+Artikel 325c Den alternative standardmetodes anvendelsesområde, struktur og kvalitative krav
---+Artikel 325c 1.
---+Artikel 325c 2.
---+Artikel 325c 3.
---+Artikel 325c 4.
---+Artikel 325c 5.
---+Artikel 325c 6.
---+Artikel 325c 7.
---+Artikel 325c 8.

Artikel 325c Den alternative standardmetodes anvendelsesområde, struktur og kvalitative krav

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 325c 1.
Institutterne skal have indført et dokumenteret sæt interne politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger med henblik på at overvåge og sikre overholdelse af kravene i dette kapitel og gøre det tilgængeligt for de kompetente myndigheder. Eventuelle ændringer af disse politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger skal meddeles de kompetente myndigheder i rette tid.
Artikel 325c 2.

Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den alternative standardmetode for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko, som summen af følgende tre komponenter:

a) 

kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2

b) 

kapitalgrundlagskravet for misligholdelsesrisiko, som er beskrevet i afdeling 5, som kun finder anvendelse på positioner i handelsbeholdningen omhandlet i denne afdeling

c) 

kapitalgrundlagskravet vedrørende resterende risici, som er beskrevet i afdeling 4, som kun finder anvendelse på de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i denne afdeling.

Artikel 325c 3.
Uanset stk. 2 beregner et institut kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den alternative standardmetode for instituttets beholdninger af egne gældsinstrumenter som summen af de to komponenter omhandlet i stk. 2, litra a) og c). Ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i henhold til den følsomhedsbaserede metode omhandlet i stk. 2, litra a), undtager instituttet i denne beregning risiciene fra instituttets eget kreditspænd.
Artikel 325c 4.
Institutterne skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den daglige ledelse. Denne risikokontrolenhed skal være ansvarlig for udformningen og implementeringen af den alternative standardmetode. Den udarbejder og analyserer månedlige rapporter om resultatet af den alternative standardmetode samt hensigtsmæssigheden af instituttets handelsbegrænsninger.
Artikel 325c 5.
Institutterne foretager en uafhængig gennemgang af den alternative standardmetode, som de anvender med henblik på dette kapitel, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, enten som led i deres regelmæssige interne revisionsproces eller ved at give en tredjepart mandat til at foretage denne gennemgang. Resultatet af en sådan gennemgang skal indberettes til de relevante ledelsesorganer.

Med henblik på første afsnit er »tredjepart« en virksomhed, som leverer revisions- eller konsulenttjenester til institutterne, og som råder over medarbejdere med tilstrækkelige færdigheder og kompetencer på området for markedsrisiko.

Artikel 325c 6.

Gennemgangen af den alternative standardmetode, der er omhandlet i stk. 5, skal omfatte både handelsfunktionernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter og skal som minimum vurdere følgende:

a) 

de interne politikker, procedurer og kontroller med henblik på overvågning og sikring af opfyldelsen af de krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1

b) 

hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringssystemet og -processerne samt organisationen af risikokontrolenheden, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, er fyldestgørende

c) 

nøjagtigheden af følsomhedsberegninger og af den proces, der anvendes til at udlede disse beregninger fra instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse, jf. artikel 325t

d) 

den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de datakilder, der bruges til beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko med anvendelse af den alternative standardmetode, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne datakilder er uafhængige.

Et institut foretager gennemgangen omhandlet i første afsnit mindst én gang om året, eller mindre hyppigt op til hvert andet år hvis instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at dets handelsbeholdningsaktiviteters størrelse, systemiske betydning, art, omfang og kompleksitet begrunder en mindre hyppig gennemgang.

Artikel 325c 7.
De kompetente myndigheder verificerer, at den i denne artikel, stk. 2, omhandlede beregning, herunder et instituts gennemførelse af kravene i dette kapitel og i artikel 325a, foretages med integritet.
Artikel 325c 8.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode, i henhold til hvilken de kompetente myndigheder foretager den i stk. 7 omhandlede verifikation.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2028.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav