Artikel 107 Metoder til opgørelse af kreditrisiko

Institutterne anvender enten standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 143, den interne ratingbaserede metode, der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g).

For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en central modpart anvender institutter behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g). For så vidt angår alle andre eksponeringstyper mod en central modpart behandler institutter sådanne eksponeringer som følger:

Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod investeringsselskaber i tredjelande, kreditinstitutter i tredjelande og børser i tredjelande samt eksponeringer mod finansieringsinstitutter i tredjelande, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af tredjelandsmyndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder som eksponeringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne behandling.