+Artikel 428r Faktor for krævet stabil finansiering på 0 %
---+Artikel 428r 1.
---+Artikel 428r 2.

Artikel 428r Faktor for krævet stabil finansiering på 0 %

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 428r 1.

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:

a) 

ubehæftede aktiver, der anses for at være likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, uanset om de opfylder de i nævnte delegerede retsakt fastsatte operationelle krav

b) 

ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 0 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt

c) 

alle instituttets reserver indestående hos ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank, herunder krævede reserver og overskydende reserver

d) 

alle fordringer på ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med en restløbetid på under seks måneder

e) 

tilgodehavender på handelsdatoen som følge af salg af finansielle instrumenter, udenlandske valutaer eller råvarer, der forventes afregnet inden for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der almindeligvis anvendes for den relevante børs eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men stadig forventes afregnet

f) 

aktiver, der anses for indbyrdes afhængige med passiver i henhold til artikel 428f.

g) 

skyldige beløb fra værdipapirfinansieringstransaktioner med finansielle kunder, såfremt de pågældende transaktioner har en restløbetid på under seks måneder, såfremt disse skyldige beløb er sikret med aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv de deri anførte dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, og såfremt institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende de pågældende aktiver i transaktionens løbetid.

Institutter indregner de skyldige beløb i nærværende stykkes første afsnit, litra g) på nettobasis, såfremt artikel 428e finder anvendelse.

Artikel 428r 2.
Uanset stk. 1, litra c), kan de kompetente myndigheder efter aftale med den relevante centralbank beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil finansiering på krævede reserver, navnlig under hensyntagen til i hvilket omfang, der inden for en tidshorisont på et år er fastsat reservekrav, som derfor kræver tilknyttet stabil finansiering.

For datterselskaber med hovedkvarter i et tredjeland, hvor de krævede centralbankreserver er omfattet af en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat i dette tredjelands nationale ret, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i forbindelse med konsolidering.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav