|
3. Selskaber må ikke udstede ihændehaveraktier, og de skal senest den 10. juli 2029 konvertere alle eksisterende ihændehaveraktier til aktier noteret på navn, immobilisere dem som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 909/2014 eller deponere dem i et finansieringsinstitut. Det skal dog fortsat være tilladt for selskaber med værdipapirer, der er noteret på et reguleret marked, eller hvis aktier er udstedt som værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, enten ved immobilisering som omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, nr. 3), eller ved direkte udstedelse i dematerialiseret form som omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, nr. 4), at udstede nye og fortsat opretholde eksisterende ihændehaveraktier. For eksisterende ihændehaveraktier, der ikke konverteres, immobiliseres eller deponeres senest den 10. juli 2029, suspenderes alle stemmerettigheder og udbytterettigheder, der er knyttet til disse aktier, automatisk indtil konverteringen, immobiliseringen eller deponeringen heraf. Alle sådanne aktier, der ikke er konverteret, immobiliseret eller deponeret senest den 10. juli 2030, annulleres, således at aktiekapitalen nedsættes med det tilsvarende beløb.
Selskaber må ikke udstede tegningsoptioner til ihændehaveraktier, som ikke opbevares af en mellemmand.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|