+Artikel 325n Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter
---+Artikel 325n 1.
---+Artikel 325n 2.
---+Artikel 325n 3.
---+Artikel 325n 4.
---+Artikel 325n 5.
|
Artikel 325n Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 325n 1.
|
Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 3, på securitiseringspositioner, der indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8. Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 5, på securitiseringspositioner, der ikke indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8.
|
|
Artikel 325n 2.
|
De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der indgår i ACTP'en, er de samme som de undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringer, jf. afdeling 6. De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en, er specifikke for denne risikoklassekategori, jf. afdeling 6.
|
|
Artikel 325n 3.
|
De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, der indgår i ACTP'en, er følgende:
a)
deltarisikofaktorerne er alle de relevante kreditspændssatser for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps, og for hver af følgende løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
b)
de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som indgår i ACTP'en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er beregnet som anført i litra a), og som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den tilsvarende option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
c)
curvaturerisikofaktorerne er de relevante kreditspændsrentekurver for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer udtrykt som en vektor af kreditspændssatser for forskellige løbetider, der er beregnet som anført i litra a); for hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
|
|
Artikel 325n 4.
|
Institutterne beregner securitiseringspositionens følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af enten relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til den samme udsteder.
|
|
Artikel 325n 5.
|
De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, som ikke indgår i ACTP'en, henviser til tranchens spænd og ikke de underliggende instrumenters spænd og svarer til følgende:
a)
deltarisikofaktorerne er de relevante kreditspændssatser for tranchen henført til følgende løbetider i overensstemmelse med tranchens løbetid: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år
b)
de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som ikke indgår i ACTP'en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for trancherne, som hver især henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
c)
curvaturerisikofaktorerne er de samme som beskrevet i litra a); en fælles risikovægt finder anvendelse på alle disse risikofaktorer, jf. afdeling 6.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|