+Artikel 291 "Wrong way"-risiko
---+Artikel 291 1.
---+Artikel 291 2.
---+Artikel 291 3.
---+Artikel 291 4.
---+Artikel 291 5.
---+Artikel 291 6.

Artikel 291 "Wrong way"-risiko

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 291 1.

I denne artikel gælder følgende:

a) 

Generel "wrong way"-risiko opstår, når sandsynligheden for, at modparterne misligholder deres forpligtelser, er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.

b) 

Specifik "wrong way"-risiko opstår, når den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart er positivt korreleret med modpartens sandsynlighed for misligholdelse som følge af arten af transaktionerne med modparten. Et institut anses for at være eksponeret for specifik "wrong way"-risiko, hvis den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart forventes at være høj, når der er høj sandsynlighed for, at modparten misligholder sine forpligtelser.

Artikel 291 2.
Institutterne skal tage tilstrækkeligt hensyn til eksponeringer, der giver anledning til en væsentlig specifik og generel "wrong way"-risiko.
Artikel 291 3.
Med henblik på at identificere generelle "wrong way"-risici udformer institutterne stresstest og scenarioanalyser, der har til formål at stresse risikofaktorer, som er negativt relateret til modpartens kreditværdighed. Sådanne test skal tage højde for de alvorlige chok, der kan opstå, når forholdet mellem risikofaktorer er ændret. Institutterne skal overvåge generelle "wrong way"-risici for produkter, for regioner, for erhvervsgrene og for andre kategorier, som er relevante for deres forretninger.
Artikel 291 4.
Institutterne skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere situationer, hvor der opstår specifik "wrong way"-risiko for de enkelte retlige enheder, begyndende med transaktionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid.
Artikel 291 5.

Institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisiko (CCR) ved transaktioner, hvor der er identificeret specifik "wrong way"-risiko, og hvor der eksisterer en juridisk forbindelse mellem modparten og udstederen af OTC-derivatets underliggende aktiv eller det underliggende aktiv vedrørende de transaktioner, der er omhandlet i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d), i overensstemmelse med følgende principper:

a) 

Instrumenter med specifik "wrong-way"-risiko indgår ikke i den samme nettinggruppe som andre transaktioner med modparten, og behandles hver især som en separat nettinggruppe.

b) 

Inden for en sådan separat nettinggruppe svarer eksponeringsværdien af "single-name"-"credit default swaps" til det fulde forventede tab i forbindelse med de underliggende instrumenters resterende dagsværdi ("fair value") ud fra den antagelse, at den underliggende udsteder er trådt i likvidation.

c) 

Tab givet misligholdelse (LGD) for et institut, som anvender metoden i kapitel 3, er 100 % for sådanne "swap"-transaktioner.

d) 

Den gældende risikovægt for et institut, som anvender metoden i kapitel 2, svarer til vægten for en usikret transaktion.

e) 

For så vidt angår alle andre transaktioner vedrørende et "single name" i en sådan separat nettinggruppe skal beregningen af eksponeringsværdien være i overensstemmelse med antagelsen om risiko ved pludselig misligholdelse af disse underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet med modparten. For så vidt angår transaktioner vedrørende en kurv af navne eller indeks anvendes risiko ved pludselig misligholdelse af de respektive underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet med modparten, hvis risikoen er væsentlig.

▼M17

f) 

I det omfang beregningen gør brug af eksisterende markedsrisikoberegninger for kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 1a, afdeling 4 eller 5, eller for misligholdelsesrisiko med anvendelse af en intern model for misligholdelsesrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 1b, afdeling 3, som allerede indeholder en LGD-antagelse, er LGD i den anvendte formel 100 %.

▼B

Artikel 291 6.
Institutterne sørger for regelmæssig rapportering til den øverste ledelse og ledelsesorganets relevante udvalg både om specifikke og generelle "wrong way"-risici og om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at styre nævnte risici.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav