|
+Artikel 325bn 1. |
Artikel 325bn 1.Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko for porteføljen bestående af alle de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i artikel 325bl, således:
a)
Kapitalgrundlagskravene skal være lig med en value-at-risk-værdi, der måler potentielle tab i porteføljens markedsværdi som følge af udstederes misligholdelse i forbindelse med disse positioner ved et 99,9 %- konfidensinterval over en periode på et år.
b)
Det potentielle tab, der er omhandlet i litra a), er et direkte eller indirekte tab inden for en positions markedsværdi som følge af udstedernes misligholdelse, og som forøges i forhold til tab, der allerede er indregnet i den aktuelle værdiansættelse af positionen; misligholdelse fra udstedere af aktiepositioner gengives ved, at værdien af udstedernes aktiekurser sættes til nul.
c)
Institutterne fastsætter misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere på grundlag af en velfungerende metode med objektive historiske data om markedskreditspænd eller aktiekurser, som dækker en periode på mindst ti år, der omfatter den stressperiode, som instituttet har angivet i henhold til artikel 325bc, stk. 2; beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere kalibreres efter en tidshorisont på et år.
d)
I den interne model for misligholdelsesrisiko forudsættes en position konstant for en etårig periode. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|