+Artikel 108 Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker efter standardmetoden og IRB-metoden for kreditrisiko og udvandingsrisiko
---+Artikel 108 1.
---+Artikel 108 2.
---+Artikel 108 3.
---+Artikel 108 4.
---+Artikel 108 5.
---+Artikel 108 6.

Artikel 108 Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker efter standardmetoden og IRB-metoden for kreditrisiko og udvandingsrisiko

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 108 1.
Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-metoden i kapitel 3, men ikke benytter sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143, kan tage hensyn til virkningen af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 4 ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g), og, hvis det er relevant, de forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra d), omhandlede beregning.
Artikel 108 2.
Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden ved at benytte sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143, kan tage hensyn til virkningen af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 3 ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g), og, hvis det er relevant, de forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra d), omhandlede beregning.
Artikel 108 3.
Hvis et institut anvender IRB-metoden ved at benytte sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for både den oprindelige eksponering og sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan det tage hensyn til virkningen af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 3 ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g), og, hvis det er relevant, de forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra d), omhandlede beregning. I alle andre tilfælde kan instituttet med henblik herpå tage hensyn til virkningen af ufinansieret kreditrisikoafdækning ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 108 4.

Med forbehold af betingelserne i stk. 5 kan institutter betragte lån til fysiske personer som eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom i stedet for at blive behandlet som garanterede eksponeringer med henblik på afsnit II, kapitel 2, 3 og 4, alt efter hvad der er relevant, hvis følgende betingelser for disse lån er opfyldt i en medlemsstat:

a) 

Størstedelen af lånene til fysiske personer til køb af beboelsesejendomme i den pågældende medlemsstat ydes ikke som realkreditlån i retlig form.

b) 

Størstedelen af lånene til fysiske personer til køb af beboelsesejendomme i den pågældende medlemsstat er garanteret af en udbyder af kreditrisikoafdækning med en kreditvurdering fra et udpeget ECAI svarende til kreditkvalitetstrin 1 eller 2, som skal tilbagebetale instituttet fuldt ud, hvis den oprindelige låntager misligholder sine forpligtelser.

c) 

Instituttet har juridisk ret til at optage pant i beboelsesejendommen, i tilfælde af at den i litra b) omhandlede udbyder af kreditrisikoafdækning ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til den stillede garanti eller bliver ude af stand til at opfylde dem.

De kompetente myndigheder underretter EBA, hvis betingelserne fastsat i dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), er opfyldt på deres jurisdiktioners nationale områder, og oplyser navnene på de anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning med henblik på denne behandling, som opfylder betingelserne i dette stykke og stk. 5.

EBA offentliggør en liste over alle sådanne anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning på sit websted og ajourfører listen hvert år.

Artikel 108 5.

Med henblik på stk. 4 kan de lån, der er omhandlet i nævnte stykke, behandles som eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom i stedet for at blive behandlet som garanterede eksponeringer, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

For en eksponering, der behandles efter standardmetoden, opfylder eksponeringen alle krav til at blive henført til eksponeringsklassen »eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom« efter standardmetoden i henhold til artikel 124 og 125 med den undtagelse, at det institut, der yder lånet, ikke har pant i beboelsesejendommen.

b) 

For en eksponering, der behandles efter IRB-metoden, opfylder eksponeringen alle krav til at blive henført til IRB-eksponeringsklassen »detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom« omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra d), nr. ii), med den undtagelse, at det institut, der yder lånet, ikke har pant i beboelsesejendommen.

c) 

Der er ikke stiftet pant i beboelsesejendommen, når lånet ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, er låntager ved kontrakt forpligtet til ikke at indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det institut, der oprindeligt ydede lånet.

d) 

Udbyderen af kreditrisikoafdækning er en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 201 og har en kreditvurdering fra et udpeget ECAI svarende til kreditkvalitetstrin 1 eller 2.

e) 

Udbyderen af kreditrisikoafdækning er et institut eller en enhed i den finansielle sektor, der er underlagt kapitalgrundlagskrav, som er sammenlignelige med dem, der gælder for institutter eller forsikringsselskaber.

f) 

Udbyderen af kreditrisikoafdækning har oprettet en fuldt finansieret gensidig garantifond eller tilsvarende beskyttelse for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering regelmæssigt gennemgås af den kompetente myndighed og underkastes en regelmæssig stresstest mindst hvert andet år.

g) 

Instituttet er kontraktligt og retligt bemyndiget til at optage pant i beboelsesejendommen, i tilfælde af at udbyderen af kreditrisikoafdækning ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til den stillede garanti eller bliver ude af stand til at opfylde dem.

Artikel 108 6.
De institutter, der gør brug af muligheden i stk. 4 for en given anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning i henhold til den i nævnte stykke omhandlede mekanisme, skal gøre dette for alle deres eksponeringer mod fysiske personer, som garanteres af den pågældende udbyder af kreditrisikoafdækning i henhold til denne mekanisme.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav